Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Område Natur CLJ, 2. februar 2006 Evaluering af vejledning om offentligt indkøb af tropisk træ - Sammendrag og hovedkonklusioner Evalueringen består af tre delprojekter: A)   En brugerundersøgelse med økonomiske ko  nsekvensberegninger. B)   En sammenligning med indkøbspolitikkerne for træ i England, Holland, Frankrig og Tyskland samt en analyse af udviklingen på certificeringsområdet mv. C)  En analyse af juridiske og administrative aspekter. Rapporten fra delprojekt A viser, at den nuværende vejledning for tropisk træ kun følges i begrænset omfang. Der peges på, at væsentlige forbedringer vil kunne opnås med en mere operationel vejledning, der i højere grad målrettes forskellige bruger s forskellige behov. Rapporten påpeger fordele og ulemper ved eventuel udvidelse af indkøbspolitikken til al slags træ og af eventuelle mere bindende regler på området. Det offentliges samlede indkøb af træ og træprodukter anslås til 2,6 mia kr. Skøn over   meromkostninger ved at sikre garanti for lovligt og bæredygtigt produceret træ er   behæftet med betydelig  usikkerhed. Rapporten fra delprojekt B viser, at Frankrig, England og Holland har udarbejdet indkøbspolitikker for træ  med samme principielle mål som den danske, nemlig at det indkøbte træ   skal være lovligt og bæredygtigt produceret. De fleste øvrige EU  -lande arbejder ikke aktivt med offentlige indkøbspolitikker  for træ. Analysen viser , at Frankrigs, Englands og Hollands indkøbspolitikker gælder al slags træ og at der i disse lande er indfør   t forskellige grader af forpligtende regler for statslige indkøb. Ingen af de tre lande har forpligtende regler for kommuner. Analysen viser også, at der i praksis er betydelige forskelle mellem de konkrete modeller i Danmark, Holland, Frankrig og England, herunder mht. definitioner af lovlighed og bæredygtighed og mht. de krav der stilles til dokumentation herfor. Eksempelvis inkluderer Danmarks model i modsætning til Englands sociale krav til bæredygtigt træ.   Der påpeges også nogle uklarheder i den danske model samt behov for opdateret vejledning om certificeringsordninger mv. Rapporten fra delprojekt C peger på forskellige juridiske og administrative aspekter ved eventuelle mere bindende regler for offentligt indkøb af træ. Rapporten tager   ikke stilling til hensigtsmæssigheden heraf. Rapporten analyserer tillige grundlaget for:  a) at opretholde den nuværende vejlednings trinvise model med minimumskrav om lovligt produceret træ;   b) at opretholde en ensidig fokus på tropisk træ og c) fortsat at inkludere sociale hensyn ved krav til ”bæredygtigt træ”. Det konkluderes, at   der ikke er anledning til at ændre den trinvise  tilgang med minimumskrav om lovligt træ, at  fortsat ensidig fokus på tropisk træ er problematisk i  forhold til WTO samt at selvom sociale hensyn anses som et vigtigt element i krav til bæredygtigt træ, så er det samtidig et juridisk vanskeligt område, hvor der er behov for nøjere juridiske undersøgelser og mere præcis vejledning om, hvordan det kan indgå. En rådgivende styregruppe, der har fulgt vejledningen, har afgivet en række anbefalinger, der tager afsæt i de tre delrapporter. Gruppen er  under nøjere forudsætninger   enig om, at sigtelinien for indkøbspolitikken bør   være, at alle offentlige institutioner i Danmark, hvor dette er muligt, bør s  ikre sig betryggende sikkerhed for, at det træ  og de træbaserede produkter , de køber, er lovligt og bæredygtigt produceret.  Et mindretal i gruppen anbefaler mere forpligtende centralt fastlagte regler specielt for statens indkøb af træ  , mens et flertal anbefaler, at indkøbspolitikken for træ følger den
generelle ramme for grønne  indkøb i det offentlige, dvs. at den ind til videre fortsætter på et overvejende frivilligt grundlag. Gruppen er enig om, at der bør gennemføres en række tiltag, der væsentligt vil  forbedre den eksisterende vejledning på området. Se mere om evalueringen på www.skovognatur.dk