N O T A T DEPARTEMENTET Ledelsessekretariatet Mødet med FMPU torsdag den 6. oktober 2004  - gennemgang af årets lovprogram A. Indledning. Velkommen  - tak fordi I ville komme. Jeg synes det er nyttigt, at vi traditionen tro benyt- ter pausen i forhandlingerne til at mødes og gennemgå årets lovprogram. Jeg håber på et konstruktivt og bredt samarbejde om årets lovforslag og andre større, v æ- sentlige sager, og jeg håber, at vi får nogle gode og konstruktive debatter i udvalget og i folketingssalen. Gennem de sidste år har vi revideret flere af miljøets hovedlove. Det gælder blandt andet naturbeskyttelsesloven, skovloven, miljøbeskyttelsesloven  - og senest planloven som led i kommunalreformen. Tiden frem til den 1. januar 2007 vil i høj grad være præg et af arbej- det med at gennemføre kommunalreformen. For eksempel skal der ændres ca. 135 b   e- kendtgørelser for at udmønte lovkomplekset på Miljøministeriets område og mere end 700 medarbejdere skal indpasses i organisationen. Det er klart, at det arbejde kræv  er en stor indsats i ministeriet og er en stor organisatorisk udfordring i det kommende år. Jeg går ud fra, at I har haft lejlighed til at gennemse regeringens lovprogram vedrørende natur- og miljøområdet med 8 lovforslag og 4 redegørelser. Jeg vil derfor    straks tage fat på en gennemgang og er naturligvis også rede til at kommentere på andre større væsentlige sager som samlingen vil byde på.

B. Præsentation af lovprogrammet. Forventes fremsat i oktober (6. oktober) Ændring af lov om landinspektørvirks    omhed  (Okt I) - Da lovforslaget behandles af Boligudvalget, vil jeg ikke komme nærmere ind på det her. Bortset fra at nævne at forslaget indeholder en række ændringer, der bl.a. vedrører, hvem der kan være aktionær eller anpartshaver i landinspektørselskab er, og hvem der kan delta- ge i bestyrelsen og direktionen i sådanne selskaber. Forventes fremsat til november Ændring af lov om miljøbeskyttelse  (Nov II) - Miljømærker er en nem og effektiv måde for forbrugerne at tage hensyn til miljøet i det daglige. Erfaringen - og en nylig evaluering af Miljømærkesekretariatet    - har vist, at den nuværende organisering af den danske miljømærkeadministration ikke er dynamisk nok til et markedsorienteret instrument som miljømærkning. Dertil kommer, at organiseringen er tung og ressourcekrævende. - Lovændringen skal skabe grundlag for en mere forretningsmæssig drift af Miljømærkes e- kretariatet, hvilket forventes at kunne føre til flere miljømærkelicenser og en øget omsæ t- ning af miljømærkede produkter. - Med lovforslaget kan miljøministeren give Miljømærkesekretariatet større kompetence til at fastsætte og forvalte gebyrindtægter, end tilfældet er i dag. Kompetencen vil blive lig e- som i de øvrige nordiske lande. - Lovforslaget åbner endvidere mulighed for, at Miljømærkesekretari atet kan administrere direkte på grundlag af kommissionsbeslutninger om det europæiske miljømærke Blomsten og de fælles nordiske regler om Svanemærket. Det er en forenkling i forhold til i dag, hvor miljømærkebekendtgørelsen skal ændres i takt med ændringe r i de fælles regler for Blo  m- sten og Svanen. Det gør proceduren nemmere.

3 Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og straffeloven  (Nov II) - Allerede i februar 2005 tilkendegav jeg, at det i forbindelse med en revision af havmiljø- loven skulle vurderes, om de vejledende bødestørrelser for ulovlig olieforurening af de danske farvand skulle justeres. I marts 2005 bekræftede jeg i Folketinget   – blandt andet på spørgsmål fra Jørn Dohrmann    -  at jeg ville foreslå det danske bødeniveau øget, hvis det viste sig at ligge under niveauet i vore nabolande. Forsvarsministeriet har - med bistand fra Miljøstyrelsen  - undersøgt bødeniveauerne i en række nabolande: Sverige, Finland, Norge og Tyskland. På baggrund af denne undersøgelse vil regeringen fremsætte et lo v- forslag, der medfører, at de vejledende bødeniveauer stiger ma  rkant. - For udledning af 500 liter olie foreslås bødeniveauet hævet fra 25.000 kr. til 150.000  kr. For udledning af 1.000 liter olie foreslås bødeniveauet hævet fra 50.000 kr. til 250.000 kr.   og for udledning af 10.000 liter olie foreslås bødeniveauet hævet fra 100.000 kr. til 2.5 mill. kr. Det skal kunne mærkes for alvor. - Der foreslås også andre ændringer af især håndhævelses - og tilsynsregler. F.eks. skærpes strafferammen for grov miljøkrimina litet fra en fængselsramme på 4 år til fængsel i indtil 6 år. - Endvidere foreslås anvendelsesområdet for administrative bøder udvidet, så sager om manglende indberetning af grundstødninger som noget nyt vil kunne afsluttes med en a d- ministrativ bøde. - Herudover foreslås en række andre ændringer, herunder at gældende bestemmelser i FNs Havretskonvention om retshåndhævelse overfor udenlandske skibe indarbejdes i havmi   ljø- loven. Forventes fremsat til december Ændring af miljøbeskyttelsesloven (Overførsel af visse opgaver til staten om klassifikation af skibe m.m.)  (Dec II) - På baggrund af de to sager fra foråret om ulovlig eksport af skibe til ophugning (Kong Frederik og Scandlines to færger), har Miljøministeriet sammen med KL arbejdet på at finde en ny struktur for behandlingen af sådanne s ager.

4 - Med lovforslaget overføres en del af den kompetence, som kommunerne har i dag til at klassificere genstande som affald. - Det er således intentionen, at Miljøstyrelsen i fremtiden skal have ansvaret for at vurdere  , hvorvidt større skibe med en egenvægt på over 2.000 tons er affald, og dermed skal ove r- holde Transportforordningens regler – herunder forbudet mod eksport til ikke   -OECD lan- de, hvis de ønskes eksporteret. - Baggrunden for at vælge en egenvægt på 2.000 ton s er, at det vurderes, at det på nuvære   n- de tidspunkt alene er skibe med en egenvægt på 2.000 tons eller derover, der er intere   ssan- te for det internationale skrotmarked. - For at skærpe kontrollen med eksport og ophugning af skibe og styrke myndighedernes sagsbehandling i sager om klassificering af skibe som affald, vil lovforslaget også rumme en række bemyndigelser til at fastsætte administrative regler om - sagsbehandlingen af sagerne, - kommunernes og statens nødvendige samarbejde i disse sager samt - regler om parternes medvirken til sagsoplysningen. - Endvidere vil lovforslaget give hjemmel til at fastsætte forbud mod eksport af et skib, mens myndighederne behandler spørgsmålet, om det pågældende skib må karakteriseres som affald. Forventes fremsat til januar Ændring af miljøbeskyttelsesloven (Producenters og importørers pligt til at tilbagetage pr o- dukter)  (Jan I) - Med lovforslaget vil den sidste del af EU direktivet om udrangerede køretøjer blive ge  n- nemført i dansk ret. Det drejer sig nærmere bestemt om at    indføre producentansvar for alle biler. - Hovedparten af direktivet blev implementeret i 2000-2002, herunder et producentansvar for biler markedsført efter 2002. - Med lovforslaget kommer producentansvaret til at betyde, at producenter og importører, der markedsfører person - og varebiler i Danmark, skal tage udtjente person- og varebiler

5 tilbage og sikre en miljømæssig forsvarlig behandling af dem. Forpligtelsen gælder dog kun biler, der har en markedsværdi på 0 kr. eller en negativ værdi. - Lovforslaget vil også gøre det muligt at fastsætte regler om oprettelse af et producentreg i- ster og om etablering af en tildelingsordning. Det vil sige en ordning, hvor forpligtelsen til at tilbagetage bilerne fordeles på producenter og importører. Dette svarer til det syst  em, der netop er indført for elektronikaffald. Forventes fremsat marts Lovgivning om en kvalitetsstyringsordning  (Mar I) - Efter 1. januar 2007 skal de nye kommuner løfte ansvaret i forhold de fleste borger - og virksomhedsrettede myndighedsopgaver på na tur- og miljøområdet. Som et led i arbejdet med kommunalreformen nedsatte regeringen derfor et Kvalitetsstyringsudvalg. Udvalgets opgave var at opstille anbefalinger til, hvordan en kvalitetsstyringsordning på natur - og miljøområdet burde udformes. - Med den foreslåede kvalitetsstyringsordning fastsættes nogle overordnede krav til tilre   tte- læggelsen af sagsbehandlingen inden for natur  - og miljøadministration. Systemet skal b i- drage til at sikre en fagligt bæredygtig, ensartet og effektiv administration. Ordni  ngen ta- ger udgangspunkt i nogle overordnede generelle kvalitetsmål om faglig bæredygtighed og sikring af brugernes tilfredshed, der skal suppleres af lokale kvalitetsmål om f.eks. milj ø- mål, sagsbehandlingstider, uddannelsesmål, tilsynsfrekvenser eller lign  ende. Ordningen skal ligeledes sikre, at den tilstrækkelige fagekspertise er tilstede ved opgaveløsni   ngen, og at tværkommunale problemstillinger er koordineret på tværs af kommune rne. - Der skal opbygges en intern kvalitetskontrol (intern audit), og der bliver stillet krav om en certificeringsordning (ekstern audit), sådan at det sikres, at systemet følges og til stadighed er effektivt. Der skal også vedtages procedurer for måling af brugertilfredshed. Herudover skal der redegøres for administrationen over f or offentligheden. - Lovforslaget vil indeholde de nødvendige regler om en sådan   – obligatorisk    - kvalitetssty- ringsordning, bestående af nogle centralt fastsatte rammer, der skal suppleres med krav om lokalt fastsatte procedurer, som skal sikre opfyldelsen af de ovennævnte elementer. Mi  l- jøministeriet vil i samarbejde med KL og ARF udarbejde nogle vejledende ”standardpr  o- cedurer”.

Ændring af lov om forurenet jord (Kortlægning og jordflytning)  (Mar II) - I juni 2005 indgik jeg en politisk aftale med alle partier om opfølgning på kriteriegruppens anbefalinger. Vi ved, at vi kommer tilbage til dette, når den endelige rapport fra EU’s v i- denskabelige komité for fødevarer foreligger, så der er ikke behov for at sige mere her. Lovgivning om modernisering af vandsektoren  (Mar II) - Regeringen er ved at lægge sidste hånd på et serviceeftersyn af vand - og spildevandssekto- ren. Serviceeftersynet kommer i forlængelse af regerings strategi om en mere virkso  m- hedsnær o  ffentlig sektor, grøn markedsøkonomi og Konkurrenceredeg  ørelsen 2003. - Serviceeftersynet skal belyse forslag til en ændret regulering og organisering af sektoren, der kan give større effektivitet.   Udgangspunktet for arbejdet er, at miljø - og forsyningsik- kerhed ikke må forringes. - Jeg forventer, at regeringens udspil – et ideoplæg - kommer her i efteråret. - Når regeringen har præsenteret sit udspil, skal der afholdes en konference. På konferencen kan alle interessenter give deres besyv med. Udvalgets medlemmer vil få mulighed for at deltage i konferencen. Miljø ministeren vil give Folketinget redegørelse om: Redegørelse om organisering af affaldssektoren  (Jan II) - Det fremgår af regeringsgrundlaget Nye Mål, at regeringen vil komme med forslag om at øge konkurrencen på markedet for genanvendelse af affald, lette   de administrative byrder for erhvervslivet og sikre en klar adskillelse af det offentliges myndigheds- og driftsopga- ver. - I begyndelsen af 2006 vil jeg give Folketinget en redegørelse med forslag til, hvordan a f- faldssektoren i fremtiden skal organiseres. Målet er at sikre en politisk drøftelse af reg  e- ringens forslag og af affaldssektorens fremtid. - Redegørelsen vil bl.a. bygge på de anbefalinger, jeg fik i december 2004 fra en arbejd  s- gruppe, der var bredt sammensat af repræsentanter for interessenterne i a  ffaldssektoren.

7 Arbejdsgruppen kom med forslag til den fremtidige organisering af sektoren, og der var enighed om anbefalingerne i gruppen. - Redegørelsen vil også indeholde forslag til den fremtidige organisering af affaldsforbræ n- ding og deponering. - De nødvendige lovændringer vil blive udarbejdet på baggrund af drøftelserne af redegøre l- sen. Jeg forventer først, at lovforslag vil blive fremsat i næste folketingssa   mling. Redegørelse om landsplanarbejdet ”Det ny Danmarkskort i en global udvikling” (Landspl   an- redegørelse)  (Apr I) - Miljøministeren skal ifølge Planloven efter hvert nyvalg afgive en redegørelse om land   s- planarbejdet til Folketingets Miljø - og Planlægningsudvalg. - Redegørelsen vil udtrykke regeringens ønsker til den fremtidige indretning af Danm  ark. Kommunalreformen giver landsplanredegørelsen en vigtig rolle som inspiration til de nye kommuner og regionsråds varetagelse af deres nye opgaver på pl  anområdet. - Den kommende landsplanredegørelse har arbejdstitlen: ”Det nye Danmarkskort i en global udvikling”. Regeringens målsætning om at omstille Danmark til et førende vækst - og vi- denssamfund er en stor udfordring for den fysiske planlægning. Det samme gælder ko m- munalreformen. Dette vil derfor være redegørelsens centrale tema. Redegørelse om handli ngsplan for miljø - og energieffektiv teknologi  (Apr II) - Som opfølgning på Folketingets vedtagelse V20 om sammenkædning af globale miljøpr o- blemer og teknologi, og regeringsgrundlagets punkt om ”Grøn teknologi” har regeringen igangsat udarbejdelsen af en dansk handlingsplan for miljøeffektiv te knologi. - Formålet med handlingsplanen er: - at fremme teknologi og innovation til omkostningseffektiv løsning af prioriterede mi l- jøproblemer i Danmark, - at identificere dansk erhvervslivs styrkepositioner inden for miljø-  og energieffektive teknologier; - at udpege områder for en mulig styrket indsats vedr. forskning og udvikling; - at skabe gode og langsigtede betingelser for en markedsbaseret udvikling og anvendel- se af miljø - og energieffektive teknologier.

8 - Tre overordnede emner vil være fokuseret i handlingsplanen: klima, landbrug og vand, samt miljø og sundhed. Alle områder hvor der er udestående problemer, og hvor teknol   o- gisk innovation er relevant. Redegørelse om det fremtidige arbejde med etablering af nationalparker  i Danmark  (Maj I) - De 7 pilotprojekter for nationalparker har alle i perioden 1. juli til 1. oktober 2005 udar- bejdet slutrapporter med forslag til vision, indhold og afgrænsning af evt. nationalparker i de enkelte områ der. - Den Nationale Følgegruppe vil  inden 1. marts 2006 evaluere pilotprojekterne og give an- befalinger til danske modeller for nationalparker, herunder procedurer og kriterier for de- res etablering og deres forvaltnings- og lovgivningsmæssige rammer. - På baggrund af følgegruppens anbefaling  er vil jeg give Folketinget en redegørelse i maj 2006. Redegørelsen vil indeholde en præsentation af følgegruppens anbefalinger samt r e- geringens overvejelser om indhold af lovforslag om nationalparker og det videre arbejde, herunder hvad der politisk skal være en nationalpark på dansk. C. Andre større væsentlige initiativer - Jeg har nævnt det store kommende arbejde med udmøntning af kommunalreformen. Året byder også på andre store opgaver. - I går offentliggjorde jeg regeringens udspil til en handlingsplan  om styrket indsats mod farlige, ikke tilladte kemikalier. - Der skal udarbejdes en rapport om styrket prioritering af miljøpolitikken, som vil fokusere på valget af instrumenter i miljøpolitikken og inddrage samfundsøkonomiske analyser. - Der er arbejdet med udmøntningen af den ekstra milliard til miljøet bl.a. naturgenopre  t- ning, sikring af habitater, en styrket indsats for renere vand samt til rejsning af mere skov. Det kommer jeg tilbage til Folketingets partier om. - Der skal udarbejdes forslag om, at alle landbrugsejendomme med mere end 75 DE skal miljøgodkendes ved udvidelser og nyetableringer. I den forbindelse skal man kunne stille skærpede krav om anvendelse af bl.a. miljørigtig teknologi. Den tekniske udredning går

9 nu i gang. Derefter følger politis ke forhandlinger frem til sommerferien. Lovforslag for- ventes fremsat i oktober 2006 med henblik på ikrafttræden den 1. januar 2007. - Og så er der arbejdet med implementering af EU’s vandrammedirektiv, hvor et tværmin    i- sterielt udvalg i 2006 skal komme med forslag til virkemidler, der mest omkostningseffek- tivt kan bruges til at opfylde målene i d irektivet. - Danmark skal inden 1. juli 2006 aflevere en allokeringsplan til EU-Kommissionen, som kan sandsynliggøre, at Danmark kan indfri det reduktionsmål for udle  dningen af drivhus- gasser, som Danmark har forpligtet sig til i EU's byrdefordelingsaftale. Det kommer til at fylde hen over foråret. - Der er mange flere initiativer. Jeg nævner blot disse eksempler for at sige, at også dette folketingsår bliver travlt. D. Afslutning Mange spørgsmål er tekniske, og jeg vil derfor fortsat invitere til tekniske gennemgange, hulemøder mv., så vi får en fælles fond af viden, som vi kan bruge i de politiske drøftelser. Jeg ønsker alle et godt folketingsår.