MILJØstyrelsen 2. december 2005 Jord & Affald J. nr. M 313-0027 UH/ Rapport fra jordforureningsgruppen Indholdsfortegnelse: Indledning                                                                                                                Side    2 1. Diffus jordforurening                                                                                           Side    8 2. Punktkilder                                                                                                           Side  16 3. Den forebyggende indsats i lettere forurenede områder                                      Side  27 4. Muligheder for at forenkle reglerne om flytning af forurenet jord                      Side  33 5. Forureningens og kortlægningens betydning for værditabet                               Side  36 6. Håndtering af information og viden                                                                     Side  38 7. Valg af samlet løsning                                                                          Side  41 8. Konsekvensvurdering                                                                                           Side  44 Bilag: Bilag 1: Kriteriegruppens rapport Bilag 2: Kommissoriet for jordforureningsgruppen Bilag 3: Den politiske aftale om opfølgning af kriteriegruppen Bilag 4: Realkreditrådets udtalelse af 11. november 2005 om nuanceringen: ”Op- følgning på møde med Miljøstyrelsens Jordforureningsgruppe den 27. september 2005” Bilag 5. KL’s notat af 13. november 2005: ” Kommunalt udspil på jordstyring”

2 Bilag 6: Københavns Kommunes notat af 11. november 2005: ” Nye regler for jordstyring” Bilag 7: Århus Kommunes notat af 11. november 2005: ”Notat om forslag til for- enklet jordstyring i Danmark” Bilag 8: ToldSkat’s notat af 28. september 2005: ”Retningslinier for tildeling af nedslag i ejendomsvurderingen for forurenede ejendomme”. Bilag 9: Udkast til lovforslag

3 0. Indledning 0.1 Baggrunden for jordforureningsgruppens nedsættelse Jordforureningsgruppen blev nedsat af miljøminister Connie Hedegaard i juni 2005 og afsluttede sit arbejde den 2. december 2005 med afgivelse af nærværende rapport. Gruppen har afholdt i alt 12 møder. Jordforureningsgruppen bestod af følgende medlemmer: Palle Boeck, Miljøstyrelsen (formand) Ulla Østergaard Johnsen, Justitsministeriet Peter Henneberg, Finansministeriet Lone Holm Munk, Skatteministeriet Marianne Pilgaard, Amtsrådsforeningen Christina Føns, Kommunernes Landsforening Pouel Pedersen, Københavns Kommune Niels Thygesen, Frederiksberg Kommune Teknisk bisidder for Christina Føns: Inger Gregersen, Århus Kommune Teknisk bisidder for Marianne Pilgaard: Ingela Karlsson, Amtsrådsforeningen. Suppleanter, som har deltaget i nogle af møderne: for Marianne Pilgaard: Peter Rank, Frederiksborg Amt, og Hans Fredborg, Vi- borg Amt. for Peter Henneberg: Camilla Benedikte Riemer Niels Thygesen har valgt ikke at deltage i møderne, men har bedt om at få frem- sendt materiale. Sekretariat for jordforureningsgruppen: Irene Edelgaard, Jens Kjølholt, Arne Rokkjær og Ulla Højsholt, alle Miljøstyrelsen. 0.2 Baggrund for jordforureningsgruppens nedsættelse I kommuneforhandlingerne i foråret 2003 om amternes økonomi i 2004 blev det aftalt mellem regeringen og Amtsrådsforeningen, at der skulle nedsættes en jord- forureningsgruppe, som skulle undersøge mulighederne for at klargøre og forenk- le reglerne vedrørende jordforurening.

4 Miljøminister Hans Chr. Schmidt afgav i december 2003 en redegørelse til Folke- tingets Miljø- og Planlægningsudvalg om jordforureningsloven og dens virkninger (lovovervågning). Af redegørelsen fremgik det, at der skulle nedsættes 2 arbejds- grupper: En gruppe, der skulle vurdere kriterierne for kortlægning af forurenet jord (kriteriegruppen), og en gruppe, der skulle udarbejde forenklede modeller for kortlægning af diffus forurening og jordflytning (jordforureningsgruppen), her- under også begrænse den tid, amterne bruger på kortlægning af den enkelte bo- liggrund. Regeringens Økonomiudvalg besluttede den 3. maj 2004, at jordforure- ningsgruppen skulle afvente kriteriegruppens rapport. Kriteriegruppen Kriteriegruppen fik til opgave at vurdere, hvorvidt de forebyggende kriterier for jord, luft og vand lå på det rigtige niveau, og hvorledes kriterierne for kortlæg- ning af forurenet jord kan fastlægges mere hensigtsmæssigt, så der tages højde for såvel den konkrete sundhedsmæssige risiko fra de kortlagte arealer som de samfundsmæssige konsekvenser af kortlægningen. Arbejdsgruppen skulle give forslag til fremtidige kriterier for kortlægning med særlig vægt på bly og PAH- forbindelser. Kriteriegruppen var sammensat af repræsentanter fra Miljøstyrelsen (formand), Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne, Arbejdstilsynet, Fødevarestyrelsen, Amts- rådsforeningen, KL og Kø Kriteriegruppen afgav rapport i december 2004 (Bilag 1). Rapportens væsentlig- ste anbefalinger var: At systemet med fastlæggelse af forebyggende kriterier for jord, luft og vand fastholdes At principperne for kortlægning ændres: Hvor kortlægningen efter jordforureningsloven i dag for alle stoffer finder sted ved det forebyggende kvalitetskriterium, skal kortlægningen af lav- mobile stoffer (f.eks. bly og PAH) fremover ske ved indsatskriteriet for op- rydning. Den diffuse forurening skal ikke kortlægges i matrikelregisteret, men i stedet områdeklassificeres. Den forebyggende indsats bl.a. ved jordflytninger skal lige som i dag tage ud- gangspunkt i de forebyggende kriterier. Derved undgår man at skabe fremti- dige jordforureningsproblemer. Om den forebyggende indsats skriver kriteriegruppen, at det skal sikres, at jord, der indeholder lav-mobile stoffer i koncentrationer mellem de forebyggende krite-

5 rier og indsatsniveauet for oprydning, fortsat skal anmeldes ved jordflytning, og at myndighederne i forbindelse med nybyggeri skal kunne stille krav om, at jord til boliganvendelse o.l. overholder de forebyggende kriterier. Der skal ligeledes kunne stilles særlige krav til børneinstitutioner. Med henblik på at give borgerne mulighed for at reducere den lille sundhedseffekt, der er ved den diffuse jordforu- rening i byerne og i områder, hvor forureningen i jorden ligger under indsatskri- teriet, orienteres borgerne om betydningen af forureningen, idet der sammenlig- nes med andre risikofaktorer og oplyses om, hvorledes kontakten til jorden kan nedbringes. I tilknytning til kriteriegruppens forslag stillede Miljøstyrelsen forslag om at hæ- ve det forebyggende kriterium for tjærestoffer (PAH) til det 3-dobbelte. Sund- hedsstyrelsen og Embedslægerne støttede dette forslag, mens de kommunale par- ter ikke tog stilling til forslaget. Dette forslag kunne gennemføres af miljømini- steren uden lovændring. Politiske forhandlinger om kriteriegruppens rapport I foråret 2005 blev der gennemført politiske forhandlinger om kriteriegruppens opfølgning. Undervejs i forhandlingerne blev der stillet en række spørgsmål fra de politiske partier. Den 16. juni 2005 blev der indgået en skriftlig aftale mellem alle de politiske partier om opfølgning på kriteri I den politiske aftale lå der nogle opgaver til jordforureningsgruppen, som lå ud over kriteriegruppens anbefalinger. Blandt andet skulle jordforureningsgruppen overveje, om man kan undlade at kortlægge restforureninger med f.eks. olie, som ikke udgør et miljø- eller sundhedsmæssigt problem. Kriteriegruppen havde an- befalet, at man fastholdt, at kortlægningen af mobile stoffer, som kan afdampe til indeklimaet og udvaskes til grundvandet, skulle ske ved de sundhedsbaserede jordkvalitetskriterier. Ifølge den politiske aftale skulle jordforureningsgruppen undersøge muligheder- ne for, samt fordele og ulemper ved, at benytte nuancering som et alternativ til en ændring af kortlægningskriterierne. I dette arbejde skulle inddrages personer med erfaring fra det hidtidige nuanceringsarbejde i amterne. Jordforureningsgruppen skulle endvidere beskrive, hvordan potentielle købere af forurenede grunde med punktkildeforurening oplyses om forurening og forebyg- gende indsats på grunde – også hvis de ikke fremover skal kortlægges som i dag, og jordforureningsgruppen skulle vurdere fordele og ulemper ved den foreslåede

6 kortlægningsmodel, herunder i hvilket omfang, den vil medføre forenklinger af arbejdsgangen eller det modsatte. Beslutningen om at hæve det forebyggende kriterium for tjærestoffer skulle afve n- te en endelig rapport fra EFSA(EU’s videnskabelige komité for fødevarer) – til spørgsmålet om, hvorvidt der er en tærskelværdi ved denne type stoffer, samt begrunde l- serne herfor (herunder især de sundhedsvidenskabelige resultater og beregningerne fra de  tte arbejde). Et forslag om, at der skal ske en begrænsning af den tid, der går fra påbegyndel- se af kortlægningsarbejdet for en boligejendom indtil beslutning om kortlægning af ejendommen, havde ikke været behandlet af kriteriegruppen. Forslaget kom med i jordforureningsgruppens kommissorium som en opfølgning af lovovervåg- ningsredegørelsen fra december 2003. Jordforureningsgruppens kommissorium er vedlagt som bilag 2, den politiske af- tale er vedlagt som bilag 3. 0.3 Begreber og definitioner Det ”foreby ggende kriterium” er det samme som det af Miljøstyrelsen fastsatte jordkvalitet  s- kriterium for meget følsom arealanvendelse, jf. rådgi  vningsvejledningen¹. For de lav-mobile stoffer angiver jordkvalitetskriteriet det niveau, over hvilket det er relevant, at myndighederne rådgiver bebo ere og andre brugere af arealer med meget følsom arealanvendelse. Ved lav-mobile stoffer forstås i denne sammenhæng de stoffer, som er er fastsat afskæringskriterier for i rådgivningsvejledningen, dvs.: Arsen, Bly, Cadmium, Chrom, Kobber, Kviksølv, Nikkel, Zink, PAH, benzo(a)pyren samt diben- zo(a,h)antracen. Ved ”Indsatskriteriet for oprydning” forstås som udgangspunkt det samme som det af Milj   ø- styrelsen fastsatte afskæringskriterium, jf. rådgivningsvejledningen. Afskæringskriter iet angi- ver for arealer med meget følsom arealanvendelse det niveau af jordforurening, over hvilket der bør ske en total afskæring af al kontakt med jorden, f.eks. oprensning eller afgravning. Ved ”meget følsom arealanvendelse” forstås: Arealanvendelse t il helårsbolig eller til vugg e- stue, børnehave, dagpleje eller lignende, Herunder o ffentlig legeplads. 1 Miljøst yrelsens vejledning nr. 7, 2000: ”Rådgivning af b  eboere i lettere forurenede områder”

7 Jordforureningsgruppen foreslår, at jord, som er forurenet på et niveau mellem jordkvalitetskriterierne og afskæringskriterierne, betegnes som værende ”lettere forurenet”. Dette svarer til terminologien i rådgivningsvejledningen. Med denne definition kan den lettere forurenede jord udgøre en mindre kontaktrisiko ved meget følsom arealanvendelse, men ikke en grundvandsrisiko eller en risiko for indeklima. Dog kan en forurening under afskæringskriteriet i specielle situationer medføre risiko for forurening af grundvandet eller indeklimaet og dermed medføre behov for opry d- ning. Her tænkes især på punktkildeforurening med kvi ksølv. Der skelnes mellem punktkilder på den ene side og diffus jordforurening på den anden side. Punktkildeforurening består typisk af en forholdsvis velafgrænset forurening, hvor der er høje forureningskoncentrationer, som f.eks. stammer fra en virksom- hed, der har spildt eller deponeret affald i jorden. Den tidligere lov om affaldsde- poter omfattede udelukkende punktkilder (spildt, henlagt eller nedgravet affald), hvor forureningen var sket før nogle i loven nærmere definerede tidspunkter i midten af 1970’erne. Den 1. januar 2000 trådte jordforureningsloven i kraft som en afløser for affalds- depotloven. Samtidig blev den diffuse jordforurening omfattet af reguleringen. Diffus jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fortynding af forureningsbidrag, som typisk stammer fra flere forureningskilder. 0.4 Overordnede målsætninger og forudsætninger Regeringens overordnede målsætninger, som er udgangspunktet for såvel kom- missoriet (bilag 2) som den politiske aftale (bilag 3) er lagt til grund for jordforu- reningsgruppens arbejde. Målsætningerne er følgende: Der skal udarbejdes enklere og klarere regler for indsatsen mod jordforure- ning Indsatsen skal i højere grad målrettes og prioriteres, så den tager udgang punkt i den konkrete risiko for sundhed og miljø Det generelle høje beskyttelsesniveau skal bibeholdes, og der skal tages sær- ligt hensyn til børn ved fastlæggelsen af forebyggende kriterier for jord, luft og vand. De ulemper, jordforureningslovens kortlægningssystem medfører for borger- ne, skal afhjælpes

8 Vedr. pkt. 3 har jordforureningsgruppen forudsat, at der i de generelle principper for fastsættelsen af forebyggende kriterier indgår følgende principper: Det fastholdes, at der højst anvendes en samlet usikkerhedsfaktor på 10.000, når resultater fra dyreforsøg overføres til mennesker. Der accepteres fortsat en livstidsrisiko på 10^-6. Hovedparten af befolkningen skal fortsat beskyttes (i modsætning til gennem- snittet) Der skal tages særligt hensyn til børn Jordforureningsgruppen har forudsat, at det forebyggende kriterium for tjære- stoffer hæves til det tredobbelte. Ved jordforureningsgruppens nedsættelse var dette endnu ikke endelig afgjort, idet beslutningen om kriteriet for tjærestoffer afventede den endelig rapport fra EFSA (EU’s videnskabelige komité for fødeva- rer) – både med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt der er en tærskelværdi ved denne type stoffer, samt begrundelserne herfor. EFSA’s rapport blev offentliggjort den 3. november 2005 med EFSA’s anbefalinger af den metode, som danner baggrund for Miljøst yrelsens forslag om at hæve det forebyggende krit  e- rium for tjærestoffer. De politiske drøftelser om at hæve tjærekriteriet er ikke afsluttet. 0.5 Jordforureningsgruppens opgaver Udgangspunktet for jordforureningsgruppens arbejde har været, at der skal op- stilles et administrativt system med tilhørende lovforslag, hvor kortlægningsni- veauet for lav-mobile stoffer hæves fra det forebyggende kriterie-niveau op til indsatsniveauet for oprydning i den offentlige indsats. På arealer, hvor forure- ningsniveauet med lav-mobile stoffer overskrider det forebyggende kriterie - niveau, skal der fortsat sikres en forebyggende indsats. Det betyder, at der fort- sat skal anmeldes ved jordflytning, og at myndighederne i forbindelse med ny- byggeri skal kunne stille krav om, at jord til boliganvendelse o.l. overholder  de forebyggende kriterier. Der skal ligeledes kunne stilles særlige krav til børnein- stitutioner. Borgerne skal orienteres om betydningen af forureningen, idet der sammenlignes med andre risikofaktorer og oplyses om, hvorledes kontakten til jorden kan nedbringes. Jordforureningsgruppen har derudover et par andre opgaver, som er defineret i kommissoriet (bilag 2). Desuden har den politiske aftale(bilag 3) haft en afgøren- de betydning for, hvilke spørgsmål der er taget op i gruppen. Der sigtes imod et lovforslag, som kan træde i kraft den 1. januar 2007.

9 Jordforureningsgruppen har på denne baggrund struktureret sine opgaver under følgende overskrifter: 1.  Diffus jordforurening (herunder områdeklassificering) 2.  Punktkilder (herunder nuanceringen af kortlægningen) 3.  Den forebyggende indsats på lettere forurenede arealer 4.  Muligheder for at forenkle jordflytningen 5.  Forureningens og kortlægningens betydning for værditabet 6.  Håndtering af information og viden 7.  Opstilling af et samlet forslag 8.  Konsekvensvurdering af forslaget, herunder forenklingspotentialet

10 1. Diffus jordforurening 1.1 Indledende bemærkninger Den diffuse jordforurening er opstået gennem længere tids spredning, opblanding eller fo   r- tynding af forureningsbidrag, som typisk stammer fra flere forureningskilder. De diffust forurenede områder er typisk ældre boligområder samt områder, der er påvirket af mange års trafik og industriel aktivitet. Bly og tjærestoffer er de mest u  d- bredte forureningsstoffer i disse områder , men også andre lav -mobile stoffer kan forekomme i den diffuse forurening. Jordforureningsgruppen foreslår, at man overvejer, om forekomster af oliestoffer i lave koncentrationer, som skyldes overfladisk oliespild af ældre dato, og som ik- ke kan henføres til nogen tydelig kilde, kan henregnes til de lav-mobile stoffer. Baggrunden for forslaget er, at disse lave olieforekomster hyppigt påtræffes i jordprøver fra de diffust forurenede områder i byområder. Der er tale om rester af oliestoffer i lave koncentrationer, som er bundet til jorden, og som ikke har mobile egenskaber som den friske olie. Der skal arbejdes videre med at definere de lavmobile oliestoffer og med, om der kan fastsættes afskæringskriterier for disse oliestoffer. 1.2 Områdeklassificeringen Områdeklassificeringen er et redskab til at  indkredse de områder, som med høj sand- synlighed er diffust forurenede. Et af hovedformålet med områdeklassificeringen er at tilvejebringe et grundlag for en forenkling af bestemmelserne i forhold til de nuværende regler, hvor hver enkelt ejendom med diffus jordforurening skal indlægges i matrikelregister. En forudsætning for, at en sådan forenklingen kan ske uden en svækkelse af det sundhedsmæssige beskyttelsesniveau, er, at de områder, som områdeklassifice- res, er lettere forurenede. Det er således en forudsætning for jordforureningsgruppens forslag, at der er en høj grad af sammenfald mellem de arealer, som ikke længere skal kortlægges, og de områder, som områdeklassificeres. Dette er ikke altid tilfældet, der kan f.eks. være lettere forurenede punktkilder, og der kan være stærkere diffus forurening. Disse særlige tilfælde har jordforureningsgruppen drøftet specielt, hvilket vil fremgå flere steder i rapporten.  

11 Udgangspunkt for områdeklassificering af diffus jordforurening er, at Miljøsty- relsens jordkvalitetskriterier for meget følsom arealanvendelse er overskredet. For lavmobile stoffer med kronisk effekt – som bly og tjærestoffer – siger man normalt, at jordkvalitetskriteriet er overskredet i et forventeligt ensartet forure- net areal, hvis gennemsnittet af målingerne er højere end kriterieværdien. I nog- le tilfælde anvendes dog medianværdier i stedet for gennemsnitsværdier. At me- dianværdien er lig med jordkvalitetskriteriet, betyder, at halvdelen af målepunk- terne er større end kriterieværdien. Den diffuse jordforurening er med stor sandsynlighed kun en lettere forurening, forudsat at indsatskriteriet for tjære hæves som foreslået fra 1 mg/kg til 3 mg/kg benz(a)pyren. Det er s å ledes en af konklusionerne i kriteriegruppens rapport, at en fastlæggelse af jordkvalitetskriteriet for benzo(a)pyren på 0,3 mg/kg (og der- med indsatskriteriet på 3 mg/kg) vil betyde, at der ikke er behov for detailkort- lægning og kun i særlige tilfælde oprydning af den diffuse forurening. I de særlige tilfælde, hvor den diffuse jordforurening er stærkere, kortlægges arealet, som om det var en punktkildeforurening. Arealet kortlægges også, hvis den lettere forurening i særlige tilfælde kan medføre risiko for forurening af grundvandet eller for indeklima. 1.3 Jordforureningsgruppens valg af model for områdeklassificering Jordforureningsgruppen har valgt, at man som udgangspunkt områdeklassifice- rer alle byzoneområder. Dette valg er begrundet i, at byzonen er sammenhængende områder, og det forventes, at eventuelle værdi- tabsproblemer vil være begrænset til randområderne (dette er belyst i rappor- tens afsnit 5) byzonegrænsen er et objektivt og let forståeligt kriterium det kræver som udgangspunkt meget få  re  sourcer at udpege området. Det er en forudsætning for modellen, at retsvirkningerne for borgerne kun er be- skedne. Jordforureningsgruppen foreslår, at eneste direkte retsvirkning for bor- gerne, som følger af områdeklassificeringen, skal være anmeldepligten ved flyt- ning af jord. Jordforureningsgruppen foreslår videre, at der skabes hjemmel til, at kommu- nerne i regulativer skal kunne udtage større, sammenhængende o   mråder, som de ved er uf o- rurenede. Det skal desuden være muligt i regulativer at tilføje eventuelle større, sammenhæ n- gende områder  uden for byzone, som vides at være diffust forurenede, typisk som følge af i   n-

12 dustri- og trafikpå virkning. Det kan også være større, sammenhængende områder med lettere forurenet fyldjord. Dermed målrettes og prioriteres indsatsen, så den tager udgangspunkt i den kon- krete risiko for sundhed og miljø. I forvejen udarbejder kommunerne affaldsregulativer, og dette kan kombineres med regulativer på jordforureningsområdet, som får virkning i forbindelse med anmeldelse af jordflytninger. De nye regulativer, som foreslås af jordforurenings- gruppen, kan således sidestilles med, at der i affaldsregulativer foreskrives sær- lige bortskaffelsesordninger i delområder af en kommune. Størstedelen af den jord, der flyttes, kan kategoriseres som affald, og de foreslåede jordflytningsregu- lativer skaber bl.a. et grundlag for, at jord kan anvises som affald. Kommunerne er desuden byggemyndigheder, og jordflytning vil ofte foregå i for- bindelse med byggesager, således at der er mulighed for, at kommunen kan koor- dinere jordforureningsområdet med byggesagsområdet. Jordforureningsgruppen forudsætter, at kommunerne kun skal anvende eksiste- rende data ved udpegningen af områderne. Der skal ikke udtage nye jordprøver for at gennemføre områdeklassificeringen. Dog kan allerede eksisterende jord- prøver anvendes som retningsgivende. Med sit valg af en model, som ikke forudsætter ny jordprøvetagning, har jordfor- ureningsgruppen accepteret, at områdeklassificeringen ikke er en helt præcis af- grænsning af lettere forurenede områder, men en udpegning af områder, som ud fra generel viden kan forventes at være lettere forurenede. Det overordnede sigte med områdeklassificeringen som alternativ til kortlægningen er at undgå udpeg- ning af enkeltgrunde. Amterne har i dag valgt at nedprioritere kortlægningen af de diffust forurenede arealer, indtil man er færdig med kortlægningen af de mere forurenede punktkil- der. Områdeklassificeringen kan gennemføres hurtigere end den kortlægning af diffust forurenede arealer, som ville skulle ske, hvis loven ikke blev ændret. Dermed kan reglerne om flytning af jord få hurtigere virkning på disse arealer. 1.4 Regulativernes betydning i forhold til det klassificerede område Det er jordforureningsgruppens opfattelse, at kommunerne vil være motiverede til at vedtage regulativer, som reducerer det område, hvor der er anmeldepligt, idet dette vil spare dem for et stort antal konkrete sager, uden at det får betyd- ning for miljøet. Jordforureningsgruppen foreslår, at kommunerne i løbet af 2007

13 skal udfærdige et regulativ til håndtering af jordflytninger i de lettere forurenede områder med ikrafttrædelse 1. januar 2008, samme dato som ikrafttrædelse af udpegningen af byzoneområderne. Jordforureningsgruppen foreslår, at der udar- bejdes en standardskabelon for regulativer, som kan gøre det lettere for den en- kelte kommuner at udarbejde regulativerne. Forslaget om at give kommunerne mulighed for at udtage eller tilføje områder må ses på baggrund af, at der er store delområder inden for byzonen, især nyere udstykninger, som er uforurenede, eller hvor forureningsniveauet ligger lavere end de forebyggende kriterier. Det samlede byzoneområde i Danmark er ca. 2.500 km². Ifølge et skøn fra Amternes Videncenter for Jordforurening var der 700 km² byzone, som var udbygget, eller stort set udbygget i 1940. Der er målinger, som tyder på, at arealer fra før 1940 er et godt skøn for de diffust forurenede områder (Dette er uddybet senere i rapporten). Hvis hele byområdet områdeklassificeres uden undtagelse, vil der således som udgangspunkt være tale om et areal, som er ca. 3,5 gange så stort som det faktisk diffust forurenede areal. Hvis hele byzonen udpeges på én gang, vil kommunerne på én gang få en mærk- bar forøgelse af sagsantallet, idet antallet af anmeldepligtige jordflytninger vil stige fra de nuværende ca. 12.000 årlige anmeldelser til ca. 30.000 årlige anmel- delser. Jordforureningsgruppen forudsætter, at et års overgangsperiode (2007) til kommunernes udarbejdelse af regulativer vil betyde, at udviklingen i antallet af årlige anmeldelsespligtige jordflytninger vil være uændret i forhold til en situati- on uden lovændring. Der er mulighed for yderligere reduktion i antallet af anmeldelser i de regula- tivmuligheder, der har tilknytning til selve anmeldepligten. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 4. 1.5 Det tekniske grundlag for områdeklassificeringen Ved afgrænsningen af delområder i regulativerne anbefaler jordforureningsgrup- pen, at kommunerne tager udgangspunkt i følgende: - Bebyggelsestidspunkt (før ca. 1940) - Arealanvendelsesintensitet - Trafikbelastning - Industriel belastning - Opvarmningsformer - Bebyggelsestæthed - Kendte forureningsdata

14 - Byudvikling - Fyldjordsområder Jordforureningsgruppen foreslår, at Miljøstyrelsen udarbejder vejledende ret- ningslinjer for udpegning af større sammenhængende områder i regulativerne. 1.6 Administrativ procedure ved udpegningen Det er jordforureningsgruppens opfattelse, at der ikke skal ske individuel under- retning af ejerne i de udpegede områder. Der skal ske en generel offentliggørelse af regulativerne med mulighed for, at borgerne kan komme med indsigelser in- den ikrafttrædelse. 1.7 Alternative modeller, som har været drøftet i jordforureningsgrup- pen Jordforureningsgruppen har diskuteret 4 forskellige alternative modeller til af- grænsning af de områder, der skal områdeklassificeres. De 4 modeller kan opstil- les i en principiel rangfølge, hvor man starter med den, der er mindst ressource- krævende for myndighederne, og slutter med den, der er mest ressourcekræven- de. For at fuldende billedet, er den nuværende kortlægningsmodel inddraget som den mest ressourcekrævende model, her betegnet model 0: 1.  Alle byzoneområder udpeges 2.  Alle byzoneområder, som er ældre end 1940, udpeges 3.  Områderne udpeges efter data om arealernes historik, suppleret med enkelte vejledende jordprøver 4.  Områderne udpeges ved hjælp af geostatistiske metoder, som indbefatter jordprøver 0.  Områderne udpeges som man i dag kortlægger arealer på vidensniveau 2. Når man går fra model 1 til 4 og videre til 0, får man større og større sikkerhed for, at de udpegede områder en maksimal sikkerhed for, at den enkelte ejendom er forurenet. Samtidig bliver udpegningen mere og mere ressourcekrævende for myndighederne. Model 1-4 kan som udgangspunkt alle opfylde kriteriegruppens forslag om, at den diffuse forurening ikke længere skal kortlægges i matrikelregisteret, men i stedet områdeklassificeres. Model 1 er som udgangspunkt så enkel, at den ikke vil kræve detaljeret vejled- ningsmateriale for den udpegende myndighed. Model 2 kan – afhængigt af hvil-

15 ken metode man anvender – gøres mere eller mindre enkel (se herom nedenfor). Model 3 og 4 vil kræve en mere detaljeret vejledning. De områder, som udpeges med model 1, vil være større end de områder, som ud- peges med model 2, 3 og 4. Hvis man sammenligner model 2, 3 og 4, kan man ik- ke sige, om den ene model udpeger større områder end den anden. Alle 3 model- ler er forsøg på at udpege det faktisk diffust forurenede areal med de usikker- hedsmomenter, som ligger i modellerne. Jordforureningsgruppen har desuden diskuteret en udvidet model 2, betegnet model 2b, hvor der er mulighed for at udtage uforurenede områder og at inddrage lettere forurenede områder, typisk områder påvirket af industri og trafik. Tabel 1.1 viser Miljøstyrelsens foreløbige skøn over, hvad modellerne koster. Alternative udpegningsmodeller Omkostnin- ger Mio. kr. 1. Alle byzoneområder 10 2. Byzonealealer fra før 1940 30 2b. Byzoneområder fra før 1940 med mulighed for at lægge til og trække fra 50 3: Ud fra historik, jordprøver m.v. 100 4: Ud fra geostatistiske metoder 300 0: Nuværende kortlægningsmodel 750 Tabel 1.1: Miljøstyrelsens foreløbige økonomiske skøn (størrelsesordener) for alterna- tive udpegningsmodeller Jordforureningsgruppen besluttede tidligt i forløbet at forkaste alternativ 3 og 4 og arbejde videre med alternativ 1, 2 og 2b. For de alternativer, der skulle arbej- des videre med, forudsatte jordforureningsgruppen, at myndighederne kun skal anvende eksisterende data ved udpegningen af områderne. Med andre ord: Myn- dighederne skal ikke udtage nye jordprøver for at gennemføre områdeklassifice- ringen. 1.8 Beskrivelse af de 2 modeller, som blev forkastet tidligt i forløbet Alternativ 3, ”ud fra enkle, saglige data, bl.a. historik og jordprøver”, kræver tek- niske kriterier i form af bl.a. grænseværdier, idet det må forudsættes, at over- skridelse af  jordkvalitetskriterierne udløser områdeklassificering. En metode

16 med jordprøver vil lide under, at jordprøvetagningen kan skabe en illusion om, at der er tale om en objektiv og entydig klassificering af byområderne. Metoden er i virkeligheden ikke mere entydig, end at der vil kunne opstå diskussioner, om be- stemte ejendomme er med eller ej. Dette kan kun undgås ved grundig prøvetag- ning på hver ejendom (alternativ 0). Alternativ 4 bygger på den undersøgelsesstrategi ved hjælp af geostatistik, som er opstillet i projektet ”Kortlægning af diffust forurenede arealer” (Miljøprojekt 911-914). Ligesom i model 3 vil områdeklassificeringen være bestemt af, at jord- kvalitetskriterierne er overskredet. Med denne strategi, som er beskrevet i miljø- projekt 911, kan man med et minimum af prøvetagning forudsige et areals foru- reningsgrad med en vis sandsynlighed. Metoden kan bruges til at beregne sand- synligheden for, at et givet areal er forurenet over jordkvalitetskriterieniveau. Alternativ 4 er således en afprøvet metode, og resultaterne vil i høj grad være en- tydige. Det er ikke tanken med denne metode, at der skal udtages jordprøver på hver enkelt ejendom, så der er, heller ikke med denne metode, fuld sikkerhed for, at hver enkelt ejendom i det klassificerede område er forurenet. Til gengæld er det muligt ret præcist at angive, hvad sandsynligheden er, for at jordkvalitetskri- teriet er overskredet i et område. Det er muligt på forhånd a ge, hvilken sandsynlighed, der ønskes. Jo højere sandsynlighed, der ønskes, desto flere jord- prøver skal der udtages, og desto dyrere bliver metoden. Det vil variere fra områ- de til område – afhængigt af forureningsmønsteret – hvor mange prøver, der skal til for at opnå en bestemt sandsynlighed. 1.9 Beskrivelse af alternativ 2, byzoneområder udbygget før 1940 Alternativ 2 bygger på resultater fra projektet ”Diffus jordforurening og kultur- lag” (Miljøprojekt 912 fra 2004). Resultaterne viser, at forureni ng sniveauerne for bly og tjærestoffer (som er de mest udbredte og afgørende lavmobile stoffer) er signifikant højere for områder af højere alder og med en større udnyttelsesgrad. Målingerne tyder på, at byzoneområdeer, som er udbygget før 1940, ligger med et forureningsniveau over jordkvalitetskriterie-niveau, vurderet på medianværdien. Jordforureningsgruppen har vurderet 3 forskellige metoder til udpegning af byområdeer fra før 1940. I tabel 1.2 afvejes fordele og ulemper ved de 3 metoder. Mens metode a og b som udgangspunkt hviler på et objektivt grundlag, vil meto- de c bygge på en række forudsætninger af såvel objektiv som subjektiv karakter. Grænseproblematikken, som især optræder i metode a og b, men som også kan optræde med metode c, opstår, fordi opførelsesåret ikke nødvendigvis introducerer en simpel afgrænsning af de klassificerede områder (som f.eks. veje, rette linier, kvarterer osv.).

17 Grænsezonen me  llem de klassificerede områder vil kunne springe frem og tilb age afhængigt af opførelsesår, da boli  gerne typisk ikke nødvendigvis er opført i de samme årstal indenfor det enkelte område. Der vil kunne opstå problemet med boliger på den ene eller den anden side af grænsen, hvor det kan virke uforståeligt, at den ene bolig er med i områdeklassificeringen, mens den anden ikke er. Hvis man bor inden for et klassificeret område, men langt fra græ   n- sen, vil der – - formentlig ikke være nogen målbar økonomisk effekt for boligejeren. Det betyder, at boligejer i de små byer vil kunne oplev e en større effekt end boligejere i de store byer. Metode til afgræns- ning Fordele Ulemper a. Afgrænsning på bag- grund af den enkelte boligs byggeår Objektiv metode: Byggeår er afgørende Bilig metode Springende grænsezone Grænseproblematik Områderne bliver ikke sam- menhængende, der vil være store og små positive og nega- tive øer. b. Afgrænsning af ældre byer på baggrund af flyfotos fra 1945 Objektiv metode: Flyfotos er afgørende. (Dog et mindre sub- jektivt element i forbindelse med afgrænsningen af byer på flyfoto)   Mere retlinet grænsezone Billig metode Grænseproblematik Der vil kunne optræde øer af klassificerede områder i et el- lers ikke klassificeret område. c. Afgrænsning på bag- grund af en udpegning af bykerneområder på baggrund af en række para   metre Den subjektive opfattelse af, hvad der er bykerne i den en- kelte by, kan påvirke udpeg- ningen på en positiv måde, derved at afgrænsningen vir- ker naturlig og psykologisk rig- tig for borgerne. Mulighed for at mindske grænseproblema- tikken. Mulighed for at ramme lidt mere præcist mht. udpegning af de områder, som virkelig er diffust forurenede. Indeholder subjektive elemen- ter, f.eks. kvarterafgrænsning, hvilket kan føre til, at borgere i ét område føler sig anderledes behandlet end borgere i et an- det område (kommune eller re- gion) . Dyrere metode Kræver vejledning i udpegning af bykerneområder. Tabel 1.2: Fordele og ulemper ved forskellige metoder til udpegning af byområder fra før 1940 De tre metoder må som udgangspunkt anses for at være nogenlunde lige gode mht. at ”ramme rigtigt”, dvs. med høj grad af sandsynlighed at definere de area- ler, som er diffust forurenede. Dog er der i den tredje metode mulighed for at til- føje parametre, som medfører en mere præcis afgrænsning af de diffust forurene- de arealer.

18 Det samlede areal, som udpeges, vil i princippet være det samme i alle 3 metoder, dog vil der i praksis være forskelle som følge af lidt forskellig udpegningsmetode. Det samlede udpegede areal  – inklusiv trafik- og industribelastede arealer – vil være den bedst mulige tilnærmelse til det samlede diffust forurenede areal. Tanken er, at både boliger og erhvervsbyggeri fra før 1940 skal med i områdeklassificeringen. Konsekvenserne skønnet for boliger alene er:  Ca. 800.000 boliger blive omfattet af før- stegangsklassificeringen med en metode, som bygger på udpegning af områder udbygget før 1940, svarende til 1/3 af samtlige boliger. Hvis der anvendes flyfotos fra 1945, vil antallet dog være lidt større, ca. 850.000. Hvis man i stedet vælger årstallet 19   30, vil antallet være ca. 600.000, svarende til 1/4 af sam  t- lige boliger. Omkostningerne vil være tilsvarende mindre.   Ønskes der en stor sikkerhed for, at der på de klassificerede områder er få falske positive lokaliteter (dvs. ufo- rurenede grunde), skal der som udvælgelseskriterium vælges byområder, der er udbygget tidligere end før 1940, f.eks. 1930 eller 1920. Et sådan valg medfører desværre samtidig en stigning i antallet af lokaliteter udenfor det klassificerede område, der er diffust forurenet (falske negative).

19 2. Punktkilder 2.1 Myndighedernes kortlægningsarbejde Vidensniveau 1 Myndighedernes kortlægningsarbejde frem til v  idensniveau 1 består i at indsamle oplysninger om tidligere og evt. nuværende aktiviteter og virksomheder, som kan have   medført jordfor u- rening på areale rne. Typisk tages der udgangspunkt i et konkret geografisk område eller branche, og arbejdet sta r- ter med, at der indsamles foreløbige oplysninger om virksomheder, som kan have medført forurening inden for det konkrete areal. Derefter sker der en frasortering af de lokaliteter, som sandsynligvis ikke er forurenede, eller hvor sandsynligheden for forurening er lav. Så vidt muligt sker der i denne forbindelse en konkret angivelse og sted- fæstelse af den enkelte for  renende aktivitet, i det mindste på virksomhedsni- veau, og aktiviteten beskrives i store træk, bl.a. ved angivelse af, hvilke stoffer, der kan antages at give anledning til forurening. Det er en vigtig del af arbejdet at identificere de nuværende ejendomsskel og derme  d de nu- værende ejendomme, som kan være forurenede som følge af de aktiviteter, der kan have me d- ført forurening.  Det areal, som kortlægges på vidensniveau 1, afgrænses bedst mu- ligt ud fra den foreliggende viden. Den formelle kortlægning på vidensniveau 1, som medfører retsvirkninger, sker efter høring af den nuværende ejer. Vidensniveau 2 Mens arealer uden for lovens indsatsområder, jf. § 6, stk. 1, kan forblive på vidensniveau 1  - stadiet, skal ejendomme inden for indsatsområderne bringes frem til vidensnive au 2. Alle bo- ligejendomme og børneinstitutioner er som udgangspunkt indsatsomr å der. Myndighedernes kortlægningsarbejde frem til v  idensniveau 2 vil typisk starte med, at der – forlængelse af den viden, der har ligget til grund for vidensniveau 1  -kortlægn  ingen - udarbej- des en historisk redegørelse om de aktiviteter, der kan have medført jordforurening på arealet. Beliggenheden af de enkelte forureningskilder indtegnes om muligt på et kort. Derefter skal der som hovedregel udføres tekniske målinger i prøv   etagningsfelter, som af- grænses på grundlag af den historiske redegørelse. Form å let er at afgøre, om der faktisk er en forurening, der ligger over kortlægningskriterierne. Herved vil der ske en (yderligere) fraso  r- tering af de arealer, som er uforurenede, og arealer, som nok er forurenede, men hvor forure- ningsniveauet ligger under kortlægningskriterierne.

20 Det kan forekomme, at vidensniveau 1-stadiet springes over, og der udtages prøver på et ikke kortlagt areal med henblik på beslutning om dire kte kortlægni  ng på vidensniveau 2.  Det kan også forekomme, at myndighederne ad anden vej, f.eks. fra ejer eller kommune, får forelagt analyserapporter fra bestemte arealer og dermed får en viden, som betyder, at arealerne skal kortlægges direkte på vidensniveau 2. End   elig vil der efter afsluttet videregående indsats (o f- fentlig og privat videregående undersøgelse og oprydning), hvor der er efterladt restforur  e- ning, være en forhold  svis detaljeret viden om restforureningens styrke, omfang og risiko. Selv om jordforureningsloven taler om ”arealer”, vil myndighederne i praksis ofte vurdere hver ejendom selvstændigt, da den enkelte ejer skal identificeres og un- derrettes. Desuden skal kortlægningsoplysningerne knyttes til enkelte matrikel- numre, når de offentliggøres. 2.2 Vurdering af den fremtidige kortlægningsopgave frem til vidensni- veau 1 Amternes Videncenter for Jordforurening (AVJ) har indhentet oplysninger fra amterne om det fremtidige kortlægningsarbejde frem til vidensniveau 1. Det er lagt til grund ved undersøgelsen, at en kortlægningssag påbegyndes, når myndighederne begynder at bruge data, der har tilknytning til en bestemt ejen- dom, med sigte på at anvende disse data til at opfylde jordforureningslovens kort- lægningsbestemmelser. Der var i august/september 2005 påbegyndt 8.064 sager, hvor der endnu ikke er taget beslutning om kortlægning eller ej på vidensniveau 1. I 4.498 af disse sager har grundejeren endnu ikke været inddraget. 7 amter/kommuner forventer, at sagerne er færdigbehandlet i 2005, og 5 svarer, at sagerne er færdigbehandlet i 2006. De resterende 3 amter giver ikke et præcist svar. Hertil kommer, at amterne har kendskab til 28.493 ejendomme med aktiviteter, der kunne forurene jord og grundvand, hvor der ikke er påbegyndt en kortlæg- ningssag. 5 amter forventer at være færdige med at vurdere disse grunde, således at der er taget afgørelse om kortlægning eller ej, inden udgangen af 2006. Andre amter har en længere tidshorisont, op til 14 år. 3 amter forventer at være færdige med den samlede vidensniveau 1-kortlægning inden udgangen af 2006. 7 amter vil tilsammen mangle at vurdere 26.680 ejen- domme ved udgangen af 2006. Andre amter mangler at gennemføre en systema- tisk kortlægning i tilsammen 37 kommuner. Hertil kommer to amter, der ikke

21 kan opgive, hvor mange ejendomme der mangler ved udgangen af 2006, hve rken i tal eller i antal af kommuner. I tabel 2.1 er anvendt den erfaringsmæssige kortlægningsfrekvens på 50%. Det vil sige, at 50% af de sager, der påbegyndes, fører til kortlægning. Med støtte i tabel 2.1 vurderer Miljø - med forbehold for de angivne usikkerheder - kan rummes inden for den ramme på i alt 55.000 vidensniveau 1- kortlagte grunde med punktkilder, som blev skønnet i forbindelse med miljømini- sterens redegørelse fra december 2003. Det daværende skøn var baseret på op- lysninger fra 2002. Den nye undersøgelse tyder således ikke på, at det skønnede omfang af den samlede kortlægningsopgave er ændret fra 2002 til 2005. Antal kortlæg- ningssager Antal ejendomme, som er kortlagt eller vil blive kortlagt på V1 (eller direkte på V2) Antal V1-kortlægninger pr. 1. oktober 2005 15.000 Påbegyndte kortlægningssager 8.064 4.000 Ikke påbegyndte kortlægnings- sager, hvor amterne har oplys- ninger 28.493 14.250 Mangler pr. 31. december 2006 26.680*) 13.350 I alt 46.600 *) Nogle af disse kan allerede være med i de ovenstående tal. Der kan også være kommet nye sa- ger til. Hvis det antages, at disse 2 modsatte tendenser opvejer hinanden, kan tallene adderes. Tabel 2.1: Skøn over fremtidige vidensniveau 1-kortlægninger Forudsætningerne kan ændre sig, hvis man f.eks. tager nye forureningstyper ind i kortlægningen. På nuværende tidspunkt kan der kun peges på, at pesticid- punktkilder ikke er med i det skønnede antal. 2.3 Mulighed for at fastsætte en tidsgrænse for kortlægningen frem til vidensniveau 1 Jordforureningsgruppen foreslår, at en bestemmelse om en tidsgrænse formule- res således: ”Når regionsrådet har tilstrækkelig viden om et bestemt areal, der anvendes til bolig, til at kunne påbegynde en vurdering af, om betingelserne for kortlægning er opfyldt, skal en afgø nden for 2 år. Ejeren skal underrettes, når den tilstrækkelige viden foreligger.” Hvis vidensniveau 1-kortlægningen springes over, skal tidsgrænsen gælde for kortlægningen direkte frem til vidensniveau 2.

22 Den problemstilling, som er baggrund for ønsket om en tidsgrænse, er på den ene side, at grundejeren kan komme til at stå i en uafklaret situation, når de ikke har endelig viden om forureningsforholdene. På den anden side er det et problem for myndighederne, at de kan få et utilsigtet højt tidsfor-brug i forbindelse med betjening af offentligheden om kortlægnings- oplysningerne. I forbin-delse med ejendomshandler og optagelse af huslån vil kø- bere, sælgere, ejendomsmæglere og kreditforeningen m.fl. være interesserede i, om den pågældende ejendom er eller kan være forurenet. Amtet vil derfor skulle bruge en del af sine ressourcer på at behandle anmodninger om aktindsigt i de oplysninger, amtet har tilvejebragt til brug for kortlægningsarbejdet, eller de så- kaldte ”lister over måske forurenede ejendomme”. Disse anmodninger skal be- handles, selv om amtet ikke har færdigbehandlet sagen og selv om det endnu ik- ke er afklaret, om ejen-dommen skal kortlægges på vidensniveau 1. Der er forskel på, hvorledes amterne har grebet opgaven an. Nogle amter har på- begyndt kortlægningsprocessen for en stor mængde lokaliteter, mens andre am- ter har tilrettelagt arbej-det således, at kortlægningsprocessen ikke sættes i gang for flere lokaliteter ad gangen, end amtet kan nå at gøre færdig inden for en af- grænset tid. I AVJ’s undersøgelse er det lagt til grund, at en kortlægningssag påbegyndes, når myndighederne begynder at bruge data, der har tilknytning til en bestemt ejen- dom, med sigte på at anvende disse data til at opfylde jordforureningslovens kort- lægningsbestemmelser. Der kan godt være offentlig adgang til oplysninger, som kan relateres til jordfor- urening, jf. de gældende regler om aktindsigt, selv om kortlægningssagen ikke er påbegyndt. Definitionen betyder f.eks., at industrikortlægning, som ligger på net- tet, ikke har udløst, at kortlægningssagerne er påbegyndt. AVJ’s undersøgelse tolkes således, at alle amter bortset fra 3 vil kunne opfylde en tidsgrænse på 2 år. Om de 3 sidste amter er der ikke sikre oplysninger. Det er dog oplyst i AVJ’s undersøgelse, at de pågældende 3 amter efter kommunalre- formen vil tilhøre hver sin region. Det er jordforureningsgruppens opfattelse, at dette betyder, at der vil være mulighed for at omprioritere ressourcer til kortlæg- ningsopgaven, hvilket betyder, at andre dele af kortlægningsarbejdet nedpriori- teres. Samtidig skal man huske, at fristen alene gælder for boligejendomme.

23 2.4 Punktkilder inden for de klassificerede områder Jordforureningsgruppen er enig om, at der ved områdeklassificeringen skal tages forbehold for, at der ikke er gjort op med eventuelle stærkere forurenede punkt- kilder og punktkilder med mobile stoffer. Der kan eksempelvis være en forure- ning med opløsningsmiddel fra et tidligere renseri på en ejendom inden for et klassificeret område. Når regionen – uafhængigt af områdeklassificeringen – når til renserigrunden i sit kortlægningsarbejde, vil denne blive kortlagt ligesom punktkilder uden for områderne. 2.5 Lettere forurenede punktkilder uden for de klassificerede områder Jordforureningsgruppen har drøftet, om de lettere forurenede enkelt-ejendomme skal ind i regulativerne i de tilfælde, hvor de ikke i forvejen ligger inden for et klassificeret område. I så fald skulle der i loven være en bestemmelse om, at e n- kelt-ejendomme, der i forbindelse med en forureningssag dokumenteres lettere forurenede, kan blive omfattet af regulativet. Jordforureningsgruppen finder imidlertid, at dette vil være imod princippet om, at enkeltejendomskortlægningen skal bortfalde for de lettere forurenede ejen- domme. Hvis disse ejendomme skulle omfattes af regulativet, ville det være nød- vendigt at identificere dem som enkelt-ejendomme i regulativet, som offentliggø- res. Jordforureningsgruppen foreslår i stedet, at ejeren i forbindelse med forure- ningssagen i et brev fra myndighederne orienteres om, at der er anmeldepligt for flytning af lettere forurenet jord. Ejeren skal endvidere i forbindelse med sagen have tilsendt generel orientering om forureningsrisiko m.v. Ejeren har pligt til at underrette køber i forbindelse med salg om eventuel restforurening på ejendom- men. Efter gældende regler om aktindsigt vil potentielle købere få adgang til op- lysningerne ved henvendelse til myndighederne. Der er mulighed for, at myndig- hederne kan lægge sagsoplysninger om de enkelte ejendomme ud på nettet. Ifølge kriteriegruppens skøn er der ca. 5.000 grunde med punktkilder, som alene er forurenet med lav-mobile stoffer under kriteriet for oprydning, hvoraf de 1.000 i dag er kortlagt. I fremtiden skal disse grunde ikke være kortlagt. En del af de ca. 5.000 grunde med punktkilder vil ligge inden for de klassificerede områder, og de vil således blive underlagt den forebyggende indsats, som i øvrigt gælder i de klassificerede områder. En anden del af punktkilderne vil ligge uden for de klas- sificerede områder, skønsvis ca. 1.000. En del af disse grunde vil ligge i større, sammenhængende områder, som kan bli- ve områdeklassificeret som diffus jordforurening. Her tænkes især på fyldjords- områder. Men der kan også være enkeltejendomme med lettere jordforurening.

24 Der kan f.eks. være tale om tilfælde, hvor der efterlades en lettere restforurening efter en offentlig oprydning. 2.6 Fordele og ulemper for punktkilder Jordforureningsgruppen har opsummeret fordele og ulemper ved, at kortlæg- ningskriteriet for punktkilder forurenet med lavmobile stoffer hæves til indsats- kriteriet for oprydning. Den helt afgørende fordel er, at indsatsen målrettes og prioriteres, så den tager udgangspunkt i den konkrete risiko for sundhed og miljø. Det er det lette forure- ningsniveau, som er afgørende for, at man kan undlade kortlægning, uafhængig af, om der er tale om en diffus jordforurening eller en punktkildeforurening. Når den lettere forurenede punktkilde befinder sig i et klassificeret område, er der ingen grund til at gøre forskel mellem den og omgivelserne, og heri ligger der et forenklingsaspekt. De lettere forurenede punktkilder, som ligger på enkelt-ejendomme uden for de klassificerede områder, får ikke automatisk  den samme forebyggende indsats som andre lettere forurenede arealer, og der sker ikke automatisk en offentliggø- relse af viden om forureningen, som f.eks. potentielle købere vil være interesseret i. Dette kan betragtes som en ulempe, selv om ejeren har pligt til at meddele vi- den til køber i forbindelse med salg, og potentielle købere kan få aktindsigt ved henvendelse til myndighederne. 2.7 Kan vidensniveau 1-kortlægningen springes over for boligejendom- me? Jordforureningsgruppen vil pege på, at vidensniveau 1-kortlægningen kan sprin- ges over for boligejendomme, når det er muligt og hensigtsmæssigt og kan forenes med regionens tilrettelæggelse af kortlægningsarbejdet. Der kan i nogle tilfælde være en rationaliseringsgevinst ved at udføre vidensniveau 1- kortlægningen og vidensniveau 2-kortlægningen i samme arbejdsgang på en ejendom, og der er med nuværende lovgivning ikke noget i vejen for, at amtet kan vælge at springe vidensniveau 1 over. Det sker allerede i en vis udstrækning. Hvis vidensniveau 1-kortlægningen springes over, vil de ejere, som alligevel se- nere vil blive udtaget igen som følge af kortlægningsundersøgelsen, undgå at leve i en periode med en kortlagt ejendom. Det er en forudsætning, at fremgangsmå- den ikke medfører, at kortlægningstidspunktet for den pågældende ejendom sky-