as to whether it is a product or waste. He pointed out that over the recent years the European Court of Justice has continuously broadened the scope of the expression “waste”. This has resulted in problems in the use of Slag in the construction industry. The European Commission has recognised the danger associated with the unclear definition of waste, which in general serves to hinder the recovery materials and the re-use og recycled materials. The “waste framework directive” is therefore to be revised in the near future in order to provide new definitions for terms such as “waste”, “by-products” and the “end of the waste property.”

 

Vi ser her, hvorledes Euroslag fortolker EU kommissionens følelsestilstand, idet de/den bliver beskrevet som værende bange for den situation, fordi der ikke er klarhed og enighed om begrebet affald. Euroslag må være meget tæt på kommissionen, ja måske ligefrem flue på væggen.

I Miljøstyrelsens brev til mig af 3. april 2006 står følgende:

 

”Set med nutidens briller – dvs. set i forhold til den måde, hvorpå der efter dagens regler i miljøbeskyttelsesloven gives tilladelse til oplag på jorden af stoffer, produkter og materialer, der kan forurene, er Miljøstyrelsen også enig i, at tilladelsen fra 1984 ikke er betryggende. I dag vil en sådan tilladelse skulle gives af det amt, hvor udlægningen skal ske. Desuden vil der blive givet en konkret tilladelse til anvendelse af slagge i et konkret vejprojekt. Der vil således ikke i dag blive givet en generel godkendelse til at udlægge et bestemt antal tons slagge ”i vejbelægning” på ubestemte lokaliteter.”

 

Det lyder jo godt. Men 2001 ligger ikke så langt tilbage i tiden. Så hvorfor strøs stålslaggerne med mild hånd ud på de danske veje? Vel at mærke uden Amtets godkendelse. Ifølge Miljøstyrelsen overgik myndigheden til at give disse tilladelser til Amtet i 1991. De har altså haft 10 år til at øve sig i. Ifølge Katja Mesterton er Københavns Amt ikke myndighed for tilladelse til brug af stålslagge. Så også her er alt ikke, som det skal være.

Det var omtrent, hvad jeg fik ud af læsningen af de dokumenter og breve, jeg har modtaget ved og efter mødet den 24. april 2006. Min tillid til offentlige myndigheder, herunder styrelser kan efterhånden ligge på et uendeligt lille sted. Jeg var stillet i udsigt, at jeg skulle have svar på, om Tarco havde levet op til sin rapporteringspligt, men fik kun svaret indirekte i form af en kopi sendt til Munck Asfalt A/S, fordi brevet til mig også var tiltænkt Ombudsmanden, som ved flere lejligheder har bedt Miljøstyrelsen om at svare mig og at underrette Ombudsmanden om svaret til mig. Denne selektive udelukkelse har jeg som nævnt tænkt mig at råde bod.

 

Med venlig hilsen

Britt Haarder

Solbærvangen 59

2765 Smørum

 

 

 

Kopi af dette brev er sendt til:

 

Miljøministeren

Ombudsmanden

Miljø- og Planlægningsudvalget