1 Miljø - og Planlægningsudvalgets høring om jordforurening onsdag den 14. december 2005 kl. 12-00 –  15.00 Christiansborg (værelse S  -092) Jordforurening i historisk perspektiv Chefkonsulent Lars Kaalund, Hedeselskabet, Miljø og Energi A/S Mange af de beslutninger der læges op til i rapporten fra jordforurening  sgruppen, er svar på problemer vi har kendt længe. Det kan være svært at huske hvornår et emne kom frem i disku ssionen, jeg har forsøgt at systematisere de skælsættende begive nheder i nedenstående ta bel. Diskussionerne af kriterier har stået på siden vedtagelsen af den første lov om jordforurening i 1983. Forslag til generelle principper for fastsættelse af forebyggende kriterier vil ikke stoppe diskussionerne, men give dem et fagligt udgangspunkt, til gavn for det fremadrettede arbejde. Værditab er nutidens ord for det der i starten af 90’erne blev kaldt stavn   sbinding. En række forsøg med nuancering af kortlæ  gningen, oplysning og samarbejde med kreditgiverne har vist, at det er muligt at begrænse ta  bene ved salg af forurenede grunde. Det er min vurdering at køb/salg er muligt når myndighederne og kreditgiverne giver klart besked om forureningstilstanden og belåningsmulighederne. Køberne skal have besked om den (minim  ale) risiko der kan være forbundet med at bo på en forurenet grund, og på den baggrund træffer deres eget valg. De administrative omkostninger har været voksende gennem år   ene, senest med Jordforureningslovens bestemmelser om jordstyring og kortlægning af diffuse forureninger. En forenklin  g af disse regler vil frigøre ressourcer til indsatsen mod de grundvandstruende punktkild eforureninger.

2 Regulering af området År Milepæle og vurderinger Første lov om jordforurening, Kemikalieaffaldsdepotloven. Registrering og oprydning af gamle deponeringer af kemikalier før 1976. (omfatter ikke spild, og ikke olie) 1983 Forventet antal lokaliteter ca. 500. 1986 1987 Antal lokaliteter vurderes til ca. 5-6.000 1989 Københavns Kommune l aver den første opgørelse af bly i overfladejord. Århus Kommune undersøger bly i jord fra daginstitutioner. Affaldsdepotloven medtager Lossepladser, olieforurening og forurening forå rsaget af spil. 1990 De første acceptkriterier laves for bly, PAH og olie/benzin. 1991 Der laves udredninger om værditab. Værditabsl  oven og Oliebranchens Miljøpulje. 1993 Miljøstyrelsen udgiver: Principper for fastsættelse af jordkvalitetskriterier. 1995 Der laves acceptkriterier for 30 stoffer. 1996 Det foreslås at der gives rådgivning til befolkningen i diffust forurenede områder . Forbud mod deponering af jord i råsto fgrave. 1997 Der kommer fokus på ge nanvendelse af lettere forurenet jord. Jordforureningsloven.  Tidsgrænserne ophæves, diffus forurening medt  ages, kortlægning indføres, jordstyring indfø 2000 Amterne vurderer at mindst 80.000 lokali teter skal kortlægges på V1 på grund af diffus forurening. Forsikringsordningen for villaolietanke. 2001 Evaluering af værditabsor  dningen. 2002 Realkreditinstitutterne siger at nuancering, minimal usikkerhed og reel oplysning vil mindske væ  rditabet ved salg af forurenede boliggrunde. 2003 Miljøministerens redegørelse vurderer at

3 Regulering af området År Milepæle og vurderinger 8.500 lokaliteter skal renses. 55.000 ejendomme forventes kortlagt på V1, og 23.000 på V2. Fyns og Vestsjællands A  mter indfører nuancering af V2 kortlagte lokaliteter.   Statsgaranterede lån til husejere der selv vil foretage oprydning. 2004

4 Ny metode til vurdering af tjærestoffer og andre kræftfremkaldende stoffer Chefkonsulent John Chr. Larsen, Danmarks Fødevareforskning Ved undersøgelser af kemis ke stoffer for kræftfremkaldende effekt udsættes fo rsøgsdyr for meget høje daglige doser gennem hovedparten af deres levetid. Udfordringen er herefter at fortolke de mulige konsekvenser for mennesker, der som regel udsættes for langt lavere doser. For de s  toffer, der som tjærestofferne (PAH) er både kræftfremkaldende og genotoksiske (kan reagere med arveanlæggene), har der gennem årene været anvendt forskellige metoder. Tidligere har nogle anvendt matematiske modeller til at forlænge dosis respons kurven   fra dyreforsøgene, hvor der har været vist en sammenhæng mellem dosis og øget hyppighed af tumorer, ned til de doser mennesker udsættes for. Der er nu blandt eksperter enighed om, at matematiske modeller kun bør anvendes inden for det eksperimentelle dosis område, og at der ikke er videnskab eligt belæg for at anvende dem til at ekstrapolere ned til de langt lavere dosisområder, som normalt er relevante for mennesker. Andre har brugt at estimere et udgangspunkt på dosis -respons kurven, for eksempel den dosis, der giver 25% øget kræftforekomst i forsøgsdyrene, og så foretaget en lineær ekstrapolation ned til 0-risiko for at beregne en risiko for eksempel på ét kræfttilfælde per million. Denne lineære ekstrapolation er imidlertid ikke videnskabeligt begrundet, o  g fører  i langt de fleste tilfælde til helt overdrevne estimater af kræftrisiko; estimater, der af mange fejlagtigt opfattes som reelle risici. Den Europæiske Fødevare Autoritets (EFSA) Videnskabelige Komite har foreslået, at vurderingen af genotoksiske og kræftfremkaldende stoffer tager udgangspunkt i fastsættelse af benchmark dosis for en 10% forøgelse af kræftrisikoen i dyreforsøg (BMD10; konkret foreslås det at anvende BMDL, som er den statistiske nedre 95% konfidensgrænse for BMD10). Efterfølge   nde foretages en beregning af ”Margin of Exposure” (MoE), der er forholdet mellem BMDL og et estimat af mennesker eksp  onering for det pågældende kemiske stof. Størrelsen af MoE kan anvendes af myndighederne ved prioriteringen af den konkrete indsats, forstået på   den måde, at eksponering for et stof med en lav MoE generelt bør betragtes med større alvor end eksponering for et stof med en høj MoE. EFSAs Videnskabelige Komite har indgående diskuteret hvor stor denne MoE generelt bør være og foreslår, at de rsom et stofs MoE er 10.000 eller højere, så vil eksponeringen kunne anses for at medføre en lav risiko, og derfor have lav prioritet med hensyn til håndt eringstiltag.

5 FAO/WHOs ekspertgruppe JECFA foretog ved sit møde i februar 2005 en r isikovurdering af PAH i fødev arer og anvendte kriterier svarende til det, der nu er foreslået af EFSA. JECFA anvendte benz(a)pyren (BaP) som markør for de alle PAH og beregnede MoE til 25.000 for gennemsnit - (4 ng BaP/kg lgv/dag) og 10.000 for højt -eksponere personer (10 ng BaP/kg lgv/dag), og vurderede, at de estimerede indtagelser af PAH var ”of low concern for human health”. Det Australske og New Zealandske National Health and Medical Research Council (NHMRC) har foreslået at tage udgangspunkt i BMD5 i stedet for BMDL10. Australske  forskere har så i forbindelse med jordforurening med benz(a)pyren fastsat en ”guideline dosis” på 80 nanogram BaP/kg lgv/dag med en sikkerhedsfaktor på 4500. D enne vurdering blev anvendt i Miljøstyrelsens rapport fra 25 . maj 2005 til at fastsætte en toler  abel daglig indtagelse for BaP som markør for PAH på 8 ng BaP/kg lgv/dag.

6 Sundhedsmæssig  e vurderinger Ledende embedslæge   Anders Carlsen, Viborg Amt Sundhedsstyrelsen har via deltagelse i Kriteriegruppen og i styregruppen for fastsættelse af kvalitetskriterier rådgivet  Miljøstyrelsen om sundhedsmæssi   ge forhold. Sundhedsstyrelsen har i gruppen været repræsenteret af embeds læger med særlig indsigt i miljømedicin. Af kriteriegruppens kommissorium fremgår bl.a. ”at gruppen i sit arbejde skal tage hensyn   til principperne på andre områ  der, herunder internationale principper. Kortlægningskriterierne skal: • ligge på et sundhedsmæssigt forsvarligt niveau • bidrage til understøttelsen af befolkningens   sundhedstilstand også set i re lation til de øvrige kilde r, der påvirker befolkningens sundhedstilstand… ” Sundhedsstyrelsen er enig i de sundhedsmæs  sige vurderinger i Kriteriegruppens afrapporterede dokumenter, herunder ”Vurdering og forslag til kort lægningskriterier” og vedrørende sundhedsbaserede kvalitetskriterier. De ændrede kortlægningskriterier vil medføre, at den berørte befolkning i diffust forurenede områder (som foreslås omr ådeklassificeret) tidligt og lø  bende vil modtage information og rådgivning i modsætning til i dag, hvor information og rådgivn   ing først finder sted i takt med, at forurenede områder undersøges og eventuelt registreres. Der lægges særlig vægt på beskyttelsen af børn ved at prioritere indsatsen ved boliger, børneinstitutioner og legepladser. For punktkildeforureninger vil de ændr  ede kortlægningskriterier ikke betyde ændringer, idet der fortsat skal gives information og rådgivning, når en grund er undersøgt og forureningen fundet til    at ligge i rådgivningsinterval let, selv om der ikke sker kortlægning. Vedrørende kvalitetskriterie r for bly og tjærestoffer (PAH) er Sundhedssty  relsen opmærksom på, at en ændring af kvalitets  kriteriet for bly ikke er realistisk mulig, da værdien på 40 mg/kg jord ligger tæt på baggrundsniveauet. Vedrørende PAH tager Sundhedsstyrelsen til efterretning,  at eksperter på området, både i Danmark og internationalt på baggrund af nyere viden har peget på den vurdering, som fører til det foreslåede højere kvalitetskriterium.

Afskæringskriterierne for bly og PAH er på et niveau, så risikoen ved at fær -des på de n forurenede grund under afskæringskriteriet dels er af højst samme størrelsesorden, som f.eks. kan ses ved indtagelse fra fødevarer, og dels kan reduceres svarende til, at kvalitetskriterierne var overholdt, ved benyttelse af enkle forholdsregler via information og rådgivning. Samlet er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at de nye kriterier for kortlæg  ning og de nye kvalitetskriterier for bly og PAH ligger på et sundhedsmæs   sigt forsvarligt niveau og vil betyde, at en større del af den berørte befolk  ning vil blive informeret og modtage rådg ivning om, hvordan man kan reducere udsættelsen for den forurenede jord.

8 Hvilke beslutninger tager vi, når vi fastsætter kvalitetskriterier, og hvor (u)sikre er vi på dem? Afdelingsleder Lizzi Andersen, DHI Behovet for at tage reglerne for kortlægning af jordforurening op bunder så vidt jeg kan se i følgende: Nogle borgere får problemer med belåning og salg af deres ejendom p.g.a. jordforurening Mange borgere – og også amternes embedsmænd samt de bevilgende politiker - bliver frustrerede over problemets omfang, og den tid det tager, inden man med sikkerhed har taget stilling til om alle potentielle grunde er forurenede eller ej, og endnu længere tid inden der kan blive gjort noget ved det. Det første problem synes nu  med den udarbejdede undersøgelse at være mindre, end det kunne synes, selvom der stadigt vil være folk i   på anden måde mindre attraktive områder/enkeltboliger, som stadigt også vil blive påvirket af jordforurenings   - problemstillingen. Nuanceringsmetoderne synes også at have reduceret problemet. Det andet problem er straks værre, og har medført et stort ønske om at ændre måden at kortlægge på og grundlaget herfor. Jordforureningsgruppen er kommet med gode forslag til grænser for sagsbehandlingstid, således    at usikkerheden kan mindskes, og til en mere enkel kortlægningsmetode rettet mod de diffuse forureninger i byområderne, hvilket tilsvarende vil mindske den tid, det vi tage at få alt kortlagt. Gruppen udtrykker i den sammenhæng, at hvis det hidtil høje be   skyttelsesniveau skal fastholdes, vil det være en forudsætning, at det man hermed karakteriserer som diffus forurening også kan karakteriseres som lettere forurening. Lettere forurening defineres i denne sammenhæng, som forureningsniveauer mellem det foreb  yggende niveau (de hidtidige jordkvalitetskriterier) og de hidtidige afskæringskriterier, som man for lavmobile stoffer fremover vil gøre til kortlægningskriterier. Med andre ord skal forureningen i hovedparten af de områder, der fremover karakteriseres so m diffust forurenede ligge i mellem disse to kriterieniveauer; hvis forureningen er for lav i forhold til disse kriterier, er der ingen grund til at kortlægge, hvis den er for høj, er man nødt til at foretage en kortlægning på enkeltgrundsniveau alligevel. Det er her fastlæggelsen af kriterierne bliver så vigtig.

9 Fastsættelse af kvalitetskriterier er forbundet med en lang række af beslutninger, hvoraf de fleste har et direkte eller indirekte politisk grundlag, som også understreget flere gange i kriteriegruppens rapport: Hvilke data om toksisk effekt tages der udgangspunkt i? Hvor sikre opfattes dataene som værende, og hvilken sikkerhedsfaktor skal der derfor bruges? Hvor stor en livstidsrisiko vil man acceptere? Hvilken beregningsmetode vil man acceptere? Hvor stor en mængde vurderes det, at den relevante befolkningsgruppe udsættes for gennem det pågældende medie? Hvor stor en andel af den samlede acceptable påvirkning må komme fra det pågældende medie? Og for afskæringskriteriet: hvor stor en forskel/fak  tor skal der være mellem det forbyggende niveau og afskæringsniveauet (=lig kortlægningsniveauet fremover)? Jordforureningsgruppen har bl.a. haft følgende forudsætninger for sit arbejde: Der skal tages udgangspunkt i den konkrete risiko Det hidtidige høj e beskyttelsesniveau skal fastholdes. I kriteriegruppens anbefalinger er bl.a. følgende angivet som grundlag for at fastholde beskyttelsesniveauet. Der skal tages udgangspunkt i en beskyttelse af hovedparten af befolkningen (dette vil fagsprog betyde, at man tager udgangspunkt i de data, der gælder for 95 % af gruppen) Der tildeles 10 % af den samlede tilladelige dosis til hvert medie (luft, vand, jord). Hvis man vil fravige dette, skal man enten gå ud fra størstedelen af befolkningen, samtidigt med at man accepterer, at en større andel af forureningen kommer fra det forurenede medie, det handler om; eller hvis man vil tage udgangspunkt i gennemsnittet, skal man kun tildele 10 % af den tilladelige påvirkning til det pågældende medie (f.eks. jord). Kriteriegruppen nævner også, at for kræftfremkaldende stoffer vil den eksisterende påvirkning fra pandestegning i dag svare til 1 kræfttilfælde mere per 10.000 personer. luftforurening til 1 kræfttilfælde mere per 100.000 personer, mens jordforurenings -

10 kriterierne hidtil har taget som udgangspunkt, at de kun måtte medføre 1 kræfttilfælde mere per 1.000.000 personer. Det nævnes endvidere, at de nye forsalg til kriterier for bly og PAH, vil bringe de danske afskæringskriterier (= de foreslået nye kortlægningkriteri er) på niveau med de tyske kriterier, men over de svenske. I Danmark har man for de fleste lavmobile stoffer, hvor man har fastsat afskæringskriterier, regnet med en faktor 10 til forskel mellem det forebyggende kriterium og afskæringskriteriet, mens man i   Sverige anvender en mindre forskel. I forbindelse med fastsættelsen af forslaget til kriteriet for PAH har man anvendt følgende forudsætninger: Man har anvendt ét (meget omfattende) studie fra én forskningsgruppe Man har anvendt en sikkerhedsfaktor på 4 500 Man har anvendt en beregningsmetode, der tager udgangspunkt i, at der observeres 5 % flere kræfttumorer (er mest et beregningsteknisk spørgsmål) Metoden tager ikke udgangspunkt i fastsættelse af en livstidsrisiko, og det er ikke angivet hvilken livstidsrisiko, den forventes at medføre Der tages udgangspunkt i et gennemsnitligt jordindtag Indtaget fra jord tildeles 50 % af den samlede tilladelige påvirkning. Det er som nævnt af kriteriegruppen, disse forudsætninger I som politikere skal tage stilling til. Nogle af dem synes umiddelbart at være i modsætning til kriteriegruppens principielle anbefalinger samt de oplysninger, der i øvrigt er givet om andre kilders betydning. Der kan være anden information, som underbygger disse valg. I sidste ende vil både  en hævning af blykriteriet og PAH kriteriet betyde en øget belastning af befolkningen. Til gengæld vil man få en enklere og mere gennemskuelig administration af forurenede arealer, og en bedre sammenhæng mellem kortlægning og faktisk oprydningsindsats.

11 Jordforureningslovens system –  hvad betyder de påtænkte ændringer? Jurist Pouel Pedersen, Kø Jordforureningslovens forskellige regelsæt (se oversigt næste side) indeholder på en række områder en afbalancering af modstående hensyn. N år der ændres i reglerne, er det vigtigt, at man har sørget for, at disse balancer ikke bliver forrykket på en uhensigtsmæssig eller utilsigtet måde. Tre vigtige balancer Kortlægning af forurenede grunde er et centralt begreb i loven, både når vi skal fin de, fjerne og forebygge forureningen. Når man som foreslået lemper på kriterierne for kortlægning og ikke kortlægger al forurening, har det derfor en række følgevirkninger. Især tre vigtige balancer bliver påvirket: 1. Forholdet mellem sælger og køber Hvis vi er for flinke ved grundejeren og kortlægger for lidt, går det ud over køberen og kreditforeningen. Kortlægningen er en varedeklaration, som omverdenen skal kunne stole på. Udvalgets forslag er afbalanceret: Lettere forurening kortlægges ikke, men bo  rgerne får information om at jorden i byerne ikke er ren. Boligejerne får en nuancering af kortlægningen, hvis forureningen har ingen eller mindre betydning for den nuværende boliganvendelse. Der kommer en vejledning om bagatelforurening, der ikke skal kortlægges 2. Forholdet mellem developere og de kommende beboere Hvis vi er for flinke ved investorer og developere, går det ud over beboerne. Ejere og lejere i nye boliger skal kunne stole på, at jorden er uden risiko på opholds  - og legearealer. Jord i børn einstitutioner skal være uden risiko. Udvalgets forslag er afbalanceret: Når lettere forurenede arealer ikke kortlægges, slipper bygherrerne for at søge om tilladelse til nye boliger m.v. I stedet skal det gælde overalt, at jorden skal være ren ved nye bo  liger og børneinstitutioner.

12 3. Forholdet mellem entreprenøren og naturen Hvis vi er for flinke ved entreprenøren, der flytter forurenet jord, går det ud over naturen. Forurenet jord må ikke havne de forkerte steder og skabe ny forurening på rene arealer, på marker og i naturen. Udvalgets forslag er afbalanceret: Selv om lettere forurening undgår kortlægning, skal der stadig være regler, der sikrer, at jorden kommer de rigtige steder hen. I det følgende  er vist en samlet skematisk oversigt over jordforureningslovens system og de nye forslag: Jordforureningslovens system og de nye forslag Jordforureningsloven går ud på at   finde,fjerne   og forebygge forurening. Eller sagt på en anden måde: Loven har 3 sæt regler, regler om   oplysning,oprydning   og omtanke. 1. Oplysning om, at et areal er forurenet Reglerne om amternes kortlægning på vidensniveau 1 eller vidensniveau 2 Langt over halvdelen af de faktisk forurenede grunde mangler at blive kortlagt. Her er lettere forurening i byområder ikke medregnet. Kortlægningen tjener til oplysning for amterne, der skal rydde op grundejeren ejendomsmarkedet – købere, långivere (varedeklaration) Forslag til nye regler Nuancering af kortlægningen for boliggrunde   – F0, F1 eller F2 Grunde med lettere forurening undgår kort lægning (byområder  – op mod 100.000 grunde) Borgerne får information om, hvad de kan gøre ved forurening i byen 2. Oprydning – den offentlige indsats Amterne undersøger og renser op for ca. 200 mio. kr. årligt. Det værste først. 3. Omtanke ved nye aktiviteter – den private indsats Private aktører undersøger og renser op for min. 250 mio. kr. årligt

13 som følge af lovens  forebyggende regler: pligt til at indhente tilladelse med vilkår ved etablering af nye boliger, børneinstitutioner og offentlige legepladse r på kortlagte arealer pligt til at anmelde og få anvist forurenet overskudsjord fra bygge - og anlægsarbejder, inden jorden køres væk Sikrer, at nye boliger og børnehaver mv. er uden forureningsrisiko forurenet overskudsjord ikke havner i naturen eller på  andre rene arealer Forslag til nye regler generel regel om 50 cm ren jord ved nye boliger og børnehaver mv. jord fra lettere forurenede områder er omfattet af anmeldepligten

14 Enklere administration af jordforurening, bedre styr på byforur ening og modvirkning af ulemper for borgerne Kontorchef Hans Fredborg, Viborg Amt Det kortlægningssystem, som blev indført med den nye jordfor   ureningslov ved årtusindeskiftet, er et godt og effektivt system til at administrere den jordforurening, som kræver offentlig i  ndsats. Det er med til at sikre grundvandet, så forurenet jord fra byerne ikke køres ud i drikkevandsområdern  e. Kortlægningssystemet sikrer også, at der er lettilgængelig viden om den del af jordfor  ureningen, der kan trænge ind i boligerne eller påvirke bø  rn der leger i forurenede områ der. Hele den offentlige indsats, og dermed kortlægningen, er imidle  rtid rettet mod at fjerne de værste forureninger først. Det betyder at der kan gå meget lang tid inden boligejere i byerne får afklaret om deres matrikler s kal kortlægges. Hvis kortlægningen skulle fremrykkes, ville det betyde at midler skulle flyttes fra blandt andet grundvandsindsatsen til undersøgelser af lettere forurening i byerne. Det har derfor været et mål for jordforureningsgruppen at finde en erst   atning for kortlægningen i de lettere forurenede områder. Det nuværende forslag når langt af vejen mod en enklere administration af jordforureningen i byområderne, som modvirker ulemper for boligejerne, uden at gå på kompromis med beskyttelsesn  iveauet. Det forudsætter at alle elementerne i lovforslaget vedt  ages. Man kan spare penge og fjerne negative konsekvenser for boligejere på lettere forurenede grunde, der hvor der sjældent er o  ffentlig indsats, ved at fjerne kortlægning af lettere forurenet jord. Det er en forudsætning at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at ændre grænseværdien for tjærestoffer og undlade kortlægning af de lettere forurenede områder. Det er en konsekvens af kriteri egruppens arbejde at forebyggelsesniveauet ikke bør ændres. Hvis vi derfor skal sikre, at dette ikke betyder at vi samtidig opgiver det nuværende beskyttelsesniveau, må vi til gengæld have en anden mulighed for at styre jordstrømme og mulighed for at sikre, at nye følsomme anlæg (børnehaver og lignende instituti oner og boliger) i fremtiden er uden jordforurening. Dette kan de foreslåede ændringer af jordforureningsloven sikre ved at indføre en anmeldepligt for jordflytning i byzonen.  Byzonen er valgt som en enkel, let forståelig grænse, som ligger langt fra enkeltejendomm  e. Det er den bedste afgrænsning, hvis vi vil sikre boligejerne mod negative konsekvenser. De ændringer som er foreslået skal

15 samtidig sikre den forebyggende indsats ved alle byggerier til følsom anvendelse. Dette skal kombineres med en rådgivning af de be rørte borgere. Hvis vi vil sikre, at dem der flytter den forurenede jord følger de nye regler og opfører sig fornuftigt i fremtiden, er det nødvendigt at forenkle reglerne og administrationen af dem mest muligt. Det nye forslag skaber rammerne, men må føl  ges op af en revision af anmeldebekendtgørelsen og gena nvendelsesbekendtgørelsen. Sidstnævnte skal give bredere muligheder for genanvendelse af lettere forurenet jord. Der sker som nævnt en forenkling for borgerne ved at fjerne kortlægningen fra de lettere forurenede områder. Desuden er der lagt op til at forkorte den tid det må tage at gennemløbe undersøgelser og sagsbehandling i forbindelse med den offentlige indsats. Endelig vil det hjælpe både købere og sæ lgere af huse at der indføres en nuancering af kortlægningen, så kreditgiverne bedre kan vurdere husenes kreditværdighed.

16 Realkreditbelåning af kortlagte ejendomme, og nuancering ssystemets betydning herfor Advokat Trineke Borch Jacobsen, Realkreditrådet Realkreditlån Realkreditlån er langfristede  lån mod tinglyst pant i fast ejendom. Kapitalfrembringelsen sker ved udstedelse af realkreditobligationer på Fondsbørsen. Realkreditinstitutternes virksomhed er reguleret i Lov om Realkreditlån og Realkreditobligationer mv, samt i Lov om Finansiel virksomhed, og en række bekendtgørelser. Systemet forudsætter, at lånet er sikret ved det tinglyste pant. Pantet udgør sikkerheden for lånet, hvis låntager misligholder s  ine forpligtelser. Lånet skal kunne indfries med det provenu, som ejendommen indbringer på t vangsauktion – realkreditinstituttets efterfølgende videresalg efter hjemtagelse på tvangsau  ktion. Det forudsætter, at pantet er omsæ tteligt på ejendomsmarkedet, og at man med en høj grad af sikkerhed kan fastsætte pantets omsætningsværdi i fri handel – pantets markedsværdi.   Værdiansættelse af ejendommen, der ønskes belånt, er central for behandlingen af en lånesag, og lovgivningen beskriver udfø  rligt, hvordan værdiansættelsen og dermed markedsværdien fremfi ndes. Forurening Nå r man kortlægger en jordforureningsforekomst, eller mistanke herom, på en ejendom er problemets omfang: Hvad er det? Hvor meget? Og er det farligt? I reglen ganske uafklaret. Dette indebærer i sig selv, at eje  ndommen indeholder nogle udfordringer i forhold til at få udredt den tekniske og juridiske status. Også den praktiske betydning for ejendommen er i reglen uafklaret i forhold til: Kan den anvendelse, der oprindeligt har været forudsat for ejendo  mmen, fortsætte? Hvori består de nødvendige afhjælpning sforanstaltninger? Og hvilke omkostninger er der forbundet med at foretage den fornødne afhjælpning?

17 Usikkerheden i forhold til teknik, jura – ndigheder –  samt anvendelse, herunder sundhedsmæssige impl  ikationer, afhjælpning og de f  orbundne omkostninger påvirker e fterspørgslen især ved beboelsesejendomme. Det udtrykkes på salgspriserne. De falder, og ofte vil det endda være svært overhovedet at fastlægge en realistisk markedspris, fordi der er for mange ”ubekendte” ved ejendommen. Samlet ses en negativ markedsreaktion. Dermed vanskeliggøres værdiansættelsen af den faste ejendom, og markedsreaktionen på virker direkte belåningsmulighederne, fordi realkreditinstitutterne, i følge realkreditlovgivningen skal sikre sig, at ejendommen frembyder sikkerhed for det ydede lån, i og med at eje ndommen skal kunne omsættes relativt hurtigt, og til en nogenlunde forudsigelig pris. Kortlægning på V2 Med en kortlægning på vidensniveau 2 slås fast, at der er en forurening, - desværre ofte i en form, der er forbeholdt de teknisk indviede. Ofte mangler man brugbar viden om, hvad det betyder for ejendommen, at den er forurenet, og registreret på V2. Ligeledes om, hvorvidt tilstanden har fundet sit leje. Kan oplysningerne om forureningen ikke omsættes   til viden om konkrete konsekvenser for ejendommen bliver vurderingen både svær og usikker, og så stiger risikoen for et afslag på l å net. Nuanceringssystemet En V2-kortlægning kan dække over betydelige forskelle i omfang, intensitet mv af forureningen. Men kortlægningssystemet sondrer ikke op i undergrupper indenfor kategorien V2. Der er udviklet en nuanceringsmodel med 3 undergrupper. F0, F1 og F2 inddeler V2- kortlagte ejendomme i kategorier, hvor F0 er den mindst belastende, og F2 den mest belastede. I praksis er det relevante for både instituttet og køber, hvordan forureningen påvirker (indskræ  nker) anvendelsen af ejendommen. Det være sig i form af forholdsregler: af hensyn til sundhed, i forhold til afværgeforanstaltninger, i forhold til byggearbejder med gravning, og håndtering af den jord, der graves op, og skaffes bort.

18 Det teoretisk/tekniske udredningsarbejde skal institutterne sjældent bruge, og nuanceringssystemet byder på en genvej fra den tunge teknik/teori til konkret praktik. Det passer godt til den standardiserede sagsbehandling, som realkreditinstitutternes aktivitet forudsæ  tter. Det er da også tilbagemeldingen, at  ordningen letter kommunikationen. Nuanceringssystemet har snart 2 år på bagen, og ses fra realkredittens side som   et skridt hen i mod en normalisering af mange af de forurenede ejendomme, fordi det letter prissæ  tningen/værdiansættelsen af ejendommen. Ikke nødvendigvis til en pris, som ikke afspejler forureningen, men til en pris, som holder.

19 Retlig regulering af boligejernes situation Advokat Håkun Djurhuus,  medlem af Advokatrådets Miljøretsudvalg I forhold til boligejerne foreligger der på jordforureningsområdet navnlig tre områder, hvor de nugældende regler ikke fungerer ti   lfredsstillende: 1) Villaolietankforureninger Forsikringsordningen i Jordforureningslovens § 48 og § 49 fungerer ikke tilfredsstillende. I praksis sker der det, at forsikringsselskabet Topdanmark, der på Oliebranchens vegne forestår forsikringsdæ   kning ved villaolietankforureninger, oftest lægger op til, at der alene skal gennemføres en partiel oprensning, hvorved der efterlades en, ofte betydelig, restforurening, der påvirker ejendommens salgbarhed og værdi. Udgangspunktet i både Miljøbeskyttelsesloven og Jordforurening  sloven er det såk aldte genoprettelsesprincip, og dette princip er da også direkte lovfæstet i Jordforureningslovens § 48, hvorefter forureningen skal fjernes og den hidtidige tilstand genoprettes. I praksis fremkommer Topdanmark og Topdanmarks entreprenør, Oliebranchens Miljøpulje, imidlertid ofte med indvendinger mod påbud om genoprettelse, idet man henviser til det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvorefter der ikke må være et misfo r hold mellem på den ene side den miljømæssige gevinst ved o prensning og på den anden side de hermed forbundne omkostninger. Ofte trues kommunerne med erstatningskrav, såfremt de meddeler eller fastholder påbud om fuldstændig oprensning i henhold til genoprettelsesprincippet. Problemstillingen har givet anledning til en lang rækk  e klagesager, der p.t. verserer hos henholdsvis Miljøstyrelsen og Miljøklagenævnet, ligesom der verserer ret ssager vedrørende spørgsmålet. Da spørgsmålet ultimativt formentlig vil skulle afgøres af Højest eret, er der ikke udsigt til, at spørgsmålet endel  igt afklares før m å ske om flere år. Dette efterlader boligejerne i en meget vanskelig situation, hvis omfang næppe var forudset da JFL blev vedtaget. 2) Værditabsordningen i Jordforurenin  gsloven fungerer ikke i praksis Oprensninger i henhold til værdita  bsordningen indebærer sædva nligvis alene en partiel oprensning, hvorefter der efterlades en ofte betydelig restforurening på en ejendom.

20 Hertil kommer det væsentlige problem, at ventetiden på at ko   mme i betragtning til en værditabsoprensning, med de nugæ ldende bevillinger, er mere end 20 år ifølge de tal, jeg senest er blevet bekendt med. Det bør dog nævnes, at de vedtagne bestemmelser om lånem uligheder har forbedret boligejernes situation i forhold til ordningen. 3) Kortlægnin  g af boligejendomme i byområder I henhold til de gældende regler og Miljøstyrelsens kortlægning svejledning skal også diffust forurenede beboelsesejendomme i byområder kortlægges i henhold til Jordforureningslovens §§ 4 og 5. Dette vil indebære en voldsom administrativ belastning af miljømyndighederne, ligesom der må forventes omfattende protester fra berørte boligejeres side. Det noteres med tilfredshed, at der nu lægges op til en ændring på dette område.