Bilag 7 Den Nationale Følgegruppes evaluering af pilotprojekternes slutrapporter Den Nationale Følgegruppe har i henhold til sit  kommissorium til opgave, at ”fastlægge tilrettelæggelsen og indholdet af den efterfølgende evaluering af de gennemførte pilotprojekter”. Nærværende e valuering omfatter de af følgegruppen beskrevne emner : Afgrænsning, vision og indhold (naturværdier, kulturhist  oriske værdier, friluftsliv, turisme og formidling, erhvervsudvikling og levevilkår  samt bebyggelse og transport) samt borgerinddragelse i de syv pilotprojekter. Den Nationale Følgegruppes e valuering er baseret på regeringens udmeldinger om styrkelse af naturværdier, friluftsliv og kulturhistoriske værdier og på de af følgegruppen opstillede kriterier. Følgegruppens evaluering  bygger endvidere på styregruppernes igangsætte  lsesbreve, slutrapporter og konsulentrapporterne med evalueringen af pilotprojekternes borgerinddragelse samt følgegruppens konsulentrapport med gennemgangen af pilotprojekternes slutrapporter. Følgegruppen kan t ilslutte sig hovedlinjerne i den efterfølgende evaluering, men tager forbehold med hensyn til mere detaljerede formuleringer, herunder vedr. f.eks. områdea fgrænsning. Det gæ lder også spørgsmålet om tilgrænsende marine områder. Følgegruppen påpeger, at med   hensyn til detaljerne vedrørende områdeudpegning, vil dette på en hensigtsmæssig måde – med hensyn til tid og borgerinddragelse    – først ske i forbindelse med processen ved den konkrete udpegning af en nationalpark. Dette gælder også vurderingen af hensigt smæssigheden i, at der i visse tilfælde er foreslået afgrænsning af nationalparken i forhold til Natura 2000-områder. Der er i den efterfølgende  evaluering foretaget henvisninger til kort. Disse kort findes i selve rapportens kapitel 3.7.2

Bilag 7 2 1. Kongernes Nordsjælland Styregruppens præmisser Det er en forudsætning for forslaget til Nationalpark Ko  ngernes Nordsjælland, at der i den kommende nationalparklovgivning sikres: 1.1 Afgræn   sning Nationalparken omhandler et 39.000 ha stort og sammenhængende områd   e med tre kerneområder, som bindes sammen af fire  kor ridorer (se kort 1). Kerneområderne udgøres primært af statsejede skove og store søer samt af tilstødende natur - eller kulturarealer. De fire korridorer udgøres af åbne kulturlandskaber og mindre n  aturområder. Kerneområder og korridorer skaber en sammenhængende flade på tværs af Nordsjælland fra Frederiksværk til Helsingør, med un   dtagelse af et areal omkring Helsinge, Annisse Nord og Ramløse. Nordkysten med tilhørende sommerhusområder er ikke medtaget i nationalparken og mod syd afgrænses arealet   primært af hove  dvej 16, 19 og 6. Området indeholder mindre byer som Nødebo, Gadevang og K  agerup (kerneområde II) samt mange mindre landsbyer indenfor det resterende areal. Nationalparken grænser op til og omkranser større nordsjællandske byer som Frederiksværk, Helsinge, Græsted, Hillerød, Fredensborg og Helsingør, men byerne indgår ikke i nationa   lparkområdet. Landskab Afgrænsningen   gennemskærer   stort set alle de i landskabsanalysen identificerede landskabskarakterområder.  Det fremgår ikke af forslaget, hvor afgrænsningen er baseret på forvaltningsmæssige, biologiske eller landskabel  ige vurderinger eller hvordan de landskabelige helheder, som landskabskarakterområ derne er et udtryk for, genspejles i de fremtidige strategier. Natur og internationale beskyttelsesområder Afgrænsningen indeholder alle internationale naturbeskyttelse  sområder i Nordsjælland bortset fra habitatområde 113, Gilbjerg Hoved vest for Gilleleje. Områderne indgår i natio nalparkens kerneområd er (se kort 1 ). i.   Afsætning af  tilstrækkelige og ekstra midler    til etablering, udvikling og drift af nationalparken ii.   En detaljeret planlægnings   - og offentlighedsproces efter, at forslaget er behandlet og principgodkendt af regeringen/folketinget iii.   Indskrænkninger i lodsejeres og  erhvervsdrivendes ejendoms- eller rådighedsret udløser  fuld kompensation/erstatning iv.    Nationalparkmyndigheden kan ikke pålægge ejendomme eller erhverv forpligtelser eller begrænsninger, som ikke er begrundet i gældende love, r egulativer m.v. v.    Tiltag skal principielt ske ved frivillighed

Bilag 7 3 Der findes en række statsejede, fredede og § 3  -områder inden for området, men også udenfor den foreslåede afgrænsning. I umiddelbar tilknytning til områdets sydligste del, St. Dyrehave, findes andre statsejede områder, Tokke køb Hegn og Sjæ   lsølund (se kort 1 ), samt flere forbindende fredninger (bl.a. omkring Sjælsø) mellem disse arealer. En inddragelse af disse arealer i nationalparken ville kunne sikre og forbedre spredningsmulighederne for plante- og dyreliv. Afgrænsningen omkring Arresø    virker snæver langs den nordøstlige bred. Et korridorområde langs denne bred kunne sikre bedre spredningsmuligheder for flora og fauna. Begrænsning af næringsstoftilførslen til Arresø kan bl.a. fremmes ved ekstensivering af landbrugsdriften i oplandet via udlægning af permanente græsarealer, naturgenopretning, braklægning m.m. Nationalparken indeholder ingen havområder, uanset at afgrænsningen følger k ysten ved Tisvilde Hegn. I betragtning af, at de dynamiske processer langs kysten er væsen  tlige for kystens strand- og klitnatur, kunne et kystnært havområde ud for Tisvilde Hegn og Melby Overdrev have været inddraget i afgrænsni ngen. 1.2 Vision Visionen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland er formuleret som et nutidsbillede 20  - 30 år frem i tiden. Den ov erordnede vision er, at nationalparken skal være unik i national og international sammenhæng. Området er specielt med sin opbygning af natu   rmæssige kerneområder, rigdom på skove og søer og brede lan   dskabskorridorer med varierende og naturrige kulturlandskaber. Denne opbygning skaber større sammenhængende naturområ der med stort udviklingspotentiale for naturen i kerneområderne. Nationalparkens overordnede vision er bygget op som visioner for natur, kulturhistorie og friluftsliv. Naturen forbedres gennem udlæg af urørt skov, græsningsskov, genopretning af naturlige vandstandsforhold og forbedring af den økologiske sammenhæng mellem naturområderne. Der tages også hensyn til særligt sårbare a rter og natur gennem udpegning af forstyrrelsesfrie områder og særlig    hensynsfuld forvaltning af bl.a. skove og jordbrug. Kulturhistorien er et fremtrædende element på grund af kirkens og kongemagtens brug af egnen, som er meget synlig i områdets kulturmiljøer og kulturspor. Samspillet mellem kul turhistorien, landskabet og naturen vil kunne fremhæves bl.a. gennem den kulturhistoriske formidling. Endelig giver områdets indhold og størrelse m  ulighed for udfoldelse af et bredt spektrum af friluftsaktiviteter, som kan udføres uden umiddelbar konflikt gennem differentiering af anvendelsen forskellige steder i området. Der skabes koordination gennem etablering af tre centrale formidlingscentre og yderligere mindre formidlingspunkter ude i landskabet. Forvaltning og udvikling af området skal ske i dynamisk samspil med lokale borger e og myndigheder. Visionen for Nationalpark Kongernes Nordsjælland beskriver et område med afbalancerede hensyn mellem benyttelse og beskyttelse i krydsfeltet mellem at bevare, beskytte og udvikle naturen i området, udnytte kulturhistorien rekreative og

Bilag 7 4 formidlingsmæssige pote  ntialer samt udvide og anvende områdets friluftsmæssige muligheder. Visionen mangler en beskrivelse af fremtiden for erhvervene i området  - en erhvervsvision - af lige så konkret indhold, som det er tilfældet for de tre andre emneområ der.     1.3 Vurdering af indholdet af pilotprojektet 1.3.1 Vurdering af eksisterende naturværdier Nationalparken rummer i dag et stort antal arter og levesteder, som er værdifulde både på nationalt og på internati onalt niveau. Indenfor den foreslåede ge ografiske afgrænsning af nationalparken er der to fuglebeskyttelsesområder og syv habitatområder. 60 pct. af kerneområderne er således udpeget som særligt beskyttelseskrævende natur u nder EU's Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver. Nationalparken rummer ca. 15.500 ha skov, beliggende i parkens tre kerneområder. Skovområdernes naturgeografiske variation, alder og udnyttelseshistorie har skabt mange værd  ifulde plante- og dyresamfund. Særligt Tisvilde Hegn og Gribskov er nogle af de biologisk rigeste skove i Danmark med et stort indhold af sjældne (rød   - og gullistede) arter. På inte rnationalt niveau bidrager området således med eksempler på Danmarks oprindelige dominerende naturtype tempereret løvskov. De sjældne arter er primært knyttet til gammel naturskov, sumpskov, vandhuller, moser, kystklitter og stran dbred. Danmarks to største søer   – Arresø og Esrum Sø – udgør væsentl ige dele af naturen. Arresø er en stor lavvandet og næringsstofb  elastet sø under bedring. Esrum Sø er en meget dyb og mere renvandet sø, som hører til de mest biologisk udforskede danske søer og anvendes som reference på internationalt plan. Begge søerne rummer et rigt og varieret fu  gleliv. Det åbne land i Nordsjælland rummer mange både store og mindre fredede og/eller på anden måde be skyttede naturområder, som er rige på sjældne plante - og dyrearter. 1.3.2 Vurdering af styrkelsen af naturværdierne Der vil med de foreslåede tiltag allerede på kort sigt kunne ske en afgørende styrkelse af naturværdierne i området, idet der er foreslået meget store sammenhængende landomr  å der. Forbedring af eksisterende naturforhold Der foreslås en række vigtige forbedringer af de eksisterende skovbiotopers naturkvalitet.   Overordnet skal der ske udlægning af flere og større områder med urørt skov, hvor naturlige processer kan forløbe uforstyrret. Yderligere  genskabes moser, søer og sumpskove ved sløjfning af dræn og tilkastning af grøfter samt ved afdrift af rød - og sitkagran fra moseområder. Der sikres et rigt dyreliv ved udsætning eller forøgelse af bestande af nøglea rter, som bæver og krondyr samt sikring af uforstyrrede områder, hvor bl.a. store rovfugle kan yngle. Afgræsning foreslås gennemført på enge, moser, overdrev og h eder. Der foreslås etableret græsningsskov, høsletenge og stævningsskov og f or vådområder foreslås sikring og forbedring af vandhuller og levesteder for særligt truede organismer, herunder løgfrø.

Bilag 7 5 Afhæ  ngigt af omfanget vil der kunne ske en afgørende styrkelse af lysåbne naturtyper og derigennem af biodiversiteten. I Esrum Sø ønsk  es næringsstofstilledningen væsentligt begrænset. Naturgenopretningsinitiativer i søens opland vil kunne bidrage til at opfylde denne målsætning. Det kunne også være en mulighed at begrænse tilførslen af næringsstoffer gennem ekstensivering af landbrugsdriften i oplandet og udlægning af permanente græsar  ealer, braklægning m.m. på alle are   aler, der skråner ned mod søen. Etablering af større sammenhængende naturområder Områdets naturlige økosystemer er løvskovene og søerne og på en mindre strækning kysten/klitterne. Næsten hele området har o   prindeligt været bevokset af løvskov. Det foreslås ikke at øge de nuværende skoves udstrækning, men at skabe flere og større områder med urørt skov i de allerede eksist  erende skove. Omfanget af initiativet er ikke fastlagt, men i Gribskovområdet er der m ulighed for at bidrage yderligere til beskyttelse og udvikling af Danmarks biodiversitet ved at udpege et meget stort sammenhængende skov  - økosystem med urørt skov og fri dynamik. Der savnes forslag til etablering af et stør re sammenhænge  nde/bredere bælte af klitnatur bag klitterne langs Tisvilde Hegn, Melby Overdrev og Asserbo Plantage, hvilket kunne ske ved fældning af det yderste bælte af nåletræer. Etablering af sammenhænge/forbindelse og naturgenopre  tning Åbning af rørl   agte vandløb og genslyngning af vandløb samt etablering af sammenhæ  ngende strøg af naturområder langs van  dløbene er væsentlige forslag til forbedringer af sammenhængene og forbindelserne imellem de eksisterende naturområder. Endvidere foreslås etablering a f faunapassager eller evt. trafikale omlægninger for at reducere fysiske barrierer for krondyr og andre dyrearter i forbindelse med veje, jernbaner, hegn m.m. Det ønskes både at sikre bedre spredningsmuligheder mellem skovene for skovarterne, herunder krondyr i form af levende hegn, og at bevare det åbne land imellem skovene. Hensyntagen til særlig sårbar natur Der sikres tilstrækkelig uforstyrrethed, så bl.a. store rovfugle kan yngle. Dette giver bedre muligheder for de eksisterende ynglearter, men også  mulighed for, at nye arter som havørn og fiskeørn kan indvandre. Det foreslås, at forstyrrelsesfrie zoner kan etabl  eres af hensyn til sårbare fuglearter. Naturens fri udvikling Urørt skov udlægges i flere og større områder med naturligt he nfald af træer   og mulighed for, at de biologiske processer kan forløbe uforstyrret. En vigtig forudsætning for de naturlige processers forløb er, at rammerne for udvi klingen er til stede. Som led i etableringen af gunstige rammer for de biologiske processer kan ses forslagene om at etablere naturlige vandstandsforhold på store skovarealer og i den forbindelse etablere moseområder og sumpskov ved afdrivning af rødgran og sitkagran, at forøge bestanden af krondyr, som naturlige græssere, og at udsætte bæver.

Bilag 7 6 Frilægning af   rørlagte vandløb og genslyngning af vandløb for at skabe fysisk var   iation, dynamik og artsrigdom er et meget vigtigt forslag i sikringen af naturens fri udvikling i og langs vandløbene. 1.3.3 Vurdering af styrkelsen af de kulturhistoriske værdier Nationalparken fortæller den nationale historie med sine kulturh  istoriske spor og miljøer, der knytter sig til kirken og til kongemagtens rekreative interesse og engagement i området - et engagement som har været en medvirkende faktor i skabelsen af det nuværende landskabsbillede, i særlig grad sk  ovene. Kulturhistorien er et meget fremtrædende element   i nationalparken, som i det hele taget rummer talrige kulturværdier, som spæ nder vidt i tid og indhold. Kulturværdierne er vævet ind i landskabet, hvor kultur og natur på mange områder er to sider af samme sag. En bevidst indlejring af kulturhistoriske aspekter i naturgenopretnings- og plejeprojek ter vil så ledes være et godt bidrag til   at styrke de historiske spor og helheder. Nationalparkforslaget bygger på  en omhyggelig redegørelse  for områdets  kulturhistoriske værdier og potenti  aler. På den baggrund  er opstillet en lang række detaljerede handlingsforslag, så visionen kan in dfries. Væsentlige forslag Der ønskes  etableret et forgr enet stinet til fortidsminderne og i det åbne land er der  generelt et stort behov for adgangsveje rundt i landskabet. Nationalparken vil arbejde for etablering eller genetablering af sammenhængende net af stier og veje,   der også i nkluderer ”missing links”, dvs. historiske ve jstykker og stier, som i dag er forsvundet eller fjernet. Der lægges stor vægt på at synliggøre kulturelementer, deres indbyrdes sammenhæng og landsk abelige kontekst samt kulturhistorisk betingede naturområder. Desuden foreslås restau  rering og tydeliggørelse af visse ku lturelementer, f.eks. Esrum brændekanal og parforcejag  tvejene. Til de mere overordnede forslag hører udlægning af særlige in dsatsområder i skovene til beskyttelse af sårbare ku lturspor og mere sammenhængende planlægning i det åbne land med udgangspunkt i helheder. Desuden bør der ses nærmere på det kulturhistoriske indhold i visse arealfredninger med henblik på eventuel skærpelse af bestemmelse   rne. Nationalparken ønsker at udvikle e gne formidlingsaktiviteter og parallelt hermed facilitere netværk med de   øvrige formidlingsa ktører, så der ved et koordineret samarbejde og indsats skabes en stærk formidling og større turistmæssig udnyttelse af nationalparkens kulturvæ  rdier. Samarbejdet skal også omfatte forskning, som kan bidrage til ny viden, nye bevarings - og formidlingsaktiviteter. Forslag om etablering af et fagligt og formidlingsmæssigt netværk vil føre til en langt bedre og mere målrettet udnyttelse af den viden og det formidlingspotentiale, som i dag er spredt på de ma nge kulturhistoriske museer, besøg scentre o. lign. i og omkring nationalparkområdet . 1.3.4 Vurdering af styrkelsen af friluftsliv, turisme og formidling Der eksisterer allerede i dag ganske mange faciliteter for friluftslivet i de statsejede områ der med skove og søer, hvilket skal ses i  lyset af beliggenheden i det relativt tætbefolkede Nordsjælland og tæt på hovedstaden. De r er planlagt nye aktiviteter og

Bilag 7 7 faciliteter, som supplerer de eksisterende, f.eks. ”trækronebro” og ”tr æ  top- naturformidling”. Forslagene til nye aktiviteter  er afvejet i forhold til naturbeskyttelse og ejendomsinteresser. Effekten overfor udenlandske turister forudsættes tilvejebragt i samarbejde med turistorganisationer. Zonering af nationalparkens kerneområder og korridorer s kaber mulighed for at tage hensyn til båd e de stille uorganiserede brugere og organiserede større arrangementer m .v. Den foreslåede zonering kan være et    middel til at sikre sårb are områ der og arter, og bør  ses i sammenhæng med muligheden for styring gennem inte  lligent planlægning af stiforløb og formidling. Hvis de foreslåede muligheder gennemføres, vil der   samlet set blive et attraktivt netværk af stier til mange forskellige formål og målgrupper. Den række   af aktiviteter og faciliteter, der foreslås til at  forbedre mulighederne for oplevelser og adgang til naturen - bl.a. oprettelse af flere skovvandrerhjem, tre formidlingscentre,herunder et centralt formidlingscenter ved Esrum Kloster og Møllegård - vil kunne styrke formidlingen betragteligt. 30 museer, foreninger m.fl.i området    har udtrykt øn at indgå i en  koordineret indsats vedrørende  både  natur- og kulturformidling. Der vil derfor være   gode muligheder for, at et formidlingssamarbejde kan gennemføres i pra ksis. 1.3.5 Vurdering af erhvervsudvikling og levevilkår Nationalparkområdet er  et af Danmarks mest velstående  med høj økonomisk vækst, lav arbejdsløshed og  er meget efterspurgt som bosætningsområde.    Forslaget forventes gennem de forbedrede muligheder for friluftslivet og gennem branding og markedsføring at have positiv, om end marginal, betydning for turisme og til dels ejendomspriser i området. Det forventes ikke, at nationalparken vil få mærkbar betydning for bosæ tningen. Rapporten indeholder ingen forslag vedrørende erhvervsu dvikling eller bosætning. Dette   er velbegrundet, da nationalparken i bedste fald kun vil have en marginal effekt på erhvervsudvikling, bosæ  tning og levevilkår. 1.3.6 Vurdering af bebyggelse og transport Nationalparkområdet rummer større beboelsesområder, hvis u   dviklingsmuligheder ikke umiddelbart indskrænkes   i den kommende nationalpark. Der lægges ikke op til yde  rligere bebyggelse i hverken kerneområder eller korridorer, der allerede i dag er stærkt r   egulerede. Der er desuden behov for en sammenhængende og langsigtet tr  afikplanlægning og   – regulering i nationalparken, som i dag gennemskæres af stærkt trafikerede bilveje og af togbanestrækninger. Hastighedsdæmpning foreslås i kern eområderne for at mindske faren for påkørsler af vildt m.m. og vildtpassager foreslås som mulig løsning smodel. 1.4 Borgerinddragelse Borgerinddragelsen har bestået af store indledende åbne møder i forsommeren 2004. Disse blev fuldt op af intensivt arbejde i efteråret, hvor 180 borgere i ti åbne temagrupper diskuterede og udarbejdede konkrete forslag til forbedring af naturen, de kulturhistoriske

Bilag 7 8 værd  ier og friluftsmulighederne i området. De ti mest principielle og perspektivrige forslag fra temagrupperne blev behandlet på et stort borgertopmøde i februar 2005 med over 500 tilfældigt udvalgte deltagere fra Frederiksborg Amt. Mødet marke   rede tilslutning til natio nalparken og gav et godt indtryk af en bred og stor borgergruppes ønsker og holdninger til væsentlige spørgsmål om pa rkens indhold og afgrænsning. Familier med unge forældre og mindre børn var underrepræsenteret i projektets informationsmøder, temagrupper og ved borge rtopmødet. Et mindre projekt: ”Menneske og Natur i Nordsjæ  lland” med fokus på inddragelse af unge forældre og deres børn blev iværksat. Input herfra indgik på lige fod med andre input fra projektets borgerinddragelsesforløb i styregruppens overvejelser og endelige fo rslag. Således er ingen initiativer tabt på gulvet. Borgerinddragelsen har haft et meget kort og intenst forløb, idet projektet kom sent i gang. Processen har været opdelt i faser med klare mål for hver,    sål edes at der er sikret fremdrift i processen. Flere af de andre pilotprojekter er gået i stå i pilotperioden, hvor Kongernes Nordsjælland har bevaret farten. Der er anvendt mange former for inddr  agelse, men til trods herfor har det ikke været muligt at o  pnå enighed om den foreslåede afgrænsning af projektet. Landbruget trak sig under den sidste fase ud af styregruppen, og har fremsendt et alternativt forslag baseret på de  statsejede arealer bundet sammen af minimale korridorer. Lodsejerne har fra starten været inddraget via int  eresseorganisationer, men der har ikke været direkte kontakt til de enkelte lodsejere i o  mrådet. Borgerinddragelsesmetoderne har været mere eksperimenterende end i de fleste andre projekter. Her er borgertopmødet især et    nyt og anderledes initiativ, idet arrangementet har skabt det største enkeltstående fremmøde (528 personer) i pilotfasen, tillige med en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder blandt de fremmødte. Forudsat en afvejet information om de udvalgte emner, er metoden sål edes et godt input til en anderledes og velegnet måde at imødekomme borgerinddragelsens demokratiske opsæt på. Met oden kan dog ikke stå alene, men skal suppleres med inddragelse af nøgleaktører og andre særlige målgrupper i en samlet palet af borgerinddragelse.  

Bilag 7 9 1.5 Opsummering af vurdering Udvalgte kriterier Vurdering Områdeafgrænsning Det foreslåede område er generelt velafgrænset med store sammenhængende kerneområder med rige udviklingsmuligheder. Området omfatter tre kerneområder og fire forbindelsesområder/korridorer og udgør et areal på 39.000 ha. Arealer af national og international, herunder forskningsmæssig, betydning mht. biodiversitet, naturtyper og økologiske sammenhænge Området rummer Danmarks biologisk rigeste løvskov, herunder naturskov og sumpskov, samt klitter, klitplantage og hede. På internationalt plan bidrager området således med fine eksempler på Danmarks oprindelige naturtype tempereret løvskov. I området findes to af landets største søer. Esrum Sø er renvandet, en af Europas bedst udforskede søer og bruges som reference internationalt. Området er af en størrelse og kvalitet, der giver internationalt format. 42 pct. af området er Natura 2000-områder. Der er to universitetslaboratorier og dermed et betydeligt forskningspotentiale.   Potentiale for på kort og langt sigt at skabe større sammenhængende naturområder , herunder styrke naturkvalitet, kontinuitet og fri dynamik Området har meget stort potentiale for at skabe større sammenhængende naturområder og for at styrke naturkvaliteten. På kort sigt foreslås etableret et stort sammenhængende område med udlæg af græsningsskov med naturlige græss   ere, urørt skov samt områder med naturlige vandstandsforhold og forstyrrelsesfrie områder. For Gribskov er omfanget af disse initiativer ikke næ rmere konkretiseret. Samlet set vil især løvskovs - og naturskovsområderne blive større og mere sammenhængende, bl.a. via korridorer i det åbne land langs vandløb, faunapa ssager m.m. Forslaget indeholder store muligheder for at berige hele Nordsjællands natur også udenfor nationalparkområdet. Øgede muligheder   for at færdes    i og opleve værdifulde landskaber    og natur Området indeholder potentiale til at blive et stort oplevelsesmæ ssigt naturområde til gavn for Hovedstadsområdets millionbefolkning. Der vil blive et attraktivt netværk af stier til mange forskellige formål og målgrupper, og med nye tiltag som supplement til en stor række eksisterende aktiviteter og faciliteter. Med zonering indenfor de foreslåede kerneområder og korridorer tages hensyn til forskellige brugergrupper, ligesom formidlingen styrkes med bl.a. to nye centre. Styrkelse og synliggørelse   af væ sentlige kulturhistoriske væ   rdier I nationalparken fortælles den nati onale historie om kongemagt og kirke. De kulturhistoriske værdier spiller en helt a fgø rende rolle i nationalparken og der er mange konkrete forslag til styrkelse af kulturværdierne, bl.a. områder med skånsom drift og retablering af brændekanal. Kultursporene, deres sammenhæng med landskabet og de kulturhistoriske betingede naturområder synliggøres og vedligeholdes gennem pleje og drift. Et ne tværk af veje og stier - nye og genskabte - skal give adgang til kulturspor og rundt i kulturlandskabet. Et koordineret formidlingsnetværk  af kulturhistoriske aktører skal bl .a. knytte de mange kulturspor sammen i store sammenhængende fortæ  llinger.

Bilag 7 10 2. Lille Vildmose Lille Vildmoserådets præmisser Forslaget til Lille Vildmose Nationalpark hviler på følgende   forudsæ  tninger: 2.1 Afgrænsning Det samlede areal er 18.100 ha, hvo raf 7.844 ha er landareal og 10.250 ha er hav (se kort 2). Nationalparken omfatter en række arealer på land, som er fredede eller under fre Lille Vildmose, Mulbjergene samt kysten mellem Dokkedal og Øster Hurup.   7.644 ha af landarealet er privatejet. På havet afgrænses nationalparken, så den omfatter det kys tnære hav til den østlige grænse af et Natura 2000 - område. Nationalparken indeholder ingen bymæssig bebyggelse. Lige udenfor afgrænsningen ligger flere landsbyer og sommerhusområder, herunder  landsbyen Dokkedal som omkranses af nationalparken, men ikke indgår i den. Landskab I Lille Vildmose er der påvist en række    landskabeligt sammenhængende områder og overordnede landskabsstrukturer af betydning for oplevelsen af landskabet. Disse forhold afspejles ikke ved afgrænsningen af nationalpa  rken. Landskabsanalysen fremhæver tre væsentlige forudsætninger for at opleve området: De store åbne flader, mangfoldigheden af naturtyper, som er resultat af områdets dannelseshistorie samt højmosens samspil  med de omkringliggende skræ  nter, bakkeøer og strandvolde – de store vidder og deres afgrænsninger. En styrke lse af disse elementer opnås kun i et vist omfang med den valgte afgrænsning af området. F.eks. indgår kystskrænterne ved Kællingebjerg, Kongstedlun d, Smidie og Lille Brøndum ikke i området, ligesom illustrat  onen af sammenhængen mellem mosefladen og en del af i.   En mulig nationalpark omfatter udelukkende områder, som i forvejen er berørt af fredninger og Natura 2000 ii.   I den fremtidig nationalparkadministration skal sikres et forum, hvor lokalområdet kan få indflydelse på nationalparkens udformning og drift, og hvor lodsejerinteresserne er repræsent eret iii.   Der skal gælde de samme regler for myndighedstilladelser og  -godkendelser i nationalparken, som i det øvrige åbne land iv.    Nationalparkens fysiske anlæg implementeres, så offentligheden sikres reel indflydelse på beslutningen om det enkelte anlæg og dets fysiske u dformning v.    Tiltag og aktiviteter skal i videst muligt omfang ske i tæt samarbejde med berørte lod  sejere vi.    Fastholdelse af eksisterende drift, ændringer i driften, øget offentlige adgang   og formidling m.v. gennemføres  kun ved frivillige aftaler og mod økonomisk godtgøre  lse vii.    Ved konflikt mellem rekreative benyttelse og naturbeskyttelse, prioriteres hensynene til naturbeskyttelse højest viii.   Staten skal afsætte nødvendige og tilstrækkelige midler    til attraktive tilskuds- og støtteordninger, opkøb og jordfordeling m.v.

Bilag 7 11 morænelandskabet heller ikke sikres, idet arealet sydvest for Halslevgård Å ikke er med i afgræn  sningen.   Natur og internationale beskyttelsesområder Nationalparken omfatter den altovervejende del af landarealerne indenfor de eksisterende Natura 2000-udpegninger i området, men afgrænsningen afskærer enkelte, mindre dele heraf (se kort 2 ). Mod nord går Natura 2000 -området således ud over a  fgræns  ningen ved Høstemark og Ny Høstemark, mod vest går Natura 2000   -området læ   ngere ud mod Smidie og Kongstedlund og sydøst for Nørre Ko  ngerslev ligger et mindre afgrænset fredet Natura 2000 - areal, som ikke er med i nationalparkforslaget. En større overen sstemmelse med afgrænsningen af Natura 2000  -områderne ville være hensigtsmæssig ud fra en natu rmæssig betragtning. Afgrænsningen af nationalparken er blevet temmelig   snæver. Vådområder og afstrø mningsområdet omkring Haslevgård Å mod sydvest indgår ikke i nation alparken. Dette område kan være af afgørende betydning for opretholdelsen af det internationalt meget værd  ifulde højmoseområde. På havet udgør nationalparken en sammenhængende flade fra kysten ud til østgræ nsen af et større Natura 2000 -område. Med den va lgte afgrænsning genne  mskæres dette Natura 2000 - område. Nord for nationalpark grænse  n ligger et vildtreservat på havet taget med i området . Der synes ikke at være foretaget en naturmæssigt argumenteret afgrænsning af forslaget. En naturmæssigt bedre og mere meningsfuld afgrænsning af natio nalparken bør, som nævnt af Lille Vildmoserådet, undersøges nærmere, hvis der skal opnås en marin helhed på havo  mrådet. 2.2 Vision Visionen for Nationalpark Lille Vildmose er at udvikle området til et stort s amlet naturområde med et rigere og mere varieret plante - og dyreliv over en periode på 20 -30 år. Områ det skal bl.a. i kraft af sin størrelse gøre det muligt at praktisere naturforvaltning med plads til naturens egen dynamik, understøtte, forbedre og formid le områdets natur - og landskabsværdier og kulturhistorie, samt give befolkningen mulighed for at opleve disse værd  ier. Visionen tager udgangspunktet i Lille Vildmoses eksisterende store naturværdier i form af de sårbare højmoser og enestående skove, som    er af international betydning. Hertil kom mer de eksisterende fredninger, status som Natura 2000-område, naturgenopretningsprojektet for Birkesø, en række publikumsfaciliteter, stia   nlæg, fugletårne m.v. samt etablering af Vildmosecentret som in dvies i forår et 2006. Formålet med visionen er, at nationalparken skal: Bidrage til at sikre nationale og internationale beskyttelsesinteresser gennem naturgenopretning ved vandstandshævning mellem de eksisterende højmoser og ekstensivering af landbrugsdriften mellem de enkelte naturområder Forbedre naturen indenfor de fredede områder, skabe større sammenhængende naturområder og dermed give nat uren i Danmark et løft

Bilag 7 12 Vedligeholde og målrette naturværdierne i kystzonen gennem målrettet forvaltning Realisere og udbygge de rekreative værdier i området under hensyntagen til naturgrundlaget Realisere de muligheder for at forbedre naturen, der indgår i fredningerne Formidle områdets naturindhold og kulturhistorie til lokalt, nationalt og international publikum Sikre langsigtede videnskabelige interesser i den aktive højmose Bidrage til udvikling, der kan give lokalsamfundet et økonomisk løft, og sikre at det også i fremtiden er et attraktivt bosætningsområde med adgang til arbejdspladser og offentlig service Medvirke til formidling af turistattraktioner i Østhimmerland i samarbejde med det omgivende samfund Målene skal opnås gennem samarbejde med lokale borger og lodsejere på baggrund af frivillige aftaler gennem tilskud, jordopkøb og jordfordeling. 2.3 Vurdering af indholdet af pilotprojektet 2.3.1 Vurdering af eksisterende naturværdier I Lille Vildmose findes store områder med aktiv højmose. Tofte Mose er Danmarks største højmose og udgør det største bevarede højmoseområde i Vesteuropa og er af m eget stor international værd  i. Naturtypen er meget sårbar og trues af afvanding og næringsstoftilfø   rsel, især af deposition af kvælstof fra luften. Naturtypen er højt pr ioriteret i Natura 2000-sammenhæng. Tofte Skov og Høstermark Skov rummer nogle af Danmarks fin este naturskovslokaliteter. Området rummer flere fuglearter, som kræver særlige naturlige forudsætninger, store områder og ringe menneskelig forstyrrelse, f.eks. landets eneste ynglende kongeø  rnepar og ynglende traner. Området indeholder et antal søer og engarealer, som er   attraktive yngle-, raste- og fourageringsområder for vandfu gle. Kystzonen indeholder værdifulde strandenge, overdrev og egekrat med potentiale for udvidelser, og de lavvandede havområder er internationalt væ  rdifulde rasteområder for vandfugle. 2.3.2 Vurdering af styrkelsen af naturværdierne De foreslåede tiltag vil skabe en afgørende styrkelse af naturvæ rdierne i området. Forbedring af eksisterende naturforhold På højmosearealerne foreslås en lang række naturgenopretningsti ltag, som afgørende vil styrke naturværdierne. Eksempler er retablering af naturlige vandstandsforhold i de egentlige højmosearealer og i de omgivende kær og lagg   -områder ved tilsto pning af grøfter og andre afløb samt hævning af vandspejlet i Tofte Sø til det naturlige niveau.

Bilag 7 13 Højmoseo mrå derne ryddes fortsat for opvækst af træer for at opnå og sikre gunstig bevaringsstatus. I skovene foreslås vigtige tiltag som genskabelse af naturlig vandstand i ellesumpe, askesumpe og lignende vådområder samt lukning af dræn eller permanent hævning af vandstanden i grøfterne i Tofte og Høstemark Skov. Overdrev, strandenge og ferske enge, der er sprunget i skov og krat som følge af manglende pleje, foreslås ryddet. Herved retableres de lysåbne naturtyper. Kontinuert pleje af disse områder skal ske g ennem varieret græsningstryk, og genskabelse af mere oprindelige vandstandsforhold. Vildokse/vildhestprojektet i kystområ det kører videre, som et forsøg med genintroducerede dyrearter i samgræsning. Projektet udvides til at omfatte flere arealer langs kysten. Etablering af stø rre sammenhængende naturområder De naturlige økosystemer i Nationalpark Lille Vildmose  er højm ose, løvskov, strandenge og overdrev. Højmosen kan kun på meget lang  t sigt få arealmæssigt større udstrækning, og det foreslås primært at fo   rbedre denne naturtype ved naturgenopretning og pleje. Strandenge og overdrev kan fordobles i omfang. Næringsfattige naturtyper, enge og sjapvandsområder foreslås etableret i   Mellemområdet og landbrugszonen . Således  kom mer hovedparten af nationalparken til at hænge sammen som et stort naturområde af fo   rskellige naturtyper, hvilket vil være en afgørende styrkelse af naturværd ierne. Løvskoven foreslås udvidet ved konvertering af nåletræsbevok sninger til naturlig løvskov bestående af oprindeligt hjemmehøre  nde træarter. Sådanne konverteringer kombineret med sikring/genskabelse af naturlige vandstandsforhold er af meget stor betydning for at skabe et større sammenhængende løvskovs -økosystem. Etablering af sammenhænge/forbindelser og naturgeno  pretning De tidligere og nuværende tørvegravningsarealer retableres som naturarealer, etapevis over en årrække, efterhånden som tørv egravningen ophører. Landbrugsdriften ekstensiveres i de nuværende landbrugsområder, og omdriftsarealerne i kystzonen konverteres til ekste   nsivt græssede strandenge og overdrev. Disse tiltag vil medføre afgørende forbedringer af spredningsmulighederne for plante- og dyrelivet. Endelig foreslås det med tiden at etablere et fælles hegn omkring de to nuværende hegn samt Mellemområdet, således at de nuvæ rende og tilkommende vildtbestande sikres udviklingsmuligheder ved at give dem bedre plads inden for et stort samlet hegn. Dette er et stort og spændende projekt med samgræsning af store græssere og undersøgelse af effekten af nøglearter (krondyr, vil dsvin, elg, bæ  ver, bison), som vil være enestående i Danmark. Projektet vil afgørende påvirke dynamikken og udviklingsmulighederne for områdets naturtyper til afgørende fordel for en meget varieret skovnaturtype med der til hørende stø  rre artsrigdom. Hensyntagen til særlig sårbar natur Der er ikke fri adgang til store dele af området . Herved tages o m    fattende hensyn til både den særligt sårbare natur og en række andre forhold . Naturens fri udvikling

Bilag 7 14 Hele vildmarksområdet foreslås udlagt til naturens fri   udvikling. De nødvendige forudsæ  tninger og rammer herfor etableres ved bl.a. at genskabe naturlige vandstandsforhold, ved konvertering af nåleskov til løvskov med hjemmehørende arter samt udsætning af nøglea   rter som bæver, elg, bison m.fl. Det er et meget   visionært og flot projekt. 2.3.3 Vurdering af styrkelsen af de kulturhistoriske værdier De kulturhistoriske værdier i Lille Vildmose ligger i selve lan  dskabet i form af historierne om de sidste to hundrede års afvanding, opdyrkning og tørvegra  vning, som her er foregået i meget stor skala. Nationalparkens opdeling i en natur-, kyst- og landbrugszone g i    ver naturen forrang i de to førstnævnte, mens de kulturh   istoriske værdier spiller en v  is rolle i landbrugszonen, hvor landbrug betragtes som en vigtig del af kulturlandskabet. I dele af landbrugszonen bevares hidtidige veje, og i formidlingsområdet ved Møllesøområdet etableres en sti gennem kul turlandskabet fra Vildmosegård til Dokkedal. Nationalparkområdet indeholder en række kulturbetingede natu   rtyper som enge, heder og overdrev, som tilsammen viser alle grader af udnyttelse af landskabet og naturressour- cerne. Naturen er det primære i Lille Vildmose Nationalpark  , men de kulturhistoriske væ  rdier har en rolle, bl.a. som løftestang  til at opretholde det nuvæ  rende landbrug og jagt, som betragtes som en vigtig del af områdets kulturhistorie. Væsentlige forslag Det forventes at øget fokus på Lille Vildmoses kulturværdier gennem formidling vil føre til større forståelse for og sikring af områdets kulturspor og s   trukturer. Kulturværdierne styrkes ved at bevare, synliggøre og skabe bedre a dgangsforhold til eksisterende kulturspor i landskabet og formidle deres historie og betydning. Således bevares i landbrugszonen veje, grøfter, levende hegn og ejendomsskel, idet  de fortæller om afvanding, opdyrkning og bosæ  ttelsesmønstre. Området o mkring den tidligere Møllesø skal i fremtiden fremstå som et åbent kulturlandskab med en mosaik af dyrkede marker og græssede enge. Møllesøområdet forbliver sål edes i sin kulturskabte, afvandede tilstand. Det er tanken, at dette landskab skal danne ramme for historierne om Lille Vildmoses afvanding, opdyrkning og tørvegravning. Besøg scenter Vildmosegård og det nærliggende demonstrationsfelt med tørvegravning vil være u  dgangspunkt for formidlingen. En række interessante kulturspor og miljøer ligger umiddelbart uden for nationalparksområdet. Mange af  disse kulturspor og -miljøer  har forbindelse til kulturhistorien i nationalparken. Det er derfor hensigten at etablere et formidlingssamarbejde med forskellige aktø 2.3.4 Vurdering af styrkelsen af friluftsliv, turisme og formidling Størstedelen af Lille Vildmose er privatejet.  Der er store hegnede områder, hvor de r kun er adgang på guidede ture. Det er dog m uligt at se ind i dele af de lukkede områder  fra en

Bilag 7 15 række fugletårne. Vildmosegård ligger midt i området, og her kan man få informat ion om Lille Vildmose. Ved Vildmosegård er  der i 2005 igangsat etableringen af et formidlingscenter – Vildmosecentret. Friluftsliv og turisme styrkes ved at anlægge nye faciliteter i og omkring området   . Faciliteterne anlægges på baggrund af afve   jning i forhold til naturbeskyttelse, idet der foreslås etableret et dynamisk færdselsstyringssystem for at øge den rekreative tilgængelighed og sa  mtidig tage hensyn til naturen. Der vil dog stadigvæk kun være begrænsede muligheder for at besøge de naturmæssigt mest væsentlige dele af omr å det. Det er overvejet, hvorledes veje og stier kan omlægges med det formål at begrænse risikoen for forstyrrelse og påkørsel af vildt.   Endvidere er foreslået en række stianlæg til vandring, cykling og ridning. Det vurderes, at såfremt de foreslåede stier eta  bleres, vil der ske en styrkelse af adgangen til og rundt i dele af området. Der foreslå s samarbejde med borgere i og udenfor området om etablering af udsigtspu nkter og overnatningsmuli g heder. Hvis dette samarbejde etableres, vil det være muligt at skabe faciliteter, der giver nye muligheder for at opleve naturen i området . Allerede i dag eksisterer en række fo  rmidlingstilbud, bl.a. guidede ture ind i det lukkede område  af Lille Vildmose, og med etableringen af Lille Vildmosecentret vil formidlingen blive styrket væsentligt.   Der foreslå s en række yderligere formidlingsmæssige tiltag, hvor af nogle allerede er under etablering. Der kan blive en spændende formidling i forbindelse med nationalparken, både hvad angår natur og kulturhistorie, ikke mindst hvis det foreslå ede samarbejde om formidling af attraktioner også uden for nationalparken gennemføres. 2.3.5 Vurdering af erhvervsudvikling og levevilkår Der foreslås  ingen konkrete tiltag for erhvervsudvikling, formentlig fordi nationalparken er af begrænset størrelse    – det mindste landareal af de syv projekter    – og fordi erhverv og bosætning i området er relativt beg   ræ  nset. På turismeområdet   forventes forslagene primært vedrørende fr   iluftsinfrastruktur – f.eks. etablering af stier, cykelstier, p-pladser, udsigtspunkter m.m. – og en forstærket formidlingsindsats generelt at gøre området mere attraktivt. Den heraf føl   gende turisme vil kun i begrænset omfang   kunne danne grundlag for nye indtjeningsmuligheder i selve nationalparken. Til gengæld forventes en øget turisme at    bidrage til forbedrede indtjenings- og beskæftigelsesmuli  gheder på f.ek s. overnatningssteder, attraktioner og andre faciliteter, som findes i områderne  umiddelbart uden for nationalparken. Mht. landbrugsaktiviteterne i området vil en mindre del af de n uværende landbrugsarealer udgå  af produktion alene i kraft af fredningen. Etablering af nationalparken forventes at betyde en yderligere ekstensivering af landbrugsaktiviteterne. I pilotprojektet er ikke udført analyser af andet end de økonomiske kons ekvenser for landbruget. Der er ingen forslag eller overvejelser om alternative aktiviteter for de berørte  landmænd  . De mulige konsekvenser for de 2-3 virksomheder, der driver tørveindvinding i omr å det, kan ikke vurderes.

Bilag 7 16 Samlet set vurderes det, at de erhvervsmæssige konsekvenser og poten  tialer vil spille en relativt lille rolle for Nationalpark Lille Vildmose. Årsagen skal formentlig søges i natio nalparkens begrænsede størrelse og det forhold, at erhverv og bosætning i området i forvejen er relativt begrænset. 2.3.6 Vurdering af bebyggelse og transport Nationalparken omfatter ikke egentligt bebyggede område r, og der planlægges ikke at etablere sådanne i fremtiden. Den eneste form for bebyggelse, der indgår i visionen, er primitive overnatningspladser, fugletårne og andre anlæg til brug for formidlingen. Med hensyn til infrastruktur omfatter projektet en tilpasning af vejsystemet i forhold til de planlagte naturgenopretningsprojekter og af hensyn til dyrelivet. Endvidere nævnes anlæg af P-pladser, sikring og udbygning af det regionale stinet samt anlæg af sma  lsporsbane fra Vildmosecentret til Birkesø. 2.4 Borgerinddragelse Pilotprojekt Lille Vildmose har arbejdet med lukkede arbejdsgrupper bestående  af ressourcepersoner fra myndigheder, organisationer og borgere med viden om specifikke emner. Grupperne har haft til opgave at udarbejde oplæg til d  iskussioner m .m. på de forskellige offentlighedsarrangementer. Der har været afholdt m  ø af aktører , som direkte påvirkes eller vil blive påvirket af nationalparken.   Og for at nå ud til den brede befolkning har der været afholdt offentlige informat  ions- og d e batmøder,  café- møder, workshops,  ekskursioner og generelt informeret om projektet. I slutningen af pilotfasen er fremkommet flere selvstændige m  eningstilkendegivelser. På det afsluttende borgermøde i marts 2005 blev der afleveret 827 underskri fter fra lokale lodsejere imod en nationalpark. En efterfølgende underskriftsindsamling, iværksat fra anden side både lokalt og nationalt, resulterede i 2.576 underskrifter for en nationa lpark – heraf var ca. 1.500 underskrifter fra lokalområdet. Derefter  igangsatte lodsejerrepræsenta  nter en undersøgelse, hvor en lang række lodsejere    – som ejer betydelige dele af landbrugsarealet inden for det nu foreslåede nationalpar kområde  – tilkendegav, at de ikke ønsker at være omfattet af en nationalpark. Borgerinddragelsen har ikke formået at fjerne lodsejernes mistillid overfor miljømyndi ghederne og naturpolitikken i området. Lokalt mener man dog, at nationalparkdebatten har været farvet af mange års verserende og historiske frednings   - og Natura 2000-sager i område t, som har virket hæmmende eller direkte hindrende for debatten om nationalparker. Endvidere har ”det blanke papir” skabt betydelig usikkerhed og en barriere for deltagelse både blandt lodsejere og en del øvrige borgere. Projektet har som det eneste af pilotprojekterne valgt at arbejde med lukkede arbejdsgrupper, hvor åbne arbejdsgrupper har været den primære inddragelsesform i de seks andre pilotprojekter. Set i lyset af de senere meningstilkendegivelser i form af underskriftindsamlingerne, må det konstat eres, at projektet ikke har formået at rejse en konstruktiv debat i projektforløbet primært med lod   sejerne i området. Den direkte indfaldsvinkel til lodsejerne bl.a. gennem køkkenbordssamtaler og lodsejermøder i

Bilag 7 17 slutningen af processen har ikke formået at  skabe konstruktiv dialog med hovedparten af lodsejerne.

Bilag 7 18 2.5 Opsummering af vurdering Udvalgte kriterier Vurdering Områdeafgrænsning Afgrænsningen er forholdsvis snæver set i forhold til Natura 2000  - området og i forhold til mulighederne for at styrke økolog iske sammenhænge. Flere afgørende og værdifulde områder er ikke med i afgrænsningen, f.eks. området sydvest for Haslevgård Å, som kan være af afgørende betydning for opretholdelsen af hø jmoseområdet. I kystzonen er ligeledes ikke medtaget en bræ mme af strandenge og kulturenge omfattet af Natura 2000. Det foreslåede område er på 18.100 ha, hvoraf 8.000 ha er landareal. Arealer af national og international, herunder forskningsmæssig, betydning mht. biodiversitet, naturtyper og økologiske sammenhænge Lille Vildmose rummer Danmarks største højmose, som også er Vesteuropas stø rste intakte højmoseområde med meget speciel og særegen flora og fauna.  Området rummer nogle af Danmarks fineste naturskovsarealer og er eneste ynglested for flere meget sjældne f uglearter. De lavvandede havområder er internationalt værdifulde rasteområder for vandfugle. 97 pct. af arealet er omfattet af Natura 2000. Projektet rummer forskningsmæssige perspektiver i form af store samgræsningsprojekter med store græ ssere. Potentiale for på kort og langt sigt at skabe større sammenhængende naturområ der – herunder styrke naturkvalitet, kontinuitet og fri dynamik Der foreslås retablering af naturlige vandstandsforhold i de egentlige højmosearealer og i de omgivende kær samt rydnin  g af opvækst af træer, hvilket afgørende vil styrke naturvæ    rdierne. Ved etablering af vildmarkszonen fremmes fri dynamik. Sammenhæ ngen mellem næringsfattige naturtyper, enge og sjapvandsområder i Mellemområdet og landbrugszonen vil skabe et sammenhængende  naturområde af forskellige naturtyper. Og konvertering af nåletræsbevoksninger til naturlig lø  vskov vil skabe et større sammenhænge  nde løvskovs -økosystem.  Særligt sårbar natur beskyttes gennem stærkt reguleret adgang. Øgede muligheder   for at færdes    i og opleve værdifulde landsk   aber og natur De foreslåede stier, guidede ture, overnatningsmuligheder og udsigtspunkter i området vil styrke mulighederne for at færdes i og opleve området. I de eksisterende færdselsfrie kerneområder begrænses muligheden for  at besøge de naturmæssigt væsen tligst    e dele af området. Der kan blive en spændende formi dling både hvad angår natur og kulturhistorie, ikke mindst hvis det foreslåede samarbejde gennemføres om formidling af attraktioner også uden for nationalparken. Styrkelse og synliggørelse   af væ sentlige kulturhistoriske væ   rdier Lille Vildmose er historien om den ”indre kolonisation” og udnyttelse af det lokale råstof, tørv , fra sidst i 1700-tallet og frem. Flere kulturspor og miljøer med forbindelse til Lille Vil dmoses kulturhistorie ligger uden for nationalparken, men inddrages gennem formidlingssamarbejde. N aturen har forrang i nationalparken, og kun Møllesøområder forbliver i sin afvandede, kulturskabte tilstand. En sti skal føre fra Vildmosecentret gennem dette kulturlandskab. De nuværende veje og stier i landbrugszonen bevares som adgangsveje og vigtige elementer i den kulturhistoriske fortælling.

Bilag 7 19 3. Læsø Styregruppens præmisser En gennemgående forudsætning for nationalparkens videre u   dvikling er, at: 3.1 Afgrænsning Der er fremsat to forskellige forslag til afgrænsning af en eventuel marin nationalpark for Læsø (se kort 3 ). Det ene forslag omfatter et område på 144.500 ha indenfor den lan dfaste 10 - meter dybdekurve omkring Læsø (10 m   -dybdekurve-forslag) . Det andet forslag omfatter et område på 238.800 ha, som udover arealet indenfor den landf  aste 10-meter dybdekurve omkring Læsø også medtager nærliggende Natura 2000 -arealer i en sammenhængende   afgræn  sning (Natura 2000 - forslag). Begge forslag til afgræn  sning af nationalparken indeholder hele øen Læsø inklusiv byer, havne m.v. og de kystnære o  mråder, og dermed også alle fredede arealer, § 3  -områder, vildtreservater samt Natura 2000-områder på land og kys  tnært  . Landskab Der er ikke gennemført en landskab sanalyse for pilotprojekt Læsø. Natur og internationale naturbeskyttelsesområder Læs  ø beliggenhed på tærskelen mellem Nordsøen og Østersøen, over hvilken de største vandmængder overhovedet i danske farvande passerer.   Området har  meget variere nde bundforhold og vindens uhindrede virkning, skaber en særdeles god vandfornyelse omkring øen. Østersøens brakvand b landes med det salte Nordsøvand, og der opstår sæ rligt i sommerhalvåret lagdeling. Grænsen mellem det brakke overfladevand og det salte bund vand (springlaget) ligger ofte i 12-15 meters dybde i det nordlige Kattegat. Saltholdighed og vanddybde/lysforhold er blandt de mest grundlæggende faktorer for de biologiske forhold i havet. Sammenlignes de to forslag med igangsættelsesbrevets   undersøgelsesområde   må det konsta teres, at der ikke er anført naturmæssige begrundelser    for afgrænsning  en til 10-meter dybdekurven. Afgrænsningen afskærer tre vigtige habitat områder med rev nord ,nord  -øst og syd-øst  for Læs  ø og d ele af det kystnære Natura 2000  -område nord  for øen  (se kort 3), hvor det nordlige rev, Herthas Flak, dog ikke fremgår) .H  erved afskæ  res muligheden for at skabe et stort sammenhængende   marint naturområde, som  kunne vær  e af betydning for sammenhængen mellem revene,   formentlig for fuglebestandene, og for at skabe sammenhæng mellem forvaltningen af nationalparken og Natura   2000 - forvaltningen.   i.   Læsøboerne er aktivt med i processen og medbestemmende, når der skal indkøres nye planer og virkemidler

Bilag 7 20 Begge forslag afskærer   uden angivelse af biologiske argumenter helt eller delvis skrænten mod det dybe vand øst for Læsø og Herthas Flak mod nord. For sidstnævnte   gælder dog, at der indgår andre sten rev og boblerev i Natura 2000-forslaget. Kun Natura 2000-forslaget afspejler nogenlunde den variation i bundtyper, vanddybder, salt- og strømforhold, som er karakter istisk for farvandet og dermed for den biologiske variation i området , og har dermed en størrelse og kvalitet af international format . Udvides området med skræn   terne ud mod de dybe områder mod øst ville området blive endnu mere varieret og repræ  sentativt. 3.2 Vision Visionen for Marin Nationalpark Læsø udgø r en overordnet beskrivelse af en mulig og ønsket fremtidig udvikling på øen. Visionen er beskrevet i billeder, der beskriver en situation 50 år fremme i tiden, som opnås gennem en gradvis realisering på baggrund af en aktiv dialog med Læsøboerne. Det før ste billede i visionen er Læsø, som en grøn ø i et blåt hav – som det altid har været. Der er fortsat landbrugsland vekslende med forskellige naturtyper, fiskekuttere og lystbåde på havet, samt sæler og fugleflokke i kystzonen. Forskellen fra i dag er, at    Læsø er styrket. Naturen således gennem en forståelig og dynamisk naturforvaltning, og den biologiske mangfoldighed er Læsøs varemærke og grundlag for formidlingen af området. Et styrende råd med lokalt flertal har ansvar for nationalparken og administrati onen foregår lokalt. Der er oprettet et Læsøuniversitet, hvorfra der forskes på højt plan indenfor alle nationalparkens facetter. Landbrug og fiskeri er aktive erhverv og befolkningstallet på Læsø er stige   nde. Turismen er vokset markant, men ikke eksplosivt. Det andet billede i visionen om Læsø handler om benyttelse, hvor bevarelse af øen som levedygtigt helårssamfund er central. Efterspørgsel efter lokale kvalitetsprodukter har medført stor vækst i lokal forarbejdning og forædling af råvarer fra det aktiv e fiskeri og landbrug. Landbruget har endvidere udviklet funktionen som lønnede naturplejere. Benyttelsen foregår kontrolleret og med hensyn til, at brugerne ikke ønsker, at deres besøg sker på b ekostning af naturen. Et tredje billede i visionen handler om formidling, som baseres på en levende natur, et aktivt fiskeri og landbrug, udadvendt forskning og inspirerende aktiviteter. Formidlingen foregår på stedet og nye formidlingsformer som dykker  - og snorkelture til boblerev, stenrev, sæler, marsvin og en un  dersøisk udkigspost foreslås. De levende erhverv anvendes i formidlingen, samt redningshuse og de gamle fyr. Endelig fokuseres specifikt på rekreation i forbindelse med livsstilsygdomme og oprettelsen af en nordisk marin efterskole.    De visionære billed  er for Læsø er meget detaljerede og beskriver alle facetter af øens eksistens. Visionerne er helhedsorienterede og beskriver alle aspekter af projektet: Natur, erhverv, friluftsliv, kulturhistorie og formidling i et. Billederne er balancerede og rummer ikke nogen afvejning mellem interesserne. Dog mangler overordnede visioner for forbedringer af den marine natur og det dynamiske forvaltningsprincip mangler egentlige retningslinier for afvejning af benyttelse og beskyttelse. Folkeafstemningen på øen giver

Bilag 7 21 indtryk af, at der desværre ikke på nuværende tidspunkt ønskes at arbejde videre med natio nalparktanken og de gode visioner. 3.3 Vurdering af indholdet af pilotprojektet 3.3.1 Vurdering af eksisterende naturværdier Læsø kan betragtes som ét stor    marint forland og hensigten med et pilotprojekt ved Læsø, var oprindeligt, at det skulle være et marint projekt. En generel vurderin  g af landnaturen er, at den er værdifuld  , men kan ikke i sig selv motivere til, at Læsø gøres til nati onalpark. Den marine bundfauna ned til ca. 15 meters dybde er generelt meget artsrig, og er sandsynligvis donorområder for en række arter til de øvrige danske farvande. På dybder over 15 meter er der på de undersøiske banker nord  ,nordøst og øst for Læsø fu   ndet et meget rigt bunddyrsliv, der udviser den artsrigeste bundfauna fundet på det danske søterritorium. B å de indenfor og udenfor 10-meter kurven findes f.eks. en række markante stenrev samt de meget specielle boblerev (kalkformationer dannet under havbunden ved udsivning af metangas og senere frilagt gennem erosion). Revene skaber et enestående miljø med stor var iation af dyr og planter, og er vigtige yngle- og opvækst  -områder for en række fisk og ska  ldyr. Det specielle dyre- og planteliv, som bobleflækkerne giver mulighed for, ses kun få andre steder  i europæiske fa    vande. I området  findes desuden en sandbundsfauna med et relativt stort antal individer pr. arealenhed. Områdets variation i bundtyper, vanddybder, salt- og strømforhold, som er karakteristisk for farvandet, giver det betydning på internat ionalt niveau. Læsøs betydning for fuglelivet afspejles i at øen og området omkring er et vigtigt fødeo mråde, at et stort antal arter yngler i området, og at mange arter anvender området som rasteplads. For enkelte arter (stenvender og sortand) udgør området ved Læsø langt det vigtigste danske område, hvor op mod 2/3 af den danske popul ation findes ved øen. I farvandet omkring Læsø, på de uforstyrrede sand - og stenrev samt på småøer og holme findes en relativt stor bestand af spættet sæl . Endvidere observeres den for danske farvande mere sjældne gråsæl af og til ved Læsø. Marsvin er almindeligt forekommende i havet omkring Læsø, hvor de to Kattegat   -bestande, den nordlige og den sydlige, overlapper hinanden i udbredelse. På grund af Læsøs unge alder, dens afsides beliggenhed og meget næringsfattige jord, er artsrigdommen af planter og dyr på land begrænset. Forholdene betyder på den anden side, at der findes et antal relativt sjældne naturtyper, f.eks.   ekstremfattigkær og klitheder, med tilhørende særlige pla   ntearter. Naturen på land er mange steder truet af manglende drift og dermed tilgroning. Det gælder også det store strandengsområde Rønnerne, hvor fuglel ivet trues af tilgroning. Den mest interessante del af naturen på land i relation t il de marine områder er kysterne, hvor man på Læsø finder e ksempler på stort set alle danske kysttyper, f.eks. forskellige typer odder, drag, fed, strandvolde og strandenge.

Bilag 7 22 3.3.2 Vurdering af styrkelsen af naturværdierne Der peges kun i begrænset omfang   på forslag til styrkelse af n aturværdierne, og da primært på land. Forbedring af eksisterende naturforhold Der peges på behov et for specifikke indsatser for en mere hensigtsmæssig forvaltning af særlige arter, naturgenopre  tning eller råstofindvinding. Næ   rmere analyser af hvad dette betyder indholdsmæssigt overlades til den senere nationalparkadministration.   Primært fokuseres på indsatser over for arter, som i lokalsamfu ndet anses for problematiske, sær  ligt skarv og sæl. Desuden regul  eres invasive arter som rynket rose og mink. Disse indsatser i forhold til invasive arter vil medvirke til styrkelse af naturværdierne, men   det er problematisk, at forvaltningen ikke nøjere  er specificeret. Den eksisterende råstofindvinding på havet er meget b  egrænset og aller  ede i dag sker den på baggrund af  en bedømmelse af de miljømæssige konsekvenser. De r er kun go dkendt to klappladser, som udelukkende anvendes til klapning af oprensningsmateriale fra øens to havne. Der fremsættes   ikke forslag til forbedringer af vandmiljøe t. Miljøtilstanden i Bovet Bugt har været drøftet, men det har ikke været muligt at gennemføre supplerende undersø gelser, som kunne have dannet baggrund for udarbejdelse af et forslag. Den mere generelle indsats i relation til vandmiljøet, herunder vandmil jøplaner, regulering af landbruget, internationale aftaler om reduktion af forurening samt skibssikkerhed er ikke behandlet. Styrkelse af naturen på land  har hovedvægt på etablering af ét eller flere græsningsselsk  aber til friholdelses af de kystnære stra  ndenge og andre åbne are aler. Der er ikke tvivl om, at tilgroning som følge af manglende drift og pleje er én af hovedtruslerne mod naturen på land, og forslaget er derfor yderst relevant for at fastholde naturindholdet og landskabsbilledet i de kystnære o  mråder, f.eks. tilgroning. Omlæg af skovene   til naturnær drift fremskyndes, herunder etableres flere lysåbne omr   å der og søer i skoven, f .eks. i Læsø Klitplantage. Stort set al skov på Læsø blev i sin tid ryd det og brugt til saltsydning, hvorfor det er vigtigt, at den senere plantede skov så vidt muligt udvikles til naturlige økosystemer. F remskyndelsen af den naturnære drift er ud fra denne betragtning særd  eles relevant. Etablering af større sammenhængende naturområd er Mulighederne for at skabe større, sammenhængende natu   rområder indgår ikke eksplicit i projektforslaget. Omvendt er begge de foreslåede afgrænsninger de største arealmæssigt af alle de syv pilotprojekter på hhv. 144.500 og 238.800 ha . Etablering af sammenhænge/forbindelse og naturgenopre  tning Projektet indeholder ikke konkrete forslag til sammenhænge eller forbindelse mellem naturområderne. Der stilles forslag om en senere vurdering af mulighederne for naturgenopretning, herunder vådområder på land ve   d Foldgårdssøen og i forbindelse med stenrev og bobleflækker. Et sådant projekt på havet kunne være Læsø Trindel, hvor behovet for naturgenopretning af de huledannende stenrev og erosionsbeskyttelse er

Bilag 7 23 veldokumenteret. Læsø Trindel ligger imidlertid udenfo   r 10-meterkurve afgrænsningen. Forslagene til naturgenopretning er relevante, men ikke tilstrækkeligt konkrete til at de kan bedømmes nærm   ere. Hensyntagen til særlig sårbar natur Det foreslås  at udforme strategier for bl.a. færdsel i visse naturområder og næringsstofti  lførsel til følsomme   områder. Dog  specificeres ikke nærmere   i hvilke områder eller hvilken regulering, der tænkes på.    Det er heller ikke vurderet om nogle af de marine naturtyper har behov for supplerende beskyttelse eller andre initiativer i relation til sårbarhed.  Der foreslås  ikke yderligere beskyttelse af den marine natur, f.eks. mod trusler fra fiskeri med bundslæbende re  dskaber. Dette til trods for, at der er behov for, at revene sikres mod fysisk ødelæ   ggelse. Naturens fri udvikling Der foreslås ikke  etableret områder med en højere grad af fri, naturlig dynamik, bortset fra forslaget om hurtigere konvertering til naturnær skovdrift. 3.3.3 Vurdering af styrkelsen af de kulturhistoriske værdier De kulturhistoriske spor og miljøer på Læsø – såvel de hist    oriske, som de levende – er så godt som alle knyttet til havet. De kulturhistoriske værdier på Læsø spil ler kun en mindre rolle i den marine nationalpark, som er uden klare målsætni   nger og handleplaner for øens kulturhistorie. Endvidere savnes overvejelser over de mange marine, kulturhistoriske fund, dvs. vrag og lignende i havet omkring Læsø. Der mangler konkret viden, dels om de historiske spors udstrækning og forekomst og dels om de levende miljøers overordnede betydningsindhold. Der  er derfor behov for indledende undersøgelser , der eventuelt senere kan danne baggrund for egentlige investeringer. De indledende undersøgelser skal bl.a. omfatte de historiske ”havediger” og de levende miljø Desuden ønske s mulighederne for bevaring af ikke-fredede tanggårde undersøg  t, og der skal udformes en bevaringsstrategi for kanonstillingen ved Storedal og hummerhytterne ved Horneks. Væsentlige forslag Formidlingen af kulturhistorien skal foregå på stedet,   hvorfor der skal anlægges stier og adgangsveje til de udvalgte kulturhistoriske spor og miljøer.  Der skal udvælge s en gruppe saltsydeanlæg og på baggrund af sonderende under   sø gelser også et antal  havediger, som skal synliggøres som led i en formidling. Det anbefales at foretage en undersø gelse og registrering af Nordre Rønners bygninger og historie til brug for overvejelserne om et formidlingscenter på Nordre Rønner, hvor kulturhistorie og natur indgår sammen.  Bortset fra dette forslag er kulturhistorien ikke videre sammentænkt med de øvrige temaer, ligesom det kulturhistoriske formidlingspotentiale også kunne udnyttes bedre. Således formidler de fleste af Læsøs nuværende besøgssteder kulturhistoriske emner, og det samme gør m ange af de byvandringer og lignende, som gennemføres.  Allerede i dag findes således  en bred viden, som man med fordel kunne have taget udgangspunkt i og videreudviklet.

Bilag 7 24 3.3.4 Vurdering af styrkelsen af friluftsliv, turisme og formidling Læsø besøges i dag af mange turister og øen rummer  i vid udstrækn  ing overnatningsmuligheder og andre faciliteter. Der foreslås etableret en række supplerende faciliteter, herunder faciliteter for handicappede. Og i fremtiden ønskes målgru pper, f.eks. folk med livsstilssygdomme, eller nordiske unge, der vil på marin efterskole. Læsø har en å rligt tilbagevendende turistavis med kalender over årets forskellige arrangementer. Jagt og fritidsfiskeri er en stor del af fritids- og friluftslivet for mange lokale på Læsø . Benyttelsen balanceres med de nødvendig e tiltag til beskyttelse i form af bl.a. intelligent stiplanlægning og zonering. For at sikre den nødvendige balance    foreslås t en undersøgelse af turismens påvirkning, herunder f.eks. påvirkningen af sælernes livsmø nstre. Endvidere ønskes tilveje bragt et overblik over hvilke områder, der kan holde til dykning, og der ønskes etableret en styring heraf. På Læsø findes allerede i dag et omfattende stisystem med bl.a. afmærkede va ndreruter og ni forskellige cykelruter rundt på øen.   De foreslåede n ye vandrestier, ridestier og ”boar dwalks” (i vådområder) vil kunne blive et attraktivt suppl   ement til de eksisterende stier og give nye muligheder for at opleve naturen. Formidlingen skal ikke finde sted på et cen ter, men ude hvor tingene sker. Det foreslås derfor, at benytte turistbureauet som samlende funktion i formidlingen med supplement af diverse udstillinger og orienteringstavler. Det vurderes, at formidlingen af områdets natur - og kulturværdier er overv  ejet grundigt og mange spændende id  éer er bragt på banen, bl.a. etablering af undersøisk udkigspost, f.eks. på 6  -8 meter vand eller ved et stenrev. 3.3.5 Vurdering af erhvervsudvikling og levevilkår Det mest konkrete forslag til nye aktiviteter med erhvervsmæssig effekt   på Læsø er ivær  ksættelse af idé -udvikling og udarbejdelse af en handlingsplan for forsøg med nye fiskeriformer. Udviklingen af alternative – herunder især eventuel genoptagelse af gamle – fiske riformer kan medvirke til bevaring af det kulturhistorisk vigtige fiskerierhverv og vurderes derfor at ligge fint i forlængelse af nationa  lparkens formål.   For landbrug og skovbrug udtrykkes blot en forventning om, at der arbejdes hen mod mere ekstensiv hhv. naturnær drift. Hvad angår øvrige erhverv er der heller ingen egentlige forslag, men en forventning om både direkte og indirekte jobskabende effekter af selve natio nalparken (administration, naturpleje, formidling etc.) samt øgede turism eaktiviteter. En kraftig øgning af turismen er positiv set ud fra et erhvervsudviklingsmæssigt perspektiv, men indebærer samtidig en risiko for ”uforholdsmæssigt slid” på naturen og dermed en potentiel konflikt med nationalparkens formål. I forhold til bosætning og levevilkår vurderes det, at etabl   ering af en nationalpark kan få en væsentlig betydning for et l  ille øsa mfund som Læsø, hvor selv et relativt lille antal nye arbejdspladser kan have betydelige konsekvenser for lokalsamfundet.