21. juni 2006

 

Invitation af Al Gore

 

Den 7. juni foreslog jeg på MPU’s møde, at udvalget - gerne i samarbejde med EPU og URU – inviterede Al Gore til Danmark for at Folketingets relevante udvalg – og meget gerne med inddragelse af Folketinget på højeste niveau ved Formanden - kunne få sat fokus på ”det andet USA’s” holdning til den stigende globale opvarmning og på denne måde få et bedre indblik i den debat, der føres i USA. Det ville det naturligvis være optimalt, hvis et besøg kunne falde sammen med lanceringen af Al Gore’s bog og film ”An Inconvenient Truth” herhjemme i september, men tidspunktet afhænger naturligvis først og fremmest af Al Gore’s egne tidsplaner og ønsker..

 

På mødet blev det varslet, at forslaget ville blive sat på et kommende møde. I mellemtiden har miljøministeren afsendt en invitation. Det er desværre sket uden direkte at nævne, at Folketinget også arbejdede på en invitation, selv om det ret åbenlyst ville have øget tyngden af invitationen. På nuværende tidspunkt kan det opfattes som om ”den ene mund ikke taler med den anden”, hvis vi også sender en invitation. Jeg vil derfor foreslå, at MPU’s formand tager kontakt til miljøministeren – og Folketingets formand – med henblik på at få inddraget Folketinget direkte i besøget, så der bliver mulighed for at diskutere mulige strategier med Al Gore og naturligvis ligeledes bliver mulighed for at lytte til hans vurdering af, hvor USA (politikere, virksomheder, NGO’er) bevæger til henad i spørgsmålet om global opvarmning.

 

hilsen

Anne Grete Holmsgaard