Danmarks Mission ved OSCE, IAEA og CTBTO
Wien, den 20. oktober 2005
Nyt fra OSCE-missionen
OSCE-delegationen skifter navn og arbejdsområde
OSCE-delegationen overtog pr. 1. september fra den danske ambassade i Wien ansvaret for vare-
tagelsen af Danmarks interesser i de Wien-baserede organisationer IAEA og CTBTO samt en ræk-
ke eksportkontrolregimer. Ved samme lejlighed skiftede delegationen navn til Danmarks Mission
ved OSCE, IAEA og CTBTO. Ambassadør John Hartmann Bernhard har pr. 1. september over-
taget ledelsen af missionen, og ambassadør Kirsten Malling Biering har til gengæld overtaget den-
nes tidligere ambassadørpost i Haag.
OSCE-ambassadørrejse til Kosovo
Under ledelse af det slovenske formandskab foretog ambassadørerne ved OSCE den 17.-18. okto-
ber en rejse til Kosovo, hvor delegationen mødtes med dels repræsentanter for den lokale regering
og det lokale parlament samt de forskellige minoritetsgrupper, dels de internationale organisationer
i Kosovo (bl.a. FNs generalsekretærs særlige repræsentant Søren Jessen-Petersen og OSCE-
missionens ledelse).
Drøftelserne drejede sig især om de forhandlinger vedrørende Kosovos fremtidige status, der
ventes at gå i gang i løbet af november måned under ledelse af en særlig udsending for FNs gener-
alsekretær. Linierne er trukket klart op: den kosovo-albanske majoritet ønsker fuld uafhængighed,
medens det serbiske mindretal ønsker at bevare tilknytningen til Serbien og Montenegro og derfor
højest kan acceptere en selvstyreordning for Kosovo. Muligheden for et kompromis mellem de to
parter forekommer at være meget ringe, og iagttagere på stedet ser også en væsentlig risiko for, at
der igen vil forekomme voldelige incidenter mellem de forskellige etniske grupper.
OSCEs nye generalsekretær taler i dag i CTC i New York
OSCEs generalsekretær, Marc Perrin de Brichambaut, taler i dag i CTC under FNs Sikkerhedsråd
om OSCEs befatning med terrorismebekæmpelse. Præsentationen understreger OSCEs tværdi-
mensionelle tilgang til emnet og dialogen med andre regionale organisationer. Danmark har som
bekendt formandskabet for CTC, og missionen har bistået OSCE-Sekretariatet med at få besøget i
stand.
OSCEs terrorismebekæmpelsesenhed (ATU) afholdt i Wien den 13.-14. oktober en workshop for
tekniske eksperter om bekæmpelse af brugen af Internettet til terrorismeformål. Fra Danmark del-
tog to eksperter fra PET, der udover et godt fagligt udbytte også fik etableret nyttige kontakter
med kolleger fra andre lande. Den 9.-11. november afholdes en international konference om
bekæmpelse af finansiering af terrorisme organiseret af OSCE og USA i samarbejde med NATO
og UNODC.