|
|
|
|
Den 12. september 2006 |
|
|
|
|
NOTAT til FEU samt FMPU
Kommissionens forslag til afgørelse om det midlertidige forbud mod brug og salg i Ungarn af genetisk modificeret majs (Zea mays L. linje MON 810), som udtrykker Bt cryIA(b) genet, i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF
Ovennævnte forslag er beskrevet i vedlagte grundnotat.
Danmark modtog den 17. august 2006 indkaldelse til møde den 18. september 2006 i forskriftskomiteen under direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF(udsætningsdirektivet). Europa-Kommissionen har samtidigt fremsendt forslag til kommissionsbeslutning om Ungarns anvendelse af beskyttelsesklausulen i artikel 23 i udsætningsdirektivet. Forslaget sættes til afstemning i komiteen på mødet den 18. september 2006. Kommissionen ønsker at pålægge Ungarn at ophæve deres forbud mod genetisk modificeret majs af linjen MON810, som er godkendt til markedsføring i EU.
Ifølge forslaget til Kommissionens beslutning kan de foranstaltninger, som Ungarn har taget om at forbyde anvendelse og salg af den genetisk modificerede majslinje MON 810, ikke begrundes efter artikel 23 i udsætningsdirektivet.
Eksperter fra Danmarks Miljøundersøgelser, Plantedirektoratet og Danmarks Fødevareforskning er blevet hørt i sagen. Eksperterne udtaler samstemmende, at det ungarske materiale ikke er tilstrækkelig vægtigt til at kunne begrunde et forbud mod MON 810 i Ungarn ud fra kriterierne om risici for menneskers sundhed og miljøet. De vurderer ligeledes, at det fremsendte materiale ikke giver grund til at ændre den tidligere danske risikovurdering af MON 810.
                                                                             Â
Det er på den baggrund Danmarks holdning, at Ungarn bør opfordres til at fremsende yderligere dokumentation for deres vurdering.
Regeringen vil derfor undlade at stemme.