Bilag 10 Samfundsø  konomiske konsekvensberegninger 1. Forudsætninger for beregningerne Pilotprojekterne har haft til opgave at gennemføre en samfund søkonomisk analyse bestående af hhv. en erhvervsøkonomisk og en ve lfærdsøkonomisk analyse.   For at sikre sammenlignelighed mellem pilotprojekternes analyser har følgegruppen go dkendt et sæt retningslinier for gennemførelsen. Disse rammer beskrives kort i det følgende. Den erhvervsøkon omiske analyse belyser den faktiske økonomiske effekt af etableringen af nationalparken i det pågældende lokalområde. Dvs. den viser de direkte økonomiske effekter af en nationalpark for berø rte grupper i lokalsamfundet f.eks. stat, kommune, landbrug, øvr ige erhvervsliv og private husholdninger. Den velfærdsøkonomiske analyse forholder sig t  il nationalparkernes velfærdsøkonomiske konsekvenser for hele samfundet. Dvs. hvordan hele Danmarks velfærd påvirkes ved etableringen af den pågældende nationalpark. I de velfærdsøkonomiske bere  gninger medtages også værdier, der ikke er prissat, f.eks. rekreative værdier, forbedring af naturværdier m.m., men som har en værdi for samfundet, selvom der ikke betales direkte for det. I retningslinierne opstilledes endvidere en række regnetekniske forudsæ  tninger for de udførte beregninger i form af systemafgræ nsning, tidshorisont, kalkulationsrente m.m. til hjælp for opstillingen af regnestykkerne. En af de primære effekter af de fleste projektforslag er omlægning   af landbrugsarealer i omdrift til naturarealer eller vedvarende græs. I de udførte beregningerne   tages således højde for de samfundsøkonomiske tab ved reduceret landbrugsproduktion,  herunder i følgeindustrien og de samfundsøkonomiske fordele ved r eduktion af nitratbelastningen af vandmiljøet. For fire af pilotprojekternes vedkommende er analyserne udført på grundlag af to -tre scenarier, som er opstillet ud fra forskellige vægtninger mellem int eresser indenfor natur, friluftsliv og erhverv. Scenarier og beregninger er således ikke udtryk for styregruppens konkrete forslag til visioner og handlingsplaner, og er derfor vist som et værdispænd i nedenstående tabeller (Læsø, Mols, Vadehavet og Thy). Grundlæggende er de udførte erhvervs  - og velfærdsøkonomiske analyser udført på meget forskellig baggrund, idet de enkelte projekters ønsker og behov er tænkt i  nd i de individuelle beregningsmodeller. Visse af disse forskellige forudsætninger er ill ustreret i tabel 1. 1.800 1.000 50 5.000 -8.000 3.600 150 -300 220 -59.700 20 7 8 -17 11 -25 38 4 -8 10 -40 5 / 2 1,5 / ? 3-5 / 10 3-5 / 10 13 / 20 3-5 / 10 3-5 /10 0 0 5 -8 ½   -1 3 1 -3 0 -1 Tabel 1: Forudsætninger  for de udførte erhvervs - og velfærdsøkonomiske bere  gninger i de enkelte pilotprojekter.
Bilag 10 2. Erhvervsøkonomiske konsekvenser De erhvervsøkonomiske analyser har til formål at illustrere de lokale ford elingsmæssige effekter af de enkelte projekter, hvorfor denne analyse også kaldes en budgetøkonomisk analyse. Der er i konsulentrapporten med gennemgangen af de syv pilotprojekter (foretaget af NIRAS Konsulenterne) foretaget en sammenfatning af de erhvervsøkonomiske analyser, hvortil der henvises i det følgende. Det fremgår af de gennemførte analyser, jf. tabel 2, at den o ffentlige sektor (stat, amt og kommuner), som den eneste gruppe har et budgetøkonomisk underskud. Det skyldes primært, at staten har betydelige nettoudgifter som følge af st ore investeringer og driftsudgifter i nationalparkerne. Samtlige lokale grupper (landbrug, øvrige erhverv og de private husholdninger) , som er med i beregningerne, har derimod en uændret eller får en forbedret budgetøkonomi ved etablering af en nationalpark. Det bemærkes, at der for Kongernes Nordsjælland, Lille Vildmose og Møn optræder en positiv værdi for landbrugserhvervet i forbindelse med etabl ering af nationalparken. Det skyldes primært, at det i forslaget er forudsat en betydelig statslig erhvervelse af landbrugsjord i forbindelse med arealomlægninger, hvorved salget optræder som en indtægt for landbruget. I de fire andre projekter forudsættes det derimod, at landbruget beholder jorden og alene kompenseres for tabt fortjeneste ved produktionen, hvorved gennemføre lsen budgetøkonomisk set er neutralt for landbruget. Den budgetøkonomiske analyse viser endvidere, at de private h usholdninger får fordel af ejendomsprisstigninger. Det positive resultat for det øvrige erhvervsliv  skyldes primært d en øgede turisme som følge af nationalparken. ÷233 ÷173 ÷138  -÷69 ÷70  -÷30 ÷362  -÷301 ÷187  -÷77 150 -466 ** 69 22 -40 0 0 186 -195 * * 85 255 14 -25 45 - 233 ÷81  -110 11 -60 126 -317 62 0 -42 1 -2 30 -62 33 -52 21 -42 110 -223 * Beregningsmodellen forudsætter i alle scena rier, at landbruget kompenseres fuldt ud af staten og ad frivillighedens vej. Resultatet for landbruget er derfor neutralt og ikke medtaget i beregningerne. ** I Vadehavet er de statslige investeringer sat til at være 0. Derfor optræder   et positivt tal for den samlede offentlige sektor på baggrund af gevinster for kommuner og amter. Tabel 2: Beregningerne i tabellen er foretaget som nutidsværdier (NPV) med en diskonteringsrate på 6  pct. og tidshorisont på mellem 20 og 30 år. 3. Velfærdsøkonomiske konsek venser Resultaterne fra pilotprojekternes velfærdsøkonomiske analyse er givet n  edenfor, hvor gevinstdelen bygger på vurderinger af befolkningens betalingsvilje fra Skov & Landskabs værdisæ  tningsundersøgelse.
Bilag 10 Velfærdsøkonomiske omkostninger (costs) De udfø rte beregninger af de velfærdsøkonomiske omkostninger ved eta  blering af nationalparker omfatter som udgangspunkt udgifter i forbindelse med investeringer og drift samt udgifterne ved omlægning af arealanvende lse på et givet areal, jf. tabel 3. Der er i enkelte tilfælde medtaget andre omkostningstyper i fo rbindelse med etablering af nationalparkerne. F.eks. er der regnet på de samfundsøkon omiske konsekvenser af en hastighedsbegrænsning gennem  en af nationalparkernes kerneområder og i tre af projekterne er de jagtmæssige kons ekvenser belyst med forskellige indgangsvinkler. ÷540 ÷342 ÷394  -÷226 ÷154  -÷5 ÷387 ÷478  -÷90 ÷ 119 -÷64 ÷279 ÷69 ÷92  -÷34 ÷836  -÷475 ÷238 ÷187  -÷108 ÷4.919  -51 ÷526 ÷32 75 2 ÷1.345 ÷443 ÷486  -÷260 ÷980  -÷480 ÷ 540 ÷584  -÷275 ÷5.038  -÷115 Tabel 3: Velfærdsøkonomiske omkostninger ved   etablering af nationalparker i de syv områder. Beregningerne i tabellen er foretaget som nutidsværdier (mio. kr.)  med en diskonteringsrate på 3 pct. og uendelig tidshorisont. Velfærdsøkonomiske gevinster (benefits) Resultaterne fra Skov og Landskabs nationale værdisætningsu  ndersøgelse har først foreligget efter pilotprojekternes afrapportering, hvorfor det efterfølgende har været nødvendig at foretage en korrektion af de velfærdsøk  onomiske analyser. Der er nedenfor givet en præsentation af hovedresultat erne fra de korrigerede analyser. Præsentationen bygger på korrektioner og beregninger, som de involverede konsulentfirmaer har foretaget på baggrund af data og oplysninger fra Skov og Landskab. Skov og Landskabs værdisætningsundersøgelse bygger på en spø    rgeskemaundersøgelse med udsendelse af i alt 1.932 spø rgeskemaer med en svarprocent på 51 pct. Svarpersonerne er i undersøgelsen blevet stillet overfor en række valg mellem fo  rskellige mulige nationalparkforslag, og hvor meget de ville betale i ekstra indkomstskat for de forskellige forslag. Der har udover det konkrete pilotprojektområde også indgået valgmuligheder med hensyn til om man ville betale for tilvalg i form af ekstra indsats for naturbeskyttelse, ekstra indsats for særlige dyr og planter og anlæg  af nye stier i området. Resultaterne af undersøgelsen er opsummeret i tabel 4 nedenfor, hvor bet alingsviljen er opgjort som ekstra indkomstskat pr. husstand pr. år. Der er opstillet to betalingsviljer i form af en minimums- og en maksimumsværdi. De årlig e nationale betalingsviljer er brugt i korrektionen af pilotprojekternes velfærdsøkonomiske analyser, hvor der på baggrund af antallet af hussta  nde i Danmark (2,5 mio.) er beregnet en nutidsværdi ved 3 pct. diskont eringsrate og uendelig tidshorisont. Hvorvidt der med pilotprojekternes forslag er tale om en ekstra indsats for naturbeskyttelse, særlige arter og ek stra stier, må ifølge konsulentfirmaerne bero på et skøn. Der er derfor opstillet en samlet betalingsvilje både ud fra minimums- og maksimumsværdien , jf. tabel 4.
Bilag 10 Min. 808 Max. 1.455 Min. 1.095 Max. 1.742 Min. 786 Max. 1.433 Min. 973 Max. 1.620 Min. 954 Max. 1.601 Min. 933 Max. 1.579 Min. 1.011 Max. 1.658 Min. 67.300 Max. 121.300 Min. 91.000 Max. 145.000 Min. 65.500 Min. 119.500 Min. 81.000 Max.135.000 Min. 80.000 Max. 133.000 Min. 78.000 Max.132.000 Min. 84.000 Max.138.000 * Vurderingerne af betalingsviljen i kr./år/husstand er opgivet i to værdier.  En minimumsværdi, der  knytter sig til etablering af en nationalpark på den pågældende lokalitet med dens særkender, beliggenhed  og landskab. Og en maksimumsværdi, der inkluderer ekstra indsatser for beskyttelse af naturen, for særlige arter samt flere stier. For alle parker er den ekstra betalingsvillighed for disse tre ekstra attributter den samme og udgør en betalingsvillighed på   647 kr./år/husstand, som lægges til minimumsestimatet. ** Vurderingerne af hele befolkningens samlede betalingsvillighed over en uendelig tidshorisont er opgivet i to værdier. M inimumsværdien  knytter sig til etablering af en nationalpark på den pågældende lokalitet med dens særkender, beliggenhed og landskab. Maksimum værdien  inkluderer ekstra indsats for beskyttelse af naturen, for særlige arter samt flere stier.  Tallene er opgivet som nutidsværdier ( mio. kr.) med en diskonteringsrate på 3 pct. og uendelig tidshorisont. Tabel 4: Tabel over betalingsvilje for de enkelte nationalparker opgjort som en årlig betalingsvilje og som en samlet betalingsvilje. Det fremgår af tabel 3 og 4, at de velfærdsøkonomiske omkos  tninger ved etablering af en nationalpark er markant lavere end den beregnede samlede betalingsvilje for parken. Der opregnes dog en række forbehold og usikkerheder for de meget høje vurd  eringer af den samlede betalingsvilje. Der er bl.a. tale om en hypotetisk betalingsvilje, og det er ikke sikkert, at svarpersonerne i virkeligheden vil betale det samme. Erfaringer fra andre studier viser, at den aktuelle betalingsvilje typisk ligger på halvdelen af den hypotetiske. Det skal desuden nævnes, at betalingsviljen for den enkelte nationalpark sandsynligvis ville være lavere, jo flere nationalparker der virkeliggø res. Det konkluderes generelt i analyserne, at med forbehold for de forholdsvis store usikkerheder, er der markante samfundsøkonomiske fordele ved eta blering af nationalparker. Væsentligt m ere nuancerede konklusioner kan dog først drages, når den end elige rapport fra Skov og Landskab offentliggøres. På grund af nævnte forsinkelser har følgegruppen ikke haft mulighed for at gennemgå og tage stilling til de ovenfor beskrevne analyser og deres resultater.