Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

 

Christiansborg

J.nr.  7034-0004

1240 København K

 

  

Den 7. april 2006

 

 

 

 

 

 

 

                     

Den 20. maj 2005 orienterede jeg udvalget om arbejdet med syv stoffer, som er mistænkt for at have en hormonforstyrrende effekt (bilag 229). I den forbindelse oplyste jeg, at Miljøstyrelsen ville se på, hvilke initiativer der kunne igangsættes, hvis der i EU ikke var tilstrækkelig opbakning til at gå videre med et forslag til forbud mod en række anvendelser af stoffet diethylhexylphthalat, DEHP, og om mulighederne for at justere afgiften på ftalater, så den i højere grad fremmer substitution af skadelige ftalater.

 

EU-Kommissionen har vedtaget et forbud mod anvendelse af DEHP i legetøj og børneartikler og forventes at ville foreslå nye emissionsbegrænsninger for anvendelse af DEHP i industrielle PVC processer, hvor emissionen ikke er tilstrækkeligt kontrolleret. Men Kommissionen vil næppe foreslå restrik­tioner vedrørende anvendelsen til produkter til udendørs brug, således som udkastet til reduktionsstrategi lagde op til.

 

Miljøstyrelsen har vurderet, at der ikke er særlige forhold, der kan betinge et nationalt forbud, fx at borgere i Danmark skulle være mere udsat end andre landes befolkninger. Det hænger blandt andet sammen med, at ftalatholdige produkter på det danske marked i højere grad indeholder andre ftalater end DEHP sammenlignet med forholdene på det øvrige europæiske marked.

 

Der er dog fortsat behov for at begrænse den generelle belastning fra de mest problematiske ftalaterText Box: ./.. Regeringen ser positivt på en differentiering af afgiften på ftalater, således at de mest problematiske ftalater (DEHP, DBP og BBP) pålægges en højere afgift end andre ftalater. Der vil nu blive nedsat et udvalg vedrørende afgiften, hvor Skatteministeriet varetager formandskabet. Jeg vedlægger en vurdering af den nuværende ftalat­afgift, som er udarbejdet af Miljøstyrelsen i samarbejde med Skatteministeriet.

  

I min status fra maj 2005 lovede jeg også, at jeg i 2006 ville vende tilbage med en status for seks andre hormonforstyrrende stoffer under risikovurdering, nemlig stofferne butylbenzylphthalat (BBP), dibutylphthalat (DBP), 3,4-dichloranilin, bisphenol A, styren, og 4-tert-octylphenol.

 

Med hensyn til BBP og DBP har Kommissionen, som for DEHP, vedtaget et forbud mod anvendelse i legetøj og småbørnsartikler. Da DBP kun anvendes i begrænset omfang, er det besluttet ikke at vedtage yderligere regulering. Tilsvarende forventes der ikke vedtaget yderligere regulering af BBP, som også kun anvendes i begrænset omfang.

 

Vurderingen af 3,4-dichloranilin er afsluttet, og konklusionen er fortsat, at den nuværende regulering er tilstrækkelig til at håndtere risikoen fra anvendelsen af stoffet i produkter, idet forbrugerne ikke udsættes for stoffet, og risikoen for miljøet vil blive håndteret i forbindelse med biociddirektivet.

 

Risikovurderingen for bisphenol A afventer resultatet af nye undersøgelser, som skal belyse de hormonforstyrrende egenskaber. For styren er der diskuteret et nyt udkast til vurdering af de sundhedsmæssige egenskaber, men det vides ikke, hvornår vurderingen afsluttes.

 

I forhold til 4-tert-octylphenol er Storbritanniens frivillige risikovurdering af miljøeffekter afsluttet. Der er konstateret risiko for vandmiljøet ved visse anvendelser, men yderligere undersøgelser er nødvendige, og der er endnu ikke taget stilling til eventuelle tiltag, der kan begrænse risikoen. Anvendelsen af 4-tert-octylphenol i Danmark – og dermed risikoen - er imidlertid meget begrænset.

 

På nuværende tidspunkt er der ikke behov for en specifik dansk indsats i relation til EU’s risikovurdering af de omtalte mulige hormonforstyrrende stoffer.

 

 

 

/