1 Høring for Folketingets Miljø- og Planlægningsud- valg om: Miljøtekn Tirsdag  den  21.  februar  2006  kl.  10.00  – 16.30 Landstingssalen, Christiansborg.
2 Indholdsfortegnelse Program ....................................................................... 4 Høringens spørgepanel......................................................... 7 Medlemmer af Miljø- og Planlægningsudvalget:.................................... 7 Præsentation af oplægsholdere................................................. 8 Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser....................... 8 Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet............................ 8 Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU.................... 8 Jesper Ellegaard, direktør, PureH20 A/S......................................... 8 Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriet........ 9 Jørn Rasmussen, direktør, DHI - Institut for Vand og Mil jø ...................... 9 Knud Erik Busk, projektchef DR byen............................................. 9 Lars Aagaard, miljø- og energichef, Dansk Industri.............................. 9 Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune....................... 10 Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd........................... 10 Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering............................. 10 Peter Karnøe, professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS.... 10 Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB 63................................... 11 Stine Grenå Jensen, forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø........... 11 Svend Christensen, forskningschef, Danmarks Jordbrugsforskning................. 11 Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning.................. 11 Ulla Röttger, direktør, Amagerforbrænding I/S.................................. 12 Ulrik Jørgensen, docent PhD, Institut for Produktion og Ledelse, DTU........... 12 Skriftlige oplæg ............................................................. 13 Miljøudfordringer i Danmark.................................................. 14 Af Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser................... 14 Miljøteknologiske styrkepositioner........................................... 18 Af  Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriet... 18 Miljøteknologi og innovation................................................. 24 Af  Ulrik Jørgensen, docent, PhD, Institut for Produktion og Ledelse, DTU...... 24 Oplæg mangler ................................................................ 29 Af  Peter Karnøe, professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS 29 Oplæg mangler ................................................................ 30 Af  Stine Grenå Jensen, forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø....... 30 Fremtidens håndtering af affald.............................................. 31 Af Ulla Röttger, Amagerforbrænding............................................. 31 Miljøteknologi i Bygninger................................................... 37 Af Knud Erik Busk, projektchef, DR Byen........................................ 37
3 Muligheder og barrierer for at indføre miljøteknologi i bygninger ........... 44 Af Rie  Øhl enschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB 63 ............................... 44 Fra forsøg til praksis – om lavenergihuse i Stenløse Kommune  ................ 50 Af  Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune................... 50 Oplæg mangler ................................................................ 57 Af  Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning.............. 57 IKT,    robotter    og    sensorer    til    miljøvenlig    jordbrugsproduktion,    bedre dyrevelfærd og sunde fødevarer i konventionel og økologisk landbrug ......... 58 Af Svend Christensen, seniorforsker, Danmarks JordbrugsForskning............... 58 Oplæg mangler ................................................................ 65 Af Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet........................ 65 Miljøudfordringer og miljøteknologiske løsninger på vandområdet ............. 66 Af Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU................ 66 Globale   udfordringer   og   danske   erhvervskompetencer   for   miljøteknologi   på vandområdet .................................................................. 71 Af Jørn - Institut for Vand og Miljø ................. 71 Oplæg mangler ................................................................ 78 Af Jesper Ellegaard, direktør, PureH20 A/S..................................... 78 Grønne Veje til Vækst - Vurdering af strategier til fremme af miljøteknologi  79 Af Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering.......................... 79 En dansk strategi............................................................ 84 Af Lars Aagaard, Dansk Industri................................................ 84 Økonomiske styringsredskaber til strategier på miljøteknologiområdet ........ 89 Af Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd ....................... 89 Foreløbig deltagerliste...................................................... 96
4 Program Høring om Miljøteknologi arrangeret for Folketingets Miljø- og Planlægningsud- valg af Teknologirådet, tirsdag den 21. februar 2006 kl. 10.00 – 16.30 i Lands- tingssalen på Christiansborg 09.0 0 - 10.00 Registrering og kaffe 10.00 - 10.10 Velkomst Christian Wedell-Neergaard (KF), formand for Folketingets Miljø- og Planlægningsud- valg, høringens ordstyrer 10.10 - 11.00 Miljøudfordringer og miljøteknologi Hvilke miljøforbedringer kan teknologierne åbne op for, hvilke kompetenceklynger er der på området og hvilke muligheder og barrierer er der for at udnytte et kommerci- elt potentiale i de forskellige miljøteknologier? · Miljøudfordringer i Danmark Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser · Erhvervs Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi- og Erhvervsministeriet · Miljøteknologi og innovation Ulrik Jørgensen, docent, PhD, Institut for Produktion og Ledelse, DTU Spørgsmål fra det politiske spørgepanel (15 min.) · Regeringens kommende handlingsplan for miljøteknologi - kommentarer og per- spektiver Connie Hedegaard, miljøminister (KF) 11.00 - 11.45 Udviklingen af miljøteknologi på energiområdet En række energiteknologier bidrager allerede med at løse udfordringer på miljøområ- det, samtidig med at sektoren er blevet en erhvervsmæssig og økonomisk succes. Fle- re  andre  energiteknologier  kan  bidrage  til  at  forene  vækst  og  miljøhensyn.  Hvilke erfaringer kan der drages af den hidtidige udvikling af energiteknologierne og hvad skal der til for at dansk forskning og industri kan få en central rolle i videreud- viklingen af energi- og miljøteknologier? ·  Miljøteknologiske  udviklingsveje  med  baggrund  i  erfaringer  fra  udviklingen af  energiteknol ogier Peter Karnøe, professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS · Energiteknologier, der kan bidrage til at løse miljøudfordringer og samtidig blive erhvervs og forskningsmæssige styrkepositioner Stine Grenå Jensen, forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø · Case: Fremtidens håndtering af affald Ulla Röttger, direktør, Amagerforbrænding I/S Spørgsmål fra det politiske spørgepanel (25 min.) 11.45 - 12.30 Miljøteknologi i landbruget Miljøteknologi  anvendt  i  landbrugsproduktionen  kan  mindske  de  relaterede  miljøud- fordringer f.eks. ved at begrænse udledning af drivhusgasser, gylle, pesticider og gøre jordbearbejdningen mindre belastende.
5 · Miljøteknologi til husdyrproduktion Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning · IKT, robotter og sensorer i konventionelt og økologisk landbrug Svend Christensen, forskningschef, afd. for Jordbrugsteknologi, Danmarks Jord- brugsforskning · Incitamenter til udvikling og anvendelse af miljøteknologi Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet Spørgsmål fra det politiske spørgepanel (30 min.) 12.30 – 13.30 - 14.20 Miljøteknologi i bygninger Energiforbruget til opvarmning og drift af  bygninger udgør i dag halvdelen af det samlede  energiforbrug.  Hvilke  teknologier  kan  mindske  bygningernes  miljøbelastning og forbedre indeklimaet? Hvad skal der til  for at styrke kompetencerne i sektoren og fremme miljøteknologisk innovation? · En dansk teknologiplatform for miljøteknologi i byggeriet Knud Erik  Bus k, projektchef, DR byen · Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB 63 · Case: Forsøg med miljøbygninger Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune Bisidder: Henrik Johansen, direktør, Nyrup Plast A/S Bisidder: Ove Mørch, direktør, Cenergia Energy Consultants Spørgsmål fra det politiske spørgepanel (30 min.) Pause  14.20 - 14.50 14.50 – Miljøteknologi og vand Vand er en strategisk ressource og giver aktuelt anledning til en række miljøudfor- dringer. Internationalt har Danmark i dag en styrkeposition inden for viden, tekno- logi og forvaltning af vand. Hvordan kan innovations - og vækstpotentialet indfries og miljøudfordringerne afhjælpes? · Miljøudfordringer, teknologi og viden om vand Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU · Hvilke erhvervskompetencer er der i Danmark for miljøteknologi på vandområ- det? Jørn Rasmussen, direktør, DHI - Institut for Vand og Miljø Bisidder: Peter Busch, Business Developer, Grundfos Management A/S · Case: Rent drikkevand Jesper Ellegaard, direktør, PureH20 A/S Spørgsmål fra det politiske spørgepanel (30 min.) 15.40 - 16.30  Redskaber til at fremme miljøteknologier Udviklingen af miljøteknologi udgør en væsentlig faktor i løsningen af de menneske- skabte miljøudfordringer. Men hvordan tilrettelægges strategier, der kan fremme ud- viklingen af de ønskede miljøteknologier?
6 · Grønne veje til vækst - samfundsøkonomisk vurdering af strategier til fremme af miljøteknol Peter  Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering · Udvikling af miljøteknologi i en åben økonomi Lars Aagaard, miljøchef, Dansk Industri · Økonomiske styringsredskaber til strategier på miljøteknologiområdet Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd Spø Afslutning Ved  Christian  Wedell-Neergaard  (KF),  formand  for  Folketingets  Miljø-  og  Planlæg- ningsudvalg
7 Høringens spørgepanel Medlemmer af Miljø- og Planlægningsudvalget: Eyvind Vesselbo (V) Christian Wedell-Neergaard (KF) Jørn Dohrmann (DF) Pernille Blach Hansen (S) Johs. Poulsen (RV) Steen Gade (SF) Per Clausen (EL) Christian Wedell-Neergaard (KF), formand for miljø- og planlægningsudvalget er høringens ordstyrer.
8 Præsentation af oplægsholdere Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser Bo Normander er 34 år og arbejder som forsker ved Afdeling for Systemanalyse, Danmarks  Miljøundersøgelser.  BN  er  uddannet  civilingeniør  fra  DTU  og  har  en ph.d.-grad  i  mikrobiel  økologi.  Han  arbejder  med  miljøindikatorer,  aggregeret miljøinformation,  globale  miljøforhold  og  biodiversitet.  Han  er  medforfatter til Natur og Miljø 2005 og har udført en række analyseopgaver for Det Europæi- ske  Miljøagentur.  BN  har  tidligere  været  redaktør  for  Global  Økologi  og  pro- jektleder i NOAH. Han kan kontaktes på 4630 1817, [email protected], www.dmu.dk. Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet CV mangler Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU Erik Arvin er professor i vandforsyning/miljøteknologi ved Institut for Miljø & Ressourcer, DTU. Han beskæftiger sig med vandkvalitet i vandforsyninger, herun- der hvordan kvaliteten ændres i forbindelse med vandbehandling og distribution af  vand  i  ledningsnet  til  forbrugerne.  Han  har  tidligere  beskæftiget  sig  med grundvandsforurening  fra  affaldsdepoter  og  virksomheder.  Han  var  den  første formand for ATV Jord og Grundvand, som har en væsentlig rolle i videnformidling mellem universiteter og erhvervsliv. Endnu før forskede han i fjernelse af næ- ringssalte fra spildevand i samarbejde med firmaet I. Krüger. Dette førte til et patent omkring biologisk fosforfjernelse (BioDenipho), en proces, der i dag har  udstrakt  anvendelse.  Han  startede  sin  karriere  hos  NOVO  med  udvikling  af enzymer. Erik Arvin opholdt sig i 1987-1988 ved Stanford University i Califor- nien  som  gæsteforsker  for  at  høste  viden  om  grundvandsforureningen  i  Silicon Valley.  Han  var  i  1979-1985  medlem  af  Statens  Teknisk  Videnskabelige  Forsk- ningsråd, herunder i en årrække formand for Rådets kommission for Bioteknologi og Hygiejne.  Erik Arvin har publiceret et stort antal artikler i internationa- le og danske tidsskrifter og har siden 1970’erne deltaget aktivt i miljødebat- ten i medierne med det formål at formidle sin faglige viden. Jesper Ellegaard, direktør, PureH20 A/S CV mangler
9 Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi- og Erhvervs- ministeriet FORA blev oprettet i 2001 under ledelse af Jørgen Rosted. Jørgen Rosted har 30 års erfaring fra den danske centraladministration, senest som departementchef i Erhvervsministeriet. Jørgen  Rosted  er  arkitekten  bag  mange  af  FORAs  projekter  og  han  er  en  efter- spurgt  foredragsholder.  Jørgen  Rosted  har  gennem  sit  arbejde  skabt  et  betyde- ligt netværk til virksomhedsledere, organisationer og det politiske liv, både i Danmark og i udlandet. Senest har Jørgen Rosted været involveret i en omfatten- de analyse af brugerdreven innovation og opbygningen af en model for kortlæg- ning af regionale og nationale klynger. Jørn Rasmussen, direktør, DHI - Institut for Vand og Miljø Jørn Rasmussen er uddannet civilingeniør fra DTU i 1974 med speciale inden for teknisk hygiejne og vandforurening. I perioden 1974-1990 var han ansat på Dansk Hydraulisk  Institut,  beskæftiget  inden  for  recipienthydraulik  og  vandressour- cer. Fra 1990-1993 var han vicedirektør i Krüger Consult. I perioden 1993-1999 var han ansat på Vandkvalitetsinstituttet (VKI), de sidste tre år som admini- strerende  direktør.  Han  har  siden  2000  været  direktør  på  DHI  –  Institut  for Vand og Miljø, en fusion mellem Dansk Hydraulisk Institut og VKI, og har i dag ansvar for instituttets rådgivnings-aktiviteter og kvalitetsstyring. Jørn Ras- mussen sidder i bestyrelsen for Danish Water Forum, er medlem af styregruppen for IAFP-Vand og sidder i bestyrelsen for den europæiske Water Supply and Sani- tation Technology Platform. Knud Erik Busk, projektchef DR byen Født 1945, Tømrer og Teknikumingeniør. Bred erfaring fra topledelse i entrepre- nørbranchen og efter nogle år som rådgivende ingeniør , underdirektør i Køben- havns Lufthavne A/S med ansvar for ejendomme og byggeri og fra 2002 projektchef i DR BYEN. Formand for bygherreforeningen siden stiftelsen i 1999 . Formand for netværket European  Construction  Technology  Platform.  Er  i  bestyrelsen  for  SBi  ,  sagkyn- digt  medlem  af  Klagenævnet  for  Udbud  og  i  bestyrelsen  for  Nordisk  Byggedage Danmark. Lars Aagaard, miljø- og energichef, Dansk Industri Cand.Scient.Adm., RUC (1994) Tidligere beskæftigelse 2000-2004: Kontorchef i Økonomi- og Erhvervsministeriet 1995-2000: Konsulent og planlægningschef, Teknologisk Institut 1994-1995: Københavns Amt Tillidsposter: Næstformand i Danmarks Turistråd (2002-2004) Medlem af bestyrelsen for Idrætsfonden Danmark (2002-2004)
10 Næstformand i WEEE-system (2005 - ) Medlem af bevillingsudvalget for regionale videncentre (Undervisningsministeri- et) (2004 - ) Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune Cand.scient. i Kulturgeografi fra Københavns Universitet i 1988 med speciale i fysisk planlægning. Ansat  i  Københavns  amts  Tekniske  forvaltning  fra  1989  til  1999,  hvor  mit  an- svarsområde var varetagelse af amtet interesser i forhold til de kommunale pla- ner samt lovgivningen i det åbne land. Jeg var leder af afdelingen i 3 år. Fra 1999 til 2001 var jeg ansat i HUR som leder af området med landzoneadmini- strationen. I 2001 blev jeg planchef i Stenløse kommune og har siden 2002 forsøgt at imple- mentere  kommunens  Agenda  21-stragegi  i  lokalplanlægningen  og  i  de  kommunale byggerier. Da planloven ikke giver hjemmel til at stille miljøkrav er det sket dels gennem frivillige aftaler med bygherrerne og dels som jordejer via ting- lysning af servitutter. Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomiske Råd Peder Andersen er cand. oecon og lic. oecon. Sekretariatschef i Det Økonomiske Råd. Tidligere lektor ved Økonomisk Institut, Århus Universitet og forsknings- chef  i  Fiskeriministeriet.  Har  skrevet  artikler  og  bøger  inden  for  en  række forskellige økonomiske emner med vægt på ressourceøkonomi, miljøøkonomi og re- gulering.  Har bl.a. været medlem af Det Samfundsvidenskabelige Forskningsråd, Styregruppe  for  evaluering  af  samfundsvidenskaberne  og  været  leder  af  Center for  Analyser,  Modeller  og  Regnsskab  under  Det  Strategiske  Miljøforskningspro- gram.  Er  pt.  medlem  af  komiteen  for  Energi  og  miljø,  Det  Strategiske  Forsk- ningsråd og medlem af panel til evaluering af den danske forskeruddannelse. [email protected] og www.dors.dk Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering Doctoral   degrees   in   environmental   risk   assessment.   Order   of   British   Em- pire(2000) for services to environment. Direktør for IMV fra 2004. Previously Professor at UK University since 1989, where also Director of Envi- ronmental  Businesses  Network  (University  business  outreach)  and  Chairman  of Board of University spin-off company supporting ecodesign. Peter Karnøe, professor, Institut for Organisation og Arbejds- sociologi, CBS CV mangler
11 Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB 63 Akademisk  arkitekt,  tidligere  ansat  på  C.F  Møllers  Tegnestue,  lærer  på  Arki- tektskolen  i  Aarhus,  lærer  på  Brandbjerg  Højskole,  selvstændig  praktiserende arkitekt, konsulent vedr. byggeri og planlægning på Dansk Center for Byøkologi (centret er nu nedlagt) nu egen rådgivningsvirksomhed AplusB (Arkitektur + Bæ- redygtighed) som rådgiver for private og offentlige bygherrer, kommuner, orga- nisationer  med  videre  på  spørgsmål  vedrørende  arkitektur  og  miljø.  Deltager  i projektudvikling, udarbejdelse af konkurrenceprogrammer, udbudsmateriale m.v. , evaluering og formidling af viden om miljørigtigt byggeri Medlem af Miljøudvalget i Akademisk Arkitektforening og bestyrelsesmedlem i Det Økologiske Råd. Tidligere medlem af det nu nedlagte Byggepanel – deltog i udar- bejdelsen af ”Handlingsplan for en bæredygtig udvikling af byggesektoren” ini- tieret  af  Miljøministeriet.  Forfatter  på  ”Den  gode  skole  -  økologien  med  i skole”  Dansk  Center  for  Byøkologi  2002,  ”Miljørigtigt  byggeri  og  miljørigtige byer”  Dansk  Center  for  Byøkologi  2003,  og  ”Den  Grønne  Bygherrevejledning”  Det Økologiske Råd 2006. Stine  Grenå  Jensen,  forsker,  ph.d.,  Afdeling  for  Systemanaly- se, Risø Forsker ved Afdelingen for Systemanalyse på Forskningscenter. Stine Grenaa Jen- sen har siden 2000 arbejdet på forskningscenter Risø først som ph.d.-studerende og siden 2004 som forsker. Arbejdsområderne er primært indenfor økonomisk teori og  matematiske  modeller  som  anvendes  til  analyse  af  energisektoren,  specielt med fokus på vedvarende energi, regulering, elmarkedet og miljømæssige aspekter i dette marked. E-mail: [email protected] Svend Christensen, forskningschef, Danmarks Jordbrugsforskning Svend  Christensen,  uddannet  cand.  agro.  med  en  ph.d.  indenfor  ukrudtslære,  er forskningschef i Afdeling for Jordbrugsteknik, Danmarks JordbrugsForskning. Som forskningschef  på  forskningscenter  Bygholm  i  Horsens  har  han  ansvaret  for  ca. 50   videnskabelige   og   tekniske   medarbejder,   ligesom   han   koordinerer   større forskningsprojekter og netværker med mange nationale og internationale partne- re. Han er bl.a. Formand for DaNet (Danish Agricultural Network in Engineering and  Technology),  medlem  af  den  videnskabelige  komite  ’European  Weed  Research Society’ samt formand for arbejdsgruppen 'Stedspecifik Ukrudtsbekæmpelse' under ’European Weed Research Society’. Desuden er han koordinater for en EU arbejds- gruppe  under  SCAR  indenfor  ’ICT  and  Robotics  in  Agriculture  and  related  In- dustries’. Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning CV mangler
12 Ulla Röttger, direktør, Amagerforbrænding I/S Beskæftigelse: 2001 - I/S Amagerforbrænding. Direktør 1998 - 2000 SH ENERGI A/S (SH). Vicedirektør med specielt ansvar for organisati- onsudvikling, F&U-aktiviteter, strategi, eksternt miljø, myndigheds- kontakt og elnet. Aktuelle poster i offentlige råd og udvalg: 2005 - Medlem af bestyrelsen for Højteknologifonden. 2004 - Formand for Det Tekniske Sikkerhedsråd. 1999/2000 –Medlem af/formand for Det Rådgivende Energiforskningsudvalg. Aktuelle bestyrelsesposter: 2003 - Bestyrelsesmedlem i Scorpio Strategi a/s. 2001 - Bestyrelsesmedlem i RGS 90 A/S Repræsentant for Amagerforbrænding. 2003-2005 Bestyrelsesmedlem i CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse). 2002-2005 Bestyrelsesmedlem i Forskningscenter Risø. Uddannelse: 1980 Civilingeniør stærkstrøm Ulrik Jørgensen, docent PhD, Institut for Produktion og Ledel- se, DTU Ulrik  Jørgensen  har  arbejdet  med  innovationsprocesser  og  her  specielt  set  på samspillet mellem virksomheder, deres omverden og den rolle som staten spiller gennem  regulering  og  innovationspolitik.  I  tilslutning  hertil  er  miljø-  og energipolitikken  og  dens  dynamiske  tilrettelæggelse  blevet  inddraget.  Studier har omfattet evaluering af den danske indsats for renere teknologi, udviklingen af  energiteknologier  samt  nogle  de  større  statslige  teknologiprogrammer.  Han har  i  de  senere  år  medvirket  ved  en  række  af  de  teknologiske  fremsyn,  der  er blevet  lavet  inden  for  miljø-  og  energiområdet,  bl.a.  det  netop  afsluttede Grønne  Teknologiske  Fremsyn  om  muligheder  inden  for  IT,  bioteknologi  og  nano- teknologi.  Inden  for  uddannelsesområdet  har  han  medvirket  ved  etableringen  af videreuddannelse inden for teknisk miljøledelse og uddannelsen af designingeni- ører samt med studier af nye krav til ingeniørers kompetence. Email  [email protected]
13 Skriftlige oplæg Miljøudfordringer i Danmark Af Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljø Miljøteknologiske styrkepositioner Af  Jørgen Rosted, udviklingsdirektør, FORA, Økonomi - og Erhvervsministeriet Miljøteknologi og innovation Af  Ulrik Jørgensen, docent, PhD, Institut for Produktion og Ledelse, DTU OPLÆG M Af  Peter Karnøe, professor, Institut for Organisation og Arbejdssociologi, CBS OPLÆG MANGLER Af  Stine Grenå Jensen, forsker, ph.d., Afdeling for Systemanalyse, Risø Fremtidens håndtering af affald Af Ulla Röttger, Amagerforbrænding Miljøteknolo Af Knud Erik Busk, projektchef, DR Byen Muligheder og barrierer for at indføre miljøteknologi i bygninger Af  Rie Øhlenschlæger, arkitekt m.a.a. AplusB 63 Fra forsøg til praksis – ø Af  Mona Dates Jørgensen, planlægningschef, Stenløse Kommune OPLÆG MANGLER Af  Søren A. Mikkelsen, vicedirektør, Danmarks Jordbrugsforskning IKT, robotter og sensorer til miljøvenlig jordbrugsproduktion, bedre dyrevelfærd og sunde fødevarer i konventionel og økologisk landbrug Af Svend Christensen, seniorforsker, Danmarks JordbrugsForskning OPLÆG MANGLER Af Bruno Sander Nielsen, chefkonsulent, Landbrugsraadet Miljøudfordringer og miljøteknologiske løsninger på vandområdet Af Erik Arvin, professor, Institut for miljø og ressourcer, DTU Globale udfordringer og danske erhvervskompetencer for miljøteknologi på vandområ- det Af Jørn Rasmussen, direktør, DHI - Institut for Vand og Miljø OPLÆG MANGLER Af Jesper Ellegaard, direktør, PureH20 A/S Grønne Veje til Vækst - Vurdering af strategier til fremme af miljøteknologi Af Peter Calow, direktør, Institut for Miljøvurdering En dansk strategi Af Lars Aagaard, Dansk Industri Økonomiske styringsredskaber til strategier på miljøteknologiområdet Af Peder Andersen, sekretariatschef, Det Økonomi ske Råd
14 Miljøudfordringer i Danmark Af Bo Normander, forsker, ph.d., Danmarks Miljøundersøgelser Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udgav i november 2005 en omfattende miljøtil- standsrapport,  der  giver  et  samlet  overblik  over  status  og  udfordringer  for Danmarks natur og miljø. I dette skriftlige oplæg vil jeg fremhæve tre miljøud- fordringer: Klimaforandringerne Det stigende transportbehov Det fortsatte pres på naturen Der  er  naturligvis  andre  problematikker,  der  er  væsentlige,  men  disse  tre  er centrale  for  Danmark  og  vil  samtidig  i  et  vist  omfang  kunne  afhjælpes  ved  at investere i moderne miljøteknologier.    Klimaforandringerne Opgaverne  på  klimaområdet  sættes  af  den  internationale  dagsorden.  Danmark  har igennem  Kyoto-protokollen  påtaget  sig  at  reducere  udslippet  af  drivhusgasser med 21% i forhold til 1990. Det skal ske senest 2012. 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 1990 1994 1998 2002 2006 2010 Kyoto-mål Danmarks udslip af drivhusgasser                        (mio. tons CO2-ækvivalenter) 73,9 55
15 Figur 1. Danmarks udslip af drivhusgasser i perioden 1990 til 2003. Kilde: DMU I  perioden  1990  til  2003  er  udslippet  af  drivhusgasser  ifølge  DMU  steget  med 6%. Den foreløbige opgørelse for 2004 peger dog på et fald således, at udslip- pet i 2004 vil være 1,5% lavere end i 1990. Det skyldes primært et fald i el- eksporten. En yderligere indsats er påkrævet for, at Danmark kan nå Kyoto-målet. Og efter Kyoto-aftalen udløber i 2012 kræves også en indsats for at begrænse udslippet af drivhusgasser yderligere. Hovedårsagen til de menneskeskabte klimaforandringer ligger i energiproduktio- nen.  Den  bidrager  med  godt  60%  af  det  danske  udslip.  Men  også  transport  og landbrug bidrager. For  at  begrænse  forbruget  af  fossile  brændsler  har  Danmark  gennem  mange  år gjort en indsats for at fremme vedvarende energi, og spare på energien f.eks. ved at isolere boliger og bruge miljømærkede varer. I 2004 dækkede vindenergien 18,5% af den danske elforsyning, hvilket er den højeste andel i verden. Den  globale  vindenergi-kapacitet  stiger  i  øjeblikket  med  ca.  25%  om  året  med den største vækst i Tyskland, USA, Spanien og Indien. Med stigende global ef- terspørgsel på vindmøller vil det være naturligt, at dansk vindindustri forbli- ver et vækstområde. Solenergi udgør under 0,1% af den danske elforsyning. Der er et stort vækstpo- tentiale  i  at  udvikle  solceller  og  solvarmeanlæg.  Solceller  kan  integreres  i glas og andre bygningsmaterialer, og solenergi kan med fordel tænkes ind i ny- byggeri. Offentlige institutioner kan gå forrest med at etablere solcelleanlæg på byens tage. Der  er  en  stadig  stigende  efterspørgsel  efter  solenergianlæg  i  alle  dele  af verden.  Den  danske  efterspørgsel  er  svagt  stigende  –  solenergikapaciteten  er steget fra 0 MW for ti år siden til godt 2 MW i dag.   Det stigende transportbehov Transporten  i  Danmark  vokser  i  omtrent  samme  takt  som  den  økonomiske  vækst. Bilerne fylder mest og tegner sig for ca. 80% af persontransporten. Biltrafik- ken øges, især fordi en stigende indkomst gør det muligt for flere at købe bil. Antallet af personbiler er vokset fra 1,6 mio. i 1990 til 2,0 mio. i 2005. Den  kollektive  trafik  fylder  fortsat  lidt,  selvom  togtrafikken  er  stigende, hvilket især er resultat af etableringen af Storebæltsforbindelsen. Flyrejserne er  ligeledes  steget;  alene  mellem  1995  og  2003  er  antallet  af  flyrejser  til udlandet steget med 60%. Trafikken tegner sig for en tredjedel af energiforbruget med en stigende ten- dens.  Trafikken  er  en  væsentlig  kilde  til  partikelforurening  og  den  største kilde  til  støj.  Omkring  700.000  boliger  er  belastet  med  trafikstøj  over  den vejledende grænseværdi på 55 dB.
16 Figur  2.  Udvikling  i  Danmarks  vejtrafik  og  økonomi  (BNP)  i  perioden  1990  til 2003. Kilde: DMU. Udfordringen består i – til trods for et udbredt ønske om øget mobilitet – at få  transporten  over  på  mere  miljø-,  energi-  og  støjvenlige  transportformer.  I EU’s Bæredygtighedsstrategi er det målsætningen, at transporten så vidt muligt skal omlægges fra vej- og flytransport til jernbane, skib og kollektiv trans- port. De miljøproblemer, der er forbundet med den stigende trafik, kan afhjælpes ved at udvikle den kollektive transport, f.eks. etablere letbaner, og ved at udvik- le mere miljøvenlige biler, der anvender energikilder som el og brint. Der vil også  være  mulighed  for  ad  teknologisk  vej  at  mindske  transportens  luftforure- ning  ved  at  udvikle  mere  effektive  partikelfiltre  og  katalysatorer  og  øge brændstofkvaliteten. Det fortsatte pres på naturen Naturen i Danmark er samlet set under pres. Set i et hundredårigt perspektiv er der  sket  en  gennemgribende  ændring  i  arealanvendelsen.  Det  bebyggede  areal  er blevet væsentligt udvidet og vejnettet og det opdyrkede areal er blevet øget. Landvindingsprojekter har tørlagt næsten 200.000 ha søer, fjorde og andre våd- områder. Naturarealet er faldet fra 19% i 1950 til omkring 10% i dag. 90 95 100 105 110 115 120 125 130 135 140 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Vejtrafik BNP
17 Figur 3. Udviklingen i arealfordelingen i Danmark 1950-2000. Kilde: DMU Skovarealet er dog stigende og udgør i dag knap 11% af landet. Der er en poli- tisk beslutning fra 1989 om, at det danske skovareal skal fordobles i løbet af 80-100 år. Danmark har sammen med de øvrige EU-lande sat sig det mål at standse tilbage- gangen i biologisk mangfoldighed inden 2010. Da Danmark er et af de lande, hvor arealet udnyttes mest intensivt, må der arbejdes på i højere grad at sammentæn- ke forskellige hensyn i arealanvendelsen for at beskytte naturen og den biolo- giske mangfoldighed. Det  er  karakteristisk,  at  naturarealet  er  fordelt  på  mange  små  lokaliteter. Denne manglende sammenhæng er noget af det, man håber, at oprettelse af natio- nalparker kan råde bod på. Dansk  landbrug  bliver  stadig  mere  specialiseret  og  intensiveret.  Antallet  af bedrifter falder, de bliver større, og antallet af dyr pr. bedrift stiger. Den danske svineproduktion er på 25 mio. slagtesvin årligt med en stigende tendens. Målt pr. indbygger er det verdens højeste foran Holland, der ”kun” producerer et slagtesvin pr. indbygger mod Danmarks fem. Det  intensive  landbrug  bidrager  i  høj  grad  til  negative  effekter  på  miljøet, men  intensiveringen  kan  på  den  anden  side  også  betyde  en  bedre  udnyttelse  af næringsstoffer og sprøjtemidler, fordi driften bliver mere effektiv. Udslippet af ammoniak fra landbruget er faldet med ca. 30% siden 1985. Der er et stort behov for at udvikle grønne teknologier, så landbrugets miljø- påvirkning kan mindskes, f.eks. reducere ammoniak-belastningen af følsomme na- turområder. Godt 6% af det danske landbrugsareal dyrkes økologisk. Produktionen af økologi- ske  varer  i  Danmark  steg  kraftigt  i  1980-90’erne  men  er  stagneret  de  seneste
18 år. Der er en stigende global efterspørgsel på økologi. Inden for den økologi- ske  produktion  er  der  bl.a.  behov  for  at  udvikle  bedre  og  mere  automatiseret mekanisk ukrudtsrensning. Miljøteknologiske styrkepositioner Af    Jørgen  Rosted,  udviklingsdirektør,  FORA,  Økonomi-  og  Er- hvervsmi nisteriet Det  er  en  stadig  vigtigere  målsætning  blandt  regeringer  og  politikere  verden over  at  forene  økonomisk  velstand  med  stadig  mindre  belastning  af  naturen  og menneskers sundhed. At realisere denne målsætning kræver store politiske beslutninger og en ændret adfærd hos alle – virksomheder, forbrugere og myndigheder. Nye  og  mere  effektive  miljøteknologier  kan  yde  et  vigtigt  bidrag  til  at  løse miljøudfordringen. Men det er vigtigt at understrege, at ny teknologi ikke er hele  løsningen.  Der  er  brug  for,  at  nye  miljøteknologier  går  hånd  i  hånd  med politisk  fastlagte  og  forpligtigende  miljømål,  offentlige  miljøreguleringer, offentlige  miljøinvesteringer  og  økonomiske  incitamenter,  der  fremmer  en  hen- sigtsmæssig miljøadfærd hos virksomheder og forbrugere. Den hastige økonomiske udvikling i flere af de rige udviklingslande, som Kina, Indien og Brasilien øger behovet for en stærk global miljøindsats og mere ef- fektive miljøteknologier, men åbner samtidig nye store markeder for bedre mil- jøteknologiske løsninger. Nye miljøteknologier er et af de områder, hvor der ventes meget store fremtidi- ge erhvervsmuligheder, og hvor der allerede i dag laves store satsninger både i globale virksomheder og ved store offentlige programmer. Senest har den kinesi- ske regering lanceret en 2020 strategi, hvor målet er, at bæredygtige teknolo- gier  skal  producere  15  pct.  af  Kinas  samlede  energiproduktion.  Regeringen  har afsat 1.260 mio. kr. til strategien. Stigende global konkurrence Nye  teknologier  kræver  forskning,  men  at  komme  fra  forskning  til  innovation, produktion og nye konkurrencedygtige industrier er en stor udfordring. Den globale konkurrence på viden og innovation er stærke drivkræfter i en fort- sat  økonomisk  specialisering  mellem  lande  og  regioner.  I  takt  med  en  fortsat økonomisk   specialisering   ses   ændringer   i   erhvervsstrukturen.   Nogle   områder mindskes  og  forsvinder  måske  helt,  mens  andre  områder  går  frem,  og  nye  er- hvervsklynger og erhvervsmæssige styrkepositioner opstår. Denne dynamik finder sted inden for alle erhvervsområder - også inden for mil- jø- og miljørelaterede erhverv.
19 Det er markedet og konkurrencen, der skaber nye erhvervsklynger og erhvervsmæs- sige  styrkepositioner,  men  strategisk  samarbejde  og  vidennetværk  mellem  virk- somheder,  videninstitutioner  og  offentlige  myndigheder  kan  være  et  afgørende element i erhvervsklyngers økonomiske udvikling. I alle lande sker der i disse år en nyorientering af forsknings- og innovati- onspolitikken, hvor der lægges større vægt på strategiske alliancer mellem er- hvervsliv, videninstitutioner og offentlige myndigheder. At  tænke  miljøpolitik  og  offentlige  miljøinvesteringer  ind  i  denne  nyoriente- ring kan have stor betydning for både miljøet og erhvervsudviklingen. Et bedre samspil mellem miljøpolitik og erhvervsudvikling vil have de største perspekti- ver, hvis miljøpolitikkens bidrag til nye miljøteknologier sker inden for områ- der,   hvor   erhvervslivet   har   eller   er   ved   at   skabe   nye   erhvervsmæssige styrkepositioner. En dansk miljøklynge FORA har for Miljøstyrelsen lavet en analyse af danske miljøteknologiske styr- kepositioner.  Rapporten  er  i  høring  og  er  derfor  endnu  ikke  offentliggjort. Formålet med analysen har været at identificere områder, hvor Danmark synes at have en realistisk mulighed for at videreudvikle eller skabe nye erhvervsmæssi- ge styrkepositioner inden for miljøteknologi og at beskrive de erhvervsmæssige rammer, der skal være til stede, hvis en satsning skal have gode muligheder for at lykkes. Analysen  understreger,  at  Danmark  har  et  meget  stort  antal  virksomheder,  der definerer sig som miljøvirksomheder, og Danmark har mange videnmiljøer med be- tydelig viden om et bredt felt af miljøteknologier. Opfattes alle miljøvirksomheder og videnmiljøer inden for miljøteknologi som én erhvervsklynge, er den med ca. 420 virksomheder og 60.000 ansatte blandt Dan- marks store erhvervsklynger. I analysen deles miljøteknologiklyngen op i 8 underklynger: energi/klima, vand, affald,  luftrensning,  jordforurening,  arealanvendelse  &  biodiversitet,  kemika- lier og råvare- & materialeforbrug. Tre underklynger udvælges til nærmere ana- lyse:    energi/klima,    vand    og    kemikalier.    Inden    for    de    3    underklynger identificeres  5  områder,  hvor  der  er  mulighed  for  at  udvikle  nye  danske  er- hvervsmæssige styrkepositioner inden for miljøklyngen: Vindenergi fra megamøller Vandrensning Industriel Bioteknologi Biobrændsel Brændselsceller 4 betingelser har været grundlaget for identifikationen af de 5 styrkepositio- ner:
20 Der  skal  være  kritisk  masse  af  virksomheder,  som  allerede  har skabt en stærk erhvervsposition inden for det pågældende miljøområ- de. Der  skal  være  en  stærk  videnbase,  som  allerede  har  vist  forsk- ningsresultater af verdensklasse. Området skal have et stort erhvervsmæssigt vækstpotentiale. Udnyttelsen af det erhvervsmæssige potentiale kræver offentlig in- volvering  i  form  af  et  strategisk  samarbejde  mellem  virksomheder, videninstitutioner  og  offentlige  myndigheder  –  et  såkaldt  triple helix samarbejde. Inden for alle 5 områder arbejdes der med spændende nye miljøteknologiske løs- ninger, som alle kan have et stort erhvervsmæssigt potentiale, hvis det lykkes at udvikle konkurrencedygtige løsninger. Men konkurrencen er hård. Miljøteknologi  er  et  af  de  teknologiske  områder,  hvor  der  ventes  de  største globale vækstrater i de kommende årtier, hvorfor der satses stort mange steder i verden. Mange danske virksomheder deltager i denne konkurrence, som er helt afgørende for deres overlevelse. Der er flere eksempler på, at det offentlige er en del af konkurrencen. Stadig flere steder i verden sker satsningen på miljøteknologier i et forpligtende og strategisk samarbejde mellem virksomheder, universiteter, forskningslaboratori- er og offentlige myndigheder. Det er et kritisk spørgsmål, om de danske myndig- heder overhovedet skal engagere sig i konkurrencen om at skabe styrkepositioner inden for nye miljøteknologiske løsninger. Principper for strategisk erhvervsudvikling De 5 identificerede erhvervsmæssige eller potentielle erhvervsmæssige styrkepo- sitioner er af ret forskellig karakter, og de strategier, der skal lægges for at udnytte mulighederne vil også være forskellige. I analysen anbefales det, at der tages stilling til følgende principielle for- hold i forbindelse med strategiudviklingen: Karakteren af triple helix samarbejdet Konkurrentanalyser Konkurrence mellem forskellige videnmiljøer og teknologier Betydningen af iværksættervirksomheder Karakteren af triple helix samarbejdet Det er vigtigt, at beslutningen om at satse på et område og udviklingen af den rigtige strategi sker i samarbejde mellem de parter, der til sin tid skal gen- nemføre strategien. Det kunne være relevant, at der på de 5 identificerede om- råder    nedsættes    konsortier    bestående    af    de    interesserede    virksomheder, universiteter, videninstitutioner og relevante offentlige myndigheder. Konsortierne rolle kunne være at vurdere de teknologiske og kommercielle mulig- heder,  danne  de  nødvendige  samarbejder  inden  for  området  og  udvikle  egentlige strategier.
21 Konkurrentanalyser Som et væsentligt element i vurderingen af de fremtidige muligheder og den rig- tige strategi bør der indgå en nærmere kortlægning af de globale konkurrenter inden for området. Hvordan er samarbejdet organiseret? Hvilke ressourcer råder de over? Hvad er deres videnbase? Hvor er det offentliges rolle? Og hvilke løs- ninger tilstræbes der? Denne  viden  skal  ikke  bruges  til  at  efterligne  andres  løsninger,  men  for  at lægge en realistisk strategi må man have et godt kendskab til konkurrenterne. Konkurrence mellem forskellige videnmiljøer og teknologier Det er altid meget risikofyldt at udvikle nye teknologier. Succeserne er vel- kendte,  men  historien  er  også  rig  på  fejlslagne  projekter,  hvor  både  det  of- fentlige og private virksomheder har satset stort, men fejlet. Der er ikke en simpel formel på succes, men det kan anbefales, at det overve- jes, om der er mulighed for at udnytte konkurrencen mellem forskellige viden- miljøer om at udvikle teknologier eller elementer i teknologier. Der vil ofte være tale om et trade off. Samarbejde giver flere ressourcer til en  bestemt  satsning,  men  også  en  større  risiko,  mens  konkurrence  kan  betyde færre  ressourcer  til  det  enkelte  projekt,  men  mindre  risiko  fordi  flere  for- skellige veje forsøges samtidigt. Det er næppe et enten eller. I nogle faser og situationer er samarbejde bedst, mens der kan være andre tilfælde, hvor konkurrence er den rigtige strategi. Det må overvejes grundigt i de konkrete tilfælde. Hvis  der  er  flere  store  agenter  involveret,  er  der  større  muligheder  for  at udnytte konkurrencen. Den  federale  regering  i  USA  har  en  lang  tradition  for  at  udnytte  konkurrence mellem forskellige videnmiljøer, som ofte er konsortier mellem universiteter og private virksomheder. Fx sker USA’s satsning på brændselsceller i en konkurren- ce, hvor der i dag er 5 konsortier tilbage. Betydningen af iværksættervirksomheder Strategisk samarbejde om udvikling af nye teknologier og erhvervsmæssige styr- kepositioner  har  en  natur,  hvor  der  kan  være  risiko  for  at  favorisere  store virksomheder  og  store  forskningsinstitutioner.  Det  er  naturligvis  vigtigt  at udnytte ressourcerne hos store stærke spillere, men det er også vigtigt at ud- nytte kreativitet og risikovillighed hos mindre virksomheder og iværksættere. Heller ikke på dette område er der en simpel formel, som viser den rette vej. Men erfaringerne viser, at det ikke nødvendigvis er størrelsen af de økonomiske ressourcer, der afgør, hvem der udvikler de konkurrencedygtige teknologier. Der er et element af held, men det er formentlig vigtigt, hvordan arbejdet organi- seres, og om mange agenter herunder iværksættervirksomheder har mulighed for at deltage.
22 Men  igen  er  det  næppe  et  enten  eller.  Spørgsmålet  om  inddragelsen  af  mindre virksomheder og iværksættere må afgøres i de konkrete tilfælde. Erhvervsmæssige rammer Det  er  efterhånden  veldokumenteret,  at  de  vilkår  for  erhvervsudviklingen,  som det  offentlige  har  ansvaret  for,  har  stor  betydning  for  erhvervsudviklingen. Erhvervsvilkårene  eller  de  erhvervsmæssige  rammer  er  imidlertid  et  komplekst område,  som  ikke  kan  defineres  på  en  entydig  måde,  og  betydningen  af  de  er- hvervsmæssige rammer kan variere fra område til område. I analysen er de danske miljøteknologiske virksomheder blevet spurgt om, i hvor høj  grad  følgende  8  rammevilkår  har  betydning  for  virksomhedens  udvikling  af miljøeffektive teknologier og i hvor høj grad rammerne er velfungerende i dag: Den offentlige regulering inden for det pågældende miljøområde. Mulighed for at afprøve nye teknologier. Samarbejdet mellem virksomheder og tilsynsmyndigheder. Samarbejde mellem virksomheden og den offentlige forskning. Omfang og kvalitet af offentlig forskning med relevans for miljø- området. Antal og kvalitet af videninstitutioner med fokus på den pågælden- de miljøeffektive teknologi. Innovation og kreativitet blandt iværksættere. Samarbejde med andre virksomheder. Alle 8 rammer vurderes at have stor betydning for virksomhedernes udvikling af miljøteknologier. To områder skiller sig ud som særligt betydningsfulde. Det er den offentlige regulering og muligheden for at afprøve nye teknologier. At den offentlige regulering og mulighederne for at afprøve nye miljøteknologier anses for de vigtigste rammevilkår er måske ikke overraskende, men det understreger, hvorfor  triple  helix  samarbejdet  mellem  virksomheder,  videninstitutioner  og offentlige  myndigheder  kan  være  kritisk  for  udviklingen  af  erhvervsmæssige styrkepositioner inden for miljøteknologi. Desværre må det konstateres, at der kun er begrænset tilfredshed med de eksi- sterende erhvervsmæssige rammer inden for miljøområdet. Det er specielt iøjne- faldende,  at  mulighederne  for  at  afprøve  ny  teknologi,  som  blev  anset  for  et rammevilkår med meget stor betydning, samtidig er det rammevilkår, som virksom- hederne mener, fungerer dårligst. Den  markante  forskel  på  virksomhedernes  angivelse  af  betydning  af  rammevilkår og  vurdering  af,  hvordan  rammerne  fungerer  i  dag  illustrerer,  at  der  er  god grund til en tættere dialog mellem myndigheder og erhverv, hvis det skal lykkes at udvikle nye konkurrencedygtige miljøteknologier. I en sådan dialog er det vigtigt, at grundlaget er klart. Den offentlige regu- lering skal sikre fair og stabile rammer for erhvervsudviklingen, men først og fremmest skal reguleringen forbedre miljøet. Alligevel kan det være betydnings- fuldt  at  vurdere,  hvordan  alternative  reguleringsmuligheder  kan  påvirke  er-
23 hvervsudviklingen,  og  en  sådan  vurdering  er  vanskelig  uden  dialog  mellem  er- hvervsliv og myndigheder. Der er en god tradition i Danmark for dialog mellem myndigheder og erhvervsliv. Det  gælder  også  inden  for  miljøområdet.  Den  konstruktive  dialog  hænger  sammen med,  at  der  er  en  høj  grad  af  tillid  mellem  myndigheder  og  erhverv.  Det  kan ikke udelukkes, at denne tillid og tradition for konstruktiv dialog er en styr- ke,  som  Danmark  kan  udnytte  bedre  i  den  fremtidige  globale  konkurrence  om  at udvikle konkurrencedygtige miljøteknologier.
24 Miljøteknologi og innovation Af    Ulrik  Jørgensen,  docent,  PhD,  Institut  for  Produktion  og Ledelse, DTU Miljøteknologiske forbedringer udgør styrkepositioner og vedrører flere områder af  den  forskningsmæssige  og  industrielle  aktivitet  i  Danmark.  En  indsats  for støtte  til  og  fremme  af  miljøteknologisk  innovation  drejer  sig  om  følgende  3 felter: udbygning af forretningsområder baseret på (eksport af) miljøteknologier, udvikling af renere industrielle processer og produkter, og sikring af en miljømæssigt set forsvarlig anvendelse af teknologi. Mens den første af de her anførte felter nyder stor opmærksomhed i den aktuelle debat om innovation og forretningsskabelse, er der en tendens til at de to an- dre felter bliver undervurderet. Innovation står jo for, at en teknologisk eller for den sags skyld social eller organisatorisk  mulighed  også  bliver  udnyttet  i  praksis.  Altså  bliver  ført  fra idé-stadiet eller fra at være en forskningsmæssig opdagelse til at bliver vide- reudviklet til produkter, processer og services, der også bliver anvendt eller kommercielt udnyttet. Evalueringen  af  den  danske  indsats  for  renere  teknologi1,  og  en  række  nyere fremsyn indenfor energi- og miljøområdet2 har ret  enigt peget  på, at mange  af de  miljømæssige  innovationer  ikke  skyldes  meget  ’store’  og  ’radikale’  gennem- brud, men fremkommer ved kombination af teknologier, hvoraf en del er kendte og så systematisk fremme udnyttelsen af disse teknologier. Her spiller udviklingen af  processer  i  den  industrielle  produktion  og  udviklingen  af  nye  forretnings- koncepter  og  serviceydelser  en  afgørende  rolle,  selvom  de  måske  ikke  er  så ’synlige’ som radikalt nye teknologier og nye produkter. Evalueringerne af ind- satsen  for  renere  teknologi  viste  reduktion  i  forbruget  af  energi  og  vand  på langt mere end 50 %, ligesom forbruget af og udledningen af en række miljøfar- lige stoffer kunne nedbringes med langt mere end 10 gange eller endog helt ud- fases. Pointen er her, at det er vigtigt at se miljø- og energipolitikken som en hel- hed, der både omfatter den mere klassiske regulering og den dynamiske og inno- vationsorienterede indsats. Miljømæssige  forbedringer  og  optimeringer  af  industrielle  fremstillingsproces- ser,  hvor  der  i  Danmark  inden  for  områder  som  industriel  bioteknologi  (bl.a. 1 Bl.a.  Susse  Georg,  Ulrik  Jørgensen  &  Inge  Røpke:  ’Evaluering  af  udviklingsprogrammet  for renere teknologi’, Orientering fra Miljøstyrelsen nr.3, Miljøministeriet 1990 og Michael Skou Andersen & Ulrik Jørgensen: ’Indsatsen for renere teknologi: Resultater, spredningseffekter og fremtidige aktiviteter - En evaluering af støtteordningerne 1987-1992’, Miljøstyrelsen 1995. 2 Bl.a. Ingeniørforeningen i Danmark: ’Teknologisk Fremsyn – Fremtidens Energi’, IDA 2003 og Maj Munch Andersen & Michael Søgaard Jørgensen et al: ’ Green Technology Foresight about Envi- ronmentally  Friendly  Products  and  Materials  -  Challenges  from  Nanotechnology,  Biotechnology and ICT’, København: Miljøstyrelsen, 2005