NOTAT 11. november 2005 Journalnr. 010753 - 451301 /PPE Nye regler for jordstyring Dette notat er et arbejdsnotat udarbejdet som baggrund for overvejel- serne  i  Jordforureningsgruppen  om  udformning  af  nye  hjemmelsbe- stemmelser  for  jordstyringsreglerne.  I  notatet  er  der  til  illustration skitseret  et  forbedret,  sammenhæ  ngende  system  for  jordstyring,  som man kunne tænke sig det. I hvilket omfang det skal realiseres, kan der først tages stilling til senere, men det er vigtigt, at der ved den forest å- ende lovrevision bliver indsat hjemler, der gør det muligt. I notatet gennemgås de enkelte faser i jordstyringen, forslag til indholdet af nye regler og tiltag for hver fase, med angivelse af lovmæssig udmøntning af de foreslåede nye regler Notatet indeholder følgende afsnit: Hvilke regelsæt skal spille sa  mmen? 1.    Hvad skal være omfattet af jordst  yring? 2.    Krav om prøvetagning af hensyn til klass ifikation 3.    Klassifikation 4.    Anvisning, modtagesteder og modtagekapacitet 5.    Flytning - anmeldelse og deklaration 6.    Transport – 7.    Aflevering – 8.    Slutplacering 9.    Tilsyn og kontrol 10. Dataindberetning, it-systemer De vigtigste forslag er: jord  fra  områder  i  byzone  er  klassificeret  som  let  forurenet  og  er anmeldepligtig, medmindre andet er bestemt i et kommunalt jord- regulativ. jordstyringen forenkles, så langt de fleste j ordflytninger kan foregå efter  generelle  regler  i  kommunens  jordregulativ,  dvs.  uden  kon- kret sagsbehandling og  ventetid. Denne smidiggø skal understøttes af en attra ktiv adgang til at komme af med jorden på lo vlig og miljømæssigt korrekt v   is. Miljøkontrollen Kalvebod Brygge 45 Postboks 259 1502 København V Telefon 33 66 58 00 Telefax 33 66 71 33 EAN-nr. 5798009595959 P-nr. 1.003.252.395 E-mail [email protected] www.miljoe.kk.dk

Side 2 af 28 der indføres pligt for kommunerne til at uda rbejde jordregulativer, hvor de fastsætter lokale regler for, hvordan jordstyringen skal f  o- regå, heru nder bl.a. - graduerede krav om prøvetagning og analyser til brug for den videre håndtering - klassificering - anvisning Der  bliver  et  væsentligt  spillerum  for  kommunernes  måde  at  o   p- fylde  regulativpligten  på.  En  kommune  kan  starte  simpelt  og  u d- bygge sit regulativ successivt i takt med viden, kapacitet og stedli- ge  behov.  Arbejdet  med  regulativer  understøttes  af  en  jo rdflyt- ningsbekendtgørelse  med  minimumskrav  og  en  jordflytningsve j- ledning, evt. med et normalregulativ. vilkår  for  modtageanlæg  forbedres  og  gøres  sammenlignelige,  så det er nemt at vælge modtagested, evt. via en netbaseret oversigt. I denne forbindelse understreges kommunernes opgave med at sikre tilstrækkelig og attraktiv modtagekapac  itet. modtagesteder  skal  påtage  sig  et  reelt  ansvar  for  jordens  videre håndtering. De skal foretage modtagekontrol og afvise jord, de i k- ke må behandle. De skal tilbagesende fø  lgesedlen til opgravnings- kommunen med kvittering for, at den jord, de har modtaget, svarer til det anmeldte, og at de herefter har ansvar for den videre håndt e- ring.  Den  skærpede  kontrol  ved  modtagelsen  er  et  modstykke  til de lempede regler for flytning af jord. der åbnes op for overgang til it -baserede anmeldeløsninger Lovmæssigt   kræver de stillede fo  rslag navnlig: omarbejdning af Jfl. § 50, evt. opsplitning i flere paragraffer, for at skabe fornøden hjemmel til det forbedrede jordstyringss ystem Derefter skal der ske følgende udmøntning for at etablere syst  emet: anmeldebekendtgørelsen skal omdannes til en ny jordflytningsb e- kendtgørelse, der også skal give hjemmel for de kommunale reg  u- lativer kommunerne skal udarbejde jordregulativer der skal udarbejdes en vejledning om jordflytning og kommunale regulativer Kommunernes arbejde med regulativer kan ske trinvis ved at regulati- verne udbygges over en årrække i takt med stedlige b   ehov. I tilknytning til de lovmæssige tiltag skal der for  etages en koordineret informationsindsats  i  samarbejde  mellem  Miljøstyrelsen  og  komm u- nerne for at få systemet sat godt i gang.

Side 3 af 28 Hvilke regelsæt skal spille sa   mmen? Primært  er  det  jordforureningslovens  regler  om  anmeldelse  og  a  f- faldsbekendtgørelsens  regler  om  anvisning  m.v.,  der  s kal  spille  sam- men.  Praktisk  taget  al  den  jord,  vi  arbejder  med,  er  i  praksis  affald. Det  er  overskudsjord  fra  bygge-  og  anlægsarbejder,  som  bygherren skal  af  med,  jf.  affaldsdefinitionen  i  affaldsbekendtgørelsens  §  3  og Dir. 75/442. Meningen med anmeldereglerne er at sikre, at kommunen som affaldsmyndighed bliver gjort bekendt med jordflytningen, så den kan  påse,  at  affaldsreglerne  bliver  overholdt  under  jo rdens  videre færd, hvad enten jorden (affaldet) skal til deponering eller genanve  n- delse (nyttiggø ). I  det  omfang  jorden  er  affald,  kommer  den  automatisk  ind  under  re- gelsættet for affald, som er veludbygget i langt højere  grad  end jor   d- forureningslovens  regler  i  kap.  6  om  bortskaffelse  og  anvendelse  af jord,    og    der    vil    ikke    være    behov    for    ret    mange    reg  ler    i jordforureningsloven,  hvis  affaldsreglerne  på  et  tidligt  tidspunkt  i  en jordflytning ”tager over”. Det er derfor ønskeligt, at det ved revisionen af   jordforureningsloven   tydeliggøres,   at   forurenet   jord   normalt   er affald,    fx    gennem    en    formodningsregel    herom,    der    pålægger jordflytteren  at  godtgøre  eller  sandsynliggøre,  at  det  ikke  er  affald  i affaldsbekendtgøre lsens    forstand,    se    nærmere    herom    nedenfor    i notatets afsnit 1. At  overskudsjord  som  udgangspunkt  er  affald,  ses  ikke  at  vanskelig- gøre  den  adgang   til  genanvendelse,  der  er  banet  ved  Jfl  §  50,  stk.  3, sidste led og § 51 og genanvendelsesbekendtgørelsen samt genanve n- delse efter Mbl § 19. Det ses heller ikke at udløse affaldsafgift ved s å- danne genanvendelsesprojekter, der i dag er undtaget for affaldsafgift. Skulle disse antagelser, især den si  dste om afgiftsfritagelse, ikke være rigtige,   er   problemet   større.   Man   skal   blot   have   for   øje,   at   EF  - domstolen i domme, der er afsagt senere end tilblivelsen af de danske regler i Jfl og anmeldebekendtgørelsen, s trækker definitionen af affald ganske vidt. Efter min læsning opererer de faktisk med en formodning for, at overskydende materiale fra en given primæraktivitet samt for  u- renet jord er affald, hvad enten det føres til genanvendelse eller dep o- nering. Såfremt  væsentlige dele af den overskudsjord, der flyttes, ikke skulle kunne betragtes som affald, bortfalder muligheden for, at kommuner- ne kan finansiere deres arbejde med at administrere jordstyringen via affaldsgebyrer. Ud  over  den  overordnede  sammenhæng  mell  em  anmeldereglerne  og affaldsreglerne  er  det  nødvendigt  at  samtænke  en  række  regelsæt  i n- den   for   jordforureningslovens   og   miljøbeskyttelseslovens   områder,

Side 4 af 28 her nævnt i oversigtsform. For nærmere uddybning, se efterfølgende i notatet. a)  reglerne  i  JFL  om  kortlægning    (kap  2)  og  områdeklassificering (kap 6) er styrende for anmeldepligten (kap 6, anmeldebkg, jordregu- lativer), og, jf. forslag i dette notat, omfanget af prøv etagningspligten (kap 6, jordregulativer) –  se nedenfor afsnit 1 og 2. b) behandlingen  af tilladelsessager  efter JFL § 8  om tilladelse til ny- byggeri  og  ændret  anvendelse  bør  tænkes  sammen  med  jordstyring s- reglerne – se nede   nfor afsnit 2.2.3. c) reglerne i JFL om anmeldepligt (kap. 6, anmeldebkg, jordregulati- ver) skal hænge sammen med reglerne   i MBL om affald, specielt klas- sificering og anvisning (affaldsbkg, affaldsregulativer) –  se nedenfor afsnit 3 og 4. d) reglerne om anmeldelse, klassificering og anvisning (anmeldebkg., jordregulativer,  affaldsbkg,  affaldsregulativer)  hænger  sammen  med reglerne om lovlige modtagesteder og de vilkår , der kan sættes til di  s- se (MBL § 19, Kap 5, godkendelsesbkg/listen) – se nedenfor afsnit 4. e) reglerne om flytning,  transport og følgeseddel  (anmeldebkg, jord- regulativer)   hænger   sammen   med   affaldsbekendtgørelse   ns   håndt e- ringsregler (affaldsbkg., affaldsregulativer) – se nedenfor a   fsnit 6. f)  reglerne  om  anmeldelse  og  følgeseddel   (anmeldebkg,  jordregulati- ver) hænger sammen med regler og konkret fastsatte vilkår for    modta- gesteder (MBL  § 19, kap. 5, § 50,  godkendelsesbkg/listen), samt om registrering  og  dataindberetning  (affaldsbkg.  kap  3  og  4,   ISAG- systemet) – se nede   nfor afsnit 5, 6, 7, 8 og 10. g) reglerne om tilsyn med anmeldereglerne, affaldsreglerne og miljø- lovens tilsynsregler for godkendte el. tilladte modtagesteder skal brin- ges til at spille sammen –  se nedenfor afsnit 9.

Side 5 af 28 1. Hvad skal være omfattet af jor   dstyringen? 1.1. Efter de nugældende regler   er følgende typer jordflytninger o m- fattet af regler om jordstyring: Anmeldereglerne: forurenet jord, dvs. værdier over JKK, der flyttes fra opgravning  s- stedet jord, der flyttes ud af en kortlagt ejendom jord, der flyttes ud af en kortlagt del af en ejendom jord, der flyttes ud af et areal, der anvendes til offentlig vej Affaldsreglerne: Hvis jordflytteren øns ker jorden anvist som affald, eller jorden i øvrigt er affald i affaldsbekendtgørelsens fo rstand: al jord, der flyttes fra opgravningsstedet 1.2. Forslag, nye regler 1.2.1. Anmeldebekendtgørelsen skal tillige omfatte jord fra områder inden for  byzoner, medmindre andet er bestemt i et kommunalt jordregulativ Dette  kræver  ændring  af Jfl  §  50,  stk.  2.  Bestemmelsen  bør  desuden omredigeres til en punktopstilling. Det bør være klart, at områder i n- den for byzonen omfatter alle arealer, også vejarealer, jernba nearealer, havnearealer, militære arealer, umatrikulerede arealer osv. 1.2.2. Desuden skal der i Jfl kap. 6 indsættes nye regler om   regulativ- pligt   og   hjemmel   til   indholdet   af   jordregulativer   (skal-   og   kan- bestemmelser  m.v.).  Reglerne  skal  være  en  pendant    til  Mbl.  §§  44- 45a. Det vil parallelt hermed formentlig være hensigtsmæssigt at op e- rere med både en  jordflytningsbekendtgørelse  (udvidelse af anmelde- bekendtgørelsen) og lokale regulat iver. Der skal være mulighed for, at kommunen kan udarbejde sit   jordregu- lativ,  så  det  dækker     hele  jordhåndteringen ,  dvs. har  hjemmel  i  både Jfl  kap  6  og Mbl  kap  6  eller  rettere:  de  i  medfør  heraf  udstedte  b e- kendtgørelser, dvs. jordflytningsbekendtgørelsen og affaldsbekendtg  ø- relsen. 1.2.3. Det skal fremgå af  Jfl kap 6, at, indtil kommunalbestyrelsen har bestemt andet i et regulativ, er alle arealer i byzone klassificeret som let forurenede og dermed undergivet anmeldereglerne. Det forslag til

Side 6 af 28 ændring af   § 50, stk. 2, der er nævnt ovenfor under 1.2.1., er muligvis tilstræ  kkeligt. 1.2.4.  I  selve  jordregulativerne  skal  den  stedlige  kommune  fastsætte regler for, hvordan den ø nsker, at jordflytninger fra arealer i byzonen skal foregå. Kommunen skal kunne inddrage arealer uden for byzonen under  jordstyringen.  Der  skal  være  et  betyde  ligt  spillerum  for  lokale forskelle  i  styringsmåder   og  for  trinvis  udbygning  i  takt  med  lokale behov. Den lovmæssige hjemmel i   Jfl kap 6 og jordflytningsbekendt- gørelsen  skal være udformet, så dette er m   uligt. Spillerummet for lokale forskelle kan illustreres på følgende måde: Én model er at opdele byzonen i delarealer, hvor der gælder regler for anmeldelse og anvisning, herunder prøvetagning gradueret efter for u- reningsgrad og -type. Arealer, der ikke betragtes som forurenede, skal kunne  fritages  for  anmeldepligt  og  anvisning.  Opdelingen  vil  kunne ske successivt i takt med at kommunen har viden og vurderer, at der er behov for en generel regulering. En  anden  model  er,  at  kommunen  vælger  at  tage  stilling  konkret  for den  enkelte  flytning  fra  et  areal  i  byzonen,  fx  hvis  den  pågældende kommune  har  en  relativt  lille  bygge-  og  anlægsaktivitet.  Det  samme gælder i perioden, indtil kommunen får vedtaget et jordregulativ, eller indtil  den  får  udbygget  sit  regulativ  til  at  indeholde  generelle  regler, der dækker et stø   rre antal typer af jordflytninger. Der vil i øvrigt altid være  en  rest  af  jordflytningstyper,  der  på  grund  af  mere  kompliceret forurening ikke er egnet til at følge generelle regler og derfor admin i- strativt må behandles konkret, smlgn. a ffaldsbkg. § 21, stk. 2. En  tredje  model,  der  kan  og  bør  kombineres  med  de  to  øvrige,  er,  at kommunen lader konkrete bortskaffelsesmuligheder være styrende for en del af jordflytningerne. Dvs. at regulativet indeholder særlig enkle regler for anmeldelse og anvisning af jord, der føres til fx byjordspla d- ser for let forurenet jord, godkendte karteringsanlæg og andre t  yper af godkendte anlæg. For byggeriets aktører kan systemet forekomme på én gang enkelt og noget  uensartet.  Det  vil  være  enkelt  at  se,    om  der  gælder  regler  for jordstyring.  Men  der  vil  kræve  en  nøjere  undersøgelse  at  se, hvilke regler  der  gælder  i  en  given  sag.  Når  indholdet  af  reglerne  ikke  kan være ensartet, er det fordi de afspejler, at jordforureningen heller ikke er ensartet, og at der altid bør gælde de øko nomisk mindst byrdefulde krav til prøvetagningen. I praksis vil kommunerne dog kunne skabe et ret ensartet billede, dels ved, at de harmoniserer deres regler de facto, dels  ved  at  de  skaber  nemme  bortskaffelsesmuligheder  for  de  mest

Side 7 af 28 almindelige  typer  af  forurenet  jord.  På  den  måde  vil  langt  det  meste jord kunne køre efter enkle og ensartede regler. I  alle  tilfælde  træder  jordstyringsreglerne  kun  i  kraft,  når  overskud s- jord skal flyttes væk. De har ingen betydning for en ejendoms almi  n- delige anvendelse, og de har derfor normalt ingen betydning for ejen- dommenes øk onomiske værdi. 1.2.5. Det bør overvejes, om man i  Jfl kap. 6, bør indføre en tydeli  g- gørelse af, hvornår jord er affald, helst en   formodningsregel, så ove r- skudsjord  fra  bygge-  og  anlægsarbejder  betra  gtes  som  affald,  med- mindre affaldsproducenten godtgør eller sandsynliggør, at det ikke er det.  Altså  at  jorden  er  udvundet  og  flyttes  med  andre  formål  for  øje end at skaffe sig af med den. Har man ikke en sådan formodningsregel, må man falde tilbage på d   en løsning, vi anvender i dag, hvorefter den jord, der flyttes, er affald u n- der  to  omstændigheder:  enten  fordi  kommunen  bestemmer,  at  det  er den, fordi den falder ind under affaldsreglernes definition, eller fordi – og så er man på den sikre side   – fordi a   ffaldsproducenten ønsker jo r- den anvist efter affaldsreglerne. En sådan løsning vanskeliggør regul   e- ring af jordflytningerne i regulativform. Anmeldebekendtgørelsen  bygger  tilsyneladende  på  denne  løsning,  se § 3, stk. 1, nr. 6. Men det er et spørgsmål, om d  en relativt snævre fo  r- ståelse  af  affaldsbegrebet,  som  Jfl  §  50  og  anmeldebekendtgørelsen bygger på, er helt korrekt efter EF -domstolens afgørelser i de seneste år. I denne forbindelse gøres opmærksom på, at der i Jordforureningsu d- valgets betænkning 2/1996   blev foreslået en ny  bestemmelse i milj ø- beskyttelseslovens  kap.  6.  Bestemmelsen  skulle  tilsyneladende  have samme formål som den her skitserede formodningsr egel: § 50a. Bestemmelserne i dette kapitel om affald finder til- svarende  anvendelse  ved  bortskaffelse  m.v.  af  jord,  med- mindre miljø - og energiministeren fastsætter andre regler. Det vides ikke, hvorfor bestemmelsen ikke blev medtaget i det endeli- ge  lovforslag.  Overvejelserne  fra  dengang  kan  muligvis  med  fordel inddrages i de aktuelle overvejelser. 1.2.6. Man bør benytte lejligheden til at tydeli ggøre  Jfl § 50, stk. 2, så den ikke gælder opgravning, fx ved at tale om ”o   pgravet jord”

Side 8 af 28 1.2.7.  Der  skal  udarbejdes  en  ny  jordflytningsbekendtgørelse  og  en ændret anmeldebekendtgørelse. De to bekendtgørelser ka n med fordel slås sammen til én jordflytningsbekendtgørelse . 1.2.8.  Der  skal  udarbejdes  en  vejledning  om  jordflytning,  herunder om  udarbejdelse  af  regulativer  og  om  sammenhængen  til  affaldsre  g- lerne.  I  vejledningen  bør  der  forsøges  udarbejdet  et    normalregulativ eller forslag til delelementer af regulativer, som kommunerne kan an- vende i deres arbejde med at udarbejde regulativer.

Side 9 af 28 2. Krav om prøvetagning af hensyn til klassifikat  i- on og anvisning 2.1. Krav til prøvetagning og analyser bliver et nøglepunkt   i den frem- tidige styring af jordflytninger. Erfaringerne fra de første 5 år med anmeldesystemet har vist, at bely  s- ningen af jordens sammensætning med hensyn til forureningsgrad og – type  er  helt  afgørende  for  en  miljømæssigt  relevant  styring.  Det  i n- debærer  ,  at  der  skal  tages  det  nødvendige  antal  prøver  og  analyseres for  de  relevante  forureningsparametre.  Så  kan  jorden  deklareres  og klassificeres korrekt og føres de rigtige steder hen. Dette er grundlæ   g- gende, hvad enten den administrative behandling sker konkret eller ef- ter generelle regler. I praksis er jordens forureningsgrad og –type ofte ikke tilfredsstillende belyst, og der er derfor behov for regler og en myndighedspraksis, der focuserer og strammer op omkring disse forhold, specielt hvis en stor andel af jordflytningerne skal foregå i henhold til generelle regler i l o- kale regulativer. Ellers er der alt for stor risiko for miljømæssigt fej   l- agtig håndtering. Fx ved at kraftigt forurenet jord håndteres som let e  l- ler ikke forurenet og derfor placeres på st eder, hvor den forårsager ny forurening. Problemet  er  størst  ved  kraftige  og  sammensatte  forureninger,  dvs. ved jordflytning fra arealer, som er kortlagt eller kunne være det. For arealer, der betragtes som diffust forurenede eller rene, kan man klare sig med få eller slet ingen prøver. Der  er  et  økonomisk  aspekt  i  krav  om  prøvetagning  og  analyser,  der betyder,  at  der  altid  vil  være  et  pres  fra  jordflyttere  for  at  nedbringe antallet af prøver og analyser, selv om der er tale om udgifter, der er forholdsvis  beskedne  i  forhold  til  den  pågældende  entreprise.  My   n- dighedernes opgave er at finde den rette balance, så der ikke forlanges flere  prøver  end  nødvendigt  for  en  forsvarlig  klassifikation  og  anvi  s- ning. Der indgår bl.a. følgende momenter i denne afvejning: forventninger om kraftig og sammensat forurening på baggrund af historik og tidligere undersøgelser taler for grundige prøver    –  for- ventninger om ingen eller let forurening taler for ingen eller få og simple prøver ingen eller ringe kontrol ved modtagestedet taler for grundige prø- ver –  god kontrol ved modtagestedet taler for færre prøver

Side 10 af 28 et  sårbart  modtagested  taler  for  grundige  prøver    –  et  robust  eller vel sikret modtagested taler for færre pr  ø De  nugældende  regler  for  anmeldelse  indeholder  hjemmel  t  il  krav  i anmeldebekendtgørelsen om, at anmelderen skal lade jorden analysere og  vedlægge  dokumentation  for  jordens  håndtering,  Jfl  §  50,  stk.  3. Som reglerne er udmøntet i anmeldebekendtgørelsens §§ 3 og 5, er det muligt, men ikke bekendtgørelsens hovedre gel, at forlange analyser og dokumentation  for  disse  i  forbindelse  med  anmeldelsen.  Bekendtgø- relsen er ikke ganske klar. Affaldsbekendtgørelsens anvisningsregler synes derimod at indeholde tilstrækkelige  hjemler  for  at  kræve  oplysninger,  deklarering,  prøv e- tagning og analyser, også i regulativer om anvisning, se bl.a. §35, stk. 4, og § 26. 2.2. Forslag, nye regler 2.2.1. Anmeldebekendtgørelsen  bør tydeliggøres i   § 3, så det som u d- gangspunkt  er  et  krav,  at  anmeldelsen  indeholder  en  deklaration  af jordens  forureningsindhold  med  dokumentation  i  form  af  analysere- sultater, der gør det muligt at vurdere anmeldelsen, herunder klassif i- cere og anvise jorden. Det skal være muligt for kommunen at forlange dette i sit standardskema for anmeldelser. Det skal sikres, at der er til- strækkelig  hjemmel  til  dette  i    Jfl  §  50,  ellers  må  denne  bestemmelse tydeliggøres. 2.2.2.  En  ny  bemyndigelsesregel  i  Jfl.  kap.  6  om  regulativpligt  og jordflytningsbekendtgørelse  skal  omfatte  pligt  for  kommunen  til  i  sit jordregulativ  til  at  fastsætte  krav  om  prøvetagning  og  analyser    ,  af- hængig af fo  rventede forureningsforhold og ønsket modtagested. Da prøver og analyser er en helt afgørende forudsætning for, at for u- renet jord ikke føres til steder, hvor den skaber ny forurening, også i andre kommuner, bør det overvejes at fastsætte    minimumskrav herom i jordflytningsbekendtgørelsen,  og der skal derfor være   hjemmel i Jfl hertil. 2.2.3.   Jordregulativerne   skal   indeholde   et   system   for   graduerede krav om prøvetagning og analyser af den jord, der ska l flyttes. Syste- met skal understøttes i en  jordflytningsvejledning. Til illustration kan et sådant system ski tseres på følgende måde: A) Jord fra arealer, der betragtes som uforurenede a)    til byjordsplads, renjordsplads el. lign - ingen prøvekrav

Side 11 af 28 b)   til fri anvendelse - ingen prøvekrav, evt. krav om screening for bly, PAH og olie ved jord fra visse arealer B)  Jord  fra  arealer,  der  betragtes  som  let  forurenede,  og  jord  fra offentlige vejarealer a)    til byjordsplads eller vejjordsplads - ingen prøvekrav, evt. krav om  frasortering af intakt (ren) jord b)   til godkendt deponeringsanlæg, som er optaget i regulat  ivet -  ingen  prøvekrav,  evt.  krav  om  screening  for  olie,  krav  om frasortering af intakt (ren) jord c)    til andet godkendt deponeringsanlæg -  prøvekrav  fastsættes  konkret   ,  bestemt  af  modtageanlæggets godkendelse, evt. krav om frasortering af intakt (ren) jord. d)   til genanvendelsesprojekt med § 19-tilladelse -  prøvekrav  fastsættes  konkret,  bestemt  af  modtageprojektets tilladelse  og  kontrolvilkår,  evt.  krav  om  frasortering  af   intakt (ren) jord. e)    til   genanvendelsesprojekt   i   henhold   til   genanvendelsesbe- kendtgørelsen -  krav  om  screening  for  organiske  stoffer,  ellers  prøver  iht. genanvendelsesbekendtgørelsen,  evt.  krav  om  frasortering  af intakt (ren) jord. C) Jord fra kortlagte arealer og jord, der i øvrigt vides at være forur   e- net a)    til kap 5-godkendt karteringsplads for jord med ukendt forure- ningsindhold. - ingen prøvekrav b)   i øvrigt -  kommunen  fastlægger  konkret  prøve   -  og  analysekrav  efter oplæg  fra  jordflytter  på  baggrund  af  historik     og  tidligere  un- dersøgelser.  Der  kan  opereres  med  nedsat  prøvefrekvens  ved simple forureninger og ved anvisning til kap 5-godkendt mod- tageanlæg. I § 8  -sager og § 19-sager om omdisponering af jord vil fastlæggelsen af prøve   - og analysekravene med henblik på jordflytning normalt kunne afklares i forbindelse med kommu- nens   sagsbehandling   i   forbindelse   med   §   8-   eller   §   19- tilladelsen.  (Dette  kan  evt.  understøttes  i  den  ko mmende  §  8- bekendtgørelse ) - efter prøver og analyser vil jordflytteren selv kunne klassif i- cere og deklarere jorden i fraktioner, hvis regulativet indehol- der regler herfor. Herefter vil han i de fleste tilfælde kunne f  ø- re jorden til ønsket bestemmelsessted i henhold til regulativets anvisningsregler. Specielle fraktioner anvises konkret.

Side 12 af 28 I det omfang en kommune ikke har gennemført regler for krav prøver og analyser i sit regulativ, må den fastsætte kravene konkret i den e   n- kelte sag. I det omfang der ikke er fastsat anvisningsmuligheder i regulativet, må kommunen anvise konkret. 2.2.4. Det skal iflg. Jfl. og ny jordflytningsbekendtgørelse  være   jord- flytterens  pligt  at  sørge  for  prøver  og  analyser  før  anmeldelsen.  Til gengæld vil ordningen med   regulativer give ham bonus i form af hur- tigere  og  nemmere  sagsbehandling:  Ofte  vil  han  kunne  flytte  jorden umiddelbart. Hvis han har fulgt kommunens retningslinier, enten i form af generelle regler i regulativet, eller i form af et konkret godkendt oplæg til prøv   e- tagning og analyser, vil han selv kunne klassificere, anmelde og dekla- rere jorden i henhold til regulativets regler. Han kan følge regulat ivets regler for anvisning og vil i de fleste tilfælde kunne føre jorden til ø n- sket  bestemmelsessted  med  en  samtidig  anmeldelse,  dvs.  uden  af  af- vente nogen frist eller sagsbehandling i kommunen. Har jordflytteren derimod ikke taget de fornødne prøver, kan han slet ikke indgive nogen fyldestgørende anmeldelse og vil derfor ikke ku n- ne komme til at flytte jorden på lovlig vis, før disse ting er i orden. Hvis  han  ønsker  lempeligere  prøve  -  og  analysekrav,  end  regulativet angiver,   må   han   anmode   kommunen   om   dispensation   og   afvente kommunens  sagsbehandling,  før  han  kan  komme  til  at  flytte  jorden. Kommunen er afskåret fra at give dispensation i det omfang der gæ   l- der minimumskrav i jordflytningsbekendtgø Tilsvarende må jordflytteren  afvente en konkret  sagsbehandling, hvis han ønsker at føre jorden til et modtageanlæg, som ikke er opført i r e- gulativet.

Side 13 af 28 3. Klassifikation 3.1. Efter de nugældende regler   er det kommunen, der efter affalds- reglerne klassificerer forurenet jord med henblik på anvisning. Klass i- ficeringen sker på baggrund af jordflytterens dokumentation af jordens forureningsindhold efter prøver og anal yser. Der  findes  regionalt  en  ensartet  klassifikation  i  amternes  jordvejled- ninger,  men  disse  er  indbyrdes  forskellige.  Jordvejledningernes  klas- ser bruges i de pågældende kommuners anvi   sningspraksis. Kommuner, der har indført jordregulativer på basis af affaldsreglerne, har  normalt  inkorporeret  klasserne  fra  det  pågældende  amts  vejle   d- ning. I det omfang anvisning sker efter generelle regler i et sådant r e- gulativ, har jordflytteren ansvaret for at klassificere jorden korrekt. Erfaringer har vist, at jordflytternes klassifikation ofte ikke er korrekt, fordi  deres  dokumentation  er  mangelfuld.  Derfor  er  det  ovenfor  i  af- snit 2 foreslået, at der sættes øget focus på prøveta gning og analyser. Da  jord  flyttes  over  amtsgrænser,  er  det  en  ulempe  for  jordflyttere, konsulenter og modtageanlæg, at der er forskellige jordkla  sser. 3.2. Forslag, nye regler 3.2.1.  Når  kra vene  til  prøver  og  analyser  er  lagt  fast,  jf.  afsnit  2,  og jordens  forureningsindhold  dermed  er  veldokumenteret,  vil  det  være muligt at fastsætte generelle regler i et   jordregulativ om klassifikation og anvisning. 3.2.2. Bl.a. af hensyn til de private aktører bør kommunerne tilstræbe at arbejde med ensartede jordklasser for overskudsjord i deres regula- tiver.

Side 14 af 28 4. Anvisning, modtagesteder og modtagekapacitet 4.1.  Efter  de  nugældende  regler    skal  kommunen  anvise  håndtering af overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder efter affaldsreglerne, se affaldsbekendtgørelsen § 35. I praksis bortkøres formentlig størstepa   r- ten af overskudsjorden uden anvisning, dvs. med en håndtering og til et bestemmelsessted, jordflytteren vælger. Årsagen til, at der ikke sker anvi  sning, kan være - at jorden er uforurenet - at jorden betragtes som uforurenet, fordi den ikke falder under de kategorier, der er anmeldepligtige - at kommunen kun foretager anvisning, hvis jordflytteren anmoder om det Konsekvenser er, at meget forurenet jord, vel især let forurenet byjord, håndteres frit som uforurenet jord. En anden konsekvens er, at erkendt forurenet jord føres til de billigste modtagesteder, dvs. fx til fyldpla d- ser eller genanvendelsesprojekter, uanset at jorden måske burde være ført til ren sning eller specialdepot for kraftigt forurenet jord. Hvis jorden håndteres efter anvisning, kan det ske i henhold til de a n- visningsregulativer for jord, som nogle kommuner har, eller i henhold til konkret anvisning. Ofte køres jorden over lange afstande , fordi der ikke er egnet eller bil- lig modtagekapacitet i nærområdet til opgravningsstedet. Når byare a- ler  med  diffus  forurening  inddrages  under  jordstyringen,  vil  behovet for nært beliggende modtagekapacitet for let forurenet jord øges kra   f- tigt. For  den  kommune  eller  jordflytter,  der  ønsker  at  finde  en  miljømæ s- sigt egnet og lovlig håndtering for et givet jordparti, kan det være ga   n- ske vanskeligt, fordi det er uoverskueligt, hvilke forureningstyper, de enkelte modtageanlæg og genanvendelsesprojekter må modt   age ifølge deres  kap.  5-godkendelse,  hhv.  §  19-tilladelse.  Det  betyder,  at  det  er svært  at  optimere  disponeringen  af  overskudsjord  miljømæssigt  og økonomisk. 4.2. Forslag, nye regler 4.2.1.  I  det  omfang  de  nævnte  kommunale    jordregulativer  får  regler om anvisning, vil det omtalte mørketal af ikke -anviste jordflytninger kunne  reduceres  væsentligt.  Der  er  tilstrækkelig  hjemmel  hertil  i  a f-

Side 15 af 28 faldsreglerne, så ordningen kan gennemføres for så vidt overskudsjo   r- den betragtes som affald. Anvisningsregler  indebærer  ,  at  regulativet  indeholder  retningslinier for behandlingsform af jord i en given klasse samt en liste over mod- tagesteder,  der  har  godkendelse  eller  tilladelse  til  at  modtage  jord  af den  pågældende  klasse  og  udføre  den  pågældende  behandling,  dep o- nering eller genanvendelse. I det omfang et jordparti ikke kan henføres under regulativets genere l- le regler, skal der indhentes konkret anvisning fra kommunens side. 4.2.2.  For  at  en  anvisningsordning  kan  virke  tilfredsstillende  er  det samtidig helt nødvendigt at  kommunerne sikrer, at der etableres et ef- fektivt modtageapparat. Der er behov for, at der i lokalområdet er ti l- strækkelig og attraktiv   modtagekapacitet, som er miljømæssigt vele   g- net til de praktisk forekommende typer af forurenet jord. Det skal væ- re nemt at komme af med jorden på lovlig vis. I praksis betyder det, at alle kommuner med større bysamfund bør h  a- ve en byjordsplads for ren og let forurenet jord eller aftaler med nabo- kommuner  om  sådanne  modtageanlæg.  Den  rene  jord  bør  kunne  fo r- midles til anvendelse i nye projekter, og der bør optimalt være et antal genanvendelsesprojekter, hvor let forurenet jord kan finde anvendelse via  en  §  19-tilladelse  eller  genanvendelsesbekendtgørelsen.  En  kart e- ringsplads i rimelig afstand, hvor uspecificeret jord kan analyseres og sorteres,  er  også  ønskelig.  Modtagekapacitet  for  overskudsjord  bør være et tema i   kommuneplanlægningen  . Endvidere  forslås,  at  der  i  fælleskommunalt  regi  etableres  en  rege   l- mæssigt  opdateret    netbaseret  oversigt  over  modtageanlæg    og  større aktive  genanvendelsesprojekter,  med  angivelse  af  hvilke  jordklasser de har godkendelse/tilladelse til at modtage. 4.2.3.   Endvidere   bør   der   ske   en    standardisering   af   kapitel   5- godkendelser af behandlings- og deponeringsanlæg for jord, så deres vilkår er indbyrdes sa mmenlignelige. Det vil gøre det lettere at vælge egnet  modtageanlæg  i  anvisningssammenhæng,  og  det  vil  bidrage  til en øget økonomisk gennemsigtighed og pri  skonkurrence. I denne sammenhæng bør standardvilkår for disse anlæg omfatte visse vilkår,  som  ikke  a ltid  sættes,  eller  som  bør  forbedres.  Vilkår,  som  er specielle  og  vigtige  for  anlæggenes  egnethed  til  at  indgå  i  et  system, hvor anvisninger sker i henhold til generelle regler i kommunale regu- lativer. Der tænkes på vi   lkår som bl.a.

Side 16 af 28 - kontrol  ved  modtagelsen  af  jordens  mængde  og  forureningsgrad og – type, herunder krav til laboratoriefaciliteter og analysemetoder - interimsdepot, indtil modtageanalyser foreligger - separerering af jord i klasser - krav  til  rensningsresultat  og  dokumentation  herfor,  herunder  krav til prøvetagning og analysemet oder - dokumentation for, at anlægget er i stand til i praksis at gennemf  ø- re rensning ifølge markedsførte met  oder - retningslinier for håndtering af jord, hvor forudsat rensningsresu l- tat ikke er opnået - driftsjournal, der også omfatt er afviste læs og partier - indberetning  af  data  om  modtagne  mængder  til  ISAG  og  affald  s- producenten Standardisering af kapitel 5-vilkår for modtageanlæg kan muligvis t   a- ges op i forbindelse med Miljøstyrelsens løbende revision af brancher under  godkendelsesbekendtgørelsen .  Miljøstyrelsen  opfordres  til  at undersøge  mulighederne  herfor  samt   påse,  at  der  er  fornøden  hje  m- mel  til  de  ønskede  vilkårstyper  i    Mbl.  Dette  vil  være  en  stærkere hjemmel  end  at  gå  via  aftaler  mellem  kommunen  og  modtageanlæ   g- gene  i  medfør  af   affaldsbekendtgørelsens  §  38  i  tilknytning  til  de kommunale jordregulativer. Der gøres opmærksom på, at man i Jordforureningsudvalgets betæn k- ning 2/1996 mente, der  var behov for en særskilt, klar hjemmel. U  d- valget foreslog for jordbehandlingsanlæg   følgend e nye bestemmelse i Mbl: §  34a.  I  forbindelse  med  godkendelse  af  jordbehand- lingsanlæg kan der fastsættes vilkår om behandlingen af jorden. Stk.  2.  Ministeren  kan  fastsætte  regler  om,  at  jordb  e- handlingsanlæg   skal   være   certificeret.   Ministeren   kan endvidere  fastsætte  regler  om  kontrol  af  jordbehandli  n- gen. En sådan bestemmelse ville kunne være en løsning på en del af de ø n- skede  vilkår,  hvorfor  den  bør  genovervejes.  Det  vides  ikke,  hvorfor bestemmelsen ikke blev medtaget i det lovforslag, der blev fremsat. 4.2.4. Det bør endvidere overvejes at etablere et   nyt listepunkt i god- kendelsesbekendtgørelsen   for   større   genanvendelsesprojekter  ,   der modtager  jord  fra  andre  lokaliteter.  Hvis  forurenet  jord  føres  til  ge n- anvendelsesprojekter, kan der efter de gældende regl  er kun sættes vi  l- kår i medfør af Mbl. § 19. Det er  et problem ved projekter, der efter deres  størrelse,  varighed,  tilførsler  fra  mange  opgravningslokaliteter og potentielle forureningsrisiko er i klasse med affaldsdeponeringsan-

Side 17 af 28 læg og derfor burde undergive  s kapitel 5-behandling. Ikke mindst for at  skabe  mulighed  for  at  forhindre  omgåelse  af  regler  om  håndtering af jord, der er mere end let forurenet med lavmobile stoffer. Et  sådant  listepunkt  vil  desuden  kunne  opfange  den  forurenede  jord, der føres uden om  anvisningssystemet, idet man hævder, at der ikke er tale om affald, men materialer til genanvendelse.

Side 18 af 28 5. Flytning - anmeldelse og deklaration 5.1.  De  nugældende  regler    fremgår  af  Jfl  §§  50 -51  og  anmeldebe- kendtgørelsen.  Bekendtgørelsen  indeholder  bl.a  .  regler  om  anmeldel- sens indhold, myndighedsbehandlingen og fritagelse for anmeldeplig- ten. Central er 4-ugersreglen, som er lovfæstet i Jfl § 50, stk. 3, hvorefter jorden må flyttes, når der er gået 4 uger efter anme   ldelsen. Reglerne  i  §§  50  og  51  for  anmeldelse  af  overskudsjord,  der  skal  til godkendt modtageanlæg, til § 19  -tilladt genanvendelsesprojekt eller til fri anvendelse, er vævet sammen med regler for håndtering af lavm   o- bil  forurenet  jord,  der  kan  håndteres  efter  genanvendelsesbekendtg ø- relsen, dvs. uden anvisning og uden tilladelse. Denne  udformning  af  §§  50-51  er  uhensigtsmæssig  og  gør  reglerne meget vanskelige at forstå. Baggrunden er formentlig en intention om, at genanvendelse efter bekendtgørelsen skulle være den praktiske h   o- vedregel. Denne intention har vist sig ikke at være realistisk. 4-ugersfristen  er  indført  for  at  give  myndighederne  tid  til  at  påse,  at flytningen  er  i  overensstemmelse  med  gældende  regler,  herunder  a  f- faldsreglerne.  Fristen  er  meget  generende  for  byggeriets  aktører,  og kommunerne føler sig derfor nødsaget til at ekspedere  anmeldelserne meget hurtigt for at bryde frisen. Grundlaget herfor er imidlertid ikke altid  til  stede,  fordi  anmeldelsen  ikke  indeholder  en  fyldestgørende deklaration af jordens forureningsindhold. I en del tilfælde respekteres fristen ikke, og jorden flyttes, når det passer bygherren, med eller uden anmeldelse, og med eller uden kommunens stiltiende accept. I det omfang jorden kan flyttes efter generelle anvisningsregler, og så- fremt  det  i  denne  forbindelse  er  sikret,  at  jordens  forureningsindhold er tilfredsstillende dokumenteret, er der ikke behov for fristen. Ellers kan den være bere  ttiget. Anmeldebekendtgørelsen indeholder kun ganske få muligheder for fr  i- tagelse  for  anmeldelse.  Der  er  behov  for  udvidelser  under  bestemte forudsæ  tninger. 5.2. Forslag, nye regler 5.2.1.  Det  skal  være  muligt  for  kommunen  i  sit    jordregulativ,  at  be- stemme, at overskudsjord fra byzonen er fritaget fra anmeldelse, hvis den  kommer  fra  områder,  som  kommunen  har  udpeget,  fordi   de  be-

Side 19 af 28 tragtes  som  uforurenede.  Anmeldepligt  indtræder  dog,  hvis  jorden faktisk  er  forurenet,  eller  der  er  tegn  derpå.  Dette  kræver  hjemmel  i Jfl. kap. 6 og ny jordflytningsbekendtgørelse  (til afløsning for anme l- debekendtgørelsen). 5.2.2. Små jordpartier  på op til 30 tons, der føres til godkendt kart  e- ringsanlæg bør i kommunens     jordregulativ kunne fritages for anmel- depligt. Det er en forudsætning, at karteringsanlægget påtager sig det fulde ansvar for den videre håndtering af jorden, herunder tager prøver og analyser og sørger for videre håndtering i henhold til kommunens øvrige regler. Dette kræver hjemmel i     Jfl. kap. 6 og ny jordflytnings- bekendtgørelse. 5.2.3.  Jorden  kan  flyttes  straks,  dvs.  samtidig  med  anmeldelsen  og uden  at  afvente  4-ugersfristen  eller  konkret  tilbagemelding  fra  kom- munen, når følgende betingelser er opfyldt: - det er muligt i henhold til det kommunale regulativ - jorden er anmeldt - jorden er deklareret med dokumentation for fyldestgørende prøver og  analyser  i  henhold  til  regulativets  regler  (se  ovenfor  under  af- snit 2.2) - jorden er korrekt klassificeret i henhold til regulativet (se ovenfor under afsnit 3.2) - jorden føres til et modtagested, der er i overensstemmelse med r e- gulativets regler om anvisning (se ovenfor under afsnit 4.2) Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, gælder 4  -ugers fristen fortsat. Reglerne vil blive suppleret med en skærpelse af kontrollen på modt   a- gestedet, se nedenfor under afsnit 7. På denne måde vil langt størsteparten af jordflytningerne kunne foregå efter generelle regler, dvs. uden ventetid og uden konkret sagsbehand- ling (bonusvirkning). De  tilfælde,  hvor  konkret  sagsbehandling  eventuelt  er  påkrævet,  vil overvejende  være  omkring  prøver  og  analyser,  og  denne  proces  er flyttet  til  tidligere  i  forløbet,  så  den  skal  v  ære  afklaret  i  god  tid  før flytningen  bliver  aktuel.  Er  prøvetagning  og  analyser  ikke  udført  og dokumenteret som foreskrevet, kan flytning ikke finde sted. Straksflytning  i  henhold  til  generelle  regler  i  et  regulativ  under  de nævnte  betingelser  kræver  lov mæssige  tilpasninger  af    Jfl.  kap  6,  en ny jordflytningsbekendtgørelse samt en ny jordflytningsve jledning.

Side 20 af 28 5.2.4.  Der  indføres  hjemmel  for   rammebestemmelser  for  overskuds- jord fra ledningsarbejder. Det skal være muligt for en ledningsejer at opnå  en  rammean visning,  der  gælder  for  op  til  et  år.  Anmeldelse  af flytninger, der foretages i henhold til rammeanvisningen kan ske efter- følgende i form af en rapport for op til et kvartal ad gangen. Hvis en sådan ordning ikke fungerer tilfredsstillende, kan kommunen fas tsætte kortere perioder eller beslutte, at man går over til at følge samme re  g- ler som for andre jordflyttere. Dette kræver hjemmel i Jfl.   og en ny jordflytningsbekendtgørelse og muligvis også justering i Mbl kap. 6 og/eller affaldsb ekendtgørelsen. Reglerne i den pågældende komm   unes regulativ skal i øvrigt følges. Det samme gælder i øvrigt de almindelige regler i Jfl og Mbl, heru   n- der Mbl. § 19. Der er i et vist omfang mulighed for at betragte tilladel- se efter § 19 som ufornøden  ved tilbagefyldning af opgravet jord. Der kan evt. være behov for præciseringer herom i en jordflytningsvejled- ning. 5.2.5.  Der  indføres  særlig  lempelige  regler  for flytning  af  vejjord. Principielt svarende til det, der er nævnt ovenfor om ledningsarbejder, og med de hjemler i Jfl m.v., som dette nø dvendiggør. Da området har stor praktisk betydning, bør det gennemarbejdes næ r- mere og vejsektoren bør inddrages. Det er nu kommunen, der har ansvaret for både anmeldelse, anvisning og § 19-tilladelse. Anmeldepligten bør derfor nu præcis   eres til at ind- træde, når jord flyttes ud over vejmatriklen    eller en kommunegrænse  . Ellers bliver det ikke muligt at styre via kommunale regulativer. Nogle  vejmyndigheder  har  fastsat  retningslinier,  der  indeholder  væ- sentlige frihedsgrader i forhold til de gældende regler. Det er væsen t- ligt, at der ikke er ”frit slag” inden for vejmatriklen, blot fordi der ikke skal ske anmeldelse. Fx skal § 19 respekteres, når opgravet jord ge n- anvendes et andet sted, dvs. sagen skal forelægges kommunen til afg  ø- relse  ved  en  ansøgning  med  den  fornødne  dokumentation.  Eftersom kommunen  ofte  behandler  sin  egen  sag,  er  det  principielt  vigtigt,  at der træffes formel afgørelse, som i givet fald kan påklages til Miljøa n- kenævnet.  Præcisering  i  vejlednings -  eller  cirkulæreform  bør  ove   rve- jes.

Side 21 af 28 6. Transport –  følgeseddel 6.1. De nugældende regler   indeholder krav om, at en kopi af anmel- delsen  skal  følge  med  transporten  som  følgeseddel,  se  nærmere  a n- meldebekendtgørelsens  §  7.  Følgesedlen  skal  afleveres  ved  modtag  e- anlægget. Følgeseddelo rdningen er principielt rigtigt tænkt som grundlag for en mulig efterkontrol, men den lider af en række mangler: - transportøren har ikke altid følgesedlen med, og det er ikke nogen betingelse for at komme af med jorden, at følgesedlen forevises og afleveres på modt   gestedet - modtagestedet får ikke altid følgesedlen og har ikke noget at bruge den til - følgesedlen  skal  ikke  nødvendigvis  indeholde  en  deklaration,  dvs oplysninger om jordens forureningsindhold - der skal tilsyneladende ikke medfølge nogen følgeseddel   med hver lastbil,  men  kun  med  den  sidste,  hvis  en  flytning  omfatter  flere transporter, se bekendtgørelsens § 7, stk. 5, sidste pkt. - der foregår sjældent, måske aldrig nogen efterkontrol, hvor følg e- sedler fra modtagesteder sammenholdes med en anmeldelse for at se, om jorden er kommet frem i overensstemmelse med anmeldel- sen. - en sådan efterkontrol er praktisk vanskelig, fordi systemet ikke er it-baseret. 6.2. Forslag, nye regler Ved den forenkling og effektivisering af jordstyringen, der er foreslået i dette notat er det forudsat, at der kan ske en mere effektiv kontrol på modtagestedet, se nedenfor afsnit 7. Modtageren skal kunne se, hvad jorden indeholder, og påtage sig et ansvar for den videre håndtering. I denne  sammenhæng  får  følgeseddelordningen  en  øg et  betydning,  og der stilles følgende forslag: 6.2.1.  Af  hensyn  til  kontrollen  på  modtagestedet  og  evt.  kontrol  u n- dervejs,  skal  følgesedlen  indeholde  en  deklaration  af  jordens  forur e- ningsindhold, og der skal være følgeseddel med hvert læs. 6.2.2.  Transporter  uden  følgeseddel  skal  afvises  af  modtagestedet, medmindre  transportøren  godtgør,  at  jorden  er  uforurenet  eller  ko  m- mer  fra  et  område,  der  af  opgravningskommunen  er  undtaget  fra  a n- meldepligt, fordi det betragtes som uforurenet.

Side 22 af 28 6.2.3. Transporter, som afvises af modtageren, eller som standses ved myndighedstilsyn,  og  som  i  strid  med  reglerne  ikke  medfører  følg  e- seddel, skal føre jorden til en godkendt karteringsplads, der overtager ansvaret for jorden som uspecificeret forurenet, eller de skal køre ti l- bage til opgravningsstedet eller til et interimsdepot og indgive fornyet anmeldelse efter ny prøvetagning. 6.2.4.  Følgesedlerne  bør  søges  koordineret  med  de  følgesedler,  der  i øvrigt  medfølger,  fra  de  private  aktører.  Bl.a.  er  det  normalt,  at  der medfølger   en seddel med aftalenummer, journalnummer el. lign., der identificerer den aftale, der er truffet om modtageanlæggets håndtering af det pågældende parti. For at gennemføre forslagene skal der ske ændring af de regler, der i dag  findes  i  anmeldebekendtgøre lsens  §  7  og  muligvis  justering  af hjemmelen i Jfl kap. 6.

Side 23 af 28 7. Aflevering –  modtagestedets ansvar 7.1. De nugældende regler   indeholder ikke noget krav om, at modta- geanlægget  kontrollerer  jordens  forureningsindhold  eller  sikrer  sig nogen sikker dokumentation herfor. Den kontrol, der evt. tages, beror på, hvad der er fastsat i modtagestedets godkendelse efter Mbl. kap. 5 eller tilladelse efter Mbl. § 19. Desuden tages der på nogle anlæg ko   n- trolprøver af hensyn til afregning med kunden. En § 19-tilladelse vil ofte ikke indeholde krav om kontrol af jord, der tilføres  udefra,  og  jorden  kontrolleres  normalt  ikke  engang  ved  ve j- ning. Om sådanne vilkår kan stilles er tvivlsomt, da § 19  - projekter ik- ke er omfattet af godkendelsesbekendtgøre lsen eller tilsvarende regler. På et kap. 5 -godkendt modtageanlæg er der som regel fastsat kontro  l- vilkår. Det  må  anses  for  usandsynligt,  at  et  modtagested  skulle  afvise  tran s- porter,  fordi  de  kommer  uden  følgeseddel.  Derimod  er  det  typisk  et krav fra modtageanlæg, at der på forh   ånd findes en aftale om behan d- ling for den pågældende kunde, og at transportøren derfor skal kunne opgive et sagsnummer, journalnummer eller lignende identifikation af et aftaleforhold. Sagsnummeret  er  indgang  til  it-systemer  for  fakturering,  bogføring, beholdnings- og produktionsstyring m.v. 7.2. Forslag, nye regler Som et væsentligt led i en nyordning af jordstyringen, der gør det le   t- tere at flytte jorden, skal modtagestedet have en aktiv rolle for at sikre, at jorden ikke kommer de forkerte steder hen. Modtagestedet skal på- tage  sig  ansvaret  for,  at  den  jord,  det  modtager,  viderehåndteres  mi l- jømæssigt og lovgivningsmæssigt korrekt. 7.2.1.  Modtagestedet  skal  afvise  transporter,  der  ikke  medfører  fo r- skriftsmæssig følgeseddel eller dokumentation for, at    dette ikke er no- get myndighedskrav. Transporten kan henvises til en godkendt karte- ringsplads,  der  overtager  sagen,  eller  jorden  kan  henvises  til  et  inte- rimsdepot på kundens regning. 7.2.2.  Modtagestedet  skal  ved  modtagelsen  udføre  en  nærmere  b   e- stemt kontrol med jorden, for så vidt angår mængde (vejning) og for u- reningstype og –grad (analyser). Kontrolkravene skal fremgå af mo    d- tagestedets  godkendelse/tilladelse  eller  af  aftale  med  den  kommune,

Side 24 af 28 der  anviser  jord  til  modtagestedet.  Indtil  der  foreligger  resultat  af modtageanalyserne, må jorden ikke tages ind på selve anlægget, men lægges på interimsdepot. Hvis det viser sig, at der er tale om jord, som ikke  må  modtages  efter  modtagestedets  godkendelse/tilladelse,  skal jorden afvises, dvs. den skal afhentes af kunden  eller jorden køres til kartering på kundens regning. 7.2.3. Afviste læs og partier skal fremgå af modtagestedets driftsjou   r- nal. 7.2.4. Når modtagestedet har udført de foreskrevne kontroller, skal det ved  sin  kvittering  på  følgesedlen  (=anmeldelsen)    indestå  for,  at  den svarer til den jord, der er modtaget, og at modtagestedet herefter påt a- ger sig ansvaret for den videre håndtering af jorden, herunder at jorden vil blive behandlet som angivet. Modtagestedet sender den kvitterede følgeseddel tilbage til  opgravningskommunen. De her stillede forslag indebærer opstramning af de nugældende regler i  anmeldebekendtgørelsen   og  formentlig  også  forstærkning  af  hje   m- melsbestemmelserne i Jfl kap. 6. Selve  den  videre  håndtering  på  modtagestedet  skal  følge  vilkåren e  i dets  godkendelse/tilladelse,  se  herom  også  ovenfor  i  afsnit  4.2,  hvor også behovet for nye hjemler i  Mbl/godkendelsesbekendtgørelsen  for behandlingsanlæg  og  større  genanvendelsesprojekter,  der  modtager ekstern jord, er omtalt.