7. oktober 2005U D K A S TStyr på kemikalierRegeringens handlingsplan for en bedre kemikalieindsats 2006-2009Mere kontrol med at reglerne overholdesStørre fokus på produkter til forbrugereBedre kommunikation med virksomhederne
2Indhold1. Introduktion 2. Baggrund3. Initiativerne3.1 Mere kontrol flere tilsynskampagner 3.2 Hurtigere behandling af indberetninger 3.3 Bedre oversigt over regler3.4 Styrket indsats i EU3.5 Viden om forbrugerprodukter skal udnyttes bedre3.6 Ny vidensbank om kemiske stoffer i forbrugerprodukter3.7 Flere ressourcer til pesticidgodkendelser til landbruget3.8 Enstrenget pesticidkontrol af landbruget3.9 Mere målrettet kommunikation til virksomhederne3.10 Forberede virksomhederne på REACH
31. Introduktion og formålRegeringen vil have mere kontrol, større fokus på produkter til forbru-gere og bedre kommunikation med virksomhederne. Intet moderne samfund i dag kan fungere uden en omfattende brug af kemikali-er. Kemikalier spiller en vigtig rolle, når virksomhederne producerer, når perso-ner og varer transporteres rundt, når landbruget dyrker jorden, når der bygges huse og ikke mindst i dagligdagen i de enkelte hjem. Kemikalier er med til at gøre os rigere, gøre livet lettere og give os nye mulighe-der. Men kemikalier indebærer også en risiko for miljø og sundhed. Det hverken kan eller skal man ignorere. Regeringen vil med denne handlingsplan styrke indsat-sen, så mennesker og miljø beskyttes bedre mod negative påvirkninger fra kemi-kalier.Brug for tryghedDer er flere grunde til, at det er vigtigt at styrke indsatsen. Særligt skal peges på fire grunde:På grund af uvidenhed og til tider uhæderlighed er der mange situationer, hvor kemikaliereglerne ikke overholdes. Det giver en unødvendig risiko formiljø og sundhed. Vi lever i en mere og mere internationaliseret verden, hvor vi omgiver os med mange produkter, der er produceret langt fra Danmark og under for-hold, som ikke er lette at kontrollere. På mange områder mangler vi endnu viden om kemikaliernes eventuelle skadelige virkninger, og derfor er det fornuftigt at være forsigtige. Vi ved, at børn, gravide og ældre ofte kan være sårbare, og derfor er der god grund til at give dem en særlig beskyttelse.Målet er klart: Når forbrugerne står i butikken og skal vælge et produkt, skal de ikke være bekymrede for, om produktet nu også er farligt. Dette mål når vi kun ved at tænke langsigtet og ved at skabe holdbare og effekti-ve løsninger. Som det fremgår af denne handlingsplan ønsker regeringen derfor at styrke indsatsen på en række felter såvel nationalt som internationalt. Hand-
4lingsplanen skal både give en bedre beskyttelse her og nu og samtidig forberede virksomhederne på REACH EUs kommende kemikalieregler.De tre vigtigste områderSærligt på tre områder har regeringen valgt at opprioritere indsatsen. Det er om-råder, der tilsammen vil kunne sikre, at danskerne og det danske miljø bliver bedre beskyttet:1. Regeringen vil have mere kontrolRegler er kun gode, hvis borgere og virksomheder kan være sr-holdes. På nogle områder er der mange overtrædelser af reglerne, og det skal vi have stoppet. Derfor skal kontrol og tilsyn øges.Regeringen vil blandt andet sikre, at overholdelsen af alle nye bekendtgørelser fremover kontrolleres inden for to år efter ikrafttrædelsen. I Danmark skal der også følges mere intensivt op på overtrædelser, og kontrollen skal udvides til en stikprøve af en produktgruppe, hvis der er mistanke om, at der er noget ulovligt på området. Myndighederne vil også tage flere sager op, når de har mistanke om, at der er en overtrædelse. Et andet initiativ er, at de årlige kontrolbesøg hos landmænd, hvor det kontrolleres om der findes ikke godkendte pesticider, øges fra 120 til 600.2. Regeringen vil have større fokus på produkter til forbrugereForbrugeren skal kunne være tryg ved, at legetøj, kosmetik, smykker og andre produkter ikke indeholder kemikalier, der kan udgøre en risiko. Derfor skal der være stort fokus på forbrugerprodukter. Det gælder indsamling af viden, kom-munikation, kontrol og regulering. Reguleringen sker primært gennem EU, og derfor vil vi bruge flere ressourcer på at påvirke EU. Blandt andet vil Danmark fremover systematisk orientere EU om problematiske stoffer i forbrugerprodukter. Der skal også laves en ny videnbank om kemikalier i forbrugerprodukter, så importører, indkøbere og detailhandel kan undgå problematiske stoffer.3. Regeringen vil have bedre kommunikation med virksomhederneAlt for mange virksomheder har et alt for dårligt kendskab til kemikaliereglerne. Reglerne er ofte komplicerede, og det er forståeligt, at det kan være vanskeligt for små virksomheder at forstå reglerne. Men det er ikke acceptabelt. Derfor skal det sikres, at der kommunikeres bedre til og med virksomhederne ikke mindst
5de virksomheder, der står uden for organisationerne og derfor ofte er klædt for dårligt på.Blandt andet skal myndighederne fremover arbejde på at komme i direkte kon-takt med importører og producenter af f.eks. legetøj og kosmetik. For eksempel skal der hvert år gennemføres mindst fire dialogmøder med relevante brancher samt udsendes nyhedsbreve om aktuelle emner. Der skal også laves en ny help desk, hvor virksomhederne kan hente information om eksisterende regler og om REACH.Handlingsplanens formålDenne handlingsplan tjener to formål: 1. For det første styrker vi umiddelbart beskyttelsen af mennesker og miljø. 2. For det andet forbereder vi producenter, virksomheder der anvender kemika-lier, forhandlere og myndigheder til de nye og betydelige opgaver, som de for-ventes at blive pålagt med EUs kommende kemikalieregulering. Handlingsplanen vil dermed udgøre en væsentlig del af fundamentet for gennem-førelsen af REACH.Ti initiativer i handlingsplanenMed afsæt i de tre centrale prioriteringer indeholder denne handlingsplan ti ini-tiativer, der på forskellig vis støtter op om de tre prioriteringer - og dermed om regeringens helt overordnede mål: En bedre beskyttelse af sundhed og miljø.
62. BaggrundDer mangler viden om kemiske stoffer og produkter, og reglerne over-holdes ikke godt nok. Samtidig er der brug for at forberede virksomhe-derne på REACH mmende kemikalieregler.Kemiske stoffer og produkter indgår i stort set alt, hvad vi omgiver os med vo-res fødevarer og ikke mindst alle de produkter, som vi anvender i dagligdagen. Mere end 50 bekendtgørelser, cirkulærer og EU-forordninger regulerer i dag pro-duktion, import, salg og anvendelse af kemiske stoffer og produkter. Og der kommer stadig flere regler til. Det kan derfor være vanskeligt for producenter, importører og forhandlere at overskue - og dermed overholde - kemikalielovgiv-ningen.Reglerne er der for at beskytte miljøet og menneskers sundhed. Derfor skal vi og-så sikre, at reglerne overholdes bedre end i dag, hvor vi ser mange overtrædelser, og hvor erfaringen viser, at der er for lille viden om reglerne.Med denne handlingsplan iværksættes en række initiativer, som hver især vil bi-drage til en bedre efterlevelse af reglerne på kemikalieområdet. Det vil give en større sikkerhed for alle, der kommer i berøring med kemiske stoffer.Begrænset viden om mange kemiske stoffer og produkterDer skønnes at være 100.000 kemiske stoffer på markedet i EU. De kemiske stof-fer sælges som rene stoffer det gælder f.eks. natriumhydroxid, der sælges som afløbsrens. Kemiske stoffer blandes også til kemiske produkter som maling, ren-gøringsmidler, lim og trykfarver. Det vil derfor primært være de kemiske produk-ter, som forbrugerne møder i dagligdagen.Til det danske Produktregister er der de seneste år anmeldt mellem 4.000 og 6.000 nye kemiske produkter til erhvervsmæssig brug årligt. Det drejer sig f.eks. om rengøringsmidler og maling. Imidlertid er kun halvt så mange trukket tilba-ge. Siden 1981 er nye stoffer blevet undersøgt grundigt af producenterne, men langt hovedparten af de kemiske stoffer fandtes allerede på markedet i 1981, og de er endnu ikke undersøgt systematisk. Sagen er altså, at der hvert år lanceres nye
7kemiske produkter baseret på kemiske stoffer fra før 1981, og hvor der kun er be-grænset viden om deres virkning på miljø og sundhed.Der findes kun en begrænset viden om deres farlighed, og det er op til myndighe-derne at bevise, om de udgør en risiko for vores sundhed og for miljøet. Kun for biocider og pesticider er der krav om en egentlig godkendelse, inden stofferne må markedsføres og anvendes. Langt de fleste regler på kemikalieområdet i Danmark er en følge af EU-lovgivning. De nuværende EU-regler giver en overordnet ramme for selve vurde-ringen af de kemiske stoffer, men de hidtidige erfaringer med arbejdet viser, at det er en meget ressourcekrævende og langsommelig proces. Store forventninger til REACH Med forslaget til EUs kommende kemikalielovgivning REACH erstattes ca. 40 forordninger og direktiver af en ny samlet regulering. Forslaget betyder, at der kommer fælles regler for alle industrikemikalier - nye som eksisterende. Der skal nemlig ske en registrering samt en systematisk undersøgelse og vurdering af prioriterede stoffer. Det grundlæggende princip er, at det er industriens ansvar at dokumentere, at produktion og anvendelse af kemiske stoffer kan ske uden risiko for mennesker og miljø. Registrering af kemikalierne skal foretages inden for fastsatte tidrammer, og anvendelsen af særligt problematiske stoffer forudsætter en særlig godkendelse i EU. Med REACH kommer der en meget omfattende registrering og vurdering af alle kemiske stoffer, der produceres i mængder over et ton. Dermed begrænses den ri-siko, som vi har i dag med kemikalier, der endnu ikke er vurderet. Udfordring for mindre virksomhederREACH giver nye forpligtelser til de virksomheder, der anvender kemiske stoffer i deres produktion. Samtidigt får de større viden om de kemiske stoffer. Det gæl-der også danske virksomheder, som i fremtiden vil få ansvaret for at vurdere ri-sikoen ved anvendelsen af kemiske stoffer. Særligt vil de små og mellemstore virksomheder have svært ved at løfte denne opgave i dag.Med REACH bliver myndighedernes kontrolområde udvidet til også at omfatte kontrol med, om virksomhederne kan dokumentere, at de har gennemført de lov-
8pligtige registreringer og vurderinger. Dette vil medføre markante ændringer i Miljøstyrelsens tilsynsopgaver. REACH indebærer, at der oprettes et kemikalieagentur, som skal løse en række administrative opgaver. Agenturet skal bl.a. behandle konkrete ansøgninger om godkendelse af særligt problematiske stoffer og overtage registreringen af kemi-kalier fra medlemslandene. Den endelige opgavefordeling mellem agenturet og myndighederne er endnu uafklaret. REACH er fortsat under forhandling i EU, og det er ikke fastlagt, hvor omfatten-de EUs kommende kemikalieregulering ender med at blive. Denne handlings-plan dækker derfor alene perioden 2006 2009. REACH forventes tidligst vedtaget i april 2007. Kravene i REACH vil blive grad-vist indført over en periode på 11 år. De første krav til registrering indføres tre år efter vedtagelse altså tidligst i 2010. En række initiativer i kemikaliehandlingsplanen vil ikke være omfattet af REACH. F.eks. vil reglerne om godkendelsen af biocider og pesticider ikke blive berørt af REACH. De fyldstoffer, der indgår i biocider og pesticider, kan dog være omfattet af REACH.Der vil også fremover være EU-initiativer, der skal regulere kemiske stoffer, som ikke er omfattet af REACH. Det gælder f.eks. direktivet om ROHS - farlige kemiske stoffer i elektriske og elektroniske produkter. Det gælder direktiver om VOC - flygtige organiske for-bindelser. Det gælder kosmetikdirektivet. Det gælder forordningen om vaske- og rengøringsmidler. Og endelig gælder det forordningen om ozonlagsnedbrydende stoffer.3. Initiativerne3.1 Mere kontrol flere tilsynskampagner Mange overtrædelser gør det nødvendigt med fl re kontrolbesøg.
9Miljøstyrelsen kontrollerer og håndhæver kemikalieloven og de tilhørende be-kendtgørelser, cirkulærer og EU-forordninger. Kontrollen gennemføres som stik-prøvekontroller hos forhandlere, importører og producenter over hele landet. Kontrollen sker i et samarbejde med andre tilsynsmyndigheder som Lægemid-delstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Told og Skat, Fødevaresty-relsen, Plantedirektoratet, Arbejdstilsynet, kommunerne og politiet.Formålet er at få ulovligheder bragt til ophør. Dette kan ske administrativt ved at meddele den ansvarlige importør, producent eller leverandør, at salget af det ulovlige produkt skal standses - en såkaldt indskærpelse. Hvis dette ikke er til-strækkeligt, kan der udstedes et påbud om tilbagetrækning fra markedet. Politi-anmeldelse overvejes først, når administrative midler ikke er tilstrækkelige til at standse en ulovlighed, eller hvis der er tale om gentagne eller grove overtrædel-ser. Mange overtrædelserErfaringerne viser, at der er mange overtrædelser af reglerne, og erfaringerne vi-ser også, at kontrolbesøg er et effektivt virkemiddel. I mange tilfælde stopper overtrædelserne alene ved en indskærpelse, så politiet ikke skal bruge ressourcer på sagen.I perioden 2001 til 2004 har antallet af overtrædelser af kemikalielovens be-kendtgørelser ligget på 20% - 24% af alle de tilsynsbesøg, produktkontrol, kon-trolanalyser og indberetninger, som Miljøstyrelsen har behandlet. Af disse overtrædelser er antallet af overtrædelser, som er politianmeldt, steget fra 9% til 16%. Miljøstyrelsen foretager typisk kontrol, hvor det ikke forventes, at lovgivningen overholdes. Tallene skal altså vurderes med denne baggrund og ik-ke forstås på den måde, at 24% af alle produkter i Danmark er ulovlige.Regeringen ønsker derfor at øge antallet af kontrolbesøg, som gennemføres hvert år. Nogle gange vil kontrolbesøgene være et led i en egentlig tilsynskampagne, mens kontrolbesøgene andre gange står alene. Det kan f.eks. være relevant at lave kontrolbesøg, hvis der opstår en konkret mistanke om en overtrædelse. Det kan også være relevant at lave et mindre antal kontrolbesøg noget tid efter, at der er gennemført en egentlig tilsynskampagne på et område.
10Flere tilsynskampagnerTilsynskampagner er et målrettet tilsyn på udvalgte områder. Det kan være kon-serveringsmidler i kosmetik, phthalater i legetøj, salg af forbudte bekæmpelses-midler eller faremærkningen af tekstilvaskemidler. Kampagnerne giver et godt billede af, om reglerne på området overholdes, og de fører ofte til konkrete indgreb over for ulovlige produkter, indskærpelse af regler eller andre konkrete skridt til håndhævelse. I 2004 blev der gennemført tilsynskampagner om bekæmpelsesmidler, tekstilva-skemidler, bundmaling, kviksølvsæber og phthalater i badeudstyr. Tilsynskampagner har vist sig at være et effektivt instrument til at sikre en bed-re efterlevelse af reglerne. Den øgede information og fokus på regler på et af-grænsetøt-ninger for at overholde reglerne. Eksempelvis blev der ved den første tilsynskampagne i 2001 for phthalater i lege-tøj fundet 40% ulovlige produkter. Kampagne blev gentaget i 2002, hvor der blev fundet 24% ulovlige produkter, og senest i 2003 hvor der kun blev fundet 5% ulovlige produkter. Regeringen vil derfor bruge flere ressourcer på tilsynskampagner. I perioden 2002 til 2004 er der gennemført otte kampagner om året.De kommende kampagner vil bl.a. fokusere på områder, hvor der er kommet nye regler - det gælder f.eks. azofarver i tekstiler. Der vil også komme kampagner, hvor der er danske særregler - f.eks. i forhold til bly. I takt med at der anvendes flere ressourcer til tilsynskampagner, vil der også bli-ve lavet flere kontrolanalyser på laboratorier. Det vil være med til at styrke vores viden. Styrket kontrol på udvalgte områderDet vil få størst prioritet at kontrollere de regler, der har mest betydning for be-folkningens sundhed og for miljøet.Det vil også have stor prioritet at se på områder, hvor reglerne ofte overtrædes. Det gælder for eksempel import af produkter fra lande udenfor EU.
11Der er behov for en skærpet kontrol på importerede varer, der indeholder stoffer, der er reguleret i danske særregler. Der ses erfaringsmæssigt flere overtrædelser her, blandt andet på grund af manglende viden om reglerne. Når et bekæmpelsesmiddel er blevet godkendt i Danmark, er det efterfølgende muligt for en anden importør at få godkendt en parallelimport af det samme be-kæmpelsesmiddel. Der vil derfor også være behov for at styrke tilsynet på dette område og undersøge, om de parallelimporterede bekæmpelsesmidler er identi-ske med originalprodukterne. Statens årlige kontrolbesøg med ulovlige midler i landbruget øges fra 120 til 600. Derudover vil der fra 2006 blive skåret i EU-støtten til landmænd, der ikke over-holder regler om opbevaring og anvendelse af plantebeskyttelsesmidler, der føl-ger af EU-lovgivningen. Det forventes også, at den kommende revision af plantebeskyttelsesmiddeldirek-tivet vil medføre en bedre kontrolmulighed med anvendelse og distribution af pe-sticider. I perioden 2001 til 2004 har antallet af kontrollerede landbrug, der opbevarede tidligere godkendte, men nu forbudte plantebeskyttelsesmidler, ligget på mellem 9 og 14%.
123.2 Hurtigere behandling af indberetningerMyndighederne får flere indberetninger om mulige overtrædelser af reglerne. Indberetningerne skal behandles hurtigere.Miljøstyrelsen modtager et stigende antal indberetninger fra forbrugere, interes-seorganisationer, virksomheder og andre myndigheder om mulige overtrædelser af reglerne. Antallet af indberetninger lå i 2002 og 2003 på godt hundrede. I 2004 steg antal-let til 227 indberetninger. I første halvdel af 2005 har der været 130 indberetnin-ger.Ofte resulterer en tilsynskampagne i et stigende antal indberetninger inden for det pågældende område. De fleste indberetninger vedrører bekæmpelsesmidler, klassificering og mærkning samt kosmetik. De mange indberetninger stiller krav til prioritering af indsatsen og til de ressourcer, som skal bruges til at behandle de mange indberetninger. De oplysninger, som kommer fra indberetningerne, indgår blandt andet i plan-lægningen af kommende tilsynskampagner.Flere ressourcer og nyt skemaBehandlingen af indberetninger er ressourcekrævende. Ofte mangler en række oplysninger fra anmelderen, og Miljøstyrelsen må derfor bruge mange ressourcer på at indsamle yderligere materiale. Der vil derfor blive udarbejdet et skema, som kan udfyldes i forbindelse med en indberetning. Skemaet vil medvirke til, at Miljøstyrelsenfor at behandle indberetningerne. Skemaet vil ligge på hjemmesiden, og styrelsen vil opfordre folk til at anvende det, når de kommer med en indberetning.Derudover ønsker regeringen at styrke behandlingen af indberetninger, så flere indberetninger behandles hurtigere. Alle indberetninger skal være færdigbe-
13handlet inden for et år, hvilket er en markant og ressourcekrævende opstram-ning i forhold til i dag. 3.3 Bedre oversigt over reglerneMange nye bekendtgørelser er kommet til, og der er nu brug for mere klarhed.Siden 2002 er der udstedt otte bekendtgørelser med helt nye tilsynsområder. Mil-jøstyrelsen fører nu tilsyn med ca. 50 forskellige bekendtgørelser, forordninger og cirkulærer. Da der samtidigt er udstedt mange ændringsbekendtgørelser og ændringslove til kemikalieloven, kan det ofte være uoverskueligt for producenter, importører og detailhandlen at finde frem til og forstå lovgivningen på et givent område. Der ligger derfor en stor udfordring i at sikre, at importører, producenter og for-handlere af kemiske stoffer og produkter har tilstrækkelig viden om lovgivnin-gen. Dette er nemlig den første forudsætning for, at reglerne overholdes.Der vil derfor blive udarbejdet en ny lovbekendtgørelse af lov om kemiske stoffer og produkter. Der vil også blive udarbejdet faktaark, derkort beskriver indholdet af alle nye væ sentlige bekendtgørelser. Arkene henvender sig til producenter, importører, detai l-handlen og forbrugere.For at lette søgningen på bekendtgørelser, vejledninger m.m. vil selve navngiv-ningen af bekendtgørelser med hjemmel i Kemikalieloven fremover blive mere enkel og mundret.
143.4 Styrket indsats i EUDet internationale kemikaliearbejde kræver mange ressourcer - men det er nødvendigt at priorit re denne indsats.Der eksisterer i dag et velfungerende kontrolsamarbejde i Norden og i EUs etab-lerede CLEEN-samarbejde. CLEEN er en forkortelse for Chemical Legislation European Enforcement Network. Det etablerede EU-kontrolsamarbejde fortsætter og vil blive udbygget i REACH. Bl.a. skal der etableres et Forum, der koordinerer EU-landenes fælles tilsynsind-sats. Det hidtidige samarbejde har vist sig at have stor gennemslagskraft i forhold til virksomhederne. Det sikrer, at tolkningen af reglerne harmoniseres fra land til land. Dette bidrager til lige vilkår for producenter og importører i alle lande. De erfaringer, der er opbygget i forbindelse med det eksisterende kontrolsamarbejde, vil blive styrket i det nye Forum.Øget internationalt samarbejdeMyndighedernes arbejde med vurdering og regulering af kemiske stoffer bliver stadig mere omfattende. Det skyldes ikke mindst vores deltagelse i det internati-onale arbejde i primært EU. Da Danmark kun kan løse de færreste kemikalie-problemer selv, er der imidlertid ingen tvivl om, at en aktiv deltagelse i EU's ke-mikaliearbejde både er til gavn for miljø og sundhed og samtidig en effektiv an-vendelse af ressourcerne.Større opgaver drejer sig særligt om følgende:
15EUs riskovurderingsprogram begynder at vise resultater. Resultaterne fø-rer ofte til initiativer, der kan begrænse risikoen - f.eks. ved at regulere anvendelsen af et kemisk stof.Der er prioriteret 141 stoffer, som skal risikovurderes i EU. Medlemslan-dene har nu behandlet 127 af stofferne og vurderet, om stofferne medfører en risiko for sundhed eller miljø ved den måde de anvendes på. For 70 stof-fer er der opnået enighed om risikoen, og for 57 af de disse skal der ske en begrænsning af risikoen. Det skal f.eks. ske ved forbud eller ved fastsæt-telse af en grænseværdi. Senest er der vedtaget regler om forbud mod an-vendelse af problematiske bromerede flammehæmmere. Derudover er industrien på frivillig basis begyndt at udarbejde risikovur-deringer af konkrete stoffer. Disse risikovurderinger skal myndighederne i de enkelte lande også behandle. Via samarbejdet under OECD kommer der løbende flere vurderinger af de eksisterende stoffer, som også skal behandles i EU. Danmarks indsats i OECD er i dag prioriteret, så Danmark kun kommenterer de OECD-stoffer, som også skal vurderes i EU.Danmark modtager flere anmeldelser af nye stoffer fra danske virksomhe-der end tidligere. Omfanget af de enkelte anmeldelser og de øvrige EU-landes kommentarer på de danske vurderinger bliver stadig større. En øget kontrolindsats i Danmark vil ofte give nye informationer om pro-blematiske anvendelser af kemiske stoffer. Denne viden skal deles med de øvrige EU-lande. Hvis der konstateres en alvorlig overtrædelse, som kan medføre en sundhedsfare for forbrugerne, skal de øvrige EU-lande oplyses om de tiltag, som Danmark har gjort i den forbindelse. Ny viden fra det øgede antal kampagner kan vise, at Danmark sammen med andre lande skal arbejde for, at påvirke EU. Fornuftigt at styrke international indsatsRegeringen vil sikre, at Danmark fremover kan deltage mere aktivt i det europæ-iske kemikaliearbejde. Dermed får vi bedre mulighed for at påvirke EU-lovgivningen i den ønskede retning og højne beskyttelseniveauet.
16Der skal afsættes flere ressourcer til at vurdere risikovurderinger fra EU og OECD. Særligt skal den danske indsats koncentrere sig om forbrugerprodukter, hvor der er en risiko for menneskers sundhed. Danske mærkesager skal følges helt til døren. Det gælder f.eks. bly og phthalater. Når der skabes ny viden i Danmark, skal vi i større omfang formidle viden videre til de andre lande, og hvor det er relevant skal vi arbejde på at forbedre regule-ringen i EU. Danmark skal også have ressourcer til i særlige tilfælde at udarbejde konkrete forslag til regulering i EU. Dette er en vigtig, men også en meget ressourcekræ-vende opgave.Danmark vil fremover gå aktivt ind i fælles EU-kampagner.I nordisk regi skal det udnyttes bedre, at det i betydeligt omfang er de samme forbrugerprodukter, der markedsføres i Norden. Det giver mulighed for kun at undersøge relevante produkter én gang. 3.5 Viden om forbrugerprodukter skal udnyttes bedreDet danske program til at undersøge forbrugerprodukter er internatio-nalt set et unikt program.Den danske indsats for en systematisk kortlægning af kemiske stoffer i forbru-gerprodukter er i international sammenhæng et unikt program. Det er med til at øge vores viden om, hvilke stoffer der anvendes i forbrugerprodukter.
17Kortlægningen skal ses som et supplement til den generelle kemikaliekontrol. Forbrugerprodukter omfatter i denne forbindelse kemiske produkter og varer som f.eks. legetøj, børneartikler, hobbyprodukter, kosmetik, smykker, tekstiler, husholdningskemikalier og møbler. Der er i høj grad tale om produkter som im-porteres, og som det derfor er svært at skaffe sig oplysninger om. Programmet giver vigtig videnDen systematiske kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter kan afdække viden om problematiske stoffer i et konkret produkt. Viser der sig overtrædelser af kemikaliereguleri n-gen, behandles sagen i Miljøstyrelsen. Dette er f.eks. sket ved fund af en farlig flammehæ m-mer i babylegetøj, som indeholder skummateriale. Der er frem til 2003 fundet overtrædelser i 6 ud af 20 forbrugerprojekter. Når der er en opfølgende kontrol af om det konkrete stof findes i lignende pro-dukter, får Miljøstyrelsen en ny og vigtig viden om, hvorvidt der er tale om et ge-nerelt problem. Måske viser undersøgelserne, at et konkret stof - der ikke er reguleret - kan ud-gøre en risiko for sundheden ved den givne anvendelse. Så vurderes det, om der er behov for mere specifik regulering af det pågældende kemikalie i andre pro-dukter i EU. Dette forudsætter, at der udarbejdes en vurdering af risikoen ved at anvende det pågældende stof samt en vurdering af, om der findes mulb-stitution. Vurderingen udarbejdes ud fra nærmere fastsatte principper og sendes til EU med anmodning om, at EU vurderer behovet for en regulering. En målret-tet indsats for at opnå bedre regler i EU er således særdeles ressourcekrævende. Viden udnyttes bedre Den viden, som vi får fra undersøgelsesprogrammet, skal fremover udnyttes bed-re. Dette vil ske ved at sætte større fokus på de overtrædelser, som Miljøstyrelsen bliver opmærksom på.Den viden, der er oparbejdet i forbindelse med kortlægningen, vil være særdeles nyttig under forberedelsen til REACH. De enkelte medlemslande får nemlig mu-
18lighed for at bede Kommissionen om at stille forslag om anvendelsesbegrænsning for konkrete stoffer.3.6 Ny videnbank om kemiske stoffer i forbrugerprodukterImportører, producenter og detailhandel ved for lidt om de kemiske stoffer i forbrugerprodukter.Viden om indholdet af problematiske kemiske stoffer i forbrugerprodukter er ge-nerelt meget lavt blandt importører, producenter og detailhandel. Derfor er det fornuftigt at sprede den viden, der skabes via den systematiske un-dersøgelse af kemiske stoffer i forbrugerprodukter.Miljøstyrelsen vil derfor udvikle en ny videnbank, som vil kunne bruges aktivt af alle parter. Videnbanken skal indeholde viden opsamlet i forbrugerprogrammet og vil derfor være et godt værktøj til at undgå problematiske stoffer i produkter. Oplysningerne i en sådan videnbank vil også kunne bidrage til reguleringen i EU.Miljøstyrelsen vil derudover sørge for, at involverede importører, producenter el-ler forhandlere, som har fået deres produkter undersøgt, bliver bedre informeret om kemikaliereglerne.
193.7 Flere ressourcer til pesticidgodkendelser til landbrugetHurtigere godkendelse af nye pesticider kan give mindre import af ulov-lige pesticider.Pesticider og biocider adskiller sig fra andre kemiske stoffer ved, at de bevidst spredes i vore omgivelser med det formål at slå uønsket ukrudt, svampe og insek-ter ihjel. Derfor er der for pesticider og også for biocider etableret en særlig godkendel-sesordning, der skal sikre, at pesticiderne ikke giver anledning til uacceptable ef-fekter for menneskers sundhed og miljøet. Alle pesticider og biocider, der sælges og anvendes i Danmark, skal være godkendt af Miljøstyrelsen, og anvendelsen skal ske i overensstemmelse med nærmere angivne vilkår. Kontrollen med pesticider har høj prioritet. Der gennemføres hvert år tilsyns-kampagner på pesticidområdet hos importører, forhandlere og landmænd. Det undersøges, om pesticiderne er godkendte til salg i Danmark, om de opbevares korrekt, og der udtages prøver til analyse for at undersøge, om indholdet svarer til oplysningerne på etiketten. I 2004 blev der ført tilsyn med pesticider og bioci-der hos 113 landmænd, 44 granplantager og 106 forhandlere. Der blev fundet i alt 32 overtrædelser svarende til 12%. Der blev udtaget 39 bekæmpelsesmidler, som blev analyseret for indholdet af aktiv stoffer, og fundet 2 overtrædelser. Det er vurderingen, at incitamentet til ulovlig import af pesticider mindskes, hvis nye pesticider godkendes hurtigere i Danmark. Derfor vil det blive sikret, at der kan ske en hurtigere sagsbehandling, når der ansøges om at få godkendt nye midler.
203.8 Enstrenget pesticidkontrol af landbrugetKontrollen med landmændene bliver bedre, hvis den samles et sted.Tilsynet og kontrollen hos landmænd er i dag delt mellem Plantedirektoratet, Miljøstyrelsen og kommunerne. Den nuværende deling af tilsyn og kontrol betyder, at landmænd kan risikere at bruge mere tid end nødvendigt på ukoordinerede tilsynsbesøg fra tre forskellige tilsynsmyndigheder. Dette medfører en uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne hos såvel land-mænd som myndigheder.Derfor vil kontrollen med bl.a. sprøjtejournaler, sprøjtebevis og kontrollen med, om der anvendes og opbevares ulovlige midler, fremover blive samlet i Plantedi-rektoraret. Omlægningen vil give en administrativ lettelse for den enkelte landmand og samtidig en forbedret kontrol.3.9 Mere målrettet kommunikation til virksomhederneMange mindre virksomheder kender ikke reglerne godt nok. Og myn-dighederne kender ikke mange af de virksomheder, der burde kende reglerne.Et godt kendskab til reglerne er en afgørende forudsætning for, at virksomheder-ne accepterer og overholder reglerne. I dag mangler virksomhederne ofte viden om lovkravene til kemiske stoffer i de produkter, som de markedsfører.
21Det gælder især små og mellemstore virksomheder - uanset om der er tale om producenter, importører eller forhandlere. Der er derfor behov for en forebyggende indsats ved en mere målrettet kommu-nikation til og med virksomheder om regler og viden om kemiske stoffer. En op-søgende indsats over for især små virksomheder vil øge kendskabet til de eksiste-rende regler om kemiske stoffer.Kortlægning af virksomheder nødvendigMiljøstyrelsen prioriterer allerede i dag dialog og samarbejde med de etablerede brancheforeninger, men langt fra alle virksomheder er dækket. Det er derfor vig-tigt, at information om reglerne også når frem til de små virksomheder, der ikke nødvendigvis er medlem af brancheforeningerne.I mange tilfælde kender Miljøstyrelsen ikke de virksomheder, der producerer, importerer eller forhandler et kemisk produkt eller en artikel. Derfor vil Miljø-styrelsen gennemføre en kortlægning af importører og producenter af udvalgte produktgrupper. Med det afsæt vil Miljøstyrelsen tilrettelægge en ny og målrettet kommunikati-onsindsats. Der vil i større omfang end hidtil blive anvendt dialogmøder og ny-hedsbreve. Forbrugere og virksomheder henter i dag en meget stor del af deres informatio-ner fra internettet. Mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside bør rettes direkte til virksomhederne, så de lettere kan finde relevante oplysninger og bag-grundsinformation. Der vil endvidere blive etableret en såkaldt help-desk, hvor virksomhederne kan få råd og vejledning om de regler, der allerede eksisterer på kemikalieområ-det samt vejledning om REACH.
223.10 Forberede virksomhederne på REACHDanske virksomheder skal informeres godt, så de har gode muligheder for at forberede sig, når REACH træder i kraft.EUs kommende kemikaliepolitik vil medføre, at det i stigende grad bliver virk-somhedernes ansvar at vurdere risikoen ved anvendelsen af kemiske stoffer. Det vil betyde et stigende behov for information og hjælp til virksomhederne i omstil-lingsfasen. Derfor vil den nye help desk, også hjælpe virksomhederne med viden om REACH. Her skal virksomhederne kunne vejledes om, hvordan de forbereder sig til REACH. Miljøstyrelsen vil herudover gennemføre kurser for virksomhedernes medarbej-dere, så de i højere grad bliver i stand til at vurdere risici ved anvendelsen af kemiske stoffer i deres produkter. Hvor det er muligt vil kurserne blive gennemført i samarbejde med branchefor-eninger.En ny regulering af klassificering og mærkning forventes at træde i kraft samti-digt med REACH. Dette betyder en ændring fra det nuværende EU-system til et globalt harmoniseret system for klassificering (GHS). Virksomhederne vil også blive informeret om dette, når reglerne bliver fremlagt i EU.