Dansk Ornitologisk Forenings og WWF Verdensnaturfondens anbefaling til miljøministeren vedr. regulering af udsætninger af fasaner, agerhøns og gråænder

 

Fasaner og agerhøns må for hver sæson udsættes i et antal, der svarer til 1 fasan eller agerhøne pr. ha på den enkelte ejendom, dog minimum 100 fugle i alt. Ejendomme kan ikke slås sammen for at opnå et større antal.

 

Hvor der på ejendommen gennemføres naturplaner, som kan godkendes af Skov- og Naturstyrelsen, kan styrelsen til ejendomme med godkendte naturplaner og/eller driftsplaner, der foreskriver naturnær skovdrift give dispensation til at udsætte op til 5 fasaner pr. ha. Heller ikke her kan ejendomme slås sammen.

 

Naturplaner kan bestå af mange elementer. Ikke alle elementer behøver nødvendigvis at indgå for at opnå Skov- og Naturstyrelsens tilladelse til udsætning af det øgede antal fasaner pr. ha, men der skal være tale om en række elementer, der tilsammen medfører væsentlige forbedringer for det naturlige dyre- og planteliv på ejendommen.

 

Eksempler på væsentlige elementer i en naturplan er (delvis efter SNS’s vejledning):

 

·        Pleje af halvnaturarealer sÃ¥som enge og overdrev, sÃ¥ de opfylder relevante arters specifikke krav for at kunne trives (f.eks. engfugle, særlige insekter og planter, afhængigt af lokaliteten).

 

·        Braklægning som striber, barjordsstriber, vildtstriber, insektvolde og slÃ¥et brak samt vildtbeplantninger med hjemmehørende arter.

 

·        10-12 m sprøjte- og gødningsfri zoner langs biotoper sÃ¥som skovbryn, enge, overdrev, moser, søer, vandløb, hegn, diger, insektvolde og brakstriber mv.

 

·        Genopretning af naturmæssigt forringede biotoper for at sikre det karakteristiske naturindhold f.eks. ved at sikre fri succession, sikre negativ næringsstofbalance og fravær af kemiske sprøjtemidler.

 

·        Nyetablere supplerende biotoper, herunder løvtræshegn med naturligt hjemmehørende træer og buske samt vÃ¥domrÃ¥der og andre fugtigbundsbiotoper. Dette for at øge antallet af levesteder og sikre muligheder for genetisk udveksling mellem bestande af planter og dyr.

 

·        Naturnær skovdrift, hvis arealmæssige omfang fremgÃ¥r af skovens driftsplan.

 

Flere eksempler kan hentes på: http://www.sns.dk/natur/forskningsartikler/naturplaner_art.htm

 

Ved beregning af arealet, hvortil der kan gives dispensation til forhøjet udsætning, medregnes kun arealer, som indgår i naturplanen. Hvis der f.eks. ikke indføres naturnær skovdrift, indgår skovarealer ikke.

 

En dispensation til forhøjet udsætning bortfalder, såfremt der konstateres jagtlovsovertrædelser på ejendomme, som har relation til udsætningerne, som f.eks. bekæmpelse af rovfugle.

 

Spørgsmålet om udsætning af gråænder behandles, når der foreligger en vurdering fra DMU. Dagjagter på ænder forbydes under alle omstændigheder.

 

DOF og WWF Verdensnaturfonden kan endvidere ikke acceptere brug af rævefælder mere end 25 m fra fjerkræindhegninger.

 

 

WWF Verdensnaturfonden  – Tommy Dybbro

Dansk Ornitologisk Forening  – Christian Hjorth