MILJØstyrelsen        2. februar 2006 Kemikalier/Fje GRUNDNOTAT Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om begrænsning af markedsføring og   anvendelse   af   perfluoroktansulfonater   (PFOS),   ændring   af   Rådets   direktiv 76/769/EØF, 2005/0244 (COD). RESUME Kommissionen har 5. december 2005 fremsat et forslag om regulering af perfluoroktan- sulfonater (PFOS). Der er tale om et generelt forbud med en række undtagelser. Forsla- get vurderes at have en positiv indvirkning på beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Det skønnes ikke, at forslaget vil få økonomiske eller administrative konsekvenser for danske virksomheder eller myndigheder. Forslaget er sendt i national dansk høring med frist for kommentarer den 15. februar 2006. For flere af undtagelserne skønnes der at være alternativer. 1. Status Kommissionen sendte den 05. december 2005 direktivforslaget til Rådet. Forslaget har hjemmel i artikel 95 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalifi- ceret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF. 2. Formål og indhold PFOS er fundet i en lang række dyr, herunder også isbjørne og havpattedyr. Det fremgår af Kommissionens forslag, at PFOS i en OECD-farlighedsvurdering fra 2002 er vurderet til at være persistent i miljøet, bioakkumulerende og giftigt for pattedy- rarter. Desuden har Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici (VKSM) bekræftet i sin udtalelse af 18. marts 2005, at dataene tyder på, at PFOS er meget persistent, meget bioakkumulerende og giftigt. Kommissionen anfører, at forslagets formål er ’’at indføre harmoniserede bestemmel- ser om PFOS for således at beskytte det indre marked, medens der sikres et højt ni- veau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, som fastsat i traktatens arti- kel 95’’. Kommissionen anfører endvidere, at ’’Det foreslåede direktiv vil dække størstedelen af eksponeringsrisiciene gennem et forbud mod anvendelse af PFOS i tæpper, tekstiler,
2 polstring, læder, beklædning, papir og emballage og anvendelse til visse andre formål. Det ser ud til, at disse anvendelser allerede er under udfasning, og forslaget vil for- hindre, at de bliver genindført. PFOS anvendes også i små mængder og i specifikke sammenhænge  til  forkromning,  fotografering,  fotolitografi,  brandslukningsskum  og hydraulisk  væske  til  luftfartsindustrien.  De  mængder,  der  anvendes  inden  for  disse begrænsede  områder,  og  emissionerne  til  miljøet  skal  underkastes  yderligere  vurde- ring, men på nuværende tidspunkt forventes det, at der er tale om meget små mæng- der.  Der  skal  foretages  en  konsekvensanalyse  af  fordele  og  ulemper  ved  at  regulere disse anvendelser.’’ Med  forslaget  indføres  et  generelt  forbud  mod  markedsføring  eller  anvendelse  som rent stof eller som andel af et præparat i en koncentration på 0,1 % eller derover. Des- uden indføres forbud mod markedsføring af PFOS i produkter i en koncentration på 0,1 % eller derover. Der er foreslået en række undtagelser:   - fotoresister eller antireflektive coatings til fotolitografiske processer - industrielle fotografiske coatings til film, papir eller trykplader - midler til forhindring af dugdannelse til brug ved forkromning - hydrauliske væsker til luftfartsindustrien - brandslukningsskum - kontrollerede lukkede systemer, hvor koncentrationen af PFOS, der frigives til miljøet, er på mindre end 1•g pr. kg, og hvor denne frigivelse svarer til mindre end 0,1 masseprocent af det PFOS, der anvendes i systemet. 3. Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet Kommissionen anfører, at eneste mulighed for at opnå de angivne formål er at frem- sætte et forslag om ændring af direktiv 76/769/EØF. Kommissionen anfører i forhold til proportionalitetsprincippet, at direktivets fordele i form af høj beskyttelse af sund- hed og miljø opnås med ganske lave omkostninger, fordi anvendelserne af PFOS er på retur i de pågældende tilfælde, og virksomhederne har allerede udviklet alternativer. Regeringen er enig heri. 4. Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser: Forslaget vil kunne gennemføres i Danmark gen- nem  udstedelsen  af  en  bekendtgørelse  med  hjemmel  i  lov  om  kemiske  stoffer  og produkter, jf. lovbkg. nr. 21 af 16. januar 1996 med senere ændringer. Økonomiske og administrative konsekvenser: Forslaget vurderes kun at medføre begrænsede om ingen ekstraomkostninger for er- hvervslivet, idet det vurderes (som også fremført af Kommissionen), at virksomheder- ne allerede i dag i meget stor udtrækning anvender alternativer til PFOS.
3 Der er kun et meget beskedent forbrug af PFOS i Danmark. I 2001 blev forbruget i Danmark  skønnet  at  være  mellem  8-16  tons  ifølge oplysninger fra Produktregistret, mens det dog skønnedes at ligge mellem 5-50 tons ifølge oplysninger via direkte kon- takt med de berørte brancher. Det vurderes imidlertid, at forbruget er faldet voldsomt inden  for  de  sidste  år,  idet  undersøgelser  af  forbrugerprodukter  til  f.eks.  imprægne- ring,  har  vist,  at  anvendelsen  af  PFOS til dette er stoppet. Også anvendelsen i ma- lingsprodukter og rengøringsmidler er stort set ophørt. Det samlede forbrug skønnes derfor i dag at være ganske beskedent.   Forslaget forventes ikke at få økonomiske eller administrative konsekvenser for amter (regioner) og kommuner. Forslaget forventes ikke at få betydende økonomiske og administrative konsekvenser for staten. De nye regler skal håndhæves af Miljøstyrelsen, der fører kontrol med reg- lerne i de forskellige bekendtgørelser under lov om kemiske stoffer og produkter. Mil- jøstyrelsens  Kemikalieinspektion  prioriterer  hvert  år,  hvilke  af  de  forskellige  be- kendtgørelser og regler, der skal føres kontrol med. Beskyttelsesniveau:  Forslaget  vurderes  at  have  en  positiv  indvirkning  på  beskyttel- sesniveauet i Danmark og i EU. 5. Høring Forslaget er sendt i national dansk høring 11. januar 2006 med frist for kommentarer den 15. februar 2006 til en lang række interessenter. 6. Foreløbig dansk holdning Danmark er positiv overfor en regulering af PFOS.