J.nr. 2001-0121-0691

 

Den 15. december 2005

 

 

 

 

 

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF alm. Del).

 

Spørgsmål R

Hvad vil ministeren gøre for at bekæmpe og indfange undslupne farmmink i naturen?     

     

Svar

Undslupne farmmink findes nu i alle dele af landet og i mange vådområder, hvor fuglelivet reduceres eller næsten forsvinder på grund af minkens tilstedeværelse. I 2002 skærpede Fødevarestyrelsen reglerne for indhegning af - og tilsynet med – minkfarme. Det må således forventes, at antallet af undslupne farmmink mindskes. Dette vil i sig selv ikke nødvendigvis betyde en nedgang i den vilde bestand, fordi der flere steder i naturen er etableret selvreproducerende bestande af mink.

 

Derfor har Skov- og Naturstyrelsen den 7. december 2005 i Vildtforvaltningsrådet fået tilslutning til i nærmere samarbejde med Danmarks Jægerforbund at udarbejde og gennemføre en plan for bekæmpelse af vilde mink.

 

Projektets formål er at vise, hvordan mink mest effektivt kan bekæmpes. Det er afgørende for projektets gennemførelse, at bekæmpelsen blive målrettet og praktisk håndterbar samt at effektive fælder kan anvendes.

 

Skov- og Naturstyrelsen vil som led i projektet:

- starte en informationskampagne om bekæmpelse af vilde mink

- indsamle yderligere viden om dyreetisk forsvarlige metoder til aflivning af indfangne mink

- afprøve forskellige fældetyper, herunder dræbende slagfælder

- opstille metoder for, hvorledes skovdistrikter og lokale jægere med flere mest effektivt kan inddrages i bekæmpelsen og

- iværksætte to storskalaforsøg, der sigter mod at bekæmpe mink pÃ¥ afgrænsede lokaliteter, f.eks. Læsø og Bornholm, sÃ¥ man kan se, hvad der hjælper og hvad der ikke hjælper. Samtidig fortsættes samarbejdet med lokale borgere i særligt udsatte omrÃ¥der om udlÃ¥n af fælder til levende-fangst af mink

 

På grundlag heraf vil Skov- og Naturstyrelsen beslutte iværksættelse af en landsdækkende minkbekæmpelse. Det forventes ikke, at den vil kunne føre til, at undslupne mink udryddes fra Danmark. Men det forventes, at projektet vil vise, at en målrettet bekæmpelse nytter, og vil kunne resultere i en langsigtet, hovedsageligt selvkørende bekæmpelse af minken.

 

Der nedsættes en styregruppe med repræsentation for bl.a. Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Jægerforbund, Dansk Pelsdyravlerforening, Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening.

 

Projektet igangsættes primo 2006 og en landsdækkende indsats mod bekæmpelse af mink forventes iværksat i fuld skala efter 3 år.