Skov- og Naturstyrelsen

Naturområdet                                                                                                

Jnr. SNS-227-00012

Den 12. juli 2006

piv

 

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

 

Meddelelse fra Kommissionens til RÃ¥det og Europa-Parlamentet om Rapport om EU skovhandlingsplan[1]

KOM(2006) 302 endelig

 

Resumé

Meddelelsen er Kommissionens svar på Rådets anmodning om en EU skovhandlingsplan. Meddelelsen opstiller en fælles vision for skovbruget og skovenes rolle i EU ”Skov i samfundets tjeneste: et langsigtet, flersidigt skovbrug, der opfylder nuværende og fremtidige samfundsbehov og støtter skovrelaterede eksistensmuligheder” og fastsætter fire hovedmål samt en række nøgletiltag. Tiltagene foreslås udført af Kommissionen i samarbejde med medlemsstaterne. Handlingsplanen foreslås at virke fra 2007 til 2011, med en midtvejsevaluering i 2009. Der er ikke fællesskabskompetence for skovbruget og handlingsplanen medfører ikke bindende forpligtelser for medlemsstaterne.

 

1. Status

Kommissionen sendte den 15. juni 2006 ovennævnte meddelelse til Rådet (landbrug og fiskeri) og meddelelsen blev præsenteret på Rådsmødet 19. juni 2006.

 

Fødevareministeren orienterede på miljøministerens vegne Folketingets Europaudvalg om meddelelsen d. 16. juni 2006 i forbindelse med forberedelsen af Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 19. juni 2006, hvor Kommissionen præsenterede meddelelsen.

 

Det forventes at formandskabet vil bringe sagen op i Rådets arbejdsgruppe for skov i efteråret 2006.

 

2. Formål og indhold

Meddelelsen er et svar på Rådets anmodning om, at Kommissionen udarbejder en EU skov handlingsplan for at skabe en sammenhængende ramme for implementeringen af skovrelaterede tiltag på fællesskabs- og medlemsstatsniveau og skal virke som et instrument til koordination mellem forskellige fællesskabshandlinger og mellem fællesskabshandlinger og medlemsstaternes skovpolitik.

 

I anmodningen fra Rådet blev der lagt vægt på, at et forslag til en handlingsplan udarbejdes i tæt samarbejde med medlemsstaterne og i dialog med interessegrupper, og at resultatet præsenteres for Rådet midt 2006.

 

Det blev endvidere understreget, at handlingsplanen skal være afbalanceret og imødekomme både den økonomiske, biologiske og sociale dimension af bæredygtig skovdrift. Og det anbefales at handlingsplanen skal bidrage med sammenhængende handlinger i overensstemmelse med Lissabon og Gøteborg strategierne, baseret på klare mål, som skal bidrage til opfyldelse af andre fællesskabspolitikker samt opfyldelse af internationale skov-relaterede forpligtigelser.

 

Handlingsplanens overordnede formål er, at støtte og forbedre bæredygtig skovdrift og skovenes flersidige rolle og er baseret på følgende principper:

 

  1. De nationale skovprogrammer er passende rammer for implementering af internationale forpligtelser.
  2. Den voksende vigtighed af globale og tværgående aspekter i skovpolitikken kræver øget samarbejde og koordination.
  3. Nødvendigheden af at styrke EU’s skovsektors konkurrenceevne og god forvaltning af EU’s skove
  4. Respekt for princippet om subsidiaritet. 

 

Handlingsplanen foreslår en fælles vision for skovbruget: ”Skov i samfundets tjeneste: et langsigtet, flersidigt skovbrug, der opfylder nuværende og fremtidige samfundsbehov og støtter skovrelaterede eksistensmuligheder.”

 

På den baggrund opstilles der fire hovedmålsætninger, som hver indeholder et antal nøgletiltag, som Kommissionen vil udføre sammen med medlemsstaterne. Der foreslås også supplerede foranstaltninger som medlemsstaterne kan udføre afhængig af deres særlige forhold og prioriteringer. Handlingsplanen foreslås gældende for perioden 2007-2011 med en midtvejsevaluering i 2009. De fire hovedmålsætninger og nøgletiltag er:

 

1.      Forbedre konkurrenceevnen pÃ¥ længere sigt (fem nøgletiltag)

·        Undersøge globaliseringens virkninger pÃ¥ skovbrugets økonomiske bæredygtighed og konkurrenceevne i EU

·        Fremme forskning og teknologisk udvikling for at øge skovbrugets konkurrenceevne

·        Udveksle og vurdere erfaringer i forbindelse med værdisætning og afsætning af andre skovprodukter og ydelser end træ

·        Fremme udnyttelsen af skovbiomasse til energifremstilling

·        Fremme samarbejdet mellem skovejerne og forbedre skovbrugsuddannelserne

 

2.      Forbedring og beskyttelse af miljøet (tre nøgletiltag)

·        Fremme EU's opfyldelse af forpligtelser i UNFCC og Kyoto protokollen til at modvirke klimaændringer og fremme tilpasning til klimaændringens virkninger

·        Medvirke til at opfylde Fællesskabets ændrede mÃ¥lsætninger for biodiversitet inden 2010 og derefter

·        Arbejde for indførelse af et europæisk skovovervÃ¥gningssystem

 

3.      Bidrage til livskvaliteten (fire nøgletiltag)

·        Styrke beskyttelsen af skovene i EU

·        Fremme miljøundervisning og miljøinformation

·        Bevare og forøge skovenes beskyttelsesfunktioner

·        Undersøge mulighederne for skov i byomrÃ¥der og bynære omrÃ¥der

 

4.      Fremme samordning og kommunikation (seks nøgletiltag)

·        Styrke den StÃ¥ende Skovbrugskomités rolle

·        Styrke samordningen mellem de forskellige politiske omrÃ¥der, der berører skovbruget

·        Anvende den Ã¥bne koordinationsmetode (Ã…KM) til de nationale skovprogrammer

·        Styrke EU's profil i de internationale skovrelevante processer

·        Fremme anvendelsen af træ og andre skovprodukter fra bæredygtigt drevne skove

·        Forbedre kommunikationen og udvekslingen af oplysninger

 

På medlemsstatsniveau foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne:

·        vil fremme undersøgelser og pilotprojekter i forbindelse med værdiansættelse og innovativ markedsføring af skovprodukter og tjenester

·        vil bedømme det nationale potentiale for træ til energifremstilling.

·        vil støtte uddannelse af skovejere og skovarbejdere samt udviklingen af konsulenttjenester for skovejerne og deres sammenslutninger.

·        vil sikre at skovbrugsoplysninger er tilgængelige pÃ¥ Internettet.

 

Desuden opfordres medlemsstaterne til:

·        at vurdere effekten af klimaændringer

·        regelmæssigt at arrangere møder mellem skovstyrelserne i EU

·        at synliggøre skovbruget f.eks. gennem en skovdag

 

Endelig forslår Kommissionen, at de sammen med medlemsstaterne vil:

·        fremme udviklingen af teknologiplatformen for skovbruget

·        udveksle erfaringer og viden om hvordan markedsudbuddet af træ til industriformÃ¥l kan øges

·        samarbejde om at oprette et europæisk skovovervÃ¥gningssystem

 

Hertil kommer en række selvstændige initiativer fra Kommissionen f.eks. undersøgelser, erfaringsudvekslinger, koordinering og samordning samt fortsættelse af en række eksisterende programmer som en del af de 18 nøgletiltag. Meddelelsen indeholder ikke forslag om nye finansieringsmekanismer. 

 

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. konsekvenser for Danmark

Meddelelsen har ikke i sig selv administrative eller økonomiske konsekvenser for Danmark, ligesom handlingsplanen ikke har indvirkning på beskyttelsesniveauet.

 

6. Høring

Forslaget er sendt i almindelig høring 21. juni 2006 med frist til 18. juli 2006.

 

7. Forhandlingssituationen

Rådet (landbrug og fiskeri) havde den 19. juni 2006 en indledende udveksling af synspunkter om Kommissionens meddelelse om en EU-handlingsplan for skovbrug. Rådet gav generel støtte til handlingsplanen.

 

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens handlingsplan velkommen. Regeringen er enig i behovet for en handlingsplan for skovområdet.

 



[1] Der er en række forskelle i den danske og den engelske version af meddelelsen, således at det i den engelske version hedder en EU skovhandlingsplan og ikke en Handlingsplan for skovbruget. Tilsvarende i nøgletiltag 3, 4, 5 og 18 står der, at medlemsstaterne skal, mens det i den engelske version står will, der skal oversættes til vil. Kommissionen har oplyst, at det er den engelske version, der er den korrekte.