14. september 2006

            Ref. 06-000707-8

 

 

Chaillot Paper: The OSCE in Crisis

 

Tænketanken Institute for Security Studies under den Europæiske Union har publiceret en knapt hundrede sider lang rapport (et såkaldt Chaillot Paper), der under titlen ”The OSCE in Crisis” slår fast, at OSCE’s rolle siden midten af 1990’erne er blevet svækket.

 

Rapporten peger på, at krisen dels skyldes, at andre institutioner, herunder ikke mindst EU, har overtaget mange af de opgaver, som OSCE tidligere løste, dels OSCE’s manglende evne til at reform og tilpasning i forholdt til det 21. århundredes sikkerhedspolitiske udfordringer.

 

Det anføres, at krisen må tages alvorligt, da ingen andre internationale organisationer favner ligeså bredt som OSCE. Organisationens sammensætning betyder, at den har en geografisk rækkevidde som ingen andre sikkerhedspolitiske organisationer, ligesom OSCE’s brede sikkerhedspolitiske mandat er unikt. Tiden er ikke forpasset, men der må handles, vurderes det i rapporten, hvis ikke OSCE helt skal miste sin betydning. I lyset heraf opstiller rapporten en række anbefalinger.

 

Rapportens indledning, anbefalinger og konklusion omdeles hermed. Rapporten kan i sin helhed downloades fra http://www.iss-eu.org/chaillot/chai88.pdf.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Jacob Stahl Otte

delegationssekretær