J.nr. D 651-0007 Ref.  Asa N O T A T EUK REDEGØRELSE TIL FOLKETINGET OM RÅDSMØDE(MILJØ) DEN 17. oktober 2005 Ad pkt. 1 REACH - orienterende debat Rådet havde en politisk drøftelse. Formandskabet konklude rede på bag- grund af drøftelsen, at der synes at udvikle sig en bred enighed om fo r- mandskabets kompromisforslag og en anerkendelse af, at formandskabet har fundet den rette balance, og at en del delegationer understregede vigtig- heden af ikke at ændre balanc en yderligere i retning af at reducere informa- tionskravene. Formandskabet konkluderede endvidere, at adskillige delega- tioner fremhævede behovet for at undgå at fjerne industriens ansvar, og formandskabet fandt at dette ikke udelukkede, at agenturet kunne involveres som støtte til industriens beslutninger. Endelig konkluderede formandskabet, at en del delegationer lagde vægt på et stærkt godkendelsessystem ikke mindst til mest mulig fremme af substitution, at en del delegationer foretrak et særligt system fo r stoffer, der er beregnet til frigivelse fra artikler og et antal delegationer foretrak at stoffer i artikler skal registreres på linie med andre stoffer især ved at inkludere stoffer, som ikke allerede vides at være farlige.     Kommissionen udtrykte stø tte til formandskabets bestræbelser for at afslutte forhandlingerne i Rådet i november. Kommissæren understregede, at Kom- missionen ikke har ændret  sit forslag, og at det fremlagte ”room paper” var et bidrag fra de involverede kommissærer til at opnå et forlig mellem Rådet og Parlamentet. Ad punkt 2- Klima- vedtagelse af rådskonklusioner Rådet vedtog konklusioner, hvori EU bekræfter tidligere tilkendegivelser vedrørende nødvendige reduktionsprocenter, hvis 2  -graders målsætningen skal nås, og understreger i den forbindelse, at man vil efterleve konklusio- nerne vedtaget i Det Europæiske Råd i marts 2005 samt konklusionerne vedtaget i Rådet (miljø). Rådet udtrykker vilje til fuldt ud at implementere Kyoto-forpligtelserne og at effektivisere de fleksible mekanismer, CDM og JI
2 herunder at opfylde finansielle løfter samt at udvikle en langsigtet strategi, som indebærer det bredest mulige internationale samarbejde. I forberedelse af COP 11 – COP/MOP 1 ser Rådet frem til at indlede en proces med deltagelse af alle parter til konventionen der kan undersøge, hvorledes man yderligere kan implementere konventionen med henblik på at opnå konventio- nens mål ved at udvikle et post 2012 arrangement, der bl.a. bygger på de hidtidige erfaringer med at tackle klimaforandringer – herunder bl.a. markedsbasserede instrumenter. Rådet under- streger i den forbindelse behovet for en tidsplan og en mekanisme, der kan bringe processen fremad. Ad punkt 3- Bedre regulering Rådet havde en åben drøftelse vedrørende bedre regulering. Der var bla ndt medlemsstaterne bred enighed om at anvendelsen af konsekvensanalyser er helt nødvendig, og en række del  e- gationer herunder Danmark understregede betydningen af at disse konsekvensanalyser inddra- ger konsekvenser for miljø og sundhed, og at der også laves  analyser af konsekvenserne ved ikke at handle. Blandt de øvrige instrumenter til forbedret lovgivning pegede medlemsstaterne bl.a. på styrket implementering og håndhævelse, anvendelse af temastrategier og offentlige høringer. Der var blandt delegationerne udbredt enighed om, at bedre regulering ikke har til formål at afregulering og at bedre regulering ikke må føre til forringet beskyttelsesniveau. Eventuelt Under punktet eventuelt præsenterede Danmark et forslag om at Rådet på mødet i december skulle have en politisk drøftelse af begrænsninger og muligheder i den fremtidige brug af ge  n- teknologi, herunder hvordan genteknologien kan være til bredere gavn for samfundet ikke mindst i udviklingslandene. Danmark foreslog, at Kommissionen skulle udarbejde et oplæ g som grundlag for denne drø ftelse. Kommissionen erklærede sig positiv og ville udarbejde et oplæg til drøftelsen i december. Kommissionen ville herudover udarbejde en rapport om de formelle rammer for GMO- godkendelser i begyndelse af næste år, som ville k unne indgå i den videre drøftelse af GMO - anvendelser. Fem delegationer tog ordet og støttede den danske anmodning.