Den 25. september 2006

 

Beskyt fostre og babyer mod kemikalier i kosmetik, parfume mv.

 

Tag i Empire Bio med Connie Hedegaard, Signe Svendsen, Rushy Rashid, forskere og nybagte mødre og hør hvordan gravide og ammende kan beskytte deres fostre og babyer mod kemikalier i kosmetik, parfume, forbrugerprodukter m.v.

 

Pressemødet finder sted

onsdag den 27. september 2006 kl. 12.00

i Cafeen i Empire Bio, Guldbergsgade 29F, 2200 København N

 

En ny undersøgelse foretaget blandt 1100 yngre kvinder i Danmark viser, at de ved alt for lidt om kemikalier, hormonforstyrrende effekter og allergi og derfor ikke er i stand til at tage de nødvendige forholdsregler, som kan skåne dem og deres fostre og babyer mod problematiske kemikalier.

 

Miljøminister Connie Hedegaard offentliggør undersøgelsen på et pressemøde onsdag d. 27. september i Empire Bio på Nørrebro. Ved samme lejlighed offentliggøres ’9 gode vaner til gravide og ammende om kemikalier i kosmetik, børneprodukter og legetøj’, der skal hjælpe kvinderne til en hverdag med så få kemikalier som muligt.

 

Pressemødet vil finde sted i biografens café kl. 12.00 umiddelbart efter babybio’s filmforevisning. Tilhørere forventes derfor primært at være nybagte forældre, herunder også mødregrupper og fædregrupper.

 

Pressemødet vil desuden bestå af en paneldebat, hvor salen kan stille spørgsmål til panelet.

Panelet består af:

Miljøminister Connie Hedegaard

Forfatter, journalist og foredragsholder Rushy Rashid

Forskningsleder på Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion Anna-Maria Andersson

Tv-vært og sangerinde Signe Svendsen

Formand for Forbrugerrådet Camilla Hersom

Sundhedsplejerske på Nørrebro Hanne Dorthe Larsen

 

Kommunikationsrådgiver Lotte Hansen vil fungere som ordstyrer i paneldebatten.

 

Pressemødet starter kl. 12.00 og er sat til at vare ca. 40 minutter.

 

Yderligere oplysninger:

Funktionsleder Pia Juul Nielsen, Miljøstyrelsen, tlf. 32 66 04 18 eller pressemedarbejder Thomas Hag, Miljøministeriet, tlf. 33 92 59 90.

 

Miljømærkenævnet og FDB afholder d. 13. oktober et dialogmøde i Illum’s babycafé kl. 12.30-14.00. Her er miljøminister Connie Hedegaard, en repræsentant fra SPT og Katrine Milman fra detailhandlen inviteret til at møde gravide og ammende for at fÃ¥ deres bud pÃ¥, hvad der skal til for at beskytte børnene mod problematiske kemikalier. Yderligere information: www. ecolabel.dk/babyuge_2006