Forslag til Lov om ændring af lov om forurenet jord (Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.) § 1 I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret   bl.a. ved lov nr. 1109 af 29. december 1999, lov nr. 1373 af 20. december 2002 og senest ved lov nr. 568 af 24. juni 2005, foretages følgende æn  dringer: 1.  I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: ”Stk. 2.   Jord, der alene er forurenet med stoffer, som nævnt i bilag 1  , på et niveau, der li g- ger mellem jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne, som nævnt i bilag 1, betegnes i denne lov som lettere forurenet jord. Miljøministeren kan fastsætte regler med ændring af stofferne og kriterierne i bilag 1.” Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 2.  § 3 affattes således: ”§ 3.  Regionsrådet f oretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning, event  u- elt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer, jf. §§ 4 og 5. Stk. 2. Forsvarsministeriet foretager dog i samarbejde med regionsrådet kortlægning af for   u- renede arealer på vidensniv eau 1 på Forsvarsministeriets ejendomme. Stk. 3. Arealer, hvor der alene forefindes lettere forurenet jord, jf. § 2, stk. 2, kortlægges i  k- ke. Der kortlægges dog, hvis den lettere forurenede jord i særlige tilfælde kan have skadelig virkning på grundvand el ler for indeklima. Stk. 4. Arealer, der anvendes til offentlig vej, kortlæ  gges ikke på vidensniveau 1. Stk. 5. Når regionsrådet har tilstrækkelig viden om et bestemt areal, der anvendes til bolig, til at påbegynde en vurdering af, om betingelserne for en k ortlægning   på vidensniveau 1 eller 2 er opfyldt, skal en afgørelse træ   ffes inden for 2 år. Stk. 6. Regionsrådet meddeler ejeren af arealet, når der foreli  gger tilstrækkelig viden om arealet, jf. stk. 5.” 3.  I § 7, stk. 3, ændres ”2 år” til: ”1 år” . 4.  Efter § 12 indsættes:

2 ”§ 12 a.  I forbindelse med afgørelse om kortlægning på vidensniveau 2 af en ejendom, der anvendes til bolig, skal regionsrådet ud fra den foreliggende viden n uancere kortlægningen af ejendommen, på baggrund af den risiko, den kortlagte forur ening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse som bolig, som enten: 1) F0: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens akt uelle anvendelse som bolig, 2) F1: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves e ller 3) F2: Forureningen udgør eller kan udgøre    en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig, eller der foreligger ikke viden nok til en nuancering. Stk. 2. Regionsrådet skal revidere nuanceringen,  når der foreligger videregående undersøge   l- ser eller andre nye oplysninger, der gør dette muligt. Stk. 3. Regionsrådet skal underrette ejeren, komm unalbestyrelsen og skatteforvaltningen om nuanceringen samtidig med underretningen om kortlægningen efter § 12   og ved ændring af nuanceringen. Grundlaget for nuanceringen skal oplyses, herunder i hvilket omfang der kan forventes at ske en revision af nuanceringen. Stk. 4. Andre ejendomme end boligejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2 og som overgår til boli ganvendelse samt boligejendomme, som den 1. januar 2007 er kortlagt på v i- densniveau 2, skal efter skriftlig anmodning fra ejeren, nuanceres efter stk. 1. Stk. 5. Oplysning om nuancering efter stk. 1 skal ikke indføres i matrikelregisteret efter § 14, medmindre miljøministeren fastsæ   tter regler herom, § 15, stk. 7.” 5.  I § 15 indsættes som nr. 6 og 7: ”6)    tidsfrister og procedurer for og indholdet af og kriterier for nuancering af en kortlagt ejendom, der anvendes til bolig efter § 12 a, og 7)   at oplysning om nuancering efter § 12 a skal indføres i matrikelregist eret.” 6.  I § 17, stk. 1, indsættes som   2. pkt.:   ”Regionsrådet kan i særlige tilfælde udføre undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltni n- ger på arealer  med lettere forurenet jord, der anvendes til børnei nstitutioner.” 7.  § 50 affattes således: ”§ 50.  Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor den er opgravet, og enhver, der anvender sådan jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i ø  vrigt. Stk. 2. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, samt fra en ejendom, som er omfattet af anmeldepligten efter § 50 a, skal af vedkommende anmeldes til kommunalbesty- relsen. Der skal ligeledes ske anmeldelse til kommunalbestyrelsen ved fraførsel af jord fra et godkendt modtageanlæg for jord. Miljø   ministeren kan fastsætte regler om, at anmeldelse i særlige tilfælde kan ske efter opg ravning og flytning af jorden og om betingelserne herfor,

3 herunder at anmeldelse kan ske samtidig med aflevering af jorden til godkendt modtageanlæg for jord Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldeordni   ngen efter stk. 2 herunder om 1)   opgavefordelingen mellem myndighederne, 2)   krav til anmelderen eller modtageren af jorden om prøvetagning og analyse af den af a n- meldelsen omfattede jord, 3)   at der i bestemte typer af arealer, eller i områder, som fastlægges af kommunalbestyrelsen, ikke skal udtages analyse af jo r den, 4)   at der ved flytning af mange små jordmængder fra samme ensartet forurenede areal, kan ske anmeldelse på en gang for en given periode, 5)   at små jordmængder under en fastsat    mængde   i nærmere d  efinerede områder ,er undtaget fra kravet om anmeldelse i stk. 2, 6)   at der skal være mulighed for at anmelde  , samtidig med at jorden flyttes, 7)   at 4 ugers fristen efter stk. 4 og stk. 5 under nærmere betingelser begrænses eller o phæves 8)   en følgeseddelordning og om dokumentation for jordens håndtering, herunder   dokumenta- tion for, at genanvendelse er sket i overensstemmelse med gældende regler  , 9)   særlige regler for   anmeldelse af jord fra arealer, der anvendes til offentlig eller privat vej og 10) at kommunalbestyrelsen skal fastsætte regulativer om anme  ldeordningen. Stk. 4. Opgravning og håndtering af jord, der udføres i overen  sstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 3 og § 51, må iværksættes 4 uger efter anmeldelsen, jf. dog stk. 5. Stk. 5. Hvis opgravning og håndterin g ikke kan ske efter de i stk. 4 nævnte regle  r, eller hvis kommunalbestyrelsen, hvor jorden ønskes anvendt, ønsker at modsætte sig jordens genanve n- delse eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver kommunalbestyrelsen anmelderen meddele lse herom inden 4 uger efter anmeldelsen. Stk. 6. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk.  5 og afgørelser efter reglerne udstedt i medfør af stk. 2, 3 og 4 kan ikke påklages til anden administrativ myndi  ghed.” 8.    Efter § 50 indsættes: ”§ 50 a.  Byzone i medfør af planlovens § 34 klassificeres som område, der kan være lettere forurenet, og er omfattet af anmeldepligt for flytning af jord efter § 50, stk. 2, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større sammenhængende område i n- den for byzone, ikke er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ und- tage delområdet fra anmeldepli gten for flytning af jord. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større sammenhængende område uden for byzone er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ inddrage om- rådet som omfattet af anmeld epligten for flytning af jord. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen inddrager offentligheden forud for den endelige fastlæggelse af større sammenhængende områder i regulative rne.

4 Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre de t endelige regulativ, med nærmere oply  s- ning om baggrunden for regulativerne, og om hvilke forholdsregler de af regulativerne omfat- tede borgere bør tage. Et regulativ har virkning, når det er endeligt offentliggjort. Offentligg  ø- relsen skal ske ved annoncering i en lokalt tilgængelig avis og ved fremlægning af regulativet på den kommunale hjemmes ide.   Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelse, offentliggørelse, omfang og indhold i regulativer, herunder at visse typer af områder ska l være omfattet, samt principper for afgrænsningen af stø   rre, sammenhængende områder, jf. stk. 2 og 3.” 9. I § 57, stk.1, 1. pkt. ændres ”og § 68, stk.1, 2 og 4” til ”, § 68, stk.1, 2 og 4, § 73 a og § 73 b”. 10. § 68, stk. 4, affattes således: ”Stk. 4.   I tilfælde, hvor et areal er forurenet, kan kommunalbestyrelsen gennemføre unders   ø- gelser og afvæ  rgeforanstaltninger.” 11. I § 70 indsættes som stk. 3: ”Stk. 3.   Regionsrådet underretter kommunalbestyrelsen  og ejeren, hvis regionsrådet  i for- bindelse med en forureningssag får  viden om, at der på et areal, der ikke kortlægges, er    lettere forurenet jord, jf. § 2, stk. 2.” 12. § 71, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2.   Arbejdet kan genoptages 4 uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet fo rinden har meddelt at det agter at træffe afgørelse om, at det p   å gældende areal skal kortlægges, eller meddelt , at grundlaget for arealets kortlægning er ændret. Regionsrådet underretter samtidig kommunalbestyrelsen og den stedlige arbejdstilsynsmyndighed herom. For arealer, der agtes kortlagt eller er kortlagt, kan arbejdet genoptages under overholdelse af reglerne i § 8.” 13. Efter § 72 indsættes før overskriften ”Krav på udgiftsdækning og e rstatning m.v.”: ”§ 72 a.  Kommunalbestyrelsen skal i samarbejde med regionsrådet  give generel rådgivning om sundhedsmæssige konsekvenser vedrørende arealer med    lettere forurenet jord. Stk. 2. Ejere af ejendomme skal underrette deres leje re om rådgivning, jf. stk. 1.     § 72 b. Hvis anvendelsen af et areal ændres til bolig, børneinstitution eller offentlig leg   e- plads, skal ejeren eller brugeren sikre, at de øverste 50 cm jord er uforurenet , eller at der er etableret en varig fast belægning. Det samme gælder ved bygge - og anlægsar  bejder på et ar e- al, der anvendes til et af de nævnte formål, dog ikke    sædvanlige   bygge- og anlægsarbejder, som ejeren eller brugeren af et parcelhus udfører eller lader udføre på sin ejendom. Det ufor   u- renede lag eller belægningen skal være til st ede, inden arealet tages i brug til de nævnte fo  r- mål.

5 Stk. 2. Det uforurenede lag eller belægningen  ,jf.   stk. 1, skal opretholdes, så længe arealet anvendes til de nævnte formål. Forpligtelsen påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af arealet. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om etablering og opretholdelse samt om dok   u- mentation af foranstaltninger efter stk. 1 og stk. 2. § 72 c. Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning fra en ejer, der selv har foretaget en forureningsundersøgelse eller  en oprydningen af et areal med lettere forurenet jord, afgive en erklæring om arealets forureningstilstand   i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionsrådet. Erklæringen kan gives    i det omfang den fremsendte dokumentation giver mulig- hed herfor.” 14. I § 88, stk. 1, indsættes   efter nr. 10 som nyt nummer: ”11) overtræder    § 72 a, stk. 2 eller § 72 b, stk. 1 eller 2.”   Nr. 11 - 13 bliver herefter nr. 12 - 14 15. Der indsættes et bilag 1, der affattes som bilag1 til denne lov. § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. § 50 a, stk. 1, som affattet ved denne lov § 1, nr. 7, får først virkning den 1. januar 2008. Kommunalbestyrelsen kan dog gennem regulativ efter § 50 a lade bestemmelsen få virkning før 1. januar 2008. Dette gæ   lder for de områder , som kommunalbestyrelsen udpeger gennem regulativet, såvel inden for eller udenfor byzone , idet regulativer indenfor byzone op- hører den 1. januar 2008. Stk. 3. Kortlægningen af arealer, der efter regionsrådets vurdering kan være omfatte t af be- stemmelserne i § 3, stk. 3, som affattet ved denne lov § 1, nr. 2 , skal tages op til ny behan d- ling med henblik på en afgørelse om,   hvorvidt der skal ske ophævelse af kortlægningen. R e- gionsrådets vurdering og afgørelse skal meddeles ejeren   senest den 1. juli 2008. Sammen med meddelelse om ophævelse af kortlægningen underrettes ejeren om, at ejendommen kan være omfattet af bestemmelserne om anmeldepligt for flytning af jord, jf. § 50 a, som affattet ved denne lov § 1, nr. 7. Stk. 4. § 1, nr. 3, finder først anvendelse på anmo  dninger fra ejere, der modtages efter den 1. januar 2008. For anmodninger, der er modtaget før  den 1. januar 2008 gælder   en frist på 1 år fra den 1. januar 2008. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 1 kan ved kongelig resolution sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de særlige grønlandske fo rhold.

6

7 BILAG 1 ”Bilag 1 Jordkvalitets - og afskæringskriterier for jord for  urenet med tungmetaller og PAH- forbindelser, jf. § 2, stk. 2. Jordkvalitetskriterium Afskæring  skriterium Arsen 20 mg/kg 20 mg/kg Bly 40 mg/kg 400 mg/kg Cadmium 0,5 mg/kg 5 mg/kg Chrom 500 mg/kg 1000 mg/kg Kobber 500 mg/kg 1000 mg/kg Kviksølv 1 mg/kg 3 mg/kg Nikkel 30 mg/kg 30 mg/kg Zink 500 mg/kg 1000 mg/kg PAH-total* 4mg/kg 40 mg/kg Benz(a)pyren 0,3 mg/kg 3 mg/kg Benz(a,h)anthrazen 0,3 mg/kg 3 mg/kg *Tjærestoffer. PAH  -total måles som sum af de 7 PAH -forbindelser (fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, di-benz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3- cd)pyren).”

8 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Med lovforslaget ændres kortlægningskriterierne for forurenet jord, således at den lettere fo r- urenede jord ikke længere skal kortlægges. Samtidig mindskes de ulemper, kortlægningen medfører for bo rgerne, og den forebyggende indsats bevares i de lettere forurenede områder 1.    Baggrunden for lovforslaget 1.1. Generelt om jordforureningsloven Med lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord er der lagt en ramme for det offentliges ind- sats i forhold til jordforurening. Amtsrådene har til opgave at prioritere, således at pengene hovedsagelig bruges i de områder, hvor der er knyttet særlige drikkevandsinteresser til grun   d- vandet, samt på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig leg  eplads. Lovens regulering af forebyggende indsats sikrer imod yderligere forurening af miljøet i fo r- bindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord, bl.a. gennem en ansøgningspligt ved æ   n- dring til boliganvendelse og en anmeldepligt ved flytning af forurenet jord. Sigtet med loven er derudover først og fremmest i det fremadrettede perspektiv at fastholde forureneren som den, der skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening. Herudover er der – når visse betingelser er opfyldt     –   en værditabsordning for boligejere, der er kommet økonomisk i klemme, fordi det først efter købet viser sig, at ejendommen er for   u- renet. Gennem teknologiprogrammet for jord- og grundvandsforurening, jf. lovens § 17, stk. 3, sik- res udviklingen af teknologier over for jord- og grundvandsforurening og af metoder til vurde- ring af risikofaktorer Jordforureningsloven bygger på et kortlægningssystem, som har til formål at tydeliggøre, hvilke arealer der er eller kan være forurenede. Herved markeres, hvor der ska  l være en for  e- byggende indsats. Det undgås blandt andet, at forurenet jord spredes til andre ejendomme. Det undgås desuden, at nye købere kommer økonomisk i klemme, og der skabes et grundlag for at sikre, at den offentlige indsats i forhold til jordforurening sker der, hvor der opnås mest miljø for pengene. Det er amtsrå dets opgave at kortlægge de forurenede arealer.

9 Som en del af kommunalreformen er det besluttet, at de opgaver, som hidtil har været varet  a- get af amterne, pr. 1. januar 2007 overtages af de nye regioner. Kommunerne vil dog frem- over skulle behandle ansøgninger om tilladelser til ændringer af arealanvendelsen af kor   tlagte arealer og til bygge- og anlægsarbejder, jf. jordforureningslovens § 8, efter høring af regi   o- nerne, hvor denne opgave tidligere alene lå hos amterne. 1.2 . Kortlægning af forurenede arealer og kriterier Kortlægningen af forurenede arealer efter jordforureningsloven sker i to trin, de såkaldte v   i- densniveauer. Kortlægningen på vidensniveau 1 bygger på oplysninger om tidligere o g even- tuelle nuværende aktiviteter og virksomheder, som kan have medført jordforurening på are a- lerne. Kortlægningen på vidensniveau 2 bygger som hovedregel på tekniske analyser af jo r- den. Mens arealer uden for lovens indsatsområder, jf. § 6, stk. 1, kan fo rblive på vidensniveau 1, skal arealer inden for indsatsområderne bringes frem til vidensniveau 2. Alle arealer med bolig og børneinstitution er som udgangspunkt indsatsomr å der. Ved kortlægningen på vidensniveau 2 anvender amte   rne de kvalitetskriterier, som er udstedt i vejledninger fra Miljøstyrelsen, og som er offentliggjort på Miljøst   yrelsens hjemmeside, www.mst.dk.Kvalitetskriterierne har form af grænseværdier for en lang række af de almind e- lige forureningsstoffer. Der er både jordkvalitetskriterier, grundvandskvalitetskriterier og luf t- kvalitetskriterier. Når alle 3 typer af kvalitetskriterier er overholdt på et areal, er forebyggende indsats unødvendig. Kvalitetskriterierne betegnes derfor som ”forebyggende kr  iterier”.   Et forureningsniveau i jorden, som er lavere end jordkvalitetskriterierne, sikrer imod risiko ved direkte kontakt med jord, evt. i form af støv. Det sikrer imidlertid ikke mod udvaskning til grundvandet eller afdampning til indeklima. Det er nødvendi gt at kontrollere, at grund- vandskvalitetskriterierne og luftkvalitetskriterierne også overholdes. Når stofferne er lav  - mobile, vil overholdelse af jordkvalitetskriterierne dog i langt de fleste tilfælde sikre, at der ikke sker uacceptabel nedsivning eller afdampning. For de lav-mobile stoffer har Miljøstyrelsen fastsat de såkaldte afskæringskriterier, som for de fleste lav-mobile stoffer er 10 gange højere end jordkvalitetskrit erierne. Afskæ  ringskriterierne angiver for arealer med bolig og børneinstitution  det niveau af jordforurening, over hvilket der bør ske en total afskæring af al kontakt med jorden, f.eks. oprensning eller afgravning. Ved lav-mobile stoffer forstås i denne s ammenhæng  : Arsen, Bly, Cadmium, Chrom, Kobber, Kviksølv, Nikkel, Zink, PAH, ben z(a)pyren samt dibenz (a,h)antracen. Når forureningsniveauet er lavere end afskæringskrit   erierne, vil der stadig være en rimelig sikkerhed for, at der ikke sker uacceptabel nedsivning eller afdampning. Der kan dog være undtagelser, f.eks. kan der være ri  siko for afdampning af kviksølv til indeklimaet eller u d- vaskning af tungmetaller til grundvandet som følge af specielle  jordbundsforhold eller lignen- de. Når afsk æ  ringskriterierne er overskredet, vil der være behov for en offentlig indsats i form af f.eks. oprydning. Afskæringskriterierne ka  ldes derfor også ”indsatskriterier for oprydning”.

10 Det kræver ikke lovændring at ændre kvalitetskriterierne og afskæringskriterierne  . Miljømin i- steren kan, jf. lov om miljøbeskyttelse § 14, stk. 1, til vejledning for mynd ighederne angive kvalitetskrav til luft, vand og jord. Opgaven at udarbejde vejledninger inden for miljøbesky t- telseslovens område, jf. lovens § 14, stk. 1, er delegeret til Miljøstyrelsen 1.3. Hovedlinjerne i lovforberedelsen Efter de første knap 4 år med   jordforureningsloven afgav miljøministeren i december 2003 en redegørelse om jordforureningsloven til Folketingets Miljø  - og Planlægningsudvalg. Redegørelsen anbefalede en række initiativer, blandt andet et lovforberedende arbejde i 2 ad hoc-arbejdsgrupper. En gruppe, der skulle vurdere kriterierne for kortlægning af forurenet jord (kriteriegruppen), og en gruppe, der skulle udarbejde forenklede modeller for kortlæ  g- ning af diffus forurening og jordflytning (jordforureningsgruppen), herunder også begrænse den tid, amterne bruger på kortlægning af den enkelte b   oliggrund. Kriteriegruppen, som var sammensat af repræsentanter fra Miljøstyrelsen (formand), Sun   d- hedsstyrelsen, Embedslægerne, Arbejdstilsynet, Fødevarestyre   lsen, Amtsrådsforeningen, KL og København s og Frederiksberg Kommuner, afgav rapport i december 2004. Rapportens væ- sentligste anbefalinger var: Det generelle høje beskyttelsesniveau skal bibeho ldes, og der skal tages særligt hensyn til børn ved fastlæggelsen af forebyggende kriterier for jord, va   nd og luft. Principperne for kortlægning skal ændres: Hvor kortlægningen efter jordforureningsloven i dag for alle stoffer finder sted ved det forebyggende kvalitetskriterium, skal kortlægningen af lav  -mobile stoffer (f.eks. bly og PAH) fremover ske ved indsatskriteriet for oprydning. Den diffuse forurening skal ikke kortlægges i matrikelregisteret, men i stedet områd   e- klassificeres. Den forebyggende indsats bl.a. ved jordflytninger skal lige som i dag tage udgangspunkt i de forebyggende kriterier. Derved undgår man at skabe fremtidige jordforureningspr o- blemer. Om den forebyggende indsats skriver kriteriegruppen, at det skal sikres, at jord, der indehol- der lav-mobile stoffer i koncentrationer mellem de forebyggende kriterier og indsatsniveauet for oprydning, fortsat skal anmeldes ved jordflytning, og at myndighederne i forbindelse med nybyggeri skal kunne stille krav om, at jord til boliganvendelse o.l. overholder de forebyg- gende kriterier. Der skal ligeledes kunne stilles særlige krav til børneinstitutio   ner. Med hen- blik på at give borgerne mulighed for at reducere den lille sundhedseffekt, der er ved den di f- fuse jordforurening i byerne og i områder, hvor forureningen i jorden ligger under indsatskr i- teriet, orienteres borgerne om betydningen af forureningen, idet der sammenlignes med andre risikofaktorer og oplyses om, hvorledes kontakten til jorden kan nedbringes.

11 I foråret 2005 var kriteriegruppens opfølgning i polit  iske forhandlinger, og den 16. juni 2005 blev der indgået en skriftlig aftale mellem alle  de politiske partier om opfølgningen. Aftalen indebar, at ministeren fik tilslutning til at nedsætte en jordforureningsgruppe, som sku  lle komme med anbefalinger til, hvordan man i praksis kunne udmønte kriteriegruppens anbef a- linger. Miljøministeren afta lte desuden med de politiske partier, at jordforureningsgruppen herudover skulle overveje spørgsmål vedr  ø nuancering af kortlægningen inden for det eksisterende kor  tlægningssystem begrænsning af tid fra start til afslutning af kortlægningsa rbejdet af en ejendom og restforureninger med f.eks. olie, der ikke udgør et miljø  - og sundhedsmæssigt problem. Jordforureningsgruppen blev nedsat af miljøministeren i juni 2005 med repræsentanter for Miljøstyrelsen(formandsskab), Justitsministeriet, Finansminister iet, Skatteministeriet, Amts- rådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Jordforurening  s- gruppen afsluttede sit arbejde med en rapport med bl.a. et udkast til lovforslag til miljømin i- steren den 2. december 2005. Nærværende lovforslag b ygger på jordforurening sgruppens forslag. I tilknytning til kriteriegruppens forslag stillede Miljøstyrelsen, støttet af Sundhedsstyrelsen og embedslægerne, forslag om at hæve jordkvalitetskriteriet for tjærestoffer (PAH) med en faktor 3. EU's fødevarekomité har den 3. november 2005 anbefalet den metode, som var grundlag for Miljøstyrelsens forslag. Miljøminist  eren har den 20. december 2005 besluttet, at tjærekriteriet hæves med en faktor 3 , og bedt Miljøstyrelsen om at orientere  amtskommuner- ne. 2. Lovforslagets formål og indhold Sigtet med lovforslaget er enklere og klarere regler for indsatsen mod jordforurening. Indsat- sen skal i højere grad målrettes og prioriteres, så den tager udgang   spunkt i den konkrete risiko for sundhed og miljø. Det generelle høje   beskyttelsesniveau skal bibeholdes, og der skal tages særligt hensyn til børn ved fastlæggelsen af forebyggende kriterier for jord, luft og vand. De s- uden skal de ulemper, som jordforureningslovens kortlægningssystem medfører for bo   rgerne, afhjæ  lpes. Hovedindholdet i forslaget er, at kortlægningskriteriet for forurenet jord hæves, så den lettere forurenede jord ikke længere skal kortlægges. Arealer med lettere forurenet jord kortlægges dog, hvis den lettere forurening i særlige tilfælde kan medføre risiko for forurening af grund- vandet eller for indeklima. Lettere forurenet jord er defineret som jord, der alene er forurenet med stoffer, som nævnt i lovens bilag 1, på et niveau, der ligger mellem jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterie   r-

12 ne, som nævnt i   bilag 1. Det giver kun mening at tale om lettere forurenet jord, når jorden er forurenet med de stoffer, der er fastsat afskæringskriterier for, jf. bilag 1. Hvis jorden er for  u- renet med andre stoffer, skal det som hidtil vurderes, om der er grundlag for at kortlægge ar  e- alet, ud fra en vurdering af såvel indholdet i jorden som risikoen for nedsivning til grundva n- det og afdampning. De diffust forurenede områder vil typisk være lettere forurenede. Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids s   predning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som typisk stammer fra flere forureningskilder. De diffust forurenede områder er t ypisk ældre boligområder samt områder, der er påvirket af mange års trafik og industriel aktivitet. Bly og tjær  estoffer er de mest udbredte forureningsstoffer i disse områder, men også andre lav  - mobile stoffer kan forekomme. Disse områder skal ikke længere kortlægges og indlægges i matrikelregister, men områdeklassificeres. Områder med let forurenet fyldjord kan også    ind- drages i områdeklassificeringen. Dermed tilvejebringes et grundlag for en forenkling af bestemmelserne i forhold til de nuvæ- rende regler, hvor hver enkelt ejendom med diffus jordforurening skal gennemgå en kortlæ   g- ningsproces og registreres i matrikelregisteret. Ca. 90.000 ejendomme kan på denne m å de undgå kortlægning. Dette kan ske uden en svækkelse af det sundhedsmæssige beskyttelsesn i- veau. Desuden foretages opstramninger af tidsgrænser m.m. for kortlægning for at afhjælpe de ulemper, kortlæ  gning kan medføre for borgeren, og der indføres særlige krav ved nyetablering af bolig, børneinstitution og o ffentlig legeplads. Det foreslås, at forslaget træder i kraft den 1. januar 2007, samtidig med ikrafttrædelsen af kommunalreformen. 2.1. De vigtigste elementer i lovforslaget Områdeklassificering Med forslaget udmøntes kriteriegruppens forslag om områdeklassificering af arealer, hvor der skal ske en forebyggende indsats. Områdeklassificeringen er et re dskab til at indkredse de arealer, der med høj sandsy nlighed er diffust forurenede. Områdeklassificeringen betyder, at myndighederne får mulighed at målrette generel rådgi    v- ning om den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord. Den eneste direkte retsvirkning for borgerne, som følger af områdeklassificeringen, er anme  l- depligten ved flytning af jord. Formålet med anmeldepligten er at si kre, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer.

13 Amterne har i dag, med accept fra det i medfør af l ovens § 24 nedsatte Depotråd, valgt at nedprioritere kortlægningen af de diffust forurenede arealer, indtil man er færdig med kor t- lægningen af de mere forurenede punktkilder. Områdeklassificeringen kan gennemføres hu r- tigt efter lovforslagets vedtagelse. Dermed kan den generelle rådgivning hurtigere målrettes til dem, den er relevant for. Desuden vil reguleringen af jordflytninger fra lettere forurenede om- råder og fra de mange endnu ikke kortlagte arealer, der ligger inden for disse områder, få hu   r- tigere virkning, så man und går spredning af forurenet jord til uforurenede are aler. Som udgangspunkt er hele byzonen områdeklassificeret. Når man har valgt, at der som u  d- gangspunkt skal være anmeldepligt i hele byzonen, skyldes det, at man med en forholdsvis li  l- le indsats og med få  ulemper for borgerne kan opnå en miljømæssig gevinst og være på den sikre side i forebyggelsen af, at jordforureningen spredes. Spredning af forurenet jord til ufo- rurenede områder kan have langsigtede konsekve nser for miljøet. Desuden er byzonemodellen valgt, fordi byzonen er sammenhængende arealer, og det forve  ntes, at eventuelle værditabsproblemer vil være begrænset til rando mråderne, byzonegrænsen er et objektivt og let forståeligt kr   iterium, og det som udgangspunkt kræver meget få re   ssourcer at identificere arealet. Kommunalbestyrelsen skal gennem et regulativ undtage større, sammenhængende områder inden for byzone fra anmeldepligten, hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at området i k- ke er forurenet. Med større sammenhængende områder i byzonen tæn kes der typisk på kvart e- rer i en by eller lignende arealer med mange enkeltejendomme, der f.eks. er afgrænset af et vejnet eller andre fysiske forhold. Desuden skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ inddrage større sammenhængende områder uden for b yzone som omfattet af anmeldepligten, hvis kommunalbestyrelsen har vi- den om, at områderne er lettere forurenede. Disse områder kan   typisk ligge i nærheden af sæ r- lig forurenende virksomheder, trafikerede vejstrækninger, eller være relateret til områder med jordfyld eller lignende. Det forventes, at det område , hvor der er anmeldepligt, kan reduceres væsentligt   gennem de kommunale regulativer, da der er store områder inden for byzonen, især nyere udstykninger, som er uforurenede, eller hvor forureningsniveauet ligger lavere end jordkvalitetskriterierne. Det samlede byzoneareal i Danmark er ca. 2.500 km². Ifølge et skøn fra Amternes Vidence  n- ter for Jordforurening var der 700 km² byzone, som var udbygget, eller stort set udbygget i 1940. Der er målinger, som ty der på, at arealer fra før 1940 er et godt skøn for de diffust for   u- renede arealer.

14 Hvis hele byzonen områdeklassificeres på én gang, vil kommunerne på én gang få en mær   k- bar forøgelse af sagsantallet, idet antallet af anmeldepligtige jordflytninger vil st ige fra de nu- værende ca. 12.000 årlige anmeldelser til ca. 30.000 årlige anmeldelser. Ikrafttrædelse af a n- meldepligten i byzoneområderne er derfor udskudt til 1. januar 2008, dvs. et år efter ikrafttr  æ- delsen af lovforslaget. Det er forudsat, at kommunerne i løbet af 2007 udfærdiger regulativer, jf. den foreslåede nye § 50 a, stk. 2, som reducerer det areal, hvor der er anmeldepligt, således at regulativerne kan få virkning senest den 1. januar 2008.   Det forventes, at kommunerne vil være motiverede til at   vedtage regulativer, som reducerer det areal, hvor der er anmeldepligt, idet dette vil spare dem for et stort antal konkrete sager, uden at det får betydning for miljøet. Den foreslåede ændring af lovens § 50 tilvejebringer mulighederne for, at anmeldepligten kan forenkles i regulativerne. Desuden kombineres regu- lativerne med affaldsregulativerne i det omfang, jorden, som flyttes, falder ind under affalds- definitionen. De nye regulativer, som kan betegnes ”jordstyringsr egulativer”, kan således sidestilles   med, at der i affaldsregulativer foreskrives særlige bortskaffelsesordninger i delområder af en ko   m- mune. Størstedelen af den jord, der flyttes, kan kategoriseres som affald, og de foresl å ede jordstyringsregulativer skaber bl.a. et grundlag for, at jord kan anvises som affald. Kommunerne er desuden byggemyndigheder, og jordflytning vil ofte foregå i forbindelse med byggesager, således at der er mulighed for, at kommunen kan koordinere jordforureningso m- rådet med by ggesagsområdet. Det er forudsat, at kommunerne kun skal anvende eksisterende data ved udpegningen af om- råderne. Der skal ikke udtage nye jordprøver for at gennemføre områd eklassificeringen. Dog kan allerede eksisterende jordprøver anvendes som retningsgivende. Områdeklassif  iceringen er således ikk e en helt præcis afgrænsning af diffust forurenede områder, men en udpegning af områder, som ud fra generel viden kan forventes at være diffust forurenede. Af hensyn til grundejere, som gerne vil have sikker viden om forureningsforholdene på netop deresgrund, er der i den foreslåede nye § 72 c indført en generel bestemmelse om, at k ommu- nalbestyrelsen efter anmodning fra en ejer, der selv har foretaget en forureningsundersøgelse eller en oprydningen af et areal med lettere forurenet jord, skal afgive en erklæring om are  a- lets forureningstilstand i overensstemmelse med en indhentet udtalelse fra regionsrådet.  Er- klæringen kan gives i det omfang den fremsendte dokumentation giver m  ulighed herfor. Anmeldepligten Anmeldepligten fremgår af jordforureningslovens  § 50, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, anmeldes til kommunalbestyrelsen. Anmeldepligten er endvidere reguleret i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmelde l-

15 se af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal, som er udstedt med hjemmel i lovens § 50, stk. 2 og 3. Efter de nuværende regler kræver hver jordflytning, som er omfattet af anmeldepligten, kon- kret sagsbehandling. Udgangspunktet for lovforslaget er, at der fortsat skal være anmeldepligt for flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom og et areal, som anvendes til offentlig vej. Desuden skal de være anmeldepligt i de klassificerede områder. På langt sigt ville der alligevel med den nuv  æ  rende lovgivning blive anmeldepligt i disse områder, idet de med tiden skulle kortlægges. Derudover indføres i § 5 0 forskellige forenklingsmuligheder vedrørende anmeldepligten. Blandt andet skal kommunalbestyrelsen fastsætte regulativer om anmeldepligten, når milj   ø- ministeren har udstedt regler herom. Mulighed for krav til nybyggeri og ombygning til bolig m.v. Med forslaget om en ny § 72 b sikres det, at nyetablerede boliger, daginstitutioner og offentli- ge legepladser kan anvendes, uden at beboerne behøver at følge råd om forsigtighed ved ko   n- takt med jorden. Dette kan opfyldes med en minimal indsats, idet der er tale om marginale udgifter til pålægning af uforurenet jord eller etablering af fast belægning i forbindelse med nybyggeri eller ombygning af f.eks. erhvervsbygninger til følsomme formål, hvor der som r  e- gel afsluttes med et lag ren muldjord. Bestemmelsen er indsat som en generel regel og indebærer således ikke, at der i bestemte o   m- råder skal indhentes særlig ti   lladelse til de nævnte arbejder. I relation til nybyggeri vil bestemmelsen typisk få virkning i randen af eksisterende byomr å- der eller på f.eks. havne arealer, hvor der sker en ændring til boligformål. Der bygges ca. 17.000 boliger pr. år. Bestemmelsen gælder også ved bygge   - og anlægsarbejder på arealer, der anvendes til de p   å- gældende formål, dog ikke sædvanlige bygge - og anlægsarbejder, som en parcelh  usejer eller – bruger udfører eller lader udføre på sin ejendom. Byggemyndigheden skal i forbindelse med en byggesag påse, at krav efter anden lovgivning er overholdt. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil skrive bestemmelsen ind i sin vejledning til de lokale byggemyndigheder ved førstkommende revision af sin vejledning til byggemyndigh e- derne. Mulighed for særlige krav til børneinstitutioner Med henblik på at sikre, at kommunen har den fornø  dne hjemmel til at foretage undersøgelser og afværgeforanstaltninger, f  oreslås en ændring af § 68, stk. 4, sål edes at en kommunalbesty- relse kan gennemføre foranstaltninger på alle forurenede arealer. Uden ændringen ville b e-

16 stemmelsen være begrænset til kortlagte arealer, hvorfor kommunalbestyrelsen ikke i fremt i- den ville have hjemmel til gennemførelse af undersøgelser og afværgeforanstaltninger på de lettere forurenede grunde. Kommunalbestyrelsen har i forlængelse af dette mulighed for at gennemføre undersøgelser og afværgefora nstaltninger på eksisterende børneinstitutioner. Med henblik på at give regionen en tilsvarende muli ghed for så vidt angår børneinstitutioner foreslås en tilføjelse i § 17, stk. 1, således at regionen kan udføre undersøgelser og oprydni n- ger på lettere forurenede børneinst  itutioner. Rådgivning af borger ne om betydningen af forureningen Det foreslås, jf. kriteriegruppens anbefalinger, at der skal ske en generel rådgivning af borge  r- ne om betydningen af den lettere forurening. Generel rådgivning om forureningens sundhedsmæssige betydning, og hvad den enkelte kan gøre for at nedsætte risi- koen, skal målrettes i forhold til beboere i de lettere forurenede områder og på lettere forurenede enkeltejendomme uden for områderne, f.eks. gennem informa- tionskampagner. Der skal især lægges vægt på at informere børneinstitutioner. Opgaven foreslås lagt hos kommunalbestyrelsen i samarbejde med regionsrådet.   For at sikre borgerne en indgang, er det valgt at det er kommune r ne, der har kontakten til borgerne. Det forudsættes, at Miljøstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyre   lsen udarbejder generelt materiale, som kan anvendes i forbindelse med varetagelsen af informationen. Ændring af tidsgrænser for kortlægning m.v. Forslaget lægger op til opstramninger af reglerne for kortlægning med henblik på at afhjælpe de ulemper, som kortlægningen kan medføre for borgerne, ved hurtigere at afklare forur   e- ningsforholdene og gøre baggrunden for en kortlægning mere forståelig. Dette forventes at kunne medvirke til at reducere problemer med låntagning og værditab på forurenede eje n- domme. Dette sker for det første ved fastlæggelse af en frist på 2 år for, hvor lang tid der må gå, fra at regionsrådet har et tilstrækkeligt grundlag til at starte en vurdering af kortlægning, og til b e- slutning herom tages. For det andet ved at afkorte perioden, fra en boligejer har anmodet om at få afgjort om en ejendom, der er kortlagt på vidensniveau 1, til regionsrådet skal have taget stilling til, om ejendommen skal kortlægges på vidensniveau 2 eller udgå af kor tlægningen, til 1 år fra de nuværende 2 år. Endelig foreslås det, at regionsrådet inddeler for  ureningen på alle boligejendomme i en forureningskategori(nuancering) afhængig af risikoen ved forureningen i forhold til anvendelsen af arealet.   3. Lovforslagets økonomiske og administrative kons ekvenser for det offentlige.. Det vurderes, at ændringsforslaget på langt sigt vil b   etyde en besparelse for den offentlige indsats til kortlægning på ca. 0,9 mia. kr.

17 Besparelserne i kortlægningsudgifter hidrører primært fra at mange lettere forurenede eje n- domme,herunder mange boliger i diffust forurenede byområder, ikke vil blive kortlagt. Ifølge lovforslaget skal ca. 95.000 diffust forurenede ejendomme alligevel ikke kortlægges, men i stedet områdeklassificeres med henblik på den forebyggende indsats. Derudover   skønnes det, at 5.000 ejendomme med punktkilder alligevel ikke skal kortlægges, heraf er 1.000 allerede kortlagt og vil skulle tages ud af kortlægningen. Besparelsen vedrører udgifter, der først sku l- le være afholdt om en længere årrække, idet kortlægningen af de diffust forurenede arealer bevidst har været nedprioriteret, frem til kortlægningen af de mere forurenede punktkildefor u- reninger er afsluttet. Regionernes opgaver Lovforslaget ændrer ikke ved, at regionerne, som besluttet med kommunalreformen, stå   r for kortlægning, undersøgelse og opry   dning af forurenede arealer. Det vurderes, at lovforslaget de første år vil medføre udgifter for regionsrådene som vist i t a- bellen. Mio. kr. pr. år 2007 2008 2009-2011 2012-2015 2016 Udtagning af alle- rede kortlagte ejen- domme 6 3 0 0 0 Underretning af ejere i forb. m. 2 års-reglen 0,6 0,6 0,6 0,6 0,3 Nuancering af alle- rede kortlagte grunde på anmod- ning 0,6 0,6 0,6 0 0 Erklæring om ejen- dommes forure- ningstilstand 1 1 1 1 1 Samlede udgifter pr. år 8,2 5,2 2,2 1,6 1,3 Udgifterne finansieres ved omprioritering inden for den samlede ramme til kortlæg  ning, som i 2003 var 66 mio. kr. Mio. kr. pr. år 2007 2008 2009-2011 2012-2015 2016 2017- Udgifter de første år 8,2 5,2 2,2 1,6 1,3 1 Kortlægning 57,8 60,8 63,8 64,4 64,7 5 Samlet ramme 66 66 66 66 66 6

18 Den langsigtede besparelse på kortlægningsindsatsen vil betyde, at regionerne kan    afslutte kortlægningsopga  ven omkring år aktivitetsniveau (66 mio. kr. pr. år). Der vil d erefter være løbende udgifter på 6 mio. å rligt til kortlægning.   Udgifterne i de første år kan dog betyde, at kortlægningsaktiviteten bliver lavere, især i starten efter lovens ikrafttrædelse, men vil dog kun betyde ca. et halv t års forsinkelse i forhold til afslutningen af kortlægningso  pgaven. Det forudsættes, at   det frigjorte økonomiske råderum   på 60 mio. kr. årligt efter 2016   anvendes til at fremskynde oprydningsindsatsen. Kommunernes opgaver Kommunerne vil få mindre udgif ter til tilsyn og borgerkontakt i forbindelse med bestemmel- sen om krav ved nybyggeri og ombygning til bolig m.v. samt til generel rådgivning. Disse vil blive opvejet af forenklingen af reglerne om anmeldepligt for anmeldelse af jordflytning.   Den foreslå ede områdeklassificering består af 2 dele: 1) En udpegning af de relevante områder 2) Udformning af lokale regulativer om jordstyring, planlægning til sikring af tilstrækkelig modtagekapacitet for let forurenet jord, etablering af mulighed for elektronisk at anmelde jordflytninger og borgerkontakt. Merudgifterne for kommunerne hertil skønnes at udg ø -2020, fordelt som vist i tabellen. 2007 2008 2009 2009-2015   2016 – 1) Udpegning af områder 1 1 1 0 0 2) Regulativer om jordstyring 6 4 2 1 1 Den del af merudgifterne, der omfatter regulativer om jordstyring, er skønnet til i alt 27  mio. kr. i perioden 2007-2020. Udgifterne kan finansieres over affaldsgebyret, når jorden er kat e- goriseret som affald. 4. Økonomiske og adm  inistrative konsekvenser for erhvervslivet Konsekvenser for entreprenørerne Forslaget om forenkling af anmeldepligten vil medføre en lettelse for byggeriets aktører. Konsekvenser for erhvervsmæssige bygherrer

19 Der kan komme begrænsede udgifter i forbinde  lse med bestemmelsen om krav ved nybyggeri m.v. Der er tale om marginale udgifter i forhold til udgifterne til selve byggeriet. Områdeklassificeringen kan betyde en nedsættelse af værditabet, også for erhvervsejendo m- me, når de er le ttere forurenede. Konsekvenser for modtageanlæg for jord Anmeldepligt ved fraførsel kan medføre let øget administration og en mindre stigning i udgi   f- ter til prøveta gning. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Det vil være en lettelse for ejerne af de lettere forurenede e  jendomme, at de ikke længere skal have deres ejendomme kortlagt som enkeltejendomme, og det forventes at nedsætte værdit a- bet. For ejerne af de stærkere forurenede grunde vil nuanceringen ligeledes have en nedsæ t- tende virkning for værditabet for de ejendomm  e, som kan kategoriseres som F0 eller F1. Det vil være en lettelse for ejere af potentielt forurenede boligejendomme, at de nu ikke skal vente længere end 2 år på at få en afklaring af forureningstilstanden på vidensniveau 1 eller direkte på vidensniveau  2. Det er også en lettelse, at den tidligere 2 års  -frist frem til vidensni- veau 2 ændres til en 1 års   -frist. Det vil være en lettelse for ejerne af parcelhuse på lettere forurenet jord, at de ikke skal søge tilladelse efter jordforureningslovens § 8 ved ethvert bygge- og anlægsarbe  jde. Forenklingen af anmeldepligten vil være en lettelse for ejerne, når de skal flytte jord fra eje   n- dommen. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget kan gennemføres med mindst samme høje miljø- og sundhedsmæs- sige beskyttelsesniveau som hidtil. Der vil være en miljø- og sundhedsmæssig ge- vinst, fordi den forebyggende indsats – generel rådgivning om forureningen, an- meldelse af jordflytninger og krav ved nybyggeri m.v. – med forslaget kan træde i kraft hurtigere, end hvis man havde fortsat med den nuværende lov. 7. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter 8. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisat ioner: Advokatrådet, Advokatsamfundet, A ffalddanmark, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Banedanmark, Beskæftigelsesmin i- steriet, Boligselskabernes Landsforening, Byggesocietetet, DAKOFA, Danmarks Naturfred-

20 ningsforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Ind  u- stri, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik, Den Danske Landinspektørforening, DMU, Embedslægeforeningen, Erhvervs  - og Byggestyrelsen, Finansministeriet, Finansråde t, Forbrugerrådet, Foreningen af Råd  givende Ingeniører, Forsvarets Bygningstjeneste, Fo r- svarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Freja Ejendomme A/S, Friluftsrådet, Fødevarest  y- relsen, GEUS, HTS, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ing e niørforeningen i Danmark, Justitsministeriet, KL, Kort & Matrikelstyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, Miljøklagenævnet, Ministeriet for F amilie og Forbrug, Naturklagenævnet, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Parcelhusejernes Landsforening, Reno Sam, Realkr e- ditrådet, SBS Byfornyelse  s.m.b.a., Skat, Skov- og Naturstyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Tekno- logirådet, Transport - og Energiministeriet, Økonomi  - og Erhvervsministeriet 9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive Konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angives omfang) Negative Konsekvenser/merudgifter (Hvis ja, angives omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner På lang sigt besparelser i større  l- sesordenen 0,9 mia. kr. På kort sigt merudgifter til igangsættelse af nye regler, i r  e- gioner omprioritering inden for eksisterende ramme. Forslaget vil medføre merudgifter for kommunerne på ca. 3 mio. kr. i perioden 2007-2009. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Reduktion i kortlægningsopg  a- ven Diffus forurening områdeklass i- ficeres. Økon  omiske konsekvenser for erhvervslivet Forventes overvejende positiv Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lettelser i anmeldepligt Forøget prøveta  gning Marginale udgifter ved visse former for nybyggeri og ombyg- ning Miljømæssige konsekvenser Neutralt – positiv fordel på kort sigt på grund af områdeklassif  i- cering Administrative konsekvenser for borgerne. Lettelse at kortlægning af e  n- keltejendomme reduceres. Lettelse ved forenkling af an- meldepligt Værditab forve  ntes mindsket Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

21 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemme  lser Til § 1 Til nr. 1 Ved denne bestemmelse defineres begrebet lettere forurenet jord. Definitionen er den nø d- vendige forudsætning for at kunne undt  age de arealer fra kortlægningen  , der alene er forure- net i en så ringe grad, at en kortlægning ikke er nødvendig i relation til kontaktrisik oen. Lettere forurenet jord er defineret som jord, der alene er forurenet med stoffer, som nævnt i lovens bilag 1, på et niveau, der ligger mellem  det forebyggende niveau (jordkvalitetskriteriet) jordkvalitetskriterierne og niveauet for den offentlige oprydningsindsats i forhold til kontakt- risikoen (afskæringskriteriet). Afskæringskriteriet angiver for arealer med meg et følsom ar e- alanvendelse (bolig, børneinstitution og offentlige legepladser) det niveau af jordforurening, over hvilket der bør ske en total afskæring af al kontakt med jorden, f.eks. oprensning eller afgravning. Begrebet ”lettere forurening”, er tidlige  re anvendt i Miljøstyre lsens vejledning om rådgivning til beboere på lettere forurenede arealer nr. 7, 2000. I vejledningen er der defineret afsk æ- ringskriterier for følgende stoffer og stofgrupper: arsen, bly, cadmium, chrom, kobber, kvi k- sølv, nikkel, zink , PAH-total, benz(a)pyren og benz(a,h)anthrazen. Det er denne gruppe af stoffer og stofgrupper, der tillige har været inddraget i kriteriegruppens arbe  jde. For nikkel og arsen skal det nævnes, at jordkvalitetskriteriet er svarende til afskæringskriter i- et. For chrom skal det bemærkes, at der findes jordkvalitetskriterier for indhold af henholdsvis total chrom og hexavalent chrom i jorden. For hexavalent chrom er der ikke et afskæringskr  i- terium, hvorfor denne ikke er omfattet af definitionen for lettere forurenet jord, der jo forud- sætter såvel jordkvalitetskriterium som afskæringskriter ium. I bilag 1 til loven angives de nævnte kriterier  , jf. nr. 15. Der gives i § 2, stk. 2, 2. punktum, bemyndigelse for miljøministeren til at fastsætte ændringer af stofferne og kriterierne i bilag 1. Ændringer kan komme på tale, hvis der fremkommer ny viden om     – eller er foretaget en revurdering af forurenende stoffer og deres betydning og virkning i forhold til sigtet med den- ne bestemmelse. Ændringer vil ske med inddragelse    af Folketingets Miljø  - og Planlægning  s- udvalg. Til nr. 2 Der er ikke foreslået ændringer i ordlyden af de eksisterende stykker i § 3. Den foreslåede ændring består i tilføjelse af 3 nye stykker: Stk. 3, 5 og 6. Ad § 3, stk. 3. Denne bestemmelse er en undtagelse fra lovens almindelige kortlægningspligt for forurenede arealer, jf. § 3, stk. 1. Undtagelsen omfatter lettere jordforurening forårsaget af såvel punk  t- kilder som forurening, der beskrives som diffus jordforurening. Formålet med denne undtagel se fra lovens generelle bestemmelser er at undtage lettere foru- renede arealer, som alene udgør en risiko i relation til jordeksponeringen, fra lovens kortlæ   g-

22 ning af forurenede arealer. Det vil være tale om samme type jordforurening, som o  mfattes af Miljøst yrelsens rådgivningsvejledning  nr. 7 2000. Jordeksponering omfatter typisk indtagelse af jord gennem munden, hudkontakt med jord, indånding af støv og partikler, samt optag ge  n- nem spisning af afgrøder fra arealet. Den generelle rådgivning, jf. forsl  agets § 72 a, skal netop imødegå disse r  isici. En lettere jordforurening, der i specielle situationer kan medføre risiko for forurening af grundvandet eller indeklimaet, skal forsat kortlægges, jf. § 3, stk. 1, og prioriteres inden   for den offentlige indsats. De specielle situationer må forventes typisk at være relateret til punk   t- kildelignende jordforureninger med f.eks. risikoen for afdampning af kviksølv til indeklimaet eller udvaskning af tungmetaller til grundvandet som følge af specielle jordbundsforhold ell er lignende. Regionerne skal ikke foretage en aktiv lokalisering af lettere forurenede arealer, der alene gi- ver anledning til en risiko i relation til jordeksponeringen. Det må  imidlertid forventes, at der i enkelte byområder optræder diffus forurening ov   er afskæringskriteriet. Disse områder er st   a- dig omfattet af lovens kortlægningspligt. Allerede kortlagte arealer med lettere forurening, skal revurderes med hensyn til om arealerne skal udtages af kortlægningen  , jf. overgangsreglerne i forslagets § 2. Ad § 3, stk. 5. Hvis det indledende kortlægningsarbejde udstrækkes over meget lang tid, kan der, bl.a. på grund af den offentlighed og åbenhed, der i øvrigt vil være omkring arbejdet, opstå en unødig t belastende usikkerhed for boligejere, for hvem ejendommens fremtidige forureningsstatus har særlig stor betydning. Det foreslås de   rfor, at når regionsrådet har tilstrækkelig viden i forhold til et bestemt areal, der anvendes til bolig, så skal  der skal træffes afgørelse om kortlægning vedrørende det konkrete bo ligareal afsluttes inden for 2 år. Inden de 2 år er gået, skal regionsrådet have    truffet en afgørelse om kortlægning på vidensn i- veau 1 eller vidensniveau 2 eller en afgørelse om, at der i kke er grundlag for en kortlægning. I alle tilfælde skal afgørelsen    om kortlægning således meddeles til ejeren inden for en periode af højst 2 års varighed. Bestemmelsen om fristen gælder således, uanset om regionsrådet a r- bejder efter en kortlægning på vidensniveau 1 eller arbejder direkte efter en kortlægning på vidensniveau 2 uden først at ville kortlægge på vidensniveau 1. Fristen begynder, når regionsrådet påbegynder en kortlægningssag om det konkrete areal. B e- stemmelsen betyder f.eks., at industrikortlægning, som ligger på    Internettet, ikke kan udløse, at 2 års fris ten starter. Der kan således  godt være offentlig adgang til oplysninger, som kan r  e- lateres til jordforurening på et konkret areal, selv om kortlægningssagen i forhold til fristen ikke er startet. Der vil typisk være tale om, at regionsrådet har tilvejebr   agt tilstrækkelig viden om potentielt forurenende aktiviteter inden for et geografisk område, som omfatter det pågældende konkrete boligareal, og derfor beslutter at gå videre med denne viden med henblik på beslutning om kortlægning på vidensniveau 1 eller    ej. Den videre vurdering frem til beslutning om kortlæ  g- ning på v idensniveau 1, som skal ske inden for 2 år, består i en mere konkret angivelse og stedfæstelse af aktiviteten samt en nærmere vurdering af, om aktiviteten kan have været kilde til jordforurening på det konkrete boligar eal, jf. lovens § 4.

23 Alternativt kan den videre vurdering, som skal ske inden for 2 år, bestå i tilvejebringe  lse af dokumentation om forureningen i jorden. Dermed kan der inden for fristen tages beslutning om kortlægning direkte   på v idensniveau 2, jf. lovens § 5. Viden, som foreligger for regionsrådet på baggrund af f.eks. en frivillig undersøgelse, kan b   e- tyde, at regionen inden for 2 år skal tage stilling til, om ejendommen skal kortlægges. Dette gælder dog kun  , når det fremlag te datamateriale er tilstrækkeligt. Det er således afgøre nde, at der med den frivillige undersøgelse er fremlagt et tilstrækkeligt sikkert og dækkende dat a- grundlag mindst svarende til det regionsrådet selv ville have fremskaffet  før påbegyndelse af en kortlægningssag  . Før en frivillig undersøgelse lever op til den standard, som regionen har fastsat, er 2 års fristen i kke aktuel. Som udgangspunkt vil en manglende efterlevelse af fristen på 2 år kunne give ejeren et grun  d- lag for at forlange kortlægningssage  n afgjort og eventuelt søge om e rstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Ejerens krav har endvidere en sådan karakter, at ve dkommende tilsynsmyndighed har mulighed for at sanktionere pligtstridighed fra regionens side. Det skal fremhæves,   at uanset om fristen måtte være overskredet, kan arealet fortsat kortlæ g- ges, hvis der er grundlag herfor. Uanset hvilken afgørelse som regionsrådet måtte træffe om kortlægning, vil der som hidtil stadig være muli  ghed for at revurdere afgørelsen, hvis der  er grundlag herfor. Ad § 3, stk. 6. Ejeren skal have meddelelse, når  2 års  fristen starter, for at få mulighed for at kunne disponere over arealet ud fra forventningen om, at der bliver truffet en afgørelse inden for de 2 år. Ej  e- ren kan derved også fast holde regionsrådet på sin ret til en afklaring. Regionsrådet foreslås derfor at skulle meddele ejeren af arealet, når der foreligger tilstrækk e- lig viden om arealet, jf. stk. 5. Ejeren har således krav på en meddelelse om, at regionsrådet inden for 2 år vi l træffe en afgørelse om kortlægning på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2 eller en afgørelse om, at der ikke er grundlag for en kortlægning. Til nr. 3 Efter  den  nugældende  jordforureningslov  har  boligejeren,  hvis  ejendom  kortlægges  på  v i- densniveau 1, krav på at få ejendommen undersøgt med henblik på kortlægning på vidensn i- veau 2 inden for 2 år  efter at de har anmodet herom. Med forslaget forkortes fristen for denne afklaring til 1 år. Det betyder, at ventetiden r educeres fra i dag maksimalt 2 år til i  fremtiden maksimalt 1 år. For at sikre regionsmyndighederne en hensigtsmæssig overgang til den nye tidsfrist etableres der en overgangsordning, således at boligejeres anmodninger om gennemførelse af vidensn  i- veau 2-undersøgelse i 2007 skal være imødekommet med udgangen af 2008, jf. overgangsbe- stemmelserne i forslagets § 2, stk. 4. Til nr. 4 Ad § 12 a, stk. 1.

24 Vidensniveau 2-kortlægningen af boliggrunde skal i fremtiden automatisk omfatte en nuanc  e- ring af ejendommen på baggrund af den risiko,  som den kortlagte forurening udgør for den aktuelle anvendelse som bolig. Nuanceringen skal hjælpe boligejeren til lettere at forstå b   e- tydningen af den kortlagte forurening på ejendommen. Nuanceringen skal ligeledes hjælpe dem, der står for at skulle købe, sælge elle r belåne en forurenet boliggrund. Systemet skal  og- så  gøre de professionelle aktører på området som f.eks. ejendomsmæglere, advokater og rea l- kreditinstitutter, i stand til bedre at vurdere de praktiske konsekvenser for anvendelsen af bo- ligen, hvis grunden er forurenet. Baggrunden for denne bestemmelse er, i det omfang det er muligt, et ønske om at mindske generne for ejerne af boligejendomme kortlagt på  vidensniveau 2. Der tænkes i denne sa  m- menhæng på gener for ejerne i relation til belåning og ha ndel med fast ejendom. Systemet til nuancering af jordforurening inddeler boliggrundene i tre kategorier: F0, F1 og F2. F0 betyder, at forureningen ingen risiko udgør ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig. F1 betyder, at forureningen ingen risiko udgør ved  ejendommens aktuelle anvendelse som bolig, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves. F2 betyder, at fo r- ureningen udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig, e  l- ler at der ikke foreligger viden nok til en nuancering. Det en sagkyndig sagsbehandler hos regionen, der vurderer, om en forurenet grund kan beteg- nes med F0, F1 eller F2. I modsætning til tilstandsrapporten   ved bolighandler skal der ikke udarbejdes et særligt dokument ved en hushandel, men der k  an henvises til den F-kategori, som regionen tidligere har tildelt boliggrunden. Systemet er på frivilligt initiativ afprøvet i en række amter. I forbindelse med lovarbejdet har systemet været præsenteret og diskuteret i jordforureningsgruppen. Jordforure ningsgruppen har konkluderet, at den ”ikke betragter nuanceringen som et alternativ til kriteriegruppens fo r- slag, men snarere som et supplement”. De grunde, som har stærkere forurening eller forur   e- ning med ikke-lav-mobile stoffer, foreslår jordforureningsg ruppen fortsat skal kortlægges, o  g- så selv om forureningen ligger utilgængeligt (mere end ½ meter under terræn eller under b e- fæstelse) og ikke udgør en indeklimarisiko. For disse grunde vil nuanceringen være r elevant, idet det er forureningsstatus for den tilgængelige jord, som afgør, om det bliver F0, F1 eller F2. Forslaget forudsætter, at nuanceringen foretages på grundlag af den foreliggende viden. Det betyder, at regionsrådet ikke skal foretage selvstændige undersøgelser med henblik på at ku n- ne give en nuancering. Nuanceringen er blot en forenklet og standardiseret måde at formidle de oplysninger, som myndigheden har om et givet vidensniveau 2 kortlagt areal. Erfaringerne fra de amter, der har prøvet ordningen, viser, at nuanceringen  kan ske på det f o- religgende grundlag og ikke kræver flere undersøgelser, end der tradit   ionelt udføres som grundlag for kortlægning   på vidensniveau 2 . Et stort flertal af grunde bliver kategoriseret som F2 efter kortlægningsundersøgelsen. Først efter en videregående undersøge lse kan der for dis- se grunde tages stilling til, om de skal være F0 eller F1. Som eksempel på et område, hvor nuanceringen vil få positiv betydning for grundejerne, kan nævnes de sager, hvor der er sket oprensning efter lovens særlige forsikringsordning f or olie- tanke. Hvis det her ikke har været muligt at fjerne hele forureningen, vil der typisk kunne g  i- ves en nuancering med F0.