./.
Til udvalgets orientering fremsendes hermed i 5 eksemplarer orienteringsnotat vedrørende de opnåede
resultater ved det netop afsluttede 54. møde i Miljøkomiteen (Marine
Environment Protection Committee, MEPC) i FN´s Internationale
Søfartsorganisation (International Maritime Organisation, IMO). Mødet fandt
sted den 20.-24. marts 2006 i London.
Der var en lang række dagsordenspunkter på mødet om forskellige forhold vedrørende den internationale regulering af skibsfartens påvirkning af havmiljøet, men orienteringsnotatet omfatter alene de 2 vigtigste emner for Danmark, nemlig gennemførelsesbestemmelserne i Ballastvandkonventionen og luftforurening fra skibe, samt udsendelse af drivhusgasser.
På mødet var der også en drøftelse af udarbejdelsen af et juridisk bindende instrument om ophugning af skibe. Jeg vil afgive en samlet redegørelse om status for de internationale forhandlinger herom, efter at der også har været møde den 3.-7. april 2006 i Basel-konventionen om eksport af miljøfarligt affald, hvor dette emne også skal drøftes.
Connie Hedegaard       |
/ |