Miljø og Sundhed Redegørelse for indsatsen 2003-2005 Udarbejdet af den tværministerielle arbejdsgruppe for Miljøfaktorer og Sundhed Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsmini- steriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender og Trans- port- og Energiministeriet

2 Indhold 1. Indledning 2. Sammenfatning og konklusioner 3. Arbejdsgruppens opgave 4. Status for indsatsen 2003-2005 5. Fremtidige initiativer

3 1. Indledning Redegørelsen gør status over indsatsen for miljø og sundhed i perioden 2003-2005 Miljøet påvirker sundheden både positivt og negativt. Farlige kemikalier, sygdomsfremkaldende bakterier, luftforurening og støj kan gøre mennesker syge og forringe vores livskvalitet. Derfor udsendte regeringen i 2003  ”Miljø og sundhed hænger sammen – Strategi og handlings- plan for at beskytte befolkningens sundhed mod miljøfaktorer”. Med strategien og handlingsplanen ønskede regeringen at skabe et overblik over, hvordan miljøet rent faktisk påvirker vores sundhed, og de aktiviteter der var sat i gang for at sikre et sundt mil- jø. Der blev også fastsat mål og varslet nye initiativer for at forebygge og begrænse de negative miljøpåvirkninger af vores sundhed. Strategien indeholder en ti-punktsplan, der skal bidrage til et renere miljø og sundere danskere: 1. Negative påvirkninger fra kemikalier skal reduceres, og farlige stoffer skal hurtigere erstattes med mindre farlige 2. Forekomsten af allergi og luftvejslidelser skal reduceres 3. Indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer skal styrkes 4. Støjgenerne skal reduceres 5. De negative sundhedspåvirkninger fra forurening i udeluften og indeklimaet skal reduceres 6. Fødevarerne skal være sikre og fri for forurening 7. Grundvandet og drikkevandet skal beskyttes 8. Der skal forskes mere i miljøfaktorers betydning for sundheden 9. Samarbejdet mellem myndighederne skal styrkes 10.  Der skal fokus på miljøfaktorer og sundhed i det internationale samarbejde Strategien skal sikre en samlet og styrket indsats, hvor en af de afgørende faktorer er en god ko- ordinering mellem de mange myndigheder, der på den ene eller anden måde er involveret i arbej- det med miljø og sundhed. Som en del af arbejdet besluttede regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe mellem de myndighe- der, der er mest involveret med miljø og sundhed. Det drejer sig om Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Fødevareministeriet (senere Ministeriet for Familie- og Forbrugeranlig- gender), Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Byggestyrelsen og Transport- og Energiministe- riet. Arbejdsgruppen fik særligt til opgave at sikre, at der blev fulgt op på mål og indsatser i regerin- gens strategi og handlingsplan. Inden udgangen af 2005 skal arbejdsgruppen udarbejde en rede- gørelse, der indeholder en status for det hidtidige arbejde samt forslag til fremtidige indsatsom- råder. Denne redegørelse foreligger hermed. Redegørelsen består af fem kapitler og to bilag: Kapitel 1 er denne indledning. Kapitel 2 er sammenfatning og konklusioner.

4 Kapitel 3 er en beskrivelse af arbejdsgruppens opgave – herunder en afgrænsning til andre opga- ver. Kapitel 4 er en status for hvert af de ti punkter i strategien.   Kapitel 5 beskriver kommende aktiviteter for hvert af de ti punkter. Bilag 1 indeholder en oversigt over samarbejdsrelationer mellem myndigheder på miljø og sund- hedsområdet Bilag 2 beskriver opfølgningen på de konkrete tilkendegivelser i strategien fra 2003 2. Sammenfatning og konklusioner Redegørelsen  beskriver  ministeriernes  opfølgning  på  Regeringens  strategi-  og  handlingsplan ”Miljø og sundhed hænger sammen” fra 2003. Indsatsen vedrører negative miljøfaktorer og har især haft fokus på kemikalier, hormonforstyr- rende stoffer, allergi, støj, luftforurening, indeklima, fødevarer og drikkevand. Der lægges særlig vægt på de tværgående initiativer og samarbejde for at sikre en optimal indsats for sundheden på tværs af fødevarelovgivning, miljølovgivning og arbejdsmiljølovgivning, herunder også i forhold til den internationale indsats. Redegørelsen  er  udarbejdet  af  den  tværministerielle  arbejdsgruppe,  som  regeringen  nedsatte  i forbindelse  med  strategien.  Arbejdsgruppen  vurderer,  at  prioriteringen  i  strategien  både  natio- nalt og internationalt fortsat er aktuel, og foreslår, at den opretholdes. Af nye elementer, der vil indgå  i  de  kommende  års  arbejde,  kan  nævnes  den  nye  kemikaliehandlingsplan,  de  sundheds- mæssige udfordringer i forbindelse med nanoteknologi, en række initiativer på støjområdet, fort- sat fokus på indeklimaspørgsmål og mikroorganismer i drikkevand. Endvidere vil børns sundhed være et særligt fokusområde.

5 3. Arbejdsgruppens opgave Som led i opfølgningen på strategien blev der etableret en tværministeriel arbejdsgruppe med re- præsentanter fra  Miljøstyrelsen,  Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Erhvervs- og Byggesty- relsen, Transport- og Energiministeriet, Beskæftigelsesministeriet og Indenrigs- og Sundhedsmi- nisteriet. Regeringen godkendte primo 2004 en prioriteret handlingsplan for arbejdsgruppen. Hvert mini- sterium har ansvar for at gennemføre sin del af strategien, mens arbejdsgruppen drøfter og tager initiativ til tværgående indsatser. Miljøstyrelsen er sekretariat for arbejdsgruppen. De fælles aktiviteter koncentrerer sig om følgende emner: 1.   Koordineret og sammenhængende indsats inden for udvalgte fælles berøringsflader, - herunder samarbejdet mellem myndighederne om indeklimaspørgsmål, kemikalier og ved- rørende den internationale indsats på området. 2.   Sammenhæng i beskyttelsesniveau og tværgående fokus på grænseværdier, - fokus er rettet mod myndighedernes praksis for fastsættelse af grænseværdier og udbredelse af kendskab til brug af computermodeller (QSAR) til vurdering af kemikaliers farlighed. 3.   Fremme af information og kommunikation - målet er at styrke og koordinere myndighedernes bestræbelser på at give en klar og relevant information til borgerne og erhvervslivet, herunder så borgerne får mulighed for at handle. 4.  Vedligeholdelse og udbygning af viden om miljø og sundhed – ajourføring af de områder, der er beskrevet i miljø og sundhedsstrategien. Gruppen har haft følgende sammensætning: Inger Bergmann, Miljøstyrelsen (formand) Lars Fock, Miljøstyrelsen, sekretær Lis Keiding, Sundhedsstyrelsen Lulu Krüger, Fødevarestyrelsen (fra januar 2005) Bente Fabech, Fødevarestyrelsen (indtil januar 2005) Steen Hartvig Hansen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet Ove Nielsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Lisa Bjergbakke, Transport- og Energiministeriet Chris Bahne, Arbejdstilsynet Nanna P. Brandorff, Arbejdstilsynet

6 4. Status for indsatsen 2003-2005 Beskyttelsen af miljø og sundhed er blevet styrket Dette kapitel giver et generelt billede af situationen og udviklingstendenser inden for hvert en- kelt punkt i ti-punktsplanen og beskriver en række af de aktiviteter, som de ministerier, der er med  i  arbejdsgruppen,  har  gennemført  i  perioden  2003-05.  Bilag  2  indeholder  en  systematisk oversigt over, hvordan der er fulgt op på de enkelte tilkendegivelser i handlingsplanen. 4.1 Mange initiativer for at reducere påvirkning fra kemikalier Status for punkt 1: Negative påvirkninger fra kemikalier skal reduceres, og farlige stoffer skal er- stattes med mindre farlige stoffer Handlingsplanen  tager  udgangspunkt  i  regeringens  generationsmålsætning,  som  siger,  at  der  i 2020 ikke må være produkter eller varer på markedet, som indeholder stoffer med særligt pro- blematiske sundheds- eller miljøeffekter.   Planen har særligt fokus på tre forhold, nemlig at fremskaffe mere viden om stoffers virkning og deres risici, at få udbygget reguleringen af kemiske stoffer og produkter, og at få stillet oplysnin- ger til rådighed for producenter og forbrugere med henblik på at få afviklet brugen af farlige stof- fer. Arbejdet i EU er højt prioriteret Det er højt prioriteret at få identificeret de stoffer, der giver sundhedsskader, og få belyst, hvor stor den konkrete risiko er. Dette sker i stor udstrækning i internationalt regi - særligt i EU, hvor der gennem hele perioden har været intense forhandlinger om den kommende kemikalieregule- ring REACH. Den planlagte regulering indebærer, at alle kemiske stoffer, der markedsføres i et vist omfang, skal registreres og vurderes, og at de mest problematiske stoffer skal godkendes in- den anvendelse. Danmark bidrager også aktivt til at etablere det faglige grundlag for de kommende tekniske ret- ningslinjer, der skal følge op på den fælles kemikalielovgivning. Målet er at sikre en effektiv regu- lering  og  et  højt  beskyttelsesniveau.  Samtidig  arbejdes  med  specifikke  farlige  stoffer,  som  be- handles under den eksisterende EU-regulering. Nye anmelderegler for produktregistret I juli 2004 trådte nye anmelderegler i kraft for Arbejdstilsynets og Miljøstyrelsens fælles produkt- register. Ændringerne betyder, at alle farlige produkter til erhvervsmæssig brug fremover bliver registreret, og at oplysningerne om forbrugsmængder vil være ført mere á jour. Vi vil dermed få et mere retvisende billede af kemikaliebelastningen i Danmark, og registret kan bedre bruges i overvågningen og som prioriteringsredskab ved planlægning af indsatser og andre initiativer. Registrering af farlige kemikalier på arbejdspladsen Arbejdsmiljøreguleringen om arbejde med stoffer og materialer er ændret, så der stilles krav om registrering af farlige kemikalier på arbejdspladsen. Målet er at få virksomhederne til kontinuer- ligt at sætte fokus på brugen af farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, ligesom virksom- hederne skal sætte fokus på muligheden for at erstatte dem med mindre farlige alternativer – og-

7 så  kaldet  substitution.  Kravet  indgår  som  en  del  af  de  nye  krav  om  en  særlig  kemisk  arbejds- pladsvurdering og særlige arbejdspladsbrugsanvisninger, som også skal afspejle virksomhedernes håndtering af kemikalier. Tilsyn er opprioriteret Tilsynet med virksomhederne er blevet opprioriteret, og alle virksomheder med ansatte vil få be- søg   af   Arbejdstilsynet   inden   for   de   kommende   år.   Virksomheder   med   kemiske   arbejds- miljøproblemer  vil  kunne  få  påbud  om  at  inddrage  en  autoriseret  rådgiver  i  løsningen  af  virk- somhedens problemer. Mindre brug af problematiske stoffer For at fremme substitution af problematiske stoffer er der udsendt  en revideret liste over uøn- skede stoffer. Listen er en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre aktø- rer om de kemikalier, hvor brugen på længere sigt bør reduceres eller helt stoppes. Endvidere er der givet støtte til en offentlig tilgængelig database, hvor rådgivere mv. kan udveks- le erfaringer med konkrete substitutionsprojekter. Databasen omfatter både substitution af hen- syn til miljø og til arbejdsmiljø. Særlig indsats for forbrug  erprodukter Produkter  beregnet  til  forbrugere  har  været  omfattet  af  en  særlig  indsats.  En  række  projekter har  belyst  risikoen  i  relation  til  farlige  stoffer  i  konkrete  forbrugerprodukter.  Resultaterne  an- vendes til oplysningsaktiviteter, og de er tilgængelige på en række internetbaser. Det gælder bl.a. hos Informationscenteret for Miljø og Sundhed og hos Videncenter for Allergi, som i øvrigt begge modtager særlig støtte. 4.2 Mere regulering, dokumentation og information reducerer allergi Status for punkt 2: Forekomsten af allergi og luftvejslidelser skal reduceres Handlingsplanens overordnede mål er at afvikle brugen af allergifremkaldende og allergiforvær- rende  stoffer  særlig  i    forbrugerprodukter,  i  arbejdsmiljøet,  i  fødevarer  og  i  indeklimaet  for  at mindske forekomsten af overfølsomhedssygdomme og luftvejslidelser.¹ Handlingsplanen peger på en dansk indsats, der kan forbedre EU reguleringen på området, og sætter fokus på tilvejebringelse og formidling af viden. Særligt fokus på kosmetik og parfumesto   ffer Myndighederne har særligt fokus på en række kemiske stoffer, herunder nikkel, konserverings- midler, parfumestoffer, farvestoffer og gummikemikalier. En ikke uvæsentlig del af problemerne med stofferne er relateret til kosmetiske produkter, idet kosmetik ofte påføres huden direkte og for en længere periode. På EU-niveau  er der  stillet  krav  om,  at  en række  specifikke parfumestoffer skal deklareres på emballagen til kosmetiske produkter samt på vaske- og rengøringsmidler i løbet af 2005. Stoffer- 1 Indsatsen i relation til luftvejslidelser og overfølsomhedssygdomme fo rårsaget af luftkvaliteten i udeluften og indeluften, herunder partikelforurening, er beskrevet under kapitel 4.5.

8 ne udviser særlige allergifremkaldende  egenskaber, og kravet  om deklaration af stofferne giver brugere mulighed for at vælge produkter på baggrund af kendskab til indholdsstoffer. Øget videnskabelig dokumentation Gennem Videncenter for Allergi  er opbygget systematisk videnskabelig dokumentation, som bi- drager til de reguleringsmæssige tiltag i EU, og den danske aktivitet vurderes at have haft stor gennemslagskraft i EU. Der  er  udarbejdet  en  model  til  vurdering  af  forskellige  faktorers  allergifremmende  effekt,  også kaldet adjuvanseffekt. Ved udgangen af 2005 er der gennemført en risikovurdering af indeklima- støv, rengøringsmidler, overfladeaktive stoffer, flygtige organiske forbindelser (VOC’er), ftalater og kvartære ammoniumforbindelser. En samlet oversigt over den tilgængelige viden om adjuvan- seffekt vil foreligge i begyndelsen af 2006. Videncenteret for Allergi har oprettet en klinisk database for kontaktallergi, hvor forekomsten af kontaktallergi i Danmark løbende overvåges. Databasen er unik, bl.a. fordi den indeholder data fra den primære sundhedssektor, som gør det muligt hurtigt at opdage nye former for kontaktal- lergi og følge effekten af forebyggelse og behandling. Danmark er førende inden for udvikling af computermodeller (QSAR) til forudsigelse af kemiske stoffers egenskaber. For eksempel er der ved at blive udviklet en model til forudsigelse af stoffers allergifremkaldende potentiale. Der er i den forbindelse oprettet et konsortium sammen med tre virksomheder og et bulgarsk universitet. Information og vejledning Myndighedernes indsats over for allergi og luftvejslidelser sker i høj grad ved forebyggelse gen- nem borgerrettet information og vejledninger til sundhedspersonale. For eksempel er der udviklet informationsmateriale mod passiv rygning, pjecer om fødevareoverfølsomhed og der gennemføres fra  slutningen  af  2005  et  projekt  ”Astma-allergi  i  skolen”  som  også  har  fokus  på  indeklimaet. Endvidere har myndighederne stået for eller givet støtte til etableringen af en række forskellige hjemmesider, fx www.foedevareallergi.dk og www.videncenterforallergi.dk og  der er udarbejdet forslag til anbefalinger for opsporing, behandling mv. af  Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (ry- gerlunger). 4.3 Hormonforstyrrende stoffer udpeges med nye testmetoder Status for punkt 3: Indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer skal styrkes Handlingsplanens overordnede mål er at identificere og derefter at erstatte stoffer, der påvirker hormonsystemet  hos  mennesker  og  dyr,  så  vi  får  reduceret  forekomsten  i  vore  omgivelser.  Det sker via en strategi for hormonforstyrrende stoffer, som primært retter sig mod videnopbygning og -udvikling – herunder især udvikling af testmetoder, der kan påvise kemiske stoffers hormon- forstyrrende egenskaber. Strategien fokuserer også på forskning i virkningsmekanismer og årsags- virkningssammenhænge, handlingsorienterede undersøgelser og regulering.

9 Internationalt arbejde med testmetoder og overvågning Danmark deltager aktivt i det internationale arbejde med hormonforstyrrende stoffer på flere fel- ter. I OECD bidrager Danmark til arbejdet med udvikling af testmetoder, der kan påvise kemiske stoffers hormonforstyrrende egenskaber. Det gælder både ved udvikling af nye testmetoder, ved forbedring af de eksisterende, og i arbejdet med at afprøve og kvalitetssikre de udviklede meto- der. De første testmetoder forventes at blive internationalt godkendt i 2006. Hidtil  har  metoderne  koncentreret  sig  om  kønshormonforstyrrende  effekter,  men  arbejdet  med udvikling af testmetoder, der undersøger hormonforstyrrende stoffers påvirkning af skjoldbrusk- kirtlen og hjernens udvikling, er netop påbegyndt. Herudover overvåges sædkvaliteten hos unge danske mænd. Resultaterne af overvågningen tyder på, at der fortsat er over en tredjedel af de unge danske mænd, der vil have eller få problemer med frugtbarheden. I forbindelse med udvikling af computermodeller (QSAR-modeller) er ca. 400 kemiske stoffer ble- vet undersøgt for, om de modvirker effekten af de naturlige mandlige kønshormoner. Dette har ført til udvikling af en lovende computermodel, der kan forudsige, om kemiske stoffer indvirker på det hanlige kønshormonsystem. Endvidere bidrager Danmark til et stort EU-forskningsprojekt om kombinationseffekter og effekter af lave doser af hormonforstyrrende stoffer. Regulering af hormonforstyrrende stoffer Danmark har arbejdet med spørgsmål om regulering af hormonforstyrrende stoffer både i OECD og EU. Blandt andet har Danmark taget initiativ til et nordisk projekt om, hvordan viden fra de forskellige OECD-testmetoder kan omsættes til reguleringsmæssige initiativer over for hormon- forstyrrende stoffer. Arbejdet er også præsenteret i forhandlingerne om, hvordan hormonforstyr- rende stoffer skal omfattes af EU’s nye kemikalielovgivning. Danmark har herudover fremlagt et forslag i EU om en mere dynamisk proces i forhold til EU’s prioriteringslister  over  stoffer  til  yderligere  testning  for  hormonforstyrrende  effekter.  Dermed kan det sikres, at ny viden om stoffer påvirker prioriteringen af hvilke stoffer, der yderligere skal testes. Danmark har også arbejdet for, at der sker en koordineret vurdering af hormonforstyrren- de stoffer på fødevare- og miljøområdet i EU. Hormonforstyrrende stoffer på liste over uønskede stoffer Den reviderede danske liste over uønskede stoffer omfatter nu alle  stofferne på EU’s liste  over hormonforstyrrende stoffer. Anvendelse og eksponeringsforhold for to hormonforstyrrende stoffer er blevet kortlagt, og det er undersøgt, om nogle hormonforstyrrende stoffer i allerede afviklede bekæmpelsesmidler  har  andre  anvendelser,  der  kan  være  problematiske  for  befolkningen.  Der blev fundet en problematisk anvendelse, som Danmark har indberettet til EU-Kommissionen. 4.4 Mindre støj fra veje, i bygninger og på arbejdspladser Status for punkt 4: Støjgenerne skal reduceres Målet  i  handlingsplanen  er  at  beskytte  befolkningen  og  arbejdstagere  mod  høje  og  generende støjniveauer.

10 Det skal bl.a. ske ved at fremlægge en strategi for vejtrafikstøj, ved at vurdere de støjrelaterede krav til nye bygninger, ved at sætte fokus på støj i daginstitutioner, og ved at gøre en særlig ind- sats over for brancher, hvor der forekommer høreskadelig støj. Ekstra støjbeskyttelse ved veje Regeringen fremlagde i 2003 en strategi for begrænsning af vejtrafikstøj, som var udarbejdet af en tværministeriel gruppe. I den forbindelse fremkom ny viden om sammenhængen mellem vej- støj og sundhed, og det blev anslået, at vejtrafikstøj er skyld i, at 200-500 personer hvert år dør tidligere end ellers. Det skyldes hjertesygdom eller forhøjet blodtryk. Strategien påviste samtidig, at der er gode muligheder for at tilrettelægge en indsats, som redu- cerer  gene-  og  sundhedspåvirkningen  fra  vejstøj,  og  som  samfundsøkonomisk  er  fordelagtig  at gennemføre. Et nordisk vejstøjprojekt om implementeringsbarrierer i nordiske byer er igangsat i 2005.  Med  udgangspunkt  i  eksempler  fra  nordiske  byer  skal  projektet  sikre,  at  erfaringer  med støjreducerende tiltag fra lokale projekter spredes og nyttiggøres i alle de nordiske lande. Som led i opfølgningen på vejstøjstrategien har Transport- og Energiministeriet afsat 100 mio. kr. ekstra til støjbeskyttelse af eksisterende boliger på statsvejene frem til 2010, og der er er afsat midler til forskning i støjdæmpende asfalt. Der er under Miljøministeriet oprettet en pulje til for- søg med finansielle støjpartnerskaber mellem myndigheder og boligejere, som skal munde ud i en "kogebog" for støjpartnerskaber, og der er udgivet et idekatalog til kommuner om nye muligheder for støjbekæmpelse i byer, da 90 % af de støjbelastede boliger ligger langs kommuneveje. Endvi- dere fokuseres på at øge udbredelsen af vinduer, der samtidigt reducerer energiforbrug og støj. Støjdirektiv sikrer bl.a. mere oplysning Et støjdirektiv fra 2002 om ekstern støj vil få stor betydning for den fremtidige regulering af støj i Danmark. Formålet med direktivet er bl.a. at sikre, at oplysninger om ekstern støj stilles til rå- dighed for offentligheden. Der skal også vedtages handlingsplaner med henblik på at forebygge og reducere ekstern støj. Støjdirektivet gælder for støj fra infrastruktur og virksomheder, som påvir- ker mennesker i boligområder, ved skoler og andre støjfølsomme områder. Mindre støj i bygninger Med hensyn til nabostøj har Erhvervs- og Byggestyrelsen i 2005 igangsat et 2-årigt projekt, der skal lede frem til et nyt bygningsreglement. Styrelsen vil i den forbindelse vurdere de støjrelate- rede krav til nye etageboliger. Kommunerne opfører i disse år meget nybyggeri og foretager renoveringer af skoler og børneinsti- tutioner. Der er udgivet  en vejledning om lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbyggeri for at medvirke til, at byggerierne får gode lydforhold. Arbejdsmiljøreform giver nye muligheder En ny undersøgelse om arbejdsbetingede høreskader i Danmark viser, at støj fortsat udgør en be- tydelig risiko for nedsat hørelse i en række industrielle brancher og i bygge- og anlægssektoren. Risikoen for hørenedsættelse var forøget i alle de brancher, der blev undersøgt. Efter gennemfø- relsen af regeringens arbejdsmiljøreform kan Arbejdstilsynet nu give påbud om, at autoriserede arbejdsmiljørådgivere skal anvendes. Dette gælder både påbud om overholdelse af støjgrænsen og om akustik. Frem til 2005 har Arbejdstilsynets indsatser koncentreret sig om virksomheders og institutioners høreskadende støj.

11 Støj var valgt som emne for den europæiske arbejdsmiljøuge i 2005. Der blev bl.a. holdt en række lokale konferencer, gennemført en konkurrence om god støjdæmpningspraksis, og der er oprettet en hjemmeside med støjeksempler. Arbejdsmiljøforskningsfonden har igangsat en udredning om menneskeskabt støj (herunder musik), Børn og unge undersøges Sundhedsstyrelsen har i 2005 undersøgt, hvordan børn og unge udsættes for støj. Det sker dels via deres deltagelse i kulturelle arrangementer som koncerter, diskoteker, biografer og computer- cafeer, og dels via selvvalgt støj fra disc-men, mp3-afspillere og lignende. Undersøgelsen er del af et større projekt, hvor hensigten er at få identificeret de involverede parter, og hvilke indsatser der kan være behov for i fremtiden. 4.5 Partikler, skimmelsvampe og radon blandt prioriteringerne Status for punkt 5: De negative sundhedspåvirkninger fra forureninger i udeluften og indeklimaet skal reduceres En række alvorlige sundhedseffekter, som kan relateres til udeluften, skyldes især forureningen fra trafikken og afbrænding af træ til opvarmning i husholdninger. Et mål er derfor at mindske udslippet  af  sundhedsskadelige  partikler  fra  dieselkøretøjer  i  byerne  og  fra  brændeovne  og  - kedler. Handlingsplanen fokuserer især på forskning, der giver viden om de enkelte kilders be- tydning for, hvor meget  befolkningen udsættes for  fine  og ultrafine partikler og hvilke positive sundhedseffekter, der kan forventes af forskellige tiltag. Mere viden og styrket indsats imod luftforurening med partikler Gennem de  seneste år er der gjort en væsentlig indsats for at få mere viden om luftforurening med partikler. Det har ført til en ny viden om sammensætningen af og kilderne til luftforurenin- gen med partikler. Det har også givet større viden om sundhedseffekter – herunder i relation til udsatte børn - og om hvilke forebyggende tiltag, der er mulige. Der er desuden udviklet model- værktøjer, så man kan beregne forureningen og eksponeringen på en specifik geografisk adresse eller for et større byområde. En samlet rapport om indsatsen vedrørende partikler gennem de se- neste 4 år ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside. Et vigtigt resultat af nye undersøgelser er, at brændeovne og –kedler også er en væsentlig kilde til partikelforureningen. Brændeovne er samtidig en af de tilbageværende kilder til emissioner af dioxin  samt  en  væsentlig  kilde  til  udslip  af  kræftfremkaldende  PAH’er.  Brændeovne  kan  også være en vigtig faktor til et dårligere indeklima. En redegørelse fra Regeringen om partikler anbefalede i 2003, at kommunerne indfører miljøzo- ner med krav om partikelfiltre på lastbiler og busser i større danske byer. Regeringen afsatte i den forbindelse 30 mio. kr. til tilskud til partikelfiltre på tunge køretøjer. Der er siden kommet ansøgninger om miljøzoner fra København, Frederiksberg og Ålborg Kommune. Justitsministeriet vurderede i foråret 2005, at ansøgningen fra hovedstaden var for vidtgående, og der er siden ar- bejdet videre med en række alternative modeller for miljøzoner. Regeringen har desuden gennemført en afgiftsnedsættelse på 4 øre for benzin og 2 øre for diesel til  fordel  for  svovlfrie  brændstoffer  frem  til  2008,  hvor  denne  brændstofkvalitet  bliver  obligato- risk. Resultatet har været, at der fra januar 2005 kun er markedsført svovlfri benzin og diesel på

12 det danske marked. Senest er der på finansloven for 2006 vedtaget en afgiftsfritagelse for parti- kelfiltre på dieselpersonbiler og –varebiler. Endelig har regeringen lagt op til at styrke reguleringen af partikeludslippet fra brændeovne og – kedler.  Dette  skal  dels  ske  gennem  nationale  regler  og  dels  igennem  EU  regulering.  Der  er  et fortsat behov for at få mere viden om mulighederne for at reducere forureningen fra brændefy- ring, blandt andet gennem anvendelsen af moderne forbrændingsteknologier. Ny indsigt i skimmelsvampes effekter Det er en målsætning i handlingsplanen at opsamle den tilgængelige viden om indeklima, fortsat at informere om indeklimaspørgsmål og at vurdere behovet for en øget indsats. Behovet for koor- dinering er stort, da mange myndigheder er involveret i forhold, der har betydning for indeklima- et. Vi opholder os ca. 90 % af tiden indendørs, enten i private hjem, transportmidler, institutioner, skoler, butikker eller på arbejdspladser.  Luften udenfor og i indeklimaet er tæt forbundet, og der- for vil effekten af forbedringer af udeluften også vise sig i form af bedre indeklima. Men også en række andre faktorer kan have en væsentlig indflydelse på indeklimaet. I det omfattende arbejde med at udrede forhold af betydning for indeklimaet er det for første gang dokumenteret, at skimmelsvampe i støv kan give irriterede slimhinder i øjne, næse og mund, ho- vedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Indeklima prioriteres på flere felter En  række  rapporter,  pjecer  og  undervisningsmaterialer  er  udarbejdet  til  byggebranchen,  sund- hedspersonale  og  bygningsbrugere  for  at  oplyse  om  mulighederne  for  at  forbedre  indeklimaet. Endvidere er ordningen ”Dansk Indeklima Mærkning af Byggevarer” blevet promoveret. Indekli- ma er desuden indgået som en fast bestanddel af Arbejdstilsynets tilpassede tilsyn og har været et fokuspunkt i flere indsatser. Sundhedsstyrelsen har udgivet en pjece, som giver en kort indsigt i den eksisterende viden om sammenhænge mellem fugt, skimmelsvampe og symptomer med råd om udredning og diagnostik i almen praksis. Målgruppen er  praktiserende læger og andre med særlig interesse for området. Der er igangsat et projekt, som skal give en status for den eksisterende viden og give anbefalinger til den fremtidige indsats, som kan bedre indeklimaet. En faglig konference pegede i den forbin- delse på behovet for mere viden om sammenhænge mellem forskellige forureningskilder og effek- ter, ikke mindst i boliger samt på behovet for øget viden om, hvorvidt rådgivning reelt påvirker befolkningens adfærd for at undgå indeklimaproblemer. Mere information og dialog om radon I  handlingsplanen  er  det  et  særligt  mål  at  sætte  fokus  på  radon,  som  er  en  naturligt  forekom- mende  radioaktiv  gas,  der  siver  op  fra  undergrunden,  og  som  giver  øget  risiko  for  lungekræft. Indsatsen er rettet mod oplysning om betydningen af og mulighederne for at sikre bygningernes tæthed mod undergrunden og gode ventilationsforhold, både i eksisterende og i nyt byggeri.

13 For at mindske radons påvirkning af indeklimaet er der givet handlingsorienteret information til borgerne om mulighederne for at reducere indholdet af radon i egen bolig, og der er lovkrav om at radonsikre nybyggerier. Danske institutioner og virksomheder har medvirket i et 3-årigt EU-projekt om radon. Projektet havde til formål at medvirke til at formidle kendskab til problemer og løsningsmuligheder med hensyn  til  radon.  Særligt  skulle  projektet  stimulere  kontakten  mellem  industri,  forskning  og myndigheder. Som projektafslutning blev der i 2005 afholdt en konference hos Erhvervs- og Byg- gestyrelsen. 4.6 Fødevarer sikres ved forebyggende arbejde og kontrol Status for punkt 6: Fødevarerne skal være sikre og fri for forurening Det overordnede mål er, at forbrugerne skal have sikre og uforurenede fødevarer. Det sker pri- mært ved at forebygge forureningen ved kilden og ved at fastsætte grænseværdier for uønskede kemiske stoffer. Endvidere informeres om fødevarernes kvalitet og sikkerhed. Forureninger i fødevarer kan omfatte miljøforureninger som dioxin, PAH og tungmetaller, stoffer der anvendes i produktionen af fødevarer, fx pesticider, rengørings- og desinfektionsmidler, samt veterinære lægemidler.  Stoffer, der  kan vandre fra emballage mv.  og  stoffer, der dannes under fremstillingsprocesser, betragtes ligeledes som forureninger. Forurening forebygges Principielt  skal  indsatsen  over  for  forureninger  ske  ved  kilden,  dvs.  at  forureningen  skal  fore- bygges. I første omgang sker det ved, at producenterne skal sikre, at fødevarerne ikke indeholder problematiske stoffer i større koncentration end de fastsatte grænseværdier. Der er også krav til fremstillingsprocessen og til hvilke stoffer og produkter, der må anvendes i den forbindelse. Pesticider og veterinære lægemidler og visse anvendelser af rengørings- og desin- fektionsmidler  skal  godkendes,  før  de  må  anvendes.  Der  tages  i  denne  forbindelse  hensyn  til, hvad der kan komme af rester i fødevarerne, og hvilken risiko de udgør for mennesker. I forhold til pesticider er der udstedt en ny EU-forordning om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabi l- ske og animalske fødevarer og foderstoffer. Forordningen betyder, at de hidtidige danske principper om at fas t- sætte grænseværdier til detektionsgrænsen i de tilfæ lde, hvor der ikke foreligger forsøg, gennemføres på EU n   i- veau. Fødevarer  kan  også  forurenes  via  emballagen.  Området  emballage  og  a   ndre  materialer  og  genstande  omfatter materialer som plast, papir, gummi, keramik, overfladebehandlinger mv. Reguleringen heraf er detaljeret på no g- le områder, fx for plast, mens andre områder kun er reguleret af gen  erelle bestemmelser. Regelsættet er fortsat under stadig udbygning. Der er generelle regler for alle materialer og genstande, der anvendes i kontakt med fø- devarer, men kun specifikke regler på en del af området plast, glas og keramiske genstande samt cellulosereg  e- nerater. De generelle regler betyder, at emballager og andre materialer og genstande ikke må afgive stoffer til f ø- devaren i mængder, der kan udgøre en uacc   eptabel risiko for forbrugeren. Der fokuseres i disse år især på plast, hvor man arbejder med en positivliste for monomerer, og additiver, hvor der er fastsat grænsevæ rdier for de en- kelte stoffer. Forureninger der dannes ved produktion, fx acrylamid eller PAH, er også stofgrupper, som er omfattet af rege l- fastsættelsen, forskningen mv  . For nogle af de områder, hvor der ikke er fastsat grænseværdier i lovgivningen, fx

14 PAH i grillet mad eller akrylamid, har Fødevarestyrelsen udformet kos tråd til forbrugerne.  Rådene retter sig e n- ten til særligt sårbare grupper, som fx børn og gravide, eller kan være udformet, så de understreger de genere lle kostråd om at spise varieret. I bredere forstand skal det også sikres, at miljøforureninger ikke belaster fødevarerne. M   yndighederne arbejder løbende med at nedbringe kilder til dioxinforureningen. Stort set alle forbrændingsanlæg har fået installeret filtre til dioxinrensning, og dioxinudledninger fra private brændeovne er ved at blive undersøgt. Der er bl.a. genne   m- ført et  meget omfattende må leprogram om nedfald af dioxin fra atmosfæren til Danmark. Målepr   ogrammet viste, at  den  største  del  af  dioxinforureningen  stammer  fra  andre  lande.  Myndighedernes  indsats  følger  i  øvrigt  den danske  dioxinhandlingsplan,  som  blev  afrapporteret  i  2005.  Planen  indebærer,  at  der  skal  ske  kildeopsporing, hvis  fødevarerne  indeholder  for  meget  dioxin.  På  ba  ggrund  af  overskridelser  af  grænseværdier  i  andre  lande gennemføres en ny dansk undersøgelse af kilder til dioxinforureningen af økologisk lan   dbrug samt en undersø- gelse af, om dioxinbelastningen i Østersøen skyldes fort    idens synder eller ny tilførsel. Krav til fødevarer Det umiddelbare formål med de fastsatte grænseværdier for forureninger i fødevarer er, at for- brugerne ikke udsættes for fødevarer, der kan udgøre en risiko for deres sundhed. Der er i EU fastsat grænseværdier for en række metaller  og nogle  enkelte miljøforureninger, som dioxin  og PAH. Der arbejdes videre med at fastsætte grænseværdier for andre forureninger, som fx brome- rede flammehæmmere. Grænseværdierne revideres løbende i takt med opbygning af ny viden el- ler nye EU-regler. I EU-regi startede i 2004 en revision af regelsættet for indhold af dioxiner i fødevarer og foderstof- fer, og der forventes også fremover fokus på at nedbringe dioxinindholdet. EU er i 2005 ved at af- slutte  forhandlingerne  om  maksimalgrænseværdier  for  de  typer  PCB,  der  har  dioxinlignende egenskaber. FAO/WHO  Codex  Alimentarius  arbejder  ligeledes  på  flere  af  de  nævnte  felter,  fx  pesticider,  veterinære  læg e- midler og miljø - og procesforureninger. Man arbejder her bl.a. med grænseværdifastsættelse og vejledning i fo r- bindelse med forebyggelse af forurening. Forskere fra Danmarks Fødevareforskning deltager i mange internationale fora, fx i EU’s Fødevareautoritet, EFSA, som er en uafhængig forsknings- og råd- givningsinstitution i spørgsmål om fødevaresikkerhed, i risikovurderinger i WHO/Codex og i det nordiske samarbejde. Herved bidrager man til de internationale risikovurderinger, som bruges i forbindelse med nationale risikovurderinger og international handel. Information om fødevarer Risikohåndteringen omfatter også kostråd om særlige fødevarer, fx solsikkekerner, som kan in- deholde cadmium, og kostråd til særligt sårbare grupper, som fx gravide og børn, om fødevarer, der er særlig problematiske for dem. Fødevarestyrelsen prioriterer information til forbrugere via Internettet. Fødevarekontrol. Fødevarestyrelsen foretager kontrol på området, herunder kontrol af virksomhedernes egenkon- trol. I 2005 er der bl.a. gennemført kontrolundersøgelser af dioxin i ko- og modermælk. På bag- grund af undersøgelser af dioxinindhold indførtes i 2004 fiskeri- og omsætningsforbud for sild fra den østlige Østersø og store laks fra hele Østersøen. Erhvervet og en række offentlige forsknings- institutioner  igangsatte  efterfølgende  udviklingsprojekter  om  forarbejdning  af  større  laks,  som resulterede  i,  at  fiskeri-  og  omsætningsforbudet  for  større  laks  blev  ændret  i  september  2005. Herefter kan større laks omsættes, hvis de har undergået en særlig maskinel forarbejdning, der fjerner de særligt dioxinholdige fedtlag fra laksen.

15 Fødevarestyrelsen overvåger desuden grænseværdierne bl.a. i centralt koordinerede projekter for pesticidrester og rester af veterinære lægemidler i bl.a. fødevarer. En del af kontrollen er den cen- tralt planlagte analytiske kontrol, hvor alle fødevareregioner over hele landet udtager prøver til analytisk kontrol. For lægemidler kontrollerer et særligt rejsehold landbrugets brug af medicin, herunder om der findes ulovlige produkter i husdyrbrug. 4.7 Drikkevand beskyttes mod pesticider og mikrobiel forurening Status for punkt 7: Grundvandet og drikkevandet skal beskyttes Grundvandet i Danmark er de fleste steder så rent, at det kan anvendes direkte som drikkevand. Men der er områder, hvor grundvandet er truet af bl.a. bekæmpelsesmidler, der siver ned gennem jorden.  Målet  er  fortsat,  at  vi  i  Danmark  skal  kunne  anvende  urenset  grundvand  som  drikke- vand, og at befolkningen har tillid til, at drikkevand er rent og uden rester af bekæmpelsesmid- ler, andre kemiske stoffer og mikrobiologisk forurening. For at beskytte grundvandet mod bekæmpelsesmidler er der fastlagt en pesticidplan, der bl.a. har som mål, at pesticider ikke udvaskes til grundvandet i niveauer over grænseværdien.  Der er også etableret et varslingssystem til overvågning af grundvandet for at vurdere, om godkendelsesord- ningen er effektiv. Disse initiativer fortsætter. Større indsats over for BAM I de senere år er der fundet pesticider eller pesticidnedbrydningsprodukter i et stor antal vand- værksboringer og private brønde. Det oftest fundne stof er nedbrydningsproduktet BAM, og un- dersøgelser viser, at man formentlig vil finde BAM i flere af vandværkernes boringer og private brønde. Derfor har myndighederne kortlagt metoder til rensning for pesticider i private brønde og boringer, og desuden arbejdet med udvikling af billige metoder til kontrol for pesticider. Indsats over for valg af materialer til vandinstallationer Drikkevandskvaliteten kan forringes på grund af forurening med metaller og andre kemiske stof- fer fra vandhaner og rør i hjemmene. For at forebygge en sådan forurening er der udsendt en vej- ledning om valg af materialer til vandinstallationer til VVS-installatører og der er arbejdet med forberedelsen af en europæisk godkendelsesordning for materialer i kontakt med drikkevand. Fokus på mikrobiel  forurening af drikkevand Der er foretaget en risikovurdering af de mikroorganismer, der vurderes at udgøre et sundheds- mæssigt  problem  i  drikkevand.  De  udførte  risikovurderinger  viser,  at  der  ikke  er  behov  for  at fastsætte egentlige grænseværdier, men kun vejledende niveauer. Herudover  er  der  for  en  række  mikroorganismer,  hvor  der  ikke  findes  egnede  analysemetoder, blevet udviklet metoder, der gør det muligt at undersøge drikkevandet for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. 4.8 Nye forskningsprojekter er sat i søen Status for punkt 8: Der skal forskes mere i miljøfaktorers betydning for sundheden

16 Miljø og sundhed har været opprioriteret som forskningstema fra midten af 90’erne, hvor der bl.a. i regi af det Strategiske Miljøforskningsprogram (SMP) blev igangsat en række forskningsprojek- ter med fokus på miljø og sundhed. Formålet  med  satsningen  inden  for  rammerne  af  det  Strategiske  Miljøforskningsprogram  var bl.a. at skabe grundlag for udvikling af et stabilt dansk forskningsmiljø inden for miljø og sund- hed  –  et  miljø  som  på  sigt  skulle  kunne  konkurrere  med  andre  forskningsmiljøer.  Programmet blev afsluttet i 2001. Desuden har miljø og sundhed siden 1994 været et dansk prioriteret indsatsområde i det arktiske miljøsamarbejde under Arktisk Råd. Monitering af den humane belastning og humane effektstu- dier  giver  markant  ny  viden  om  effekten  på  mennesker  af  miljøfremmede  stoffer.  Indsatsen  fi- nansieres med midler fra Miljøstøtteordningen for Arktis.   Forskning er styrket på flere felter Indsatsen under de strategiske forskningsprogrammer i relation til strategien for miljø og sund- hed har især  omfattet allergifremkaldende stoffer,  hormonforstyrrende  stoffer og yderligere be- lysning af trafikkens helbredseffekter. Forskningen inden for disse områder har fået et betydeligt løft som følge af de igangsatte projekter, og mange af de nyetablerede forskningsmiljøer fortsæt- ter. For eksempel finansierer et særligt dansk program AIRPOLIFE, som er et ”center uden mure”, en stor del af forskningen i tilknytning til luftforurening og sundhed. Blandt andet undersøges hvor- for og hvordan specifik luftforurening påvirker mennesket, og der opstilles modeller for ekspone- ring,  monitering  og  socio-økonomiske  konsekvenser  af  luftforurening.  Centeret  fungerer  indtil 2008. Styrket samarbejde og videnformidling Indenrigs- og Sundhedsministeriets Miljømedicinske Forskningscenter (ISMF) har til opgave at styrke samarbejdet om forskning og videnformidling mellem en lang række forskningsinstitutio- ner i Danmark. Derigennem skabes grundlag for forebyggelse gennem en kobling mellem miljø- og sundhedsforskningen. Det vurderes, at centeret fungerer godt som formidlingskanal, både for den indbyrdes formidling mellem forskerne og i forbindelse med formidlingen til omverdenen. Endvidere har forskningscentret en mindre pulje til miljømedicinsk forskning. Erfaringer fra de seneste ansøgningsrunder viser, at der indsendes videnskabelig velfunderede ansøgninger for et væsentlig større beløb end der er afsat. Der er i 2005 igangsat  et projekt om muligheder for at beregne støjbelastningen for de menne- sker,  der  indgår  i  store  sundhedsundersøgelser  af  befolkningen.  Den  viden,  der  fås  i  projektet, skal  indgå  i  en  undersøgelse  om  sammenhængen  mellem  trafikstøj  og  sundhed,  som  Kræftens Bekæmpelse planlægger. Arbejdsmiljøforskningsfonden har finansieret en udredning af den eksi- sterende viden om betydningen af støj fra menneskelig aktivitet. Kan samkøring af  miljø - og sundhedsregistre give ny indsigt For at undersøge i hvor høj grad samkøring af miljø- og sundhedsregistre kan give større kend- skab til sammenhængen mellem miljøfaktorer og sundhed, har Miljøstyrelsen igangsat 2 projek- ter. Et om sammenhængen mellem fluor i drikkevandet og udvikling af caries, og et om sammen-

17 hængen mellem lokal drikkevandsforsyning og forekomsten af en række alvorlige sygdomme. Re- gistersamkøring har endvidere været brugt i en række projekter, hvor man har undersøgt luftfor- ureningens konsekvenser. På arbejdsmiljøområdet gennemføres en lang række samkøringer af registre med henblik på at identificere særligt udsatte grupper. Ny viden herfra kan måske overføres til brug for beskyttelse af den brede befolkning. Indikatorer –  for et hurtigt overblik over udviklingen Under den tværministerielle gruppe er nedsat en indikatorarbejdsgruppe, der skal belyse mulig- heden for at udvikle et bredere sæt af indikatorer for miljø og sundhed. Arbejdet tager hovedud- gangspunkt i de indikatorer, som indgår i arbejdet om miljø- og sundhedsindikatorer i WHO, EU, de nationale indikatorer for bæredygtig udvikling og andre indikatorer med særlig relevans til at belyse indsatser i den nationale strategi for miljø og sundhed. Indikatorarbejdsgruppen har end- nu ikke afsluttet sine analyser. Testmetoder skal udvikles for at identificere problematiske stoffer På  kemikalieområdet  er  det  afgørende  at  dokumentere  sammenhænge  mellem  udsættelse  for kemiske stoffer i miljøet og effekter på sundheden. Det kræver udvikling og vedtagelse af interna- tionalt  accepterede  testmetoder.  Danske  myndigheder  og  Nordisk  Ministerråd  har  støttet  dette resursekrævende arbejde, som kræver en kontinuerlig indsats over en årrække. Indsatsen forbed- rer  også  Danmarks  mulighed  for  at  påvirke  EU’s  nye  kemikalieregulering.  Indsatsen  har  især været rettet mod hormonforstyrrende stoffer og øget anvendelse af alternative testmetoder – fx computerbaserede metoder. 4.9 Samarbejde om risikokommunikation, beskyttelsesniveau, indeklima og kemiske stoffer Status for punkt 9: Samarbejdet mellem myndighederne skal styrkes Mange myndigheder er på såvel nationalt som lokalt niveau involveret i arbejdet med at begræn- se miljøfaktorers sundhedsmæssige konsekvenser. I handlingsplanen er der lagt op til et styrket samarbejde mellem myndighederne, og regeringen nedsatte en tværministeriel arbejdsgruppe for at sikre en koordineret og sammenhængende indsats fra myndighedernes side. Plan for tværministerielt arbejde I  januar  2004  fastlagde  de  involverede  ministre  en  prioriteret  plan  for  den  tværministerielle gruppes arbejde, hvor fokus var på tværgående opgaver, idet udgangspunktet for strategien er, at de enkelte ministerier selv er ansvarlige for opfølgningen på eget område. Den tværministerielle arbejdsgruppe drøfter emner af fælles interesse og sikrer koordination, hvor det er nødvendigt. Som eksempler på tværgående arbejde kan nævnes risikokommunikation, spørgsmål om beskyt- telsesniveau,  internationalt  tværgående  arbejde,  indeklimaspørgsmål  og  kemiske  stoffer,  som mennesker udsættes for  i flere situationer – fx både i fødevarer, i arbejdsmiljøet og i forbruger- produkter. En undergruppe har endvidere arbejdet med risikovurdering af mikroorganismer. På  området  ikke-ioniserende  stråling  –  mobiltelefoni,  højspændingsledninger,  solarier  mv.  –  er der ad hoc drøftelser på tværs mellem de involverede myndigheder.

18 Mere information om risici Der er etableret en række fora, hjemmesider mv., hvor der orienteres om risici i forhold til miljø og sundhed. Det gælder fx Informationscenteret for Miljø og Sundhed, Videncenter for Allergi, ”Er det farligt” mv.  Flere myndigheder har fokuseret på, hvordan der informeres om risici på en so- ber og troværdig måde, der gør borgerne i stand til at handle på et vidensbaseret grundlag. Herudover fungerer den tværministerielle arbejdsgruppe som paraply for en lang række samar- bejdsfora, bl.a. i forhold til hormonforstyrrende stoffer, dioxin, indikatorarbejde og indeklima. Ek- sempelvis inddrager Miljøstyrelsen Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen ved sundhedsmæs- sig vurdering af miljøfaktorer, ligesom Miljøstyrelsen inddrages i særlige aspekter af betydning for arbejdsmiljøet. På nogle områder er der formaliserede samarbejder, fx vedrørende det fælles produktregister og arbejdet med computermodellering (QSAR) af kemiske stoffers miljø- og sund- hedsfarlige egenskaber. Bilag 1 indeholder  en oversigt over myndighedernes samarbejdsrelatio- ner. 4.10 Aktiv international indsats Status for punkt 10: Der skal fokus på miljøfaktorer og sundhed i det internationale samarbejde Handlingsplanen  lægger  op  til  en  aktiv  dansk  indsats  på  det  internationale  område.  Herunder kan dansk udviklingsbistand være med til at løse problemer både globalt, regionalt og lokalt. Der er især fokus på at få vedtaget og indarbejdet international regulering med henblik på at beskytte og forbedre sundheden i både Danmark og den øvrige verden. Der er også fokus på den forurening, som påvirker befolkningen i Grønland og Færøerne, og som primært stammer fra områder som USA, EU og Kina. Der er derfor behov for internationalt sam- arbejde  om  regulering  af  udslippene  af  de  problematiske  stoffer.  Dette  samarbejde  foregår  pri- mært i regi af Arktisk Råd og FN. En stor del af den danske indsats på det internationale område sker gennem samarbejdet i EU. Enten i form af egentlig regulering i EU eller ved samarbejdet mellem EU-landene i forhold til globale aftaler på miljøområdet. På  langt  de  fleste  miljøområder  er  der  etableret  fælles  EU-lovgivning,  der  fastsætter  bindende regler, som skal overholdes. På nogle områder, fx arbejdsmiljø og udledning fra industrien, er der nationalt mulighed for at fastsætte skrappere krav. Både i forbindelse med udformningen af lov- givningen og den efterfølgende administration – såvel i EU-regi som nationalt – er den danske indsats af væsentlig betydning.   Bedre beskyttelse af børn EU-Kommissionen har igangsat et program for miljø og sundhed, SCALE, som har til formål at forbedre beslutningsgrundlaget for indsatsen på tværs af de enkelte miljøfaktorer. Programmet har bl.a. fokus på børns miljø og sundhed. Danmark deltog aktivt ved udarbejdelsen af planen for arbejdet i 1. fase (2004-2010), blandt andet ved at indgå i ekspertgrupper om dioxin, monitering, hormonforstyrrende stoffer og luftvejslidelser hos børn. Programmet var Fællesskabets bidrag til WHO’s paneuropæiske konference om miljø og sundhed, som fandt sted i Budapest i 2004. Her blev der især sat fokus på børn, rent drikkevand og sanitet, udeluft,  indeklima,  fysiske  og  kemiske  påvirkninger  samt  ulykker.  Danmark  deltog  også  selv-

19 stændigt i forberedelserne til konferencen – bl.a. med fokus på farlige stoffer i produkter til børn. Budapest-konferencen skal følges op nationalt, jf. kapitel 5. International kemikaliestrategi Der forhandles i øjeblikket om en international kemikaliestrategi (SAICM), som kan danne basis for det fremtidige internationale kemikaliearbejde – især i relation til ulandene. Strategien for- ventes  vedtaget på en ministerkonference i februar 2006. Målet er at nå  2020-målsætningen fra Johannesburgtopmødet. Danmark/Færøerne/Grønland bidrager aktivt til miljø- og sundhedssamarbejdet mellem de arkti- ske  lande.  Arktisk  Råd  har  etableret  et  særligt  miljø-  og  sundhedsprogram  for  at  beskytte  og   fremme  sundheden særligt hos børn i den arktiske befolkning (herunder Grønland og  Færøerne) i relation til deres påvirkning af forurenende stoffer. En særlig arbejdsgruppe med Danmark og Canada som formænd skal monitere og vurdere belastningen på mennesker af forurenende stoffer for at vurdere behovet for at reducere forureningsbelastningen af det arktiske område. Danmarks Fødevareforskning og Miljøministeriet har i samarbejde udført en vurdering af traditionel grøn- landsk kost og indholdet af tungmetaller og andre svært nedbrydelige stoffer.  Ud over at resulta- terne kan bruges lokalt i forbindelse med rådgivning, er resultaterne vigtige i internationale for- handlinger om bl.a. regulering af tungmetaller og svært nedbrydelige stoffer. Indsats mod kemikalierelaterede problemer i udviklingslandene Danmark har gennem en årrække støttet en række initiativer, som skal forbedre ulandenes mu- ligheder for at leve op til internationale kemikaliekonventioner, også i relation til sundhed. Der er for eksempel ydet støtte til et regionalt træningscenter for Basel-konventionen i det sydlige Afri- ka, og gennem NEPAD er der ydet støtte til at indsamle og destruere lagre af farlige, gamle pesti- cider (African Stockpile Programme) – en indsats, som understøtter Stockholm-konventionen. Endvidere indeholder en lang række af Danida’s landbrugsprogrammer støtte til reduktion af an- vendelse  af farlige  sprøjtemidler gennem introduktion af Integrated  Pest  Management, ligesom forbedring af arbejdsmiljøet for landarbejderne har høj prioritet. Forbedring af vandforsyning og sanitære forh  old i udviklingslande En af de helt store årsager til sundhedsproblemer i udviklingslandene er overførsel af bakterier og parasitter gennem forurenet vand. Adgang til rent drikkevand og sanitet er derfor en væsent- lig selvstændig prioritet i dansk udviklingspolitik. Danmark arbejder målrettet i udviklingspolitikken på at fremme de internationale vand- og sani- tetsmål. Dette sker gennem en række bilaterale og multilaterale tiltag. Vandsektoren modtager 9 % af al dansk bilateral bistand, som gives til afrikanske og asiatiske lande samt en række regio- nale og sub-regionale samarbejder om vand. Forbedret forvaltning af miljøet i byer i udviklingslande Danida har gennem de senere år opprioriteret arbejdet med forbedring af miljøadministrationen i en række byer i udviklingslande. Der arbejdes med en række emner med direkte betydning for sundhedstilstanden, fx ved at nedsætte belastningen fra brændekomfurer, forbedre affaldshånd- tering, latriner og drænsystemer i slumkvarterer og sikre en bedre planlægning af og tilsyn med forurenende aktiviteter m.v.

20 5. Fremtidige initiativer Den  tværministerielle  arbejdsgruppe  vurderer,  at  prioriteringen  i  ”Miljø  og  sundhed  hænger sammen” fortsat er aktuel, og at den både kan og bør opretholdes. Prioriteringen er ikke mindst med til at koordinere og styrke fælles områder.    Nedenfor beskrives en række fremtidige initiativer inden for ti-punktsplanen. De involverede ministerier vil følge op på de initiativer, der falder inden for deres eget ressortom- råde. Endvidere vil ministerierne fortsætte samarbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe. 5.1. Negative påvirkninger fra kemikalier skal reduceres, og farlige stof- fer skal hurtigere erstattes med mindre farlige: - De centrale elementer i den hidtidige indsats skal fortsætte i de kommende år. Det gælder ikke mindst arbejdet med at få en ny funktionsdygtig kemikalieregulering på EU-niveau. - Der skal følges godt op på regeringens aftale med alle Folketingets partier om en ny kemikalie- handlingsplan for perioden 2006-2009. Planen sætter øget fokus på håndhævelse af reglerne på området,  på  produkter  til  forbrugere  og  på  kommunikation  med  virksomhederne,  herunder  om mulighederne for at erstatte farlige stoffer med mindre farlige stoffer. - På arbejdsmiljøområdet skal der fortsat fokuseres på at erstatte farlige stoffer, og virksomhe- derne skal sikre arbejdet med kemikalier. Myndighederne vil gennem tilsyn bidrage til håndhæ- velsen på virksomhedsniveau og eventuelt  give påbud om at benytte autoriseret rådgiver til at løse kemiske problemer på arbejdspladserne. -  Nanoteknologi er en ny teknologi  i rivende udvikling. Her arbejdes på det atomare og moleky- lære niveau, hvor man ved at kontrollere den atomare opbygning kan skræddersy helt nye mate- rialer, komponenter og systemer med attraktive egenskaber og funktioner. De eksisterende meto- der til risikovurdering og klassificering og mærkning tager ikke højde for, at stoffer således kan manipuleres. Der er derfor behov for at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige aspekter ved na- nopartikler og –teknologi, og om der er behov for en særlig regulering på området, herunder in- den for arbejdsmiljø. EU-kommissionen har taget initiativ til at undersøge, om der bør udarbejdes test-guidelines, modeller og standarder for bl.a. nanomaterialer. I Danmark er der etableret en tværministeriel gruppe til at se på behovet. 5.2. Forekomsten af allergi og luftvejslidelser skal reduceres - Den hidtidige indsats over for de kemiske allergener skal fortsættes. Der vil være et særligt fo- kus på produkter, som påføres huden direkte. - Støtten til Videncenter for Allergi fortsætter i de næste år. En af centrets hovedopgaver er på baggrund  af  forskning  at  udvikle  en  ny  risikovurderingsmodel  for  allergifremkaldende  stoffer  i

21 miljøet. Den nye model forventes at få stor betydning for en reduktion i antallet af allergitilfælde. Miljøstyrelsen støtter foreløbig til udgangen af 2007, mens Sundhedsstyrelsen undersøger alter- native muligheder for at støtte projekter fra 2007. - Der skal fortsat være fokus på forebyggelse gennem borgerrettet information og vejledninger til sundhedspersonale. Indsatsen sker til dels i samarbejde og egentlige partnerskaber mellem myn- digheder, sygdomsbekæmpende organisationer og fagprofessionelle. Der vil blive udarbejdet nati- onale anbefalinger for forebyggelse og behandling af overfølsomhedssygdomme (astma og allergi- ske sygdomme). Den overordnede indsats på hele området og indsatsen over for børn vil være i fokus i 2006. 5.3. Indsatsen over for hormonforstyrrende stoffer skal styrkes - Vores viden om hormonforstyrrende stoffer er stadig begrænset, men den nyeste viden bestyrker mistanken om,  at stoffer med hormonforstyrrende egenskaber også kan skade mennesker. Ind- satsen de kommende år vil derfor koncentrere sig om yderligere videnopbygning, fortsat udvik- ling  af  testmetoder,  så  stofferne  kan  påvises,  samt  reguleringsmæssige  initiativer  i  forhold  til hormonforstyrrende  stoffer.  For  at  sikre  bedst  mulig  videndeling  planlægges  flere  nationale workshops  og  en  international  forskerworkshop,  hvor  den  nyeste  viden  om  hormonforstyrrende stoffer præsenteres. Organisatorisk skal der etableres en mere formaliseret  koordinering af  ar- bejdet med hormonforstyrrende stoffer mellem de enkelte ministerier. 5.4. Støjgenerne skal reduceres - Der skal fortsat arbejdes med at skaffe ny viden om sundhedseffekter af støj. - Senest i februar 2006 bliver der udstedt nye regler for støj i arbejdsmiljøet. Reglerne vil blive fulgt  op  af  en  vejledning.  Praktiske  retningslinier  (adfærdskodeks)  udarbejdes  for  fx  musik-  og underholdningsbranchen, hvor støjproblemer giver særlige forebyggelsesvanskeligheder. - I begyndelsen af 2006 udsender Miljøstyrelsen en vejledning til arbejdet med støjkort og efter- følgende støjhandlingsplaner. De første støjkort skal offentliggøres i 2007, og det forventes, at op- lysninger om støjbelastningen på den enkelte adresse vil blive offentligt tilgængelig. I støjhand- lingsplanerne kan myndighederne vælge også at udpege stilleområder, områder der er helt eller relativt fri for menneskeskabt støj. - Støjkortene skal som noget nyt også omfatte støjen om natten. Undersøgelser om sammenhæn- gen mellem støj og sundhed tyder på, at det særligt er natstøjen, der kan være sundhedsskadelig. Et projekt, der skal belyse konsekvenserne af og metoder til regulering af natstøj fra vejtrafik, er igangsat i 2005. - Som led i opfølgningen på vejstøjstrategien vil der også  ske en formidlingsindsats for at fremme kendskabet til støj/energiruder. Der vil fortsat ske forskning i støjdæmpende asfalt og optimering af andre teknologier til at reducere støj fra vejtrafik.

22 - Der vil blive udviklet en "kogebog" for finansielle støjpartnerskaber, hvor myndigheder og priva- te boligejere i fællesskab betaler for at få støjen fra vejtrafik reduceret. Kogebogen forventes fær- dig i 2007. En hjemmeside for støjpartnerskaber vil være klar i 2006. -  Erhvervs- og Byggestyrelsen planlægger i 2007 at udstede  et nyt bygningsreglement, hvor de gældende støjkrav til etageboliger vil blive revurderet i lyset af den stedfundne udvikling og inno- vation i byggeriet. De gældende støjkrav stammer fra 1950´erne. En række forhold har betydning for reduktionen af lydgennemgang fra en bolig til en anden, og disse forhold vil derfor blive ind- draget i revurderingen. Det omfatter bl.a. byggematerialer og bygningskonstruktioner, støjgene- rerende maskiner og installationer i husholdninger, musikanlæg og lignende, forventning til ud- foldelsesmuligheder  i  egen  bolig  uden  at  genere  naboer,  samt  hensynet  til  byggeriets  pris-  og konkurrenceforhold. Der vil endvidere blive informeret om mulighederne for at bygge boliger med endnu bedre lydkvalitet end de minimale krav, som er indeholdt i bygningsreglementet. 5.5. De negative sundhedspåvirkninger fra forurening i udeluften og in- deklimaet skal reduceres - Inden for partikelforureningen skal den fremtidige indsats fokusere på sammenhængen mellem miljø og sundhed, hvor sundhedseffekter af partikler generelt, dieselpartikler og partikler i bræn- derøg sammenkædes med beregnede eksponeringer. Til brug for dette arbejde er der behov for en fortsat karakterisering af luftforureningen – specielt en fortsættelse af målinger i længere tidsse- rier af koncentration af ultrafine partikler på udvalgte steder. - Endvidere skal der fortsat arbejdes med at undersøge og udvikle tiltag over for partikelforure- ningen, herunder om de tekniske muligheder for at begrænse forureningen fra brændeovne og – kedler. -  På  indeklimaområdet  skal  den  hidtidige  indsats  fortsætte.  Herunder  vil  ”Dansk  Indeklima Mærkning” blive udvidet, både hvad angår antal typer byggevarer, og hvad angår sundhedseffek- ter.  Den tværministerielle arbejdsgruppe vil i øvrigt tage stilling til anbefalingerne af det igang- værende udredningsarbejde - herunder til behovet for og organisering af nye initiativer. 5.6.  Fødevarerne skal være sikre og fri for forurening - Arbejdet i EU med at fastsætte grænseværdier for forureninger i fødevarer skal fortsættes. Sær- ligt  de  bromerede  flammehæmmere  og  plastemballager  vil  være  i  fokus.  Med  hensyn  til  dioxin skal der fortsat sættes ind over for kilderne, og der stilles krav i forhold til indholdet i fødevarer. - Det er endvidere højt prioriteret at fremme EU’s pesticidprogram. Alle pesticider, der anvendes i EU, skal herefter gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering, som leder til fastsættelse af en grænseværdi  for  restindholdet  i  fødevarerne.  Danmark  arbejder  for  at  forenkle  proceduren,  så visse særligt sundhedsproblematiske aktivstoffer ikke kan godkendes, selv om det i enkelte kon- krete tilfælde kan påvises, at pesticidet ikke udgør en uacceptabel risiko.

23 - Information til forbrugerne om fødevarer fastholdes og udbygges. Det gælder pressemeddelelser, pjecer og specifikke kostråd vedr. indholdet af forureninger i fødevarer. 5.7. Grundvandet og drikkevandet skal beskyttes - På europæisk plan arbejdes fortsat med at etablere en fælles europæisk godkendelsesordning for materialer i kontakt med drikkevand. Ordningen vil betyde, at alle materialer, som skal anven- des til distribution af drikkevand fra vandværket og frem til forbrugerens taphane, skal godken- des inden brug. Godkendelsesordningen forventes at træde i kraft i 2010, når der foreligger har- moniserede standarder for - og test af - produkter. - Der skal fortsat arbejdes med at fastsætte grænseværdier/kvalitetskrav for mikroorganismer i drikkevand samt foretages risikovurderinger for relevante mikroorganismer. Den fremtidige indsats over for mikroorganismer vil fokusere på vira, som vurderes at være en hyppig årsag til vandbårne udbrud, og på Legionella i brugsvand. 5.8. Der skal forskes mere i miljøfaktorers betydning for sundheden - I perioden 2004-2006  styrker ISMF forskningsindsatsen i relation til kræft, allergi og hjerte- karsygdomme inden for fem særligt prioriterede områder: 1) helbredseffekter af partikulære luft- forureninger  i  ude-  og  indemiljø  2)  interaktioner  mellem  miljøpåvirkninger  –  herunder  gen- miljøinteraktion, 3) fostre, børn og miljø og 4) udvikling af biomarkører til belysning af helbreds- effekter af miljøfaktorer og 5) non-auditive effekter, fx forhøjet blodtryk, af støj. Den tværministe- rielle  arbejdsgruppe  er  enig  i  prioriteringen  og  peger  endvidere  på  behovet  for  at  forske  i  de sundhedsmæssige risici i forbindelse med nanoteknologi. Det anbefales, at forskningen integreres i udbudte programpakker på nanoteknologiområdet, men at det sikres, at der øremærkes særlige midler til miljø- og sundhedsvurderinger, herunder især behovet for udvikling af nye testmetoder. I forbindelse med forskningen i hormonforstyrrende stoffer er det vigtigt også at være opmærk- som  på  mulige  sammenhænge  med  almindelige  kræftforekomster,  fx  brystkræft,  og  vedrørende allergi at fokusere yderligere på luftvejsallergi.   - Den gennemførte gennemgang af viden om indeklima peger blandt andet på, at der bør gennem- føres et koordineret forskningsprogram med det formål at reducere boligmiljøets betydning for fo- rekomsten af symptomer og sygdomme, så som allergi, infektioner og hjertekarsygdomme. Desu- den peges på, at partikelforureningen er en af de vigtige erkendte miljørelaterede sundhedsfarer for befolkningen, og at der er et mangelfuldt videngrundlag om karakterisering af partikler især indendørs, og om hvilke typer partikler, der har særlig betydning for sundheden. - Miljø og sundhed er et tema i regeringens kommende handlingsplan for miljøeffektiv teknologi. Målet med handlingsplanen er at fremme teknologi og innovation til omkostningseffektiv løsning af prioriterede miljøproblemer, at identificere dansk erhvervslivs styrkepositioner inden for mil- jøeffektiv teknologi, at udpege områder for en mulig styrket indsats vedr. forskning og udvikling, og at skabe gode langsigtede betingelser for en markedsbaseret udvikling og anvendelse af miljø- effektive teknologier. Handlingsplanen ventes klar i 2006.

24 -   Internationalt  er  der  fokus  miljø  og  sundhed.  Således  lægges  der  i  EU’s  handlingsprogram SCALE op til en øget indsats på området. Der er især fokus på biomonitering, hvor Kommissio- nen arbejder for at få etableret en sammenhængende tilgang til human biomonitering i EU. Der arbejdes for at få fastlagt et pilotprojekt i 2006. Den danske holdning er, at eventuel biomonite- ring bliver policyorienteret i relation til risikovurdering og risikohåndtering. Danske interesser i biomonitering drøftes på tværs af relevante ministerier. - En række europæiske forskere har vurderet fremtidige forskningsbehov om miljø og sundhed. Der peges især på behovet for yderligere viden om effekten af lang tids udsættelse for miljøfakto- rer og behovet for at få udviklet realistiske modeller for, hvor meget personer udsættes for. Der er også behov for at få belyst variationen i forskellige individers sårbarhed, ligesom det er et vigtigt mål at skabe et netværk blandt forskerne. Den tværministerielle gruppe er enig i vurderingerne, og det bør tilstræbes at danske forskere især indgår i projekter på felter, hvor de besidder særlig kompetence. 5.9. Samarbejdet mellem myndighederne skal styrkes - Der er fortsat behov for et tæt samarbejde mellem de involverede myndigheder. Den tværmini- sterielle arbejdsgruppe har vist sig at være velegnet som forum for udveksling af erfaringer og gensidig orientering om såvel den nationale som den internationale indsats. Samarbejdet bør der- for fortsætte. -  Det  arbejdsgruppens  opfattelse,  at  opgavefordelingen  mellem  de  involverede  myndigheder  er klar. Der tilstræbes en tæt kontakt og en forpligtelse for de involverede myndigheder til indbyr- des at formidle oplysninger om mulige koordineringsbehov og udækkede behov, fx via den tvær- ministerielle arbejdsgruppe. - Som opfølgning på WHO’s ministerkonference i Budapest, sommeren 2004, skal der sættes sær- ligt fokus på børns miljø og sundhed. Miljø og sundhed omfatter hos WHO også fysisk planlæg- ning, tilvejebringelse af sundhedsfremmende omgivelser, forebyggelse af ulykker og uddannelses- programmer. Det skal vurderes, hvilke dele af den europæiske handlingsplan om børns miljø og sundhed, det er relevant at tage op i Danmark. Strategien om miljø og sundhed indebærer, at der skal tages hensyn til særligt sårbare grupper, herunder børn. Den tværministerielle gruppe vil fungere som resursegruppe for de elementer, der vedrører negative påvirkninger fra fysiske, bio- logiske eller kemiske miljøfaktorer. Sundhedsstyrelsen har i 2005 fungeret som koordinator for idéindsamling  om  supplerende  danske  aktiviteter,  der  kan  fremme  børns  sundhed  via  et  bedre miljø. Det nationale arbejde med børns miljø og sundhed skal afrapporteres i forhold til WHO i 2007. - Risikokommunikation er stadig højt prioriteret. Myndighederne har som mål at give god og re- levant information om miljøfaktorer og sundhed. Der eksisterer allerede et samarbejde mellem en række myndigheder om risikokommunikation. Myndighederne vil invitere til en faglig dialog med eksterne parter som detailhandel, medier, producenter, universiteter og forbrugerorganisationer. Dialogen skal handle om formidling af risikospørgsmål generelt, så borgerne får lettere ved at ta- ge de fornødne forholdsregler og agere.