Jordforureningsgruppens udkast 2. december 2005 Forslag til Lov om ændring af lov om forur  enet jord (Ændring af kortlægning af forurenede are aler m.v.) § 1 I lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord, som ændret senest ved lov nr. 568 af 24  . juni 2005, foretages følgende ændringer: 1.  I § 2 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: ”Stk. 2.   Jord, der er forurenet, jf. stk. 1, på et niveau, der ligger mellem jordkvalitetskriter i- erne og afskæringskriterierne, som nævnt i bilag 1 til loven, betegn es i denne lov som lettere forurenet jord. Miljøministeren kan fastsætte regler med ændring af kriterierne i bilag 1 til loven” Stk. 2 bliver herefter stk. 3. 2.  § 3 affattes således: ” § 3.  Regionsrådet foretager i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortl ægning, event  u- elt gennem tekniske undersøgelser, af forurenede arealer, jf. §§ 4 og 5. Stk. 2. Forsvarsministeriet foretager dog i samarbejde med regionsrådet kortlægning af for   u- renede arealer på vidensniveau 1 på Forsvarsmin  isteriets ejendomme. Stk. 3. Arealer, hvor der alene forefindes lettere forurenet jord, jf. § 2, stk. 2, kortlægges i  k- ke. Der kortlægges dog, hvis den lettere forurenede jord i særlige tilfælde kan have skadelig virkning på grundvand eller for indeklima . Stk. 4. Arealer, der anvendes til offentlig vej, kortlægges ikke på vidensniveau 1. Stk. 5. Når regionsrådet har tilstrækkelig viden om et bestemt areal, der anvendes til bolig, til at påbegynde en vurdering af, om betingelserne for en kortlægning er opfyldt, skal en afg   ø- relse træ  ffes inden for 2 år. Stk. 6. Regionsrådet meddeler ejeren af arealet, når der foreligger tilstrækkelig viden om arealet, jf. stk. 5.”

2 3.  I § 7, stk. 3, ændres ”2 år” til: ”1 år”. 4.  Efter § 12 indsættes: ”§ 12 a.  I forbindelse med afgørelse om kortlægning på videns niveau 2 af en ejendom, der anvendes til bolig, skal regionsrådet ud fra den for eliggende viden nuancere kortlægningen af   ejendommen, på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør eller kan udgøre for den aktuelle anvendelse som bolig som enten: F0: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anve ndelse som bolig. F1: Forureningen udgør ingen risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves, eller F2: Forureningen udgør eller kan udgøre    en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig eller der foreligger ikke viden nok til en nuancering. Stk. 2. Regionsrådet skal revidere nuanceringen, når der foreligger videregående undersøge l- ser eller andre nye oplysninger, der gør dette muligt. Stk. 3. Regionsrådet skal underrette ejeren, kommunalbestyrelsen og skatteforvaltningen om nuanceringen samtidig med underretningen om kortlægningen efter § 12 og ved ændring af nuanceringen. Grundlaget for nuanceringen skal oplyses, herunder i hvilket omfang der kan forventes at ske en revision af nuanceringen. Stk. 4. Boligejendomme, som ved lovens ikrafttræden er kortlagt på vidensniveau 2, og a   n- dre ejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2 og overgår til boliganvendelse, skal eft  er anmodning fra ejeren, nuanceres efter stk. 1. Stk. 5. Oplysning om nuancering efter stk.1 skal ikke indføres i matrikelregisteret efter § 14, medmindre miljøministeren fastsætter regler de   rfor.” 5.  I § 15 indsættes som nr. 6-7: ”6)    tidsfrister og procedurer for og indholdet af og kriterier for nuancering af en kortlagt ejendom, der anvendes til bolig efter § 12 a, 7)   at oplysning om nuancering efter § 12 a skal indføres i matrikelregist eret.” 6.  I § 17, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:   ”Regionsrådet kan i sær lige tilfælde udføre undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltni n- ger på lettere forurenede arealer med børneinstituti  oner.” 7.  § 50 affattes således:

3 ”§ 50.  Enhver, der flytter jord uden for den ejendom, hvor der er opgravet, og enhver, der anvender såda n jord, skal sikre sig, at jorden ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i ø  vrigt. Stk. 2. Opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, samt fra en ejendom, som er omfattet af anmeldepligten efter § 50 a, skal af vedkommende anmeldes til kommunalbesty- relsen. Der skal ligeledes ske anmeldelse af fraførsel af jord fra et godkendt modtageanlæg for jord. Miljø-  og energiministeren kan fastsætte regler om, at anmelde  lse i særlige tilfælde kan ske efter opgravning og flytning af jorden og om betingelserne herfor, herunder at anmeldelse kan ske samtidig med aflevering af jorden til godkendt modtageanlæg for jord.   Reglerne kan indgå i r egulativer fastsat efter stk. 3. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om at kommunalbestyrelsen skal uda r- bejde regulativer om jordhåndtering med bestemmelser om anmeldelse af flytning af jord, gennemførsel af flytning  af jord og anvisning af jord vedrørende arealer, der er omfattet af anmeldepligten for flytning af jord, samt regler om disse regulativers udarbejdelse, offentlig- gørelse, omfang og in dhold, herunder om 1)   analysekrav, herunder at der i nærmere definerede bes  temte typer af arealer ikke skal ud- tages analyse af jorden, 2)   at ved flytning af mange små jordmængder fra samme ensartet forurenede areal, kan a   n- meldelse ske én gang for alle for en samtidig angiven begrænset tidsperiode, 3)   at små jordmængder, under en fastsa   t bagatelgrænse er undtaget fra kravet om anmelde  lse i stk. 2. 4)   at der skal være mulighed for at anmelde sa  mtidig med, at jorden flyttes. 5)   at 4 ugers fristen efter stk. 5 og stk. 6 under nærmere betingelser begrænses eller o phæves 6)   at fastsætte krav om prøvet   agning og analyser af den af anmeldelsen omfattede jord over- for såvel anmelderen som modtageren af jorden. 7)   særlige regler for jord fra arealer der anvendes til offentlig eller privat vej. Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om anmeldeordningen eft   er stk. 2, herunder reg- ler om opgavefordelingen mellem myndighederne og om, at anmelderen skal lade jorden ana- lysere. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om en følgeseddelordning og om dokume   n- tation for jordens håndtering, herunder dokumentation for,  at genanvendelse er sket i overens- stemmelse med gæ  ldende regler. Reglerne kan indgå i regulativer fastsat efter stk. 3 Stk. 5. Opgravning og håndtering af jord, der udføres i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af stk. 2, 3 og 4 og § 51, må iværk sættes 4 uger efter anmeldelsen, jf. dog stk. 3, nr. 5 og stk. 6 og 7. Stk. 6. Hvis opgravning og håndtering ikke kan ske efter de i stk. 5 nævnte regler, eller hvis kommunalbestyrelsen , hvor jorden ønskes anvendt, ønsker at modsætte sig jordens gena n- vendelse eller at stille vilkår herfor, jf. § 51, giver kommunalbestyrelsen anmelderen medd e- lelse herom inden 4 uger efter anmeldelsen. Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 6 og afgørelser efter reglerne udstedt i medfør af stk. 2, 3 og 4 kan ik ke påklages til anden administrativ my ndighed.”

4 8.    Efter § 50 indsættes: ”§ 50 a.  Byzone i medfør af planlovens § 34 klassificeres som område, der kan være lettere forurenet og er omfattet af anmeldepligt for flytning af jord efter § 50, stk. 2, medmindre an- det bestemmes i medfør af denne lov. Kommunalbestyrelsen kan udarbejde et regulativ, der omfatter det område, der er omfattet af anmeldepligt, jf. også stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større sammenhængende område i n- den for byzone, ikke er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ und- tage delområdet fra anmeldepli gten for flytning af jord. Stk. 3. Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større sammenhængende område uden for byzone er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ inddrage om- rådet som omfattet af anmeldepligten for flytning af jord. Stk. 4. Et regulativ har virkning, når regulativets fastlæggelse af større sammenhængende områder er offentliggjort, jf. stk. 5. Kommun albestyrelsen inddrager offentligheden forud for den endelige fastlæggelse af større sammenhængende områder i regulative rne. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre regulativer med nærmere oplysning om baggrunden for regulativerne, og om hvilke forholdsregler de af regulativerne omfattede bor- gere bør tage. Offentliggørelsen skal ske ved annoncering i en lokalt tilgængelig avis og ved fremlægning af regulativet på den kommunale hjemmes   ide.   Stk. 6. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om udar bejdelse, offentliggørelse, omfang og indhold i regulativer, herunder at visse typer af områder skal være omfattet, samt principper for afgrænsningen af større, sammenhængende omr å der, jf. stk. 2 og 3.” 9.    § 57, stk.1, 1. pkt., affattes således: ” Miljømyndi ghederne har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitim   a- tion uden retskendelse, jf. dog stk. 2, adgang til offentlige og private ejendomme og lokalite- ter samt transportmidler for at føre tilsyn efter §§ 65, 66 og 66 a samt efter tilsv arende regler udstedt i medfør af loven og for at foretage foranstaltni nger efter kapitel 2-4 og § 68, stk. 1, 2 og 4, § 73 a og § 73 b.” 10. § 68, stk. 4 affattes således: ”Stk. 4.   I tilfælde, hvor et areal er forurenet, kan kommunalbestyrelsen gennemføre u   ndersø- gelser og afværgeforanstaltninger.” 11. I § 70 indsættes som   stk. 3: ”Stk. 3.   Regionsrådet underretter kommunalbestyrelsen, hvis der i forbindelse med en for u- reningssag er viden om, at der på et areal, der ikke kortlægges, er jord, der er lettere forur   enet jf. § 2, stk. 2.”

5 12. § 71, stk. 2, affattes således: ”Stk. 2.   Arbejdet kan genoptages 4 uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden har meddelt, at det agter at træffe afgørelse    om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller meddelt at grundlaget for arealets kortlægning er ændret. Regionsrådet underretter samtidig kommunalbestyrelsen og den stedlige arbejdstilsynsmyndighed herom. For arealer, der agtes kortlagt eller er kortlagt kan arbejdet genoptages, når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilladelse til a  r- bejdet efter reglerne i § 8.” 13. Efter § 72 indsættes før overskriften ”Krav på udgiftsdækning og e rstatning m.v.”: ”§ 72 a.  Regionsrådet skal give generel rådgiv  ning om sundhedsmæssige konsekvenser ve  d- rørende arealer med jord, der er lettere forurenet.”   ”§ 72 b.  Hvis anvendelsen af et areal ændres til bolig, børneinstitution eller offentlig leg   e- plads, skal ejeren eller brugeren sikre, at de øverste 50 cm jord e r uforurenet eller etableret med en varig fast belægning. Det samme gælder ved bygge - og anlægsarbejder på et areal, der anvendes til et af de nævnte formål, dog ikke bygge   - og anlægsa  rbejder, som en parcelhusejer udfører eller lader udføre på sin ejendom.    Det uforurenede lag eller belægningen skal være til stede, inden arealet tages i brug til de nævnte formål. Stk. 2. Det uforurenede lag, som nævnt i stk. 1, skal opretholdes, så længe arealet anvendes til de nævnte formål. Forpligtelsen påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af ar  e- alet. Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om etablering og opretholdelse samt om dokumentation af foranstaltninger efter stk. 1 og stk. 2." ”§ 72 c.  Regionsrådet skal efter anmodning fra en ejer,  der selv har foretaget en forure- ningsundersøgelse eller en oprydning, afgive en erklæring om arealets forureningstilstand, i det omfang den fremsendte dokumentation giver mulighed herfor. Regionsrådet underretter samtidig den pågældende kommunalbestyrelse    om erklæringen.” 14. I § 88, stk. 1, nr. 4, ændres ”§ 50, stk. 4” til: ”§ 50, stk. 5”. 15. I § 88, stk. 1, nr. 5, ændres ”§ 50, stk. 5” til: ”§ 50, stk. 6”. 16. Efter § 88, stk.1, nr.10 indsættes: ” 11) overtræder § 72 b, stk. 1 og stk. 2.” Nr. 11, 12 og 13 bliver herefter nr. 12, 13 og 14

6 § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 2. § 50 a, stk. 1 om områder, der er omfattet af anmeldepligt ved flytning af jord, træder først i kraft den 1. januar 2008, eller dog forinden, når et kommunalt regulati  v, jf. § 50 a, får virkning, jf. § 50 a, stk. 4. Stk. 3. Kortlægningen af arealer, der efter regionsrådets vurdering kan være omfattet af b e- stemmelserne i § 3, stk. 3, om arealer med lettere forurenet jord, der ikke kortlægges, skal t  a- ges op til ny behandling med henblik på en afgørelse om, at der skal ske ophævelse af kor t- lægningen, jf. § 13. Regionsrådets vurdering og afgørelse skal meddeles ejeren inden 18 m å- neder efter lovens ikrafttræden. Sammen med meddelelse om en o  phævelse af kortlægningen underrettes ejeren om, at ejendommen kan være omfattet af bestemme  lserne om anmeldepligt   for flytning af jord i, jf. § 50 a. Stk. 4. § 1, nr. 3, finder først anvendelse på a  nmodninger fra ejere, der modtages efter den 1. januar 2008. For anmodninger, der er modtaget før 1. januar 2008 gælder dog 1 års fristen at regne fra den 1. januar 2008. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 1 kan ved kongelig resolution sættes i kraft for Grønland med de ændringer, der følger af de sæ rlige grønlandske forhold.

7 BILAG 1 Bilag om jordkvalitets og afskæringskriterier for jord forurenet med tungmetaller og PAH-forbindelser, jfr. §2 stk.2. Jordkvalitetskriterium Afskæringskrit  erium Arsen 20 mg/kg 20 mg/kg Bly 40 mg/kg 400 mg/kg Cadmium 0,5 mg/kg 5 mg/kg Chrom 500 mg/kg 1000 mg/kg Kobber 500 mg/kg 1000 mg/kg Kviksølv 1 mg/kg 3 mg/kg Nikkel 30 mg/kg 30 mg/kg Zink 500 mg/kg 1000 mg/kg PAH-total* 1,5 (4#) mg/kg 15 (40#) mg/kg Benzo(a)pyren 0,1 (0,3#) mg/kg 1 (3#) mg/kg Benzo(a,h)anthrazen 0,1 (0,3#) mg/kg 1 (3#) mg/kg *Tjærestoffer. PAH  -total måles som sum af de 7 PAH -forbindelser (fluoranthen, benz(b+j+k)fluoranthen, benz(a)pyren, di-benz(a,h)anthracen og indeno(1,2,3- cd)pyren) # Forslag til nyt jordkvalitetskriterium/afskæringskriterium

8 Bemærkni  nger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1.    Baggrunden for lovforslaget 1.1. Generelt om jordforureningsloven Med lov nr. 370 af 2. juni 1999 om forurenet jord er der lagt en ramme for det offentliges ind- sats i forhold til jordforurening. Amtsrådene h ar til opgave at prioritere, således at pengene hovedsagelig bruges i de områder, hvor der er knyttet særlige drikkevandsinteresser til grun   d- vandet samt på arealer med bolig, børneinstitution og offentlig l  egeplads. Lovens regulering af forebyggende indsats sikrer imod yderligere forurening af miljøet i fo r- bindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord, bl.a. gennem en ansøgningspligt ved æ   n- dring til boliganvendelse og en anmeldepligt ved flytning af forurenet jord. Sigtet med loven er i øvrigt først og   fremmest i det fremadrettede perspektiv at fastholde foru- reneren som den, der skal foretage de nødvendige foranstaltninger til at afværge følgerne af en jordforurening. Herudover er der – når visse betingelser er opfyldt     – en værditabsordning for boligej ere, der er kommet økonomisk i klemme, fordi det først efter købet viser sig, at ejendommen er for   u- renet. Jordforureningsloven bygger på et kortlægning   ssystem, som har til formål at tydeliggøre, hvilke arealer der er eller kan være forurenede. Herved mark  eres, hvor der skal være en for  e- byggende indsats. Det undgås blandt andet, at forurenet jord spredes til andre ejendomme. Det undgås desuden, at nye købere kommer økonomisk i klemme, og der skabes et grundlag for at sikre, at den offentlige indsats i forhold til jordforurening sker der, hvor der opnås mest miljø for pengene. Som del af kommunalreformen er det besluttet, at de opgaver som hidtil har været varetaget af amterne pr. 1.1.2007, overtages af de nye regioner.  Kommunerne vil dog fremover skulle be- handle ansøgninger om tilladelser til ændringer af area   lanvendelsen af kortlagte arealer og til bygge- og anlægsarbejder, jf. jordforureningslovens §8, efter høring af regionerne, hvor denne opgave tidligere alene lå hos amterne. 1.2. Hovedlinjerne i lovforberedelsen

9 Efter de første knap 4 år med jordforureningsl  oven afgav miljøministeren i december 2003 en redegørelse om jordforureningsloven til Folketi ngets Miljø - og Planlægningsudvalg. Redegørelsen anbefalede en række initiativer, blandt andet et lovfo   rberedende arbejde i 2 ad hoc-arbejdsgrupper. En gruppe, der skulle vurdere kriterierne for kortlægning af forurenet jord (kriteriegruppen), og en gruppe, der skulle udarbejde forenklede modeller for kortlæ  g- ning af diffus forurening og jordflytning (jordforureningsgruppen), herunder også begrænse den tid, amterne bruger på kortlægning af den e   nkelte boliggrund. Kriteriegruppen som var sammensat af repræsentanter fra Miljøstyrelsen (formand), Sun   d- hedsstyrelsen, Embedslægerne, Arbejdstilsynet, Fødev   arestyrelsen, Amtsrådsforeningen, KL og Københavns og Frederiksberg Kommuner, afgav rapport i december 2004. Rapportens v æ- sentligste anbefalinger var: Det generelle høje beskyttelsesniveau skal b ibeholdes, og der skal tages særligt hensyn til børn ved fastlæggels   en af forebyggende kriterier for jord, vand og luft. At principperne for kortlægning ændres: Hvor kortlægningen efter jordforurening  sloven i dag for alle stoffer finder sted ved det forebyggende kvalitetskriterium, skal kortlægningen af lav  -mobile stoffer (f.eks. bly og PAH) fremover ske ved indsatskriteriet for oprydning. Den diffuse forurening skal ikke kortlægges i matrikelregisteret, men i stedet områd   e- klassificeres. Den forebyggende indsats bl.a. ved jordflytninger skal lige som i dag tage udgangs- punkt i de forebyggende kriterier. Derved undgår man at skabe fremtidige jordforur e- ningsproblemer. Om den forebyggende indsats skriver kriteriegruppen, at det skal sikres, at jord, der indehol- der lav-mobile stoffer i koncentrationer mellem de forebyggende kriterier og indsatsniveauet for oprydning, fortsat skal anmeldes ved jordflytning, og at myndighederne i forbindelse med nybyggeri skal kunne stille krav om, at jord til boliganvendelse o.l. overholder de forebyg- gende kriterier. Der skal ligeledes kunne stilles særlige krav til børneinstitutioner. Med he   n- blik på at give borgerne mulighed for at reducere den lille sundhedseffekt, der er ved den di f- fuse jordforurening i byerne og i områder, hvor forureningen i jorden ligger under indsatskr i- teriet, orienteres borgerne om betydningen af forureningen, idet der sammenlignes med andre risikofaktorer og oplyses om, hvorledes kontakten til jorden kan nedbringes. I tilknytning til kriteriegruppens forslag stillede Miljøstyrelsen støttet af Sundhedsstyrelsen og embedslægerne forslag om at hæve det foreby ggende kriterium for tjærestoffer (PAH) med en faktor 3. I foråret 2005 blev der gennemført politiske fo  rhandlinger om kriteriegruppens opfølgning, og den 16. juni 2005 blev der indgået en skriftlig aftale mellem alle  de politiske partier om op- følgningen. Aftalen indebar, at ministeren fik tilslutning til at nedsætte en jordforurening   s-

10 gruppe, som skulle komme med anbefalinger til, hvordan man i praksis kunne udmønte krit e- riegruppens anbefalinger. Miljøministeren afta lte desuden med de politiske partier, at jordforureningsgruppen herudover skulle overveje spørgsmål vedrørende: nuancering af kortlægningen inden for det e  ksisterende kortlægningssystem: begrænsning af tid fra start til afslutning af kortlægningsarbejdet a f en ejendom. restforureninger med f.eks. olie, der ikke udgør et miljø  - og sundhedsmæssigt problem Jordforureningsgruppen blev nedsat af miljøministeren i juni 2005 og afsluttede sit arbejde med rapport incl. udkast til lovforslag til miljøminist eren den 2. december 2005. Spørgsmålet om at hæve det forebyggende PAH  -kriterium med en faktor 3 har ikke indgået i jordforur e- ningsgruppens arbejde, men jordforureningsgruppen har arbejdet under den forudsætning, at tjærekriteriet hæves. Jordforureningsgruppen bestod af repræsentanter fra Miljøstyrelsen (formandsskab), Justit   s- ministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Amtsrådsforeningen, KL, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. 2. Lovforslagets formål og indhold Det er målsætningen med lovforsla   get at udarbejde enklere og klarere regler for indsatsen mod jordforurening. Indsatsen skal i højere grad målrettes og prioriteres, så den tager u   d- gangspunkt i den konkrete risiko for sundhed og miljø. Det g enerelle høje beskyttelsesniveau skal bibeholdes, og der skal tages særligt hensyn til børn ved fastlæggelsen af forebyggende kriterier for jord, luft og vand. Desuden skal de ulemper, som jordforureningslovens kortlæ  g- ningssystem medfører for borgerne, afhjæ   lpes. Hovedindholdet i lovforslaget er at udtage arealer, der er let forurenede med lav mobile stof- fer som bly og tjærestoffer, af kortlægningen og sa mtidig fastholde den forebyggende indsats med udgangspunkt i de forebyggende kriterier. Dette sker ved at hæve kortlægningskriteriet for de lav-mobile stoffer fra jordkvalitetskriteriet til indsatskriteriet for oprydning af hensyn til arealanvendelsen på boliger o.l., og ved at indføre en områdeklassificering af de store o   m- råder i byerne, hvor disse stoffer i særligt grad forekommer i koncentrationer unde   r indsatskri- teriet for oprydning. Områdeklassificeringen er udgangspunktet for reglerne om anme ldelse af jordflytning i de lettere forurenede områder og for informationsindsatsen i forhold til lettere forurenet jord. Dermed tilvejebringes et grundlag for en forenkling af bestemmelserne i forhold til de nuvæ- rende regler, hvor hver enkelt ejendom med diffus jordforurening skal gennemgå en kortlæ   g- ningsproces og registreres i matrikelregisteret. Ca. 100.000 ejendomme kan på denne måde undgå kortlægning. Dette    kan ske uden en svækkelse af det sundhedsmæssige beskyttelsesn i- veau.

11 Desuden foretages opstramninger af tidsgrænser m.m. for kortlægning for at afhjælpe de ulemper, kortlægningen kan medføre for borgeren, og der indføres særlige krav ved nyetabl e- ring af bolig, børneinstitution og offentlig legeplads. Det foreslås, at forslaget træder i kraft som en ændring af lov om forurenet jord den 1. januar 2007, samtidig med ikrafttrædelsen af kommuna  lreformen. 2.1.Visse jordforureninger kan undgå kortlægning Da det var kriteriegruppens vurdering, at de sundhedsmæssige effekter af lav  -mobile stoffer i koncentrationer op til omkring afskæringskriteriet ikke var registrerbare, og sundhedsrisikoen var i den lave ende set i sammenhæng med andre ki  lder, foreslås det, at  kortlægningskriteriet for disse stoffer hæves til afskæringskriteriet, da den for ebyggende indsats f.eks. i forbindelse med flytning af jord, nybyggeri af boliger o.l. kan foregå med anden og mindre omkostning s- tung indsats. Det betyder, at primært jordfo  rurening fra punktkilder, som typisk er en forholdsvis velaf- grænset forurening, der skyldes en enkelt virksomheds spild o.l. på et nuværende eller tidlig e- re produktionsareal, vil blive omfattet af kortlægning. Diffus forurening, som særligt ses i ældre b yområder, og som oftest skyldes mange kilder, blandt andet trafik, er forudsat kortlagt med den nuværende lovgivning. Forurening i disse områder består alt overvejende af lavmobile stoffer i koncentrationer under afskæringskriter i- et. Arealer i sådanne områ  der vil med lovforslaget undgå kortlægning. I stedet vil disse omr   å- der blot indgå i den foreslåede områdeklassificering. Den jord, som ikke længere skal kortlægges, b etegnes i lovforslaget som ”lettere forurenet jord”. Den lettere forurenede jord er i for slaget defineret som jord, der er forurenet på et n i- veau, der ligger mellem jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne. En tabel i lovens b  i- lag viser jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne. Den diffuse jordforurening, som vi finder i byerne, er med stor sandsynlighed kun en lettere forurening. I de særlige tilfælde, hvor den diffuse jordforurening er stærkere, kortlægges are a- let, som om det var en punktkildeforurening. Arealet kortlægges også, hvis den lettere forur   e- ning i særlige tilfæld e kan medføre risiko for forurening af grundvandet eller for indeklima. Her tænkes især på forurening med kviksølv. 2.2 Områdeklassificering Med forslaget udmøntes kriteriegruppens forslag om områdeklassificering af arealer, hvor der skal ske en forebyggende indsats. Områdeklassific eringen er et redskab til at indkredse de arealer, der med høj sandsynlighed er diffust forurenede.

12 Som udgangspunkt områdeklassificeres alle byz onearealer. Dette valg er begrundet i, at: byzonen er sammenhængende arealer, og   det forventes, at eventuelle værditabsproblemer vil være begrænset til randområderne byzonegrænsen er et objektivt og let forstå   eligt kriterium det kræver som udgangspunkt meget få re   ssourcer at udpege arealet. Den eneste direkte retsvirkning for borgerne, som følger af områdeklassificeringen, er anme  l- depligten ved flytning af jord. Formålet med anmeld epligten er at sikre, at forurenet jord ikke ender de forkerte steder, f.eks. på uforurenede arealer. Samtidig skabes hjemmel til, at kommunerne i regulativer kan udtage større, sammenhæ   n- gende områder, som er uforurenede. Desuden bliver det muligt i regulativer at tilføje eventuelle større, sammenhængende områder uden for byzone, som vides at være diffust forurenede, typisk som følge af industri - og trafikpåvirkning. Det kan også v  æ  re større, sammenhængende områder med lettere forurenet fyldjord. Dermed målrettes og prioriteres indsatsen, så den tager udgangspunkt i den konkrete risiko for sundhed og miljø. Den regulativregulerede anmeldepligt vurderes at ligge tæt på de eksisterende affaldsregler og forventes derfor ikke at medføre betydeligt øgede byrder for borgerne. Dette er baggrunden for, at lovforslaget indfører anmeldepligt som en hovedregel i hele byzonen. Samtidig er det vurderet, at de langsigtede konsekvenser af en ureguleret spredning af forurenet jord er så st o- re, at det berettiger en bred anmeldepligt, som efterfølgende kan indsnævres i kommunernes regulativer. I forvejen udarbejder kommunerne affaldsregulativer, og dette kan kombineres med regulati- ver på jordforureningsområdet, som får virkning i forbindelse med anmeldelse af jordflytni   n- ger. De nye regulativer kan således sidestilles med, at der i affaldsregulativer foreskrives sæ   r- lige bortskaffelsesordninger i delområder af en kommune. St ørstedelen af den jord, der flyttes, kan kategoriseres som affald, og de foreslåede jordflytningsregulativer skaber bl.a. et grun d- lag for, at jord kan anvises som affald. Kommunerne er desuden byggemyndigheder, og jordflytning vil ofte foregå i forbindels e med byggesager, således at der er mulighed for, at kommunen kan koordinere jordforureningso m- rådet med by ggesagsområdet. Det er forudsat, at kommunerne kun skal anvende eksisterende data ved udpegningen af om- råderne. Der skal ikke udtage nye jordprøver   for at gennemføre områdeklassificeringen. Dog kan allerede eksisterende jordprøver anvendes som retningsg ivende.

13 Områdeklassificeringen er således ikke en helt præcis afgrænsning af diffust forurenede o m- råder, men en udpegning af områder, som ud fra gener  el viden kan forventes at være diffust forurenede. Det overordnede sigte med områdeklassificeringen som alternativ til kortlægni   n- gen er at undgå udpegning af enkeltgrunde. Af hensyn til grundejere, som gerne vil have sikker viden om forureningsforholdene på netop deres grund, er der i forslagets § 72 c indført en g enerel bestemmelse om, at regionsrådet efter anmodning fra en ejer, der selv har foretaget en forureningsundersøgelse, skal afgive en e r- klæring om ejendommens forureningstilstand i det omfang, a  t forureningsundersøgelsen giver mulighed herfor. Amterne har i dag, med accept fra det i medfør af lovens § 24 nedsatte Depotråd, valgt at nedprioritere kortlægningen af de diffust forurenede arealer, indtil man er færdig med kor t- lægningen af de mere for  urenede punktkilder. Områdeklassificeringen kan gennemføres hu  r- tigt efter lovforslagets vedtagelse. Dermed kan de forebyggende regler om flytning af jord fra lettere forurenede områder og fra de mange endnu ikke kortlagte arealer, der ligger inden for disse områder, hurtigt få hurtigere virkning, så man undgår spredning af forurenet jord til uf    o- rurenede arealer. Forslaget om at give kommunerne hjemmel til at udtage eller tilføje områder må ses på ba g- grund af, at der er store områder inden for byzonen, især    nyere udstykninger, som er uforure- nede, eller hvor forureningsniveauet ligger lavere end de forebyggende kriterier. Det samlede byzoneareal i Danmark er ca. 2.500 km². Ifølge et skøn fra Amternes Videncenter for Jordfo  r- urening var der 700 km² byzone, som var udbygget, eller stort set udbygget i 1940. Der er må- linger, som tyder på, at arealer fra før 1940 er et godt skøn for de diffust forurenede are   aler. Hvis hele byzonen udpeges på én gang, vil kommunerne på én gang få en mærkbar forøgelse af sagsantallet, idet antallet af anmeldepligtige jordflytninger vil stige fra de nuværende ca. 12.000 årlige anmeldelser til ca. 30.000 årlige anmelde  lser. Ikrafttrædelse af udpegningen af byzoneområderne er derfor udskudt til 1. januar 2008, dvs. et år efter ikrafttr  ædelsen af lo  v- forslaget. Det er forudsat, at kommunerne i løbet af 2007 udfærd   iger regulativer, jf. forslagets § 50 a, som reducerer det areal, hvor der er anmeldepligt, med ikrafttrædelse 1. januar 2008. Det forventes, at kommunerne vil være motiverede   til at vedtage regulativer, som reducerer det areal, hvor der er anmeldepligt, idet dette vil spare dem for et stort antal konkrete sager, uden at det får betydning for miljøet. Regulativerne åbner også mulighed for lokale re  gler om jordhåndtering, jf. f orslagets § 50, stk. 3. Det nødvendige bekendtgørelses  - og vejledningsmateriale, jf. forslagets § 50, stk. 3, og § 50 a, stk. 6, påregnes udarbejdet inden udga ngen af 2006. De vigtigste elementer i forslaget

14 Anmeldepligten Anmeldepligten fremgår af lov om  forurenet jord, § 50, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal opgravning og flytning af forurenet jord og jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejendom eller et areal, som anvendes til offentlig vej, anmeldes til kommunalbestyrelsen. Anmeldepligten er endvidere reguleret i Miljø - og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af forurenet jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal. I de nuværende regler kræver hver jordflytning , som er omfattet af anmeldepligten, en konkret sagsbehandling. Udgangspunktet for lovforslaget er, at anmeldepligten bevares i de klassifice- rede områder. Derudover indføres i § 50 forskellige forenklingsmuligheder vedr. anmeldepligten. Mulighed for krav til nybyggeri af bolig m.v. Med forslagets § 72 b sikres det, at nyetablerede boliger, daginstitutioner og offentlige lege- pladser skal kunne anvendes, uden at beboerne behøver at følge råd om forsigtighed ved ko   n- takt med jorden. Dette kan opfyldes med en minimal indsats, idet der er tale om marginale udgifter til pålæ   g- ning af uforurenet jord eller etablering af fast belægning i forbindelse med nybyggeri eller ombygning af f.eks. erhvervsbygninger til følsomme formål, hvor der som regel afsluttes med et lag ren muldjord. Bestemmelsen gælder ikke for en ombygning eller tilbygning på en pa   r- celhusgrund eller ved byggeri af en carport, et drivhus eller lignende på en parcelhusgrund, da det er forudsat, at det skal være frivilligt for en beboer af et parce  lhus, om han vil etablere de forhold, som kræves i bestemmelsen. Bestemmelsen er indsat som en generel regel og er således ikke bundet op på, at der i beste  m- te områder skal indhentes særlig tilladelse til de nævnte arbejder. Bestemmelsen vil typisk få virkn ing i randen af eksisterende byområder eller på f.eks. havn  e- arealer, hvor der sker en ændring til boligformål. Der bygges ca. 17.000 boliger pr. år. Byggemyndigheden skal påse i forbindelse med en byggesag, at krav efter anden lovgivning er overholdt. Erhvervs- og Byggestyrelsen vil skrive bestemmelsen ind i sin vejledning til de lokale byggemyndigheder ved førstkommende revision af sin vejledning til byggemyndigh e- derne. Mulighed for særlige krav til børneinstitutioner Kommunalbestyrelsen har i sin egenskab af daginstitutionsmyndighed mulighed for at stille krav til indretningen af udearealer på eksisterende børn  einstitutioner. Med henblik på at sikre, at kommunen har den fornødne hjemmel, foreslås en ændring af § 68, stk. 4, således at en kommunalbestyrelse kan gennemføre undersøgelser og afvæ rgeforanstaltninger på forurenede

15 arealer. Bestemmelsen er i dag begrænset til kortlagte are  aler. Med ændringen vil muligheden fortsat eksistere på de lettere forurenede arealer, som ikke kortlægges. Med henblik på  at give regionen en tilsvarende mulighed foreslås en tilføjelse i § 17, stk. 1, således at regionen kan udføre undersøgelser og oprydninger på lettere forurenede børneinst i- tutioner. Orientering af borgerne om betydningen af forureningen Det foreslås, jf . kriteriegruppens anbefalinger, at der skal ske en generel orientering af bor- gerne i byzone om betydningen af den lettere forurening. Opgaven foreslås lagt hos region s- rådet, som også står for anbefalingerne om anvendelsen af de kor   tlagte arealer. Det forudsættes, at Miljøstyrelsen i samarbejde med Sundhedsstyrelsen udarbejder generelt materiale, som kan anvendes af regionsrådet. Det skal præciseres i materialet, at det er regi   o- nerne, der har opgaven, så det bliver klart for borgerne, hvi lken myndighed de skal henvende sig til. Ændring af tidsgrænser for kortlægning m.v. Forslaget lægger op til opstramninger af reglerne for kortlægning med henblik på at afhjælpe de ulemper, som kortlægningen kan medføre for borgerne, ved hurtigere at afklare forur   e- ningsforholdene og gøre baggrunden for en kortlægning mere forståelig. Dette forventes at kunne medvirke til at reducere problemer med låntagning og værditab på forurenede eje n- domme. Dette sker for det første ved fastlæggelse af en frist på 2 år for hvor lang tid , der må gå, fra at regionsrådet har et tilstrækkeligt grundlag til at starte en vurdering af kortlægning, og til b e- slutning herom tages. For det andet ved at afkorte perioden, fra en boligejer har anmodet om at få afgjort om en ejendom, der er kortlagt på   vidensniveau 1, til regionsrådet skal have taget stilling til, om ejendommen skal kortlægges på vidensniveau 2 eller udgå af kortlægningen, til 1 år. Endelig foreslås det, at regionsrådet inddeler forureningen på alle boligejendomme i en forureningskategori (nuancering) afhængig af risikoen ved forureningen i forhold til anve  n- delsen af arealet.   3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.. Lovforslaget vil betyde en besparelse for den offentlige indsats til kortlægning   på lang sigt på ca. 0,9 mia. kr. Besparelserne i kortlægningsudgifter hidrører primært fra at mange ejendommer, herunder mange boliger i diffust forurenede byområder ikke kortlægges. Ifølge lovforslaget skal ca. 95.000 diffust forurenede ejendomme alligevel ikke kortlægges, men i stedet områdeklassif   i- ceres med henblik på den forebyggende indsats. Der udover skønnes det, at 5.000 ejendomme med punktkilder alligevel ikke skal kortlægges, heraf er 1.000 allerede kortlagt og vil skulle

16 tages ud af kortlæ  gningen. Besparelsen vedrører udgifter, der først skulle være afholdt om en længere årrække, idet kortlægningen af de diffust forurenede arealer bevidst har været nedpr i- oriteret, frem til kortlægningen af de mere forurenede punktkildeforur  eninger er afsluttet. Kortlægningen af punktkildeforureninger må selv med den reducerede kortlægningsindsats e f- ter kriteriegruppens forslag tidligst forventes at kunne halveres 8 år efter reglernes forvent ede ikrafttræden i 2007. Regionernes opgaver Lovforslaget ændrer ikke ve  d, at regionerne, som besluttet med kommunalreformen, står for kortlægning, undersøgelse og oprydning af foruren   ede arealer. De ændrede principper for kortlægning af punk tkilder med lavmobile stoffer vil betyde, at der skal ske en revurdering af eksisterende kortlægninger. Regionerne vil de første 18 måneder efter ikrafttrædelsen af de nye regler have forøgede udgifter på ca. 9 mio. kr. til udtagning af ejendomme af kortlæ  gningen. Desuden vil indførelsen af nuancering af kortlæ   gningen medføre merudgifter  på 2,8 mio. kr. over ca. 5 år til allerede kortlagte ejendomme. De nye bestemmelser vedr. opstramning af tidsfristerne for kortlægning medfører udgifter på ca. 5,7 mio. kr., fordelt over en årrække, til underretning af ejere.    Herudover vil regionerne permanent få en merudgift på ca. 1 mio. kr. pr. år til at udstede e   r- klæri  nger om ejendommenes forureningstilstand efter anmodning fra ejere. Regionsrådets opgave med at give generel rådgivning er, sammenholdt med den rådgivning, der i dag skal gives på ko rtlagte arealer efter bestemmelserne i § 9, stk. 1, vurderet som væ- rende udgiftsneutral. Alt i alt får regionsrådene udgifter de første år som vist i skemaet. Udgifterne foreslås fina n- sieret ved omprioritering inden for den samlede ramme til kortlægning,   som i 2003 var 66 mio. kr. 2007 2008 2009-2011   2012-2015   2016 – Udtagning af alle- rede kortlagte ejen- domme 6 3 0 0 0 Underretning af ejere i forb. m. 2 års-reglen 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 Nuancering af alle- rede kortlagte grunde på anmod- ning 0,6 0,6 0,6 0 0 Erklæring om ejen- dommes forure- ningstilstand 1 1 1 1 1

17 Udgifter for regionsrådene fordelt over årene, mio. kr. pr. år Opgaverne hos kommunerne Områdeklassificeringen, som skal erstatte kortlægningen af de diffust forurenede arealer for   e- slås varetaget af kommunerne. Områdeklassificeringen foreslås gennemført i form af komm u- nale regulativer, og et præcist skøn over, hvilke udgifter, den vil medføre for kommunerne, kan først udarbejdes, når miljøministeren har fastsat regler om de kommunal   e regulativer, jf. forslagets § 50 a, stk. 6. Som et helt foreløbigt skøn antages det, at udgifterne over en årrække vil nå op på i alt 30 mio. kr., fordelt med et større beløb første år og derefter et faldende beløb. Det skal undersøges, hvorvidt denne u dgift kan gebyrfinansieres.   Der vil være mindre udgifter på det kommunale område til sikring af forebyggende tiltag pr i- mært i forbindelse med nybyggeri, som vil blive opvejet af forenkling af reglerne for anme  l- delse af jordflytning. 4. Økonomiske og a  dministrative konsekvenser for erhvervslivet Konsekvenser for entreprenørerne Forslaget om forenkling af anmeldepligten vil medføre en lettelse for byggeriets aktører. E  f- fekten kan først skønnes, når miljøministeren har fastsat regler om forenkling af anm eldeplig- ten i medfør af fo rslagets § 50, stk. 3. Konsekvenser for erhvervsmæssige bygherrer Der kan komme begrænsede udgifter i forbindelse med bestemmelsen om krav ved nybygeri m.v. Der er tale om marginale udgifter i forhold til udgifterne til selve byggeriet. Områdeklassificeringen kan betyde en nedsættelse af værditabet, også for erhvervsejendo m- me, når de er lettere forurenede. Konsekvenser for modtageanlæg for jord Anmeldepligt ved fraførsel kan medføre let øget administration og en mindre stigning    i udgif- ter til prøvetagning. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Det vil være en lettelse for ejerne af de lettere forurenede ejendomme, at de ikke længere skal have deres ejendomme kortlagt som enkeltejendomme, og det forventes at nedsætte værdit a- bet. For ejerne af de stærkere forurenede grunde vil nuanceringen ligeledes have en nedsæ t- tende virkning for værditabet for de ejendomme, som kan kategoriseres som F0 eller F1. Det vil være en lettelse for ejere af potentielt forurenede boligejendomme, a  t de nu ikke skal vente længere end 2 år på at få en afklaring af forureningstilstanden på vidensniveau 1 eller

18 direkte på vidensniveau 2. Det er også en lettelse, at den tidligere 2 års   -frist frem til vidensni- veau 2 ændres til en 1 års   -frist. Det vil vær  e en lettelse for ejerne af parcelhuse på lettere forurenet jord, at de nu ikke længere skal søge tilladelse ved ethvert bygge - og anlægsa  rbejde. Forenklingen af anmeldepligten vil være en lettelse for ejerne, når de skal flytte jord fra eje   n- dom men. 6. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget kan gennemføres med mindst samme høje sundhedsmæssige be- skyttelsesniveau som hidtil. Der vil være en sundhedsmæssig gevinst, fordi den forebyggende indsats – orientering om forureningen, anmeldelse af jordflytninger og krav ved nybyggeri m.v. – med forslaget kan træde i kraft hurtigere, end hvis man havde fortsat med den nuværende lov. 7. Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter 8. Hørte myndigheder og organisationer Lovforslaget har været   i høring hos følgende myndigheder og organisat  ioner: XXXXXX XXXXXX 9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive Konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angives omfang) Negative Konsekvenser/merudgifter (Hvis ja, angives omfang) Økonomiske kons  ekvenser for stat, kommuner og amtskommu- ner På lang sigt besparelser i større  l- sesordenen 0,9 mia. kr. På kort sigt merudgifter igan g- sættelse af nye regler, i r  egioner omprioritering inden for eksiste- rende ramme. Forslaget vil være udgiftsneutralt for kommunerne, såfremt omr å deklassificering gennemføres i form af nye a f- faldsregulativer for jord, som gebyrfinansieres. Mulighederne for gebyrfinansiering skal under- søges. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommu- ner Reduktion i kortlægningsopg  a- ver/oprydningsopgaver (afhæ  n- ger af tjærekrit  erium) Diffus forurening områdeklass i- ficeres. Det skal undersøges, hvorvidt meromkostninger kan

19 gebyrfinansieres. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forventes overvejende positiv - Administrative konsekvenser for erhvervslivet Lettelser i anmeldepligt Forøget prøv  etagning Miljømæssige ko   nsekvenser Neutralt – pos   itiv fordel på kort sigt på grund af områdeklassif  i- cering Administrative konsekvenser for bor gerne. Lettelse at kortlægning af e  n- keltejendomme reduceres. Lettelse ved forenkling af an- meldepligt Værditab fo  rventes mindsket Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

20 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemme  lser Til § 1 Til nr. 1 Ved denne bestemmelse defineres begrebet lettere forurenet jord. Definitionen er den nø d- vendige forudsætning for at kunne undtage de arealer, der alene er forurenet i en så ringe grad, at en kortlægning ikke er nødvendig i relation til kontaktr   isikoen. Lettere forurenede arealer er defineret ved, at jordens indhold af forureningsstoffer er belig- gende i mellem det forebyggende niveau (jordkvalitetskriteriet) og niveauet for den offentlige oprydningsindsats i forhold til kontaktrisikoen (afskæringskriteriet). Afskæringskr iteriet angi- ver for arealer med meget følsom arealanvendelse (bolig, børneinstitution og offentlige leg  e- pladser) det niveau af jordforurening, over hvilket der bør ske en total afskæring af al kontakt med jorden, f.eks. oprensning eller afgravning. Begrebet ”lettere forurening”, er tidligere anvendt i Miljøstyrelsens vejledning om rådgivning til beboere på lettere forurenede arealer nr. 7, 2000. I vejledningen er der defineret afsk æ- ringskriterier for følgende stoffer og stofgrupper: arsen, bly, cadmium, ch rom, kobber, kvik- sølv, nikkel, zink, PAH -total, benzo(a)pyren og benzo(a,h)anthrazen. Det er denne gruppe af stoffer og stofgrupper, der tillige har været inddraget i kriteriegruppens arbejde. For nikkel og arsen skal det nævnes, at jordkvalitetskriteriet   er svarende til afskæringskriter  i- et. For chrom skal det bemærkes, at der findes jordkval  itetskriterier for indhold af henholdsvis total chrom og hexavalent chrom i jorden. For hexavalent chrom er der ikke et afskæringskr  i- terium, hvorfor denne ikke er omfattet af definitionen for lettere forurenet jord, der jo forud- sætter såvel jordkvalitetskriterium som afskæringskriterium. I bilag 1 til loven angives de nævnte kriterier. Der gives i § 2, stk. 2, 2. punktum, bemyndige  l- se for miljøministeren til at fastsæ   tte ændringer af krit  erierne i bilaget. Ændringer vil ske med inddragelse af Folketingets Miljø og Planlægningsudvalg. Til nr. 2 Ad § 3, stk. 3. Denne bestemmelse er en undtagelse fra lovens almindelige kortlægningspligt for forurenede arealer, jf. § 3, stk. 1. Undtagelsen omfatter lettere jordforurening forårsaget af såvel punk  t- kilder som forurening, der beskrives som diffus jordforurening. Formålet med denne undtagelse fra lovens generelle bestemmelser er at undtage lettere for u- renede arealer, som alene udgør en risiko i relation til jordeksponeringen, fra lovens kortlæ   g- ning af forurenede arealer. Det vil være tale om samme type jordforurening, som omfattes af rådgivningsvejledningen. Jordeksponering omfatter typisk indtagelse af jord gennem mu nden, hudkontakt med jord, indånding af støv og partikler, samt optag gennem spisning af afgrøder fra arealet. Den generelle rådgivning, jf. forslagets § 72 a, skal netop imødegå disse r   isici. En lettere jordforurening, der i specielle situationer kan medføre ris iko for forurening af grundvandet eller indeklimaet, skal forsat kortlægges, jf. § 3, stk. 1, og prioriteres indenfor den offentlige indsats. De specielle situationer må forventes typisk at være relateret til punk   t- kilde lignende jordforureninger med f.eks. kviksølv.

21 Regionerne skal ikke foretage en aktiv lokalisering af lettere forurenede arealer, der alene gi- ver anledning til en risiko i relation til jordeksponeringen. Det må dog forventes, at der i e n- kelte byområder optræder diffus forurening over afskær ingskriteriet. Disse områder er stadig omfattet af lovens kortlægningspligt. Allerede kortlagte arealer, med lettere forurening, skal revurderes med hensyn til om arealer- ne skal udtages af kortlægningen. Ad § 3, stk. 5. Hvis det indledende kortlægningsar  bejde udstrækkes over meget lang tid, kan der, bl.a. på grund af den offentlighed og åbenhed, der i ø  vrigt vil være omkring arbejdet, opstå en unødig belastende usikkerhed for boligejere, for hvem ejendommens fremtidige forureningsstatus har særlig stor be  tydning. Det foreslås derfor, at når regionsrådet har tilstrækkelig viden i forhold til et bestemt areal, der anvendes til bolig, så skal vurderingen vedrørende det konkrete boli  g- areal afsluttes inden for 2 år. Inden de 2 år er gået, skal regionsrådet ha   ve taget en afgørelse om kortlægning på vidensn i- veau 1 eller vidensniveau 2 eller en afgørelse om, at der i kke er grundlag for en kortlægning. I alle tilfælde skal afgørelsen om kortlægning således meddeles til ejeren inden for en periode af højst 2 års va  righed. Bestemmelsen om fristen gælder således, uanset om regionsrådet a r- bejder efter en kortlægning på vidensniveau 1 eller arbejder direkte efter en kortlægning på vidensniveau 2 uden først at ville kortlægge på vidensniveau 1. Vurderingen af, hvornår  der er tilstrækkelig v  iden, foretages af regionsrådet. Fristen begynder således, når regionsrådet som en aktiv handling påbegynder en kortlægningssag om det ko n- krete areal. Bestemmelsen betyder f.eks., at industrikortlægning, som ligger på nettet, ikke kan udløse, at 2 års fristen starter. Der kan godt være offentlig adgang til oplysninger, som kan relateres til jordforurening på et konkret areal, selv om kortlægningssagen i forhold til fr   i- sten ikke er startet. Der vil typisk være tale om, at regionsrådet    har tilvejebragt tilstrækkelig viden om potentielt forurenende aktiviteter inden for et geografisk områ de, som omfatter det pågældende konkrete boligareal, og derfor beslutter at gå videre med denne viden med henblik på beslutning om kortlægning på videns   niveau 1 eller ej. Den videre vurdering frem til beslutning om kortlæ  g- ning på vidensniveau 1, som skal ske inden for 2 år, består i en m   ere konkret angivelse og stedfæstelse af aktiviteten samt en nærmere vurdering af, om aktiviteten kan have været kilde til jordforurening på det konkr ete boligareal, jf. lovens § 4. Alternativt kan den videre vurdering, som skal ske inden for 2 år, bestå i tilvejebringe dok  u- mentation om forureningen i jorden. Dermed kan der inden for fristen tages beslutning om kortlægning   direkte på vidensniveau 2, jf. lovens § 5. Viden, som foreligger for regionsrådet på baggrund af f.eks. en frivillig undersøgelse, kan b   e- tyde, at regionen inden for 2 år skal tage stilling til, om ejendommen skal kortlægges. Dette gælder dog kun når det    fremlagte datamateriale er tilstrækkeligt. Det er således afgørende, at der med den frivillige undersøgelse er fremlagt et tilstrækkeligt sikkert og dækkende dat a- grundlag mindst svarende til det regionsrådet selv ville have fremskaffet. Før en frivillig u  n- dersøgelse lever op til den standard, som regionen har fastsat er 2 års fr  isten ikke aktuel. Som udgangspunkt vil en manglende efterlevelse af fristen på 2 år kunne give ejeren et grun  d- lag for at forlange kortlægningssagen afgjort og eventuelt søge om er   statning efter dansk rets

22 almindelige erstatningsregler, men det vil ikke kunne betyde at ejendommen ikke kan kort- lægges efter fristens udløb, hvis der er grundlag derfor. Ejerens krav har endvidere en sådan karakter, at vedkommende tilsynsmyndighed har mulighed for at sanktionere pligtstridighed fra regionens side. Det skal fortsat være muligt at revurdere en afgørelse, hvis der fremkommer ny afgørende v i- den, som kan give grundlag for en kortlægning. En ny viden eller miljøteknisk vurdering af den samme viden vil også kunne betyde en genoptagelse af sagen med henblik på en afgørelse om kortlæ  gning. Det er derfor vigtigt, at det i regionsrådets afgørelse er tydeligt for borgeren, hvilken viden, der ligger til grund for en afgørelse. Det forudsættes ikke, at    tydeliggørelsen skal indebære en egentlig miljøteknisk gennemgang, men blot at der som minimum foreligger en kort beskrivelse og vurdering med almindeligt sprogbrug af den faktiske viden, som ligger bag begrundelsen for afgørelsen. Ad § 3, stk. 6. Ejeren skal have meddelelse, når fristen starter, for at få mulighed for at kunne disponere over arealet ud fra forventningen om, at der bliver truffet en afgørelse inden for de 2 år. Ejeren kan derved også fastholde regionsrådet på sin ret til en afklaring. Regionsrådet foreslås derfor at skulle meddele ejeren af arealet, når der foreligger tilstrækk e- lig viden om arealet, jf. stk. 5. Ejeren har således krav på en meddelelse om, at regionsrådet inden for 2 år vil træffe en afgørelse om kortlægning på vidensnivea u 1 eller vidensniveau 2 eller en afgøre lse om, at der ikke er grundlag for en kortlægning. Til nr. 3 Efter  den  nugældende  jordforureningslov  har  boligejeren,  hvis  ejendom  kortlægges  på  v i- densniveau 1, krav på at få ejendommen undersøgt med henblik på k ortlægning på vidensn   i- veau 2 inden for 2 år. Med forslaget forbedres boligejernes retskrav på denne afklaring til et år. Det betyder, at ventetiden reduceres fra i dag maksimalt 2 år til i fremtiden maksimalt 1 år. For at sikre regionsmyndighederne en hensigtsmæssig overgang til den nye tidsfrist etableres der en overgangsordning, således at boligejeres anmodninger om gennemførelses af vidensn  i- veau 2-undersøgelse i 2007 skal være imødekommet med udgangen af 2008, jf. overgangsb e- stemmelserne i forslagets § 2, stk. 4. Til nr. 4 Ad § 12 a, stk. 1. Vidensniveau 2-kortlægningen af boliggrunde skal i fremtiden automatisk omfatte en nuanc  e- ring af ejendommen, på baggrund af den risiko, den kortlagte forurening udgør for den aktue  l- le anvendelse som bolig. Nuanceringen skal hjælpe boligejeren til lettere at forstå betydni   ngen af den kortlagte forurening på ejendommen. Nuanceringen skal ligeledes hjælpe de menn   e- sker, der står for at skulle købe, sælge eller belåne en forurenet boliggrund. Systemet skal g ø- re de professionelle aktører på området som f.eks. ejendomsmæglere, advokater og realkredi t- institutter bedre i stand til at vurdere de praktiske konsekvenser for anvendelsen af boligen, hvis grunden er forurenet. Baggrunden for denne udvidelse af jordforureningsloven § 12 er et ønske om at mindske g e- nerne for ejerne af vidensniveau 2-kortlagte boligejendomme, i det omfang det er muligt. Der tænkes i denne sammenhæng på gener for ejerne i relation til belåning og handel med fast ejendom.

23 Systemet til nuancering af jordforurening inddeler boliggrundene i tre kategorier: F0, F1 og F2. F0 betyder, at forureningen ingen risiko udgør ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig. F1 betyder, at forureningen ingen risiko udgør ved ejendommens aktuelle anvendelse som bolig, hvis simpel rådgivning om ejendommens anvendelse efterleves. F2 betyder, at fo r- ureningen udgør eller kan udgøre en risiko ved ejendommens aktuelle anvendelse til bolig, e  l- ler at der ikke foreligger viden nok til en nuancering. Ligesom med tilstandsrapporten ved bolighandler er det en sagkyndig sagsbehandler hos re- gionen, der vurderer, om en forurenet grund er en F0’er, F1’er eller F2’er. I modsætning til tilstandsrapporten skal der ikke udarbejdes et særligt dokument ved en hushandel, men der kan henvises til den F- kategori som regionen tidligere har tildelt boliggrunden. Systemet er på frivilligt initiativ afprøvet i en række amter. I forbindelse med arbejdet har s y- stemet været præsenteret og diskuteret i jordforureningsgruppen. Jordforureningsgruppen h ar konkluderet, at den ”ikke betragter nuanceringen som et alternativ til kriteriegruppens forslag, men snarere som et supplement”. De grunde, som har stærkere forurening eller forurening med ikke-lav-mobile stoffer, foreslår jordforureningsgruppen fortsat  skal kortlægges, også selv om forureningen ligger utilgængeligt (mere end ½ meter under terræn eller under bef   æ- stelse) og ikke udgør en indeklimarisiko. For disse grunde vil nuanceringen være relevant, idet det er forureningsstatus for den tilgængelige jo  rd, som afgør, om det bliver en F0, en F1 eller en F2. Forslaget forudsætter, at nuanceringen foretages på grundlag af den foreliggende viden. Det betyder, at regionsrådet ikke skal foretage selvstændige undersøgelser med henblik på at ku n- ne give en nuancering. Nuanceringen er blot en forenklet og standardiseret måde at formidle de oplysninger, som myndigheden har om et givet areal. Erfaringerne fra de amter, der har prøvet ordningen, viser, at nuanceringen sker på det for  e- liggende grundlag og ikke kræver   flere undersøgelser, end der traditionel udføres som grun  d- lag for kortlægning. Et stort flertal af grunde bliver kategoriseret som F2 efter kortlægning s- undersøgelsen. Først efter en videregående undersøgelse kan der for disse grunde tages sti l- ling til, om de skal være F0 eller F1. Som eksempel på et område, hvor nuanceringen vil få positiv betydning for grundejerne, kan nævnes de sager, hvor der er sket oprensning efter lovens særlige forsikringsordning for oli e- tanke. Hvis det her ikke har været muligt at   fjerne hele forureningen, vil der typisk kunne gi- ves en nuancering med F0. Realkreditrådet har såvel ved et møde i jordforureningsgruppen som i et efterfølgende notat støttet indarbejdelse af et nuanceringssystem for vidensniveau 2 kortlagte ejendomme i  jord- forureningsloven, efter det koncept der er udviklet og afprøvet i henholdsvis Fyn og Vestsjæ   l- lands Amter. Det er deres opfattelse, at nuanceringen kan bidrage væsentligt til, at de v  i- densniveau 2-kortlagte grunde, med de problemer der nu engang er knyttet til kortlægningen, kan rummes indenfor det almindelige marked for omsætning af fast ejendom med de prissæ t- ningsmekanismer, der gælder her. Jordforureningsgruppen har opfordret Miljøstyrelsen til at udarbejde en vejledning til brug for nuanceringen af vidensniveau 2-kortlagte boligejendomme.

24 Ad § 12 a, stk. 2. Regionsrådet skal revidere nuanceringen når der foreligger videregående undersøgelser eller andre nye relevante oplysninger der gør dette muligt. Ad § 12 a, stk. 3. Regionsrådet skal underrett e ejeren, kommunalbestyrelsen og skatteforvaltningen om nuance- ringen ved underretning om kortlægning efter § 12 og ved ændring af nuanceringen som følge af ny viden. Grundlaget for nuanceringen skal oplyses, herunder i hvilket omfang der kan forventes at ske en revision af nuanceringen, f.eks. ved ny viden. Det er væsentligt, at grundlaget for nuanc  e- ringen beskrives, således at de forudsætninger, der ligger til grund for regionens erklæring om nuanceringen af den vidensniveau 2-kortlagte boliggrund, er klar og tydelig. Ad § 12 a, stk. 4. Boligejendomme, som ved lovens ikrafttræden er kortlagt på vidensniveau 2, og andre eje   n- domme, der er kortlagt på vidensniveau 2 og overgår til boliganvendelse, skal efter anmo  d- ning fra ejeren nuanceres efter stk. 1. Med denne bestemmelse introduceres der i loven en overgangsbestemmelse for nuancering af allerede vidensniveau 2 kortlagte ejendomme. Bestemmelsen giver således boligejere, der ved lovens ikrafttrædelse er kortlagt på vidensn i- veau 2, muligheden for og ret til efter eget ønske, at få en nuancerings meddelelse efter stk. 1. Boligejeren skal fremsende skriftlig anmodning til regionen, om at blive nuanceret efter stk. 1. Tilsvarende bestemmelse gælder for andre ejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 2 og overgår til boliganvendelse. Ad § 12 a, stk. 5. Oplysningerne om nuanceringen skal ikke indføres i matrikelregistret efter § 14, medmindre miljøministeren fastsætter regler derfor i medfør af § 15, stk. 8. Som udgangspunkt er det vurderet, at regionrådets v iden om nuanceringen bør være placeret på regionernes hjemmes i- der eller anden internetportal, således at der er direkte adgang til informationen via Internettet. Til nr. 5 Ad § 15, nr. 6. Med bestemmelsen gives der miljøministeren mulighed for at udfyld e rammerne i nærvære n- de lovforslag om nuanceringen af vidensniveau 2-kortlagte ejendomme efter § 12 a. Rammer- ne i denne sammenhæng omfatter fastsættelse af tidsfrister, nærmere procedureregler eller nærmere tekniske afgrænsninger, definitioner m.v., så der kan sikres en ensartet praksis i hele landet. Ad § 15, nr. 7. Med bestemmelsen gives der miljøministeren mulighed for at beslutte, at oplysningerne om nuanceringen af vidensniveau 2-kortlagte boliggrunde, jf. § 12a, eventuelt skal indføres i m a- trikelregistreret. I dag er alle kortlagte ejendomme, der er kortlagt på vidensniveau 1 og v i- densniveau 2, samt boligerklæringer, noteret i matrikelreg  istret, jævnfør § 14, stk. 1. Til nr. 6 Med tilføjelsen i § 17, stk. 1 får regionsrådet en hjemmel til i særlige tilfælde at udføre unde   r- søgelser og oprydninger på lettere forurenede børneinstitutioner, selv om disse ifølge lovfor s- laget ikke længere skal kortlægges.