Vejledning fra Miljøstyrelsennr. x 2005Vurdering af vandforekomsters tilstandMiljøstyrelsen og Skov - og Naturstyrelsen
3IndholdVEJLEDNING FRA MILJØ STYRELSEN11INDLEDNING51.1.VEJLEDNINGENS FORMÅL51.2.HVAD INDEHOLDER DENNE VEJLEDNING61.3.HVAD BYGGER VEJLEDNINGEN PÅ62.VURDERINGSKRITERIER OG RISIKOANALYSE72.1.INDLEDNING72.2.DET NUVÆRENDE DANSKE MÅLSÆTNINGSSYSTEM FOR OVERFLADEVAND82.2.1. Målsætningssystem for vandløb og søer82.2.2. Målsætningssyste m for Kystvande102.3.KLASSIFICERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES TILSTAND112.4.RISIKOANALYSEN122.4.1. Risikoanalyse af Overfladevandområder122.4.2. Risikoanalyse for kunstige eller stærkt modificerede vandområder192.5.RISIKOANALYSE FOR GRUNDVAND203.RAPPORTERING253.1.OVERFLADEVAND253.2.GRUNDVAND254.LITTERATURLISTE26BILAG 127PARADIGMA FOR RAPPORT TIL MILJØSTYRELSEN27VURDERING AF RISIKOEN FOR, AT VANDOMRÅDERNE IKK E KAN OPFYLDE REGIONPLANMÅLENE SENEST 22 DECEMBER 201527Risikoanalyse for vandområderne27Sammenfatning og konklusioner28
4
51 Indledning1.1. Vejledningens formålDenne vejledning er udarbejdet som et led i implementeringen af Europaparlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for fælles skabets vandpolitiske foranstaltninger, i daglig tale Vandrammedirektivet.Vandrammedirektivet trådte i kraft den 22. december 2000 og gennemføres i dansk lovgivning med lov nr. 1150 af 17. december 2003 om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (mil -jø målsloven), som samtidig gen nemfører direktiver om skaldyrvande og fuglebeskyttelse samt dele af habitatdirektivet1. Miljømålsloven er en rammelov, som efterfølgende vil blive fulgt op af bekendtgørelser, som implementerer direktivets mere detaljerede bestemmelser. Ifølge miljømål sloven skal vanddistriktsmyndighederne, jf. lovens § 6, udføre en basisanalyse. Den første del af basisanalysen er fastlagt i bekendt -gørelse nr. 811 af 15. juli 2004 om karakterisering af vandfore komster, opgørelse af påvirkninger og kortlægning af vandressourcer og i den tilhørende vejledning (Miljøstyrelsen 2/2004).Nærværende vejledning indeholder risikovurderingen som knytter sig til be-kendtgørelse nr. # af #. # 2005 om vurdering af vandforekomster. Vand -distriktsmyndigheden skal på baggrund af indsamlede oplysninger i basis-analyse del 1 samt øvrige relevante oplysninger, herunder eksisterende overvågningsdata vurdere sandsynligheden (risikovurdering) for, at vand -områderne i vandområdedistriktet ikke senest 22. december 2015 kan opfylde de eksisterede målsætninger fastsat i den for vandområdets gæl-dende regionplan. De faktuelle oplysninger om tilstand og påvirkninger mv. som er sammen -stillet i basisanalysen samt selve risikovurderingen, vil kunne indgå som en del af myndighedernes administrationsgrundlag i den løbende sagsbehand -ling. Basisanalysens foreløbige vurdering af, hvorvidt miljømålet kan nås i 2015, vil indtil Vandplanernes endelige målsætninger foreligger i 2009, kunne anvendes til en overordnet vurdering af behovet for en forebyggende indsats sat i forhold til risikoen for, at indsatsen ikke står mål med de endelige målsætninger.I Vejledningen om Basisanalyse del 1, afsnit 1.3 blev forholdet mellem myndighederne, herunder de enkelte myndigheders kompetence beskrevet.1Rådets direktiv 79/923/EØF af 30. oktober 1979 om kvalitetskrav til skaldyrvande, Rådets direktiv 79/409/EF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), samt dele af Rådets direktiv 92 /43/EF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).
61.2. Hvad indeholder denne vejledningVurderingskriterier og analyse af risiko for ikke at nå miljømålene senest 22. december 2015Vurderingskriterierne bygger på de gældende regionplaners målsætninger for vandområdernes kvalitet. Kapitlet beskriver principperne og proc essen for hvorledes vurderingen skal gennemføres for om vandområderne vil kunne opfylde deres målsætning senest 22. december 2015. Rapporten til MiljøstyrelsenMed paradigmaet opstilles der retningslinier til formen for rapporten fra de enkelte vanddistrikter. 1.3. Hvad bygger vejledningen påVejledningen er i høj grad baseret på anvendelse af den store videnopbygning som siden 1983 er sket i forbindelse med amternes planlægning for vandområdernes kvalitet. De hidtidige målsætninger er formuleret i overens stemmelse med miljø -beskyttelseslovens (1982) formålsparagraf om kvaliteter, der skal sikres i relation til menneskers hygiejniske og rekreative levevilkår og for beva relse af et alsidigt dyre- og planteliv. Dette blev i vejledninger fra Miljøsty relsen i 1983 beskrevet ved målsætninger med mere konkrete krav.De eksisterende målsætninger er endvidere baseret på fiskevandsdirektivet2for vandløb og søer og tilgodeser skaldyrvandsdirektivet3 for kystvande. For alle vandområder indgik endvidere kravene i direktivet om udledning af visse farlige stoffer4 til overfladevand. Vandrammedirektivet har overtaget disse direktivers bestemmelser, men tilføjer også en række kvalitetsele-menter som gør miljø målet mere biologisk og økologisk orienteret.Risikovurderingen i 2005 bygger på henholdsvis målsætningerne for overfladevandets kvalitet og retningslinierne for grundvandets forhold i de gældende regionplaner. Vurderingen skal omfatte perioden frem til 2015. Den nuværende planperiode går fortrinsvis fra 2001 -2013. Enkelte amtskommuner har dog allerede vedtaget regionplaner i 2005.Målsætningerne i regionplanerne bygger i nogle tilfælde på et forældet grundlag ligesom der kan være forskel på hvilke retningslinier og operationelle værdier, de enkelte amtskommune r anvender som mål. I efterfølgende basisanalyser skal risikovurderingen foretages i forhold til de miljømål der bliver fastsat i vandplanen.2Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til at fisk kan leve deri (78/659/EØF)3Rådets direktiv af 30. oktober 1979 om kvaliteten af skaldyrsvande (79/923/EØF)4Rådets direktiv af 4. maj 1976 om forurening, der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer i Fællesskabets vandmiljø (76/464/EØF).
72.Vurderingskriterier og risikoanalyse2.1. IndledningMed basisanalysen bliver der etableret en konkret beskrivelse af vandfore-komsterne og de påvirkninger som vandforekomsterne er udsat for nu og i fremtiden. Dette vil tjene som et ensartet grundlag for den fremtidige for-valtning af vandområderne. Samtidig vil den første basisanalyse resultere i en grovsortering af vandforekomsterne efter hvorvidt de enkelte vandfore-komster eller grupper af vandforekomster er i risiko for ikke at nå den gældende regionplan målsætning for vandområdernes kvalitet senest 22. december 2015. Miljømålet om god tilstand og de øvrige klasser er i vandrammedirektivet beskrevet ved normative definitioner, der i ord udtrykker, hvad der skal forstås ved den enkelte klasse. De normative definikonkretiseres på et fagligt grundlag, og værdier der fastlægger grænserne mellem de enkelte klasser i form af målbare indikatorer og parametre vil blive fastlagt i takt med, at det faglige grundlag bliver etableret og vurderet. Direktivets og miljømålslovens krav om opfyldelse af miljømålet skal i den første basis analyse vurderes på baggrund af de i regionplanerne gældende mål sætninger for vandområdernes kvalitet. Vurderingen af opfyldelse af miljømålet skal baseres på den tilgængelige viden i amtskommunerne, som ligger til grund for amtsrådets regionplanlægning og som er rap porteret i første del af basisanalysen f.eks. i gældende udledningstilladelser, miljøgod-kendelser eller fra NOVANA overvågningen eller amtskommunens regionale tilsyn med tilstanden i vandområderne.Vurderingen af hvorvidt gældende regionplanens målsætninger kan forven-tes opfyldt gennemføres med de vurderingsmetoder som det enkelte amt hidtil har anvendt, og på basis af de konkrete kvalitetskrav som amtet har udtrykt i målsætningerne for de enkelte vandområder.For den kemisk tilstand for miljøfarlige stoffer vurderes det om koncentra-tionerne af stofferne overstiger fastsatte miljøkvalitetskrav for de enkelte stoffer. Til den første basisanalyse må vurderingen af opfyldelse af miljø -målet for kemisk tilstand baseres på den tilgængelige viden i amterne, f.eks. i gældende udlednings tilladelser, miljøgodkendelser eller fra NOVANA overvågningen eller amtskommunens regionale tilsyn med tilstanden i vandområderne.Vendingen ”væsentlig” indgår i vejledningen i betydningen, at en påvirkning er væsentlig, h vis den er så stor, at den medfører risiko for at målene ikke kan nås.
8God tilstand for grundvandFor grundvand forudsætter god tilstand at der er både god kvantitativ tilstand og god kemisk tilstand. Kravene til mængde og kvalitet fastsættes ikke kun af hensyn til indvinding af drikkevand, men også af hensyn til overfladevand og tilknyttede vådområder. Ved bedømmelsen af grundvandet skelnes alene mellem god og ringe tilstand.2.2. Det nuværende danske målsætningssystem for overfladevand Udgangspunktet for regionplanlægningen er meget lig med vandramme -direktivets basisanalyse med en kortlægning af forureningskilder, overvåg -ning af tilstanden i vandområderne. Planlægningen skal desuden indeholde fastsættelse af målsætninger for vandområdernes kvalitet samt forudsæt -ninger om de foranstaltninger der skal til for at opfylde målsætningerne.Det nuværende system for amtskommunernes planlægning af kvaliteten af vandområder med optagelse af retningslinier i regionplanerne blev oprinde -ligt fastlagt med ændring af miljøbeskyttelsesloven i 1982. Siden er arbejdet i overensstemmelse med Miljø styrelsens vejledninger i recipientkvalitets-planlægning fra 1983 (MST 1983) og oprindeligt også et cirkulære herom. Vandrammedirektivet kræver at overfladevandområdernes økologiske til-stand vurderes, og at den aktuelle tilstand klassificeres i forhold til opfyld-else af de miljømål der er fastsat for de enkelte vandområder. Hertil kræver direktivet at der anvendes et klassifikationssystem hvormed tilstanden i et givet vandområde skal beskrives. I den første basisanalyse tager klassi fika-tionssystemet udgangs-punkt i regionplanens målsætninger. Vanddistrikts -myndigheden skal derfor vurdere hvorvidt de vandområder der i dag er målsat med A, B og C samt for vandløb D, E og F, p å baggrund af eksiste -rende og vedtagne tiltag vil opfylde gældende regionplans målsætning senest 22. december 2015. I det følgende beskrives det eksisterende målsætningssystem for henholds-vis vandløb, søer og kystvande.2.2.1. Målsætningssystem for vandløb ogsøerIfølge Miljøstyrelsens vejledning fra 1983 (MST 1983) kan det nuværende målsætnings system groft sagt siges at være opdelt i 3 klasser A, B og C; hvor A står for en skærpet målsætning (særlig naturvidenskabeligt interes-seområde), B en basismålsætning og C betegner en lempet målsætning - se tabel 2.1 og 2.2 . I princippet er det sådan, at A -målsatte vandområder skal friholdes for menneskelig påvirkning af en hver form. B -målsatte vand -områder må kun være svagt påvirket af menneskelig aktivitet, hvorimod C-målsætningen er udtryk for, at der ud fra en afvejning af natur - og miljø -mæssige og andre samfundsmæssige interesser tillades en påvirkning af spildevand og/eller anden kulturmæssig påvirkning.B-målsætningen indeholder kravene i Rådets direktiv 78/659/EØF om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse eller forbedring for at være egnet til, at fisk kan leve deri (fiskevandsdirektivet).
9Specielt for vandløb har de lempede målsætninger også fået bogstavbeteg-nelser (D, E, F mf.) for målsætnings kategorier, der udtrykker forskellig kulturmæssig påvirkning af disse vandløb.Tabel 2.1. Oversigt over målsætningskategorier i regionplanenerne for vandløbMålsætningskategorierBeskrivelseASærligt naturviden skabeligt interesseområdeVandløb, hvor særlige naturelementer ønskes bevaretB1Gyde- og yngelopvækst område for laksefiskVandløb, der skal kunne anvendes som gyde -og opvækstområde for ørred og andre laksefiskB2LaksefiskevandVandløb, der skal kunne anvendes som opvækst og opholdsområde for ørred og andre laksefiskB3KarpefiskevandVandløb, der skal kunne anve ndes som opholds- og opvækstområde for ål, aborre, gedde og karpefiskCVandløb, der alene skal anvendes til afledning af vandVandløb, hvor der ikke findes en fiskefauna el. særlige biologiske forhold, som ønskes beskyttet DVandløb påvirket af spildevandsudledning Vandløb, hvor der accepteres en påvirkning, som indebære, at det ikke er muligt opretholde el. fastholde en fiskevandsmålsætning EVandløb påvirket af vandindvinding Vandløb, hvor vandindvinding ikke gør det muligt at fastholde en fiskevandsmålsætning FVandløb påvirket af okker Vandløb der er så stærkt påvirket af okkerudledninger, at en fiskevandsmålsætning ikke kan opnåsTabel 2.2. Oversigt over målsætningskategorier i regionplanerne for søerMålsætningskategoriBeskrivelseA1Særligt naturvidenskabeligt interesseområdeSøer, hvor særlige naturelementer ønskes bevaretA2BadevandSøer, der skal kunne anvendes til badning og lign. A3Råvand til vandforsyningSøer, hvis vand skal kunne anvendes som råvand til drikkevand BNaturligt og alsidigt dyre- og plantelivSøer, hvor spildevandtilførslen og andre kulturbetingede påvirkninger ikke el. kun svagt påvirker det naturlige dyre - og planteliv i forhold til basistilstanden.C1Sø påvirket af spilde vand, vandindvinding el. andre fysiske indgreb.Søer, der tillades påvirket af spildevandstilførsel el. andre påvirkninger.C2Dyrkningsbelastet sø Søer, hvor det ikke ved rensning el. afskæring af spildevandsudledninger i oplandet vil være muligt at nå basismålsætningen på grund afnæringssaltbelastningen fra dyrkede arealer i oplandet
102.2.2. Målsætningssystem for KystvandeI amtskommunernes planlægning for kvaliteten af kystvande og i region -planernes retningslinier er der for størstedelen af de danske kystvan de fastsat en ”generel målsætning”. Dette er sket er i overens stemmelse med det foreliggende målsæt ningssystem som beskrevet i Miljø styrelsens vejledning i recipientkvalitetsplanlæg ning fra 1983 (Miljøstyrelsen, 1983). Dette system omfatter tre kategorier af målniveauer nemlig ”generel målsætning”, ”skærpet målsætning” og ”lempet målsætning” –se tabel 2.3. Tabel 2.3. Oversigt over målsætningskategorier i regionplanerne i kystvande. Parentesen i første kolonne indikerer, at man per tradition ikke har anvendt A, B el. C terminologien for kystvandeMål sætningskategoriBeskrivelseNaturvidenskabeligeMarinbotaniske og marinzoologiske interesseområderVandfugleområderSælområderFiskeriOpvækst for bundgarnBundgarnsfiskeriAndet fiskeriØsters - og blåmuslingefiskeriHavne med opbevaring af levende fiskRekreativeBadning, vandsport og lignende, hvor kontakt med vandet er tilsigtet eller uundgåelig Kritiske naturforholdOmråder med naturgivent iltsvind(A)1Målsætnin -ger med skærpet kontrol og specifikke kravKontrolkravReferenceområder for de n generelle målsætning(B)Generel målsætningOmrådet er upåvirket el. kun lidt påvirket af menneskelige aktiviteter. Der skal være et varieret plante- og dyreliv, god hygiejnisk vandkvalitet, gode lysforhold, gode iltforhold og ingen el. kun lav forekomst af giftige stoffer i vand sediment og organismer. Det forudsættes, at den generelle målsætning anvendes, medmindre særlige forhold gør sig gældende.RecipientSpildevandsnærområde, KraftværksområdeKlapområde, Dyrkningsbelastet område, Havbrug og AffaldsdeponierSkibsfartherunder Erhvervshavn, inkl. sejlrender og SkibsoplægningRåstofindvindingStenoptagning, sand- og ralsugning(C)2Lempet målsætningAnlægsarbejderMidlertidig anlægsvirksomhedPermanente anlæg på søterritoriet1)Kan tildeles visse områder, der er særligt sårbare, enten fordi de miljømæssigt er særlig vigtige, eller fordi anvendelsen af området stiller særlige krav til miljøkvaliteten. Badestrand vil f.eks. ofte have en skærpet målsætning. Det betyder ikke nødvendigvis, at miljøkvaliteten i et sådant område skal være bedre end i et område med generel målsætning, men at der skal føres et skærpet tilsyn.2)Det skal anføres hvilken aktivitet, der medfører at den generelle målsætning ikke kan opfyldes, og på hvilken måde og i hvor høj gr af der accepteres en forringelse af miljøkvaliteten, som svarer til den generelle målsætning.
11Skærpede målsætninger indeholder kategorier som naturvidenskabeligt område, og områder hvor der skal føres skærpet kontrol med om målsætningen er opfyldt. Lempede målsætninger indeholder som for vandløb og søer kategorier der udtrykker kulturmæssige påvirkninger. Den generelle målsætning for kystvande er formuleret i overensstemmelse med miljøbeskyttel seslovens formålsparagraf om kvaliteter, de r skal sikres i relation til menneskers hygiejniske og rekreative levevilkår og for bevarelse af et alsidigt dyre- og planteliv. I Miljøstyrelsens vejledning fra 1983 for kystvande er målsætningen beskrevet ved at omfatte ”områder med vand af god hygiejnisk kvalitet og med et dyre- og planteliv, der er upåvirket eller kun svagt påvirket af kulturbetingede faktorer ”. Det fremgår endvidere af vejledningen at ”Den generelle målsætning gælder i alle farvande bortset fra områder, hvor der er opstillet lempede el ler skærpede målsætninger”. Vejledningen reflekter endvidere, at skaldyrvandsdirektivet (79/923/EØF) i videst mulig udstrækning svarer til den generelle målsætning. Vejledningen lægger hovedvægt på at de biologiske forhold indikerer at mål sætningen er opfyldt og der er i vejledningen opstillet generelle kvali-tative biologiske kriterier for de forskellige forhold. Vejledningens kriterier er baseret på undersøgelser af naturligt forekommende forekomster af planter og dyr blandt andet ud fra det kendskab til havmiljøet som en række danske pionerer i international målestok havde tilvejebragt. Disse kriterier har siden 1983 været anvendt regionalt og nationalt i vurde -ringerne af kystvandenes tilstand Blandt andet i Miljøstyrelsens årlige vand -miljørede gø-2004. Det faglige grundlag for at anvende kriterierne er blevet væsentligt forbedret væsentligt siden 1980’erne dels ved amtskommunernes egen øgede faglige kompetence og erfaring, dels ved nationale og internationale forsknings-resultater (primært havforskningsprogram 90) samt fra DMU's forskning og sammenstilling af resultater fra Vandmiljøplanens overvågningsprogram (1988-1992 og 1993-1997) og NOVA–program met (1998-2003). Det er dog også erfaringen a t i mangel af ensartede retningslinier og egentlige opera-tionelle værdier har amtskommunernes vurderinger været forskellige og de har lagt vægt på forskellige kvalitetselementer.2.2.3. Miljøfarlige stofferFor de miljøfarlige stoffer anvendes A, B og C - målsæ tningskategorierne ikke. Regionplanerne refererer i stedet til kvalitetskrav fastsat i Miljø - og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 og til i det omfang stoffer ikke er optaget i bilag 2 til bekendtgørelsen hvor amtsrådet har medtaget kvalitets -krav som det selv har fastsat. Bekendtgørelsen gennemfører kravene i det eksisterende direktiv 76/464/EØF om forurening der er forårsaget af udledning af visse farlige stoffer til Fællesskabets vandmiljø.2.3. Den nuværende vurdering af grundvandets tilstand Amtskommunernes målsætninger og retningslinier for beskyttelse og anvendelse af grundvandet er i dag fastlagt i regionplanerne, i medfør af planlovens §6. Således anvendes en arealregulering hvorved de forskellige
12arealer bliver udpeget i forhold til grundvandets beskyttelsesbehov og anvendelse. Indsatsområderne og de nitratfølsomme indvindingsområder er eksempler på sådanne areal udpegninger. 2.4. risikoanalysenIfølge miljømålslovens § 6 skal basisanalysen indeholde en vurdering af menneskelige aktiviteters indvirkning på overfladevandets og grundvandets tilstand. 2.4.1. Risikoanalyse af OverfladevandområderUdgangspunktet er de oplysninger der er sammenstillet i medfør af bekendtgørelse nr. 811 af den 15. juli 2004. Kort beskrevet tager forudsætningerne for vurderinge n af om de gældende regionplanmål vil være opfyldt senest 22. december 2015 udgangspunkt i følgende:vurderingskriterierne for opfyldelse af regionplanmålsætningen,de påvirkninger der er beskrevet i basisanalyse del 1, inklusiv en fremskrivning til 2015 i disse påvirkninger, vandforekomstens nuværende tilstand, jf. overvågningsresultater, samthvor påvirkelig vandforekomstens tilstand er over for de aktuelle påvirkninger.Risikovurdering omfatter en opdeling af vandområderne i 2 kategorier:I.Vandområder, hvor der vurderes at gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet kan opfyldes senest 22. december 2015, II.Vandområder, hvor der vurderes at være risiko for at gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet ikke kan opfyldes senest 22. december 2015.For de vandområder, der placeres i kategori II, skal det identificeres hvilke typer af påvirkninger (menneskelige aktiviteter) der antages at være årsag til at målsætningen ikke forventes opfyldt. I de tilfælde, hvor manglende mål-opfyldelse skyldes naturgivne forhold, skal disse oplyses. Med risikoanalysen identificeres de vandområder hvor der skal ske en videregående karakteri sering. På sin side er den videregående karakte ri-sering udgangspunktet for tilrettelæggelsen af et målre ttet overvåg nings-netværk, samt grundlag for at kunne identificere områder hvor behovet for at iværksætte foranstaltninger i den kommende vand- og indsatsplanlæg -ning. Men det er vigtigt at se risikoanalysen som en indledende aktivitet der er en adskilt proces fra den egentlige klassificering af den økologisk tilstand, som vil finde sted i forbindelse med vandplanen i 2009. Analysen er derfor en grovsortering af vandforekomster, der enten er i risiko for ikke at kunne opnå eller som vurderes med sandsy nlighed at kunne opylde regionplanens målsætninger senest 22. december 2015. Til brug for den kommende vand- og indsatsplanlægning skal amtskommunerne rapportere med kategorierne Ia, Ib, IIa osv. jf. tabel 2.4.
13Tabel 2.4: Underinddeling af de to kategorier ved risikovurderingenVurdering af vandforekomsternes tilstand senest 22. december 2015IaDet er allerede klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål nås.IbTilgængelige data indikerer ikke risiko for at gælde nde regionplanmål ikke nås, men kvaliteten og anvendeligheden af de tilgængelige data kan forbedres.IIaDet er muligt at gældende regionplanmål ikke nås, men der mangler data til at vurdere dette tilstrækkelig sikkert.IIbDet er sandsynligt at gældende regionplanmål ikke nås, men hvor yderligere karakterisering og / eller overvågning er nødvendig for at iværksætte foranstaltninger.IIcDet er allerede er klart, uden yderligere karakterisering eller overvågning, at gældende regionplanmål ikke kan nås.I de følgende afsnit gennemgås først metodikken for vurdering af påvirkninger af henholdsvis overfladevand og grundvand. Udgangspunktet for vurderingen af hvorvidt vandområderne vil opfylde gældende regionplanmål senest 22. december 2015, er som ovenfor nævnt:vurderingskriterierne som er tilknyttet regionplanmålene for de enkelte vandområder,de kilder til påvirkning, der er beskrevet i basisanalyse del 1, herunder den tidslige udvikling frem til 2015 i disse påvirkninger, vandområdets nuværende tilst and, jf. overvågningsresultater, hvor påvirkelig vandområdets tilstand er over for de anførte påvirkninger.Tabel 2.5 Eksempler på direkte påvirkninger af miljøtilstandAktivitetDirekte påvirkning af miljøtilstandPåvirkningstypeSpildevandsudledning, inkl udsivning fra depoter o.lign.XXKølevandXXRegulering/rørlægning/kystbeskyttelseXXXDræningXXKlapningXXXVedligeholdelse af vandløb og sejlrender XXXDambrugXXXHavbrugXXRåstofindvindingXXXSøtransportXXErhvervsfiskeriXXEnergiproduktion (incl. vandkraft og havvindmøller)XXXIndvinding af overfladevandXLandbrugsdriftXVandindvinding i oplandX-BadningXAnden rekreativ anvendelseXXNote: Ved overførsel af signaturer til kort kan de lignende grupperinger der kendes fra Miljøstyrelsens Vejledning nr. 11/1983 (Recipientkvalitetsplanlægning)anvendes: Biologiske forhold: B: Direkte påvirkning af flora og fauna. Hydromorfologiske forhold: FM: fysiske (morfologiske) forandringer, KH: kvantitative hydrologiske (vandføring etc.) forandringer.Fysisk-kemiske forhold: MFS: miljøfarlige stoffer (jf. bekendtgørelse nr. 921), N: næringssalte(eutrofiering)
14I Basisanalyse del 1 blev der foretaget en opgørelse af betydende påvirknin -ger af de enkelte vandområder, herunder en vurdering af udviklingen i disse på virkninger. I tabel 2.5 er anført eksempler på typer af påvirkninger der har indflydelse på de typer af forhold, der har betydning for miljøtilstanden i overfladevand. Tabellen angiver kun direkte påvirkninger; mens afledte ændringer, som f.eks. ændringer i biologiske forhold som følge af ændringer i hydrologiske, fysiske eller fysisk-kemiske forhold er ikke anført, men vil naturligvis forekomme, såsom effekten af eutrofiering eller indirekte effekter af historiske kilder.Udstrømmende grundvand kan også være en kilde til påvirkning af overfladevandets kvalitet. Ud over næringssalte kan grundvand tilføre overfladevandet pesticider, biocider, metaller og tungmetaller samt andre forurenende stoffer i koncentrationer, der overskrider de økotoksik ologiske vandkvalitetskriterier, men den eksisterende viden tillader sjældent en kvantificering af sådanne tilførsler. Endelig er vandforekomsternes nuværende tilstand en vigtig del af data -grundlaget. Til belysning heraf benyttes de foreliggende overvå gningsdata, andre undersøgel ser og eventuelle andre data. Desuden skal resultatet af karakteriseringen og eventuelle oplysninger i forbindelse med de beskyttede områder, jf. miljømålslovens § 7, inddrages. Amtskommunen tager stilling til om de tilgængel ige metoder er i stand til at producere de nød vendige vurderinger af om vandområdet er i risiko for ikke at kunne opfylde gældende regionplans målsætning for vandområdernes kvalitet senest 22. december 2015. Herefter foretages en samlet vurdering af foreliggende oplysninger om vandområdet, påvirk ningerne på vandområdet og dets målsætning. Denne vurdering kan beskrives som en model for vandområdet, hvor der vælges værktøj til analyse af påvirkninger og effekter (modeller el. evt. andet) under hensyntagen til både den model for vandområdet og tilgængeligheden af data. I denne model indgår også en vurdering af hvor påvirkeligt vandområdet er i forhold til de påvirkninger som er identificeret.Analysen af påvirkningernes effekt på vandområdet bør tilsvarendefremskrives ved at undersøge om der kan påregnes ændringer i påvirk-ningerne i perioden frem til 2015 og herefter. Særligt bør der i analysen indregnes de ændringer der forven tes at ske som resultat af allerede vedtagne og iværksatte indsatser frem til 2 015. På denne baggrund afgøres for hvert vandområde om det er i risiko for ikke at opfylde gældende region plans målsætning for vandområdernes kvalitet senest 22. december 2015. For vandområder hvor tilstanden er i bedring, kan der inddrages en vurdering af om målsætningen vil opnås på et senere tidspunkt med den forudsatte udvikling i påvirkningerne. Resultatet af denne proces vil være en liste over de vandområder som er i risiko for ikke at opfylde gældende regionplans målsætning for vandområdernes kvalitet senest 22. december 2015, og hvor der for de enkelte vandområder er angivet hvilken type påvirkning der er årsag hertil.
15Alle vedtagne tiltag, der har betydning for målopfyldelsen skal indgå i risikovurderingen både i relation til næringssalte, spec ifikke forurenende stoffer og andre menneskeskabte påvirkninger af den økologiske tilstand.Vedrørende næringssalte bør det i vurderingen først og fremmest indgå, at der med Vandmiljø planerne II og III (se virkemidler i tabel 2.6) er iværksat og planlagt foranstaltninger, som endnu ikke har vist deres fulde effekt i reduktioner i nærings stoftilførslen til vandområder. I vurderingen skal der derfor ske en fremskrivning af disse effekter. Ligeledes skal effekten af indsatsen over for spildevandsudledningerne fra den spredte bebyggelse og øvrige planlagte indsatser over for spildevandsud ledningerne indgå. I relation til andre påvirkninger skal planlagte forbedringer af vandfore -komster, der vil blive iværksat senest i 2012 også indgå, f.eks. allerede vedtagne vandløbsrestaureringer og sø -genopretninger. Omfanget af den forventede effekt vil nød vendigvis afhænge af omfanget af foranstaltninger inden for det enkelte vandløbsopland. For kystvande forudses generelt at risikovurderingen i et væsentligt omfa ng vil komme til at fokusere på tilførslen af næringssalte og især kvælstof. I den forbindelse bør den første basisanalyse fokusere på fjorde og lukkede kystvande, der ud fra en generel betragtning modtager største delen af den landbaserede belastning. En kommende indsats for at opfylde gældende regionplans målsætning i disse områder vil også i væsentligt omfang nedbringe belastningen til de åbne kystvande og dermed også nedbringe en eventuel risiko for at de ikke vil kunne opfylde målsætningen senest 22. december 2015.For VMP II effekten er udgangspunktet for vurderingen at alle virkemidler var fuldt implementeret i 2004. På lerjorde må det antages, at den forven -tede udvaskningsreduktion stort set er slået igennem på vandløbs transporten af kvælstof. På sandjorde vil der være en forsinkelse, som betyder at ud -vaskningsreduktionen først ses fuldt ud i vandløbs transporten efter en årrække. Betydningen heraf må vurderes for de konkrete oplande. I oplande med sandjorde bør der i vurderingen af forsinkelse også indgå en vurdering af udviklingen i gødningstilførslen i oplandet i forhold til landsgennem -snittet. Vurderingen af VMP III virkningen bør gennemføres i relation til tilførslen af kvælstof til overfladevand. Vurderingen bør tage udgangspunkt i tabel 2.6, hvor målene i VMPIII og deres skønnede effekt på vandløbstransporten er vist. Den enkelte amtskommune skal vurdere i hvor stort et omfang VMP III foranstaltninger kan og vil blive gennemført inden for konkrete oplande og på den baggrund vurdere en ge nnemsnitlig reduktion af kvælstof fra udvask -ningen til vandløb i det givne opland. Oplysningerne i tabel 2.6 kan benyttes til en omregning til arealspecifikt bidrag. I det omfang det i øvrigt ikke er muligt at beregne udvaskningsreduktionen af kvælstoftil førslen specifikt for det enkelte opland kan den gennemsnitlige fjernelse sættes til 50% af tilførslen på lerjorde og ca. 75% af tilførslen på sandjorde. Det fremgår endvidere af tabel 2.6, at VMPIII-vådområder og MVJ -områder virker 100% på vandløbstranspo rten.
16For så vidt angår MVJ vådområder og de øvrige landbrugsmæssige tiltag kan der i mangel af specifikt grundlag tages udgangspunkt i en reduktion af tilførslen på op til landsgennemsnittet. I effekten af VMP III indgår den forventede virkningen af CAP (EU's landbrugsreform under Common Agriculture Policy) idet Fødevare økonomisk Institut har fremskrevet udviklingen i erhvervet til 2015. Land-brugsreform, som gennemføres i Danmark fra 1. januar 2005, introducerer afkobling af den direkte støtte. Det bet yder, at store dele af støtten ikke længere bliver bundet til bestemte produktioner i form af hektarstøt te-ordninger og dyrepræmier, men gives uden produk tionsbindingerDet bemærkes endvidere, at der ikke foreligger et tilstrækkeligt videnskabelig grundlag om blandt andet stoftransport og omsætning af fosfor til brug for risikovurderingen af VMPIIIs effekt på fosfortilførsel, hvorfor denne ikke forventes medregnet i risikovurderingen.
17Tabel 2.6. Forventet arealudtag og reduktion af kvælstofoverskud ud vaskningen fra landbruget ved Vandmiljøplan III’s virkemidler fra 2004 og frem til 2015 (DMU, 2005)20152005-2009Skønnet reduktion2010-2015Skønnet reduktion2004-2015Skønnet reduktionSkønnet reduktion i vandløbstransport2)ArealhaN-overskudtons N/årN-udvaskntons N/årN-overskudtons N/årN-udvaskntons N/årN-overskudtons N/årN-udvaskntons N/årsom følge afuvaskn.red.tons N/årsom følge af denitrifikationtons N/årIalttons N/årStrukturudviklingen8.6004.0008.6004.00017.2008.0002.8002.800CAP-reforrmen9.8003.2009.8003.2001.1201.120Retablering af vådområder4.0001505015050181.0001.018Yderligere MVJ ordninger4.000150501503005018350368Skærpet krav til efterafgr1)240.0002.1002.1002.5002.5004.6004.6001.1601.610Stramning af udnyt.krav, mink2001002001003535Skovrejsning22.8009004509004501.800900315Udnyttelse af husdyrgødning9.6002.9009.6002.9001.015Dyrkningsfri randzonerI alt21.9009.95021.7509.85043.65019.8003)6.9301.3508.280I alt, afrundet22.00010.00022.00010.00044.00020.0007.0001.4008.4001) Arealet er det fulde areal med efterafgrøder, og reduktion i kvælstofoverskud er beregnet ved indregning af en efterv irkning, der svarer til udvaskningsreduktionen2) Kvælstoffjernelse i ferskvandssystemet er ikke indregnet3) Søjlen i tabellen angiver kun reduktionen i N som følge af mindre udvaskning. Dertil skal lægges kvælstoffjernelse i vådområder som følge af ændret hydrologi. Fra reetablering af vådområder (VMPII) og MVJ-vådområder fjernes hhv. 1000 og 350 t N. Dvs. en samlet yderligere reduktion i tilførslen af N til vandløb på 1350 t N. Det samlede reduktionsmål er således 21.150 t N (VMPIII)
19Risiko i relation til miljøfarlige stofferSom grundlag for at vurdere, hvorvidt krav til kemisk tilstand for miljøfarlige stoffer i et vandområde er opnået eller kan forventes opnået, an-vendes de vandkvalitetskrav, som fastsættes i henhold til Miljøog Energiministeriets bekendtgørelse nr. 921 af 8. oktober 1996 om kvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af visse farlige stoffer til vandløb, søer og havet. De vandområder, der bør vurderes, er dem hvortil der sker en betydende punktkildeudledning og/eller betydende diffus forurening. Med betydende menes dels en mængde mæssig væsentlig tilførsel af stoffer dels hvor koncentrationen af de tilførslen af forurenende stoffer vil kunne medføre overskridelse af kvalitetskravene i vandområdet.Til den første b asisanalyse må vurderingen af opfyldelse af krav til den kemiske tilstand baseres på den tilgængelige viden i amtskommunerne, fx i gældende udledningstilladelser, miljøgodkendelser eller fra NOVANA overvågningen eller amtskommunens regionale tilsyn med til standen i vandområderne.2.4.2. Risikoanalyse for kunstige eller stærkt modificerede vandområderProcessen for risikoanalyse af de vandområder, der foreløbigt er identificeret som kunstige eller potentielt stærkt modificerede udføres på lignende vis, som for de øvrige overfladevandområder.”Udledning” fra punktkilder omfatter:enhver handling, der kan tilskrives en person(juridisk), og hvorved et af de stoffer, der er opført på bilag 1 i Bekendtgørelse nr. 921udslip af forurenet ”damp”, der fortættes og slår ned på overfladevand. Afstanden mellem overfladevandet og det sted, hvor den forurenede damp slippes ud, er alene af betydning for vurderingen af, om det må lægges til grund, at vandforureningen efter almindelig erfaring ikke kan anses for påregnelig, således at den ikke kan tilskrives den person, der slipper dampen ud.udslip af forurenet damp, der først fortættes på jorden og på tage og derefter kommer frem til overfladevand via en regnvandsledning. Det er herved uden betydning, om regnvandsledningen tilhører den pågældende virksomhed eller en tredjemand.det forhold, at en person i overfladevand anbringer f.eks. træpæle, som er blevet behandlet med creosot (et stof omfattet af bilaget)”Forurening” fra diffuse kilder omfatter:betydelige kilder, herunder flere forskellige og spredte kilder, som ikke omfatter udledningskilder, dvs. tilfælde, hvor den pågældende forurening ikke er et resultat af en handling, der kan tilskrives én person(juridisk)
202.5. Risikoanalyse for grundvandUdgangspunktet for vurderingen af grundvandsforekomsternes forhold senest 22. december 2015 er amtsrådets retningslinier i gældende regionplan. Vurderingen sker bl.a. på baggrund af sammenhængen m ellem grundvandet og andre dele af vandets kredsløb. Dette forhold er allerede indeholdt i vandforsyningsloven, jf. § 2, som fastslår at, der ved administrationen af loven skal lægges vægt på vandforekomsternes omfang, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttel se, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet. Dette indebærer, at amtsrådet udelukkende anvender gældende regionplan, information og grundlag ved analysen. Som for overfladevandet gælder det også for grundvandsforekomsterne, at risikoana lysen skal opfattes som en indledende aktivitet der er en adskilt proces fra den egentlige klassificering af den kvantitative og kemiske tilstand, som vil finde sted i forbindelse med vandplanen i 2009.Kriterier i risikoanalysen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand på grundlag af amtets gældende regionplan er f.eks. hvorvidt:Grundvandsindvindingen overstiger den langsigtede grundvandsdannelse. Den langsigtede grundvandsdannelse skal her forstås som nettogrundvandsdannelsen, hvilket indebærer at udstrømni ngen til overfladevandområder, f.eks. via dræn skal fratrækkes grundvandsdannelsen.Grundvandstanden er så påvirket af menneskelige ændringer at der vil være risiko for at:-Tilknyttede vandområder ikke kan opnå regionplanens målsætning for vandområdets kva litet.-Der sker en væsentlig forringelse af tilstanden for disse vandområder.-Der sker væsentlig skade på terrestriske økosystemer der afhænger direkte af grundvandsforekomsten.Ændringer i strømningsretningen forårsaget af ændringer i grundvandsstanden forårsager saltvandspåvirkning eller andre påvirkninger, og hvorvidt en vedvarende og tydelig menneskeskabt tendens i strømningsretningen kan medføre sådanne påvirkninger.Kriterier i risikoanalysen af grundvandets kemiske tilstand på grundlag af amtets gæl dende regionplan er f.eks. hvorvidt:Grundvandets indhold af forurenende stoffer medfører risiko for at den elektriske ledningsevne indikerer påvirkning af saltvand eller andet.Grundvandets indhold af forurenende stoffer medfører risiko for at kvalitetsstandarder anvendt under anden relevant EU lovgivning overskrides.Grundvandets indhold af forurenende stoffer medfører risiko for at tilknyttede vandområder ikke kan opnå deres miljømål, som fastlagt i regionplanerne.Grundvandets indhold af forurenende stoffer medfører risiko for at der sker væsentlig forringelse af den økologiske eller kemiske kvalitet for disse vandområder.
21Grundvandets indhold af forurenende stoffer medfører risiko for at der sker væsentlig skade på terrestriske økosystemer der afhænger direkte af grundvandsforekomsten.Gennemløb af ovennævnte punkter skal munde ud i en vurdering af, om en given grundvandsforekomst eller gruppe af grundvandsforekomster er i risiko.Samling af grundvandsforekomster i grupper ved vurderingen af risiko kan være fagligt rimeligt og hensigtsmæssigt, i og med at man for ensartede forekomster af grundvand ikke ved den første basisanalyse behøver foretage en separat karakterisering for hver enkelt forekomst.Der er dog flere forudsætninger som skal være opfyldt, for at man kan gruppere grundvandsforekomster:Grundvandsforekomsterne bør være sammenlignelige mht. anvendelsen, f.eks. tilknyttede drikkevandsinteresser.Grundvandsforekomsternes tilstand bør være sammenlignelig mht. hydrogeologi og –kemi, f.eks. gr undvandsdannelse og indhold af næringsstoffer.Grundvandsforekomsterne bør være sammenlignelige mht. de påvirkninger de er udsat for, f.eks. påvirkning med næringsstoffer. Grundvandsforekomsterne bør være sammenlignelige mht. sårbarhed, f.eks. naturlig beskyttelse i form af mægtighed af lerlag.Grundvandsforekomsterne bør være sammenlignelige mht. samspil med overfladevand og vådområder, f.eks. udveksling af vand med vandløb.Ved indberetningen af resultaterne af risikoanalysen anbefales det at medtage en vurdering af om ovennævnte forudsætninger er overholdt for grupperede grundvandsforekomster. Grundvandsforekomstens nuværende tilstandGrundvandsforekomstens nuværende tilstand vurderes på baggrund af eksisterende overvågnings data for forekomsten (både kvantitative og kemiske data), samt overvågningsdata for tilknyttede overfladevande og vådområder.Vurderingen af den kvantitative tilstand i Basisanalyse del 1 tog i vid udstrækning afsæt i de kort som er udarbejdet i forbindelse med vandressourceplanlæg ningen efter vandforsyningsloven.Ved vurderingen af grundvandsforekomsternes kvantitative tilstand i risikovurderingen kan følgende supplerende oplysninger inddrages:Resultater fra længerevarende pejleserier, ældre potentialekort mv.Resultater af den detaljerede kortlægning i indsatsområderneResultater fra DK-model (Henriksen & Sonnenborg, 2003) eller anden modelleringDer skal tages højde for forhold som evt. måtte påvirke resultaterne, såsom magasinering/ikke stationaritet, ændrede nettonedbørsforhold i forbindelse med ældre data osv.Mht. den nuværende kemiske tilstand, skal det her gentages at magasin -bjergarten er en afgørende faktor for vurderingen af den nuværende kemiske
22tilstand for grundvandsforekomsterne. Ligesom redoxforholdene ofte vil være afgørende for grundvandskvaliteten.De grundvandskemiske data udgøres af:data fra den landsdækkende grundvandsovervågning (NOVANA -programmet),data som er indhentet i forbindelse med vandværkernes boringskontrol og overvågningen gennem bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg,data som stammer fra sager (f.eks. VVM-sager og anden overvågning i forbindelse med tilladelser), samtdata fra supplerende kortlægning. PåvirkningerI første del af Basisanalys e del 1 er der foretaget en opgørelse af betydende påvirkninger af de enkelte grundvandsforekomster, herunder en vurdering af udviklingen i disse påvirkninger. Vurderingen af det tidslige aspekt er særligt vigtig for grundvand på grund af den store forsink else i effekten på grundvandet af en given påvirkning.I del 1 understregedes at der ikke her var krav om at der foretages nye opgørelser. Herunder at den eksisterende kortlægning af forurenings kilder i henhold til den eksisterende lovgivning udgør et rim eligt udgangspunkt for en første vurdering af, om grundvandsforekomsterne vil kunne opnå god tilstand senest 22. december 2015. Dette gælder ligeledes for nærværende risikoanalyse.Sårbarhed over for påvirkningerneSom nævnt i vejledningen til Basisanalys e del 1 afhænger effekten af en given påvirkning af grundvandsforekomstens sårbarhed over for påvirkningen. Det gælder både for påvirkninger af den kvantitative og den kemiske tilstand. Vurderingen af grundvandsforekomsternes sårbarhed er omhandlet i del 1. Beskrivelsen af sårbarheden heri vurderes at udgøre et tilstrækkeligt grundlag for risikoanalysen.Vurderingen af sårbarheden af grundvandsforekomster uden for områder med særlige drikkevandsinteresser baseres, jf. basisanalysens del 1 på eksisterende data og kortlægninger. I denne forbindelse er de kort der er fremstillet i forbindelse med udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser anvendelige, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 4, 1995 om udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresse r.Samspil med overfladevand og vådområderSamspillet mellem grundvandsforekomsten og tilhørende overfladevand og vådområder vurderes. Hvor overfladevandområder ikke vurderes at kunne opnå den gældende regionplans målsætning for vandområdets kvalitet, ogdette er vurderet at kunne have en sammenhæng med at grundvands -tilskuddet er reduceret eller udebliver, må grundvandsforekomsten i udgangspunktet vurderes som truet. Ved risikoanalysen vil der ofte ikke være data tilgængelige for vådområder som grundlag for en vurdering af, om reduceret eller manglende grundvandstilskud udgør et problem for disse. Vurderingen af betydningen
23af grundvandstilskud for vådområder baseres på eksisterende og tilgænge-lige data. Hvor manglende eller reduceret grundvandstilskud vurderes at kunne være en væsentlig årsag til forringet kvalitet, må de pågældende grundvandsforekomster anses for at være truede.Også den kemiske påvirkning af overfladevand kan give anledning til at grundvandsforekomster må vurderes som truede. Det vi l formentlig oftest være forhøjet indhold af næringsstoffer, specielt kvælstof, men i nogle tilfælde også fosfor, der giver anledning til forringelse af overfladevandet. I tilfælde hvor f.eks. et højt fosforindhold ikke skyldes menneskelig aktivitet, kan det ikke være årsag til manglende opfyldelse af miljømålene.Desuden kan grundvand tilføre overfladevandet pesticider, biocider, aluminium, jern, arsen, samt tungmetaller som zink, kobber, bly m.fl. Påvirkningen af søer og vandløb er formentlig primært af lokal karakter, da de tilstandsparametre som betinger de høje koncentra tioner (pH og redoxforhold) relativt hurtigt ændres ved strømning i vandløb eller opblanding i søvandet. Hvis der er mistanke om sådanne påvirkninger, må grundvandsforekomsten anses for truet.Ved vurderingen af grundvandsforekomsternes samspil med overfladevand og våd områder skal igen henvises til den typologi som er omhandlet i Basisanalyse del 1. Mens der ikke er krav om at grundvandsforekomsterne klassificeres som i beskrevet i vejledningen for del 1, udgør den opstillede typologi fortsat en godt grundlag for senere vurdering af tilstand og overvågning af grund vandsforekomsterne.NB: der skal her tages højde for:Den tidsmæssige forsinkelse af påvirkningerne på grundvandet.Foranstaltninger til beskyttelse af grundvandet; både foranstaltninger som allerede er sat i værk, og foranstaltninger som vil blive sat i værk i perioden frem til 2015.Grundvandsforekomsten må i udgangspunktet anses for truet hvis fore -komsten er påvirket af s altvand eller andet som hidrører fra menneskelig aktivitet, specielt indvinding af vand eller bortledning af grundvand. Der vil imidlertid være tilfælde hvor igangsatte foranstaltninger kan føre til løsning af problemet senest 22. december 2015. I tilfælde hvor foranstaltninger er iværksat, men ikke forventes at slå igennem senest 22. december 2015, inddrages dette.Afslutningsvis kan det være nyttigt at undersøge om der på baggrund af opgørelsen af påvirkninger er behov for at underinddele grundvands -forekomsten for at opstille et praktisk indsatsprogram.Den sandsynlige tilstand, og dermed risikoen for at man ikke kan opnå god tilstand senest 22. december 2015, skal vurderes for alle grundvandsforekomster eller grupper af forekomster. Hvor der ikke eksisterer overvågningsdata for en grundvands forekomst, må den sandsynlige tilstand af forekomsten vurderes ud fra bl.a. en sammenligning med de påvirkninger der eksisterer i forbindelse med tilsvarende forekomster.Resultatet af risikoanalysen skal være en list e over de grundvandsforekomster der er i risiko. Resultaterne af analysen anvendes bl.a. til udformning af overvågningen samt indsats programmer.
