Redegørelse om emballagea ffald
Indledning
Alle danskere bruger hver dag mange former for emballage for at få hverdagen til at fungere.
Emballagen har mange nyttige funktioner, men efter brug bliver glasflasken, metaldåsen og
papkassen til affald. Emballageaffald fylder meget og er meget synligt i affaldsstrømmen,
selvom emballageaffald kun udgør ca. 7% af den samlede danske affald smængde.
I 1994 blev Direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald vedtaget. Det satte bl.a. krav
til hvor stor en del af emballageaffaldet, der skulle genanvendes og nyttiggøres nationalt i
2001, hvor nyttiggørelse omfatter både materialegenanvendelse og forbrænding med ene r-
giudnyttelse.
Det ændrede emballagedirektiv (2004/12/EF) i ndeholder en række nye målsætninger for
genanvendelse og nyttiggørelse af emballageaffald, som Danmark skal nå senest i 2008. D i-
rektivets mål er, at 55% af alt emballageaffald skal genanvendes i 2008. Som noget nyt skal
mængden af træemballage også medregnes i det samlede genanvendelsesmål. Mæn gden
af træemballage i Danmark er vanskelig at opgøre. Men mængden er af afgørende bety
d-
ning for, hvordan målet på de 55% opnås.
Redegørelsen har til formål at redegøre for, hvo rdan Danmark kan nå EUs mål om 55%
genanvendelse af emballageaffald og 15% genanvendelse af træemballage i 2008, herunder
hvilke yderligere initiativer det kan blive nødvendigt at gennemføre. Folketinget blev lovet
denne redegø relse i regeringens affaldsplan Affaldsstrategi 2005-2008.
Håndtering af emballageaffald i Danmark
Indsamling, genanvendelse og genbrug af emballageaffald har en lang tradition i Danmark,
fordi der har været økonomi i at udnytte materialerne i affaldet igen. Da emballagedirektivet
blev vedtaget i 1994 havde Danmark allerede et system for genanvendelse af pap og glas og
for energiudnyttelse af emballageaffald fra husholdningerne.
Der var enighed blandt myndigheder og erhvervslivet om, at målene i emballagedirektivet
skulle nås økonomisk effektivt, således at der blev fokuseret på de delmængder af de enke l-
te materialer, hvor det var mest fordelagtigt såvel miljømæssigt som økonomisk at indsamle
og genanvende materialerne. Der blev derfor fokuseret på de forholdvis få affaldsproducen-
ter, som virksomhederne udgør og på de store, rene og homogene affaldsmængde r herfra.
Bortset fra glasemballage blev der ikke fokuseret på emballageaffald fra husholdningerne, da
affaldet forekommer i små, snavsede og uhomogene mængder.
I modsætning til mange andre EU -lande valgte Danmark ikke at opbygge et separat håndte-
ringssystem for emballageaffald, da Danmark allerede havde en velfungerende affaldshånd-
tering, som også inkluderede emballageaffald. Kommunerne fastholdt ansvaret for håndte-
ring af emballageaffald og der blev derfor ikke indført et producen tansvar i Danmark. Der var
intet behov for et tostrenget affaldssystem, som ville betyde ekstra omkostninger for samfun-
det.
I enighed med kommunerne indgik Miljøministeren og Dansk Industri med Plastindustrien i
Danmark og Emballageindustrien som medunderskrivere i 1994 en frivillig aftale om genan-
vendelse af emballageaffald fra erhvervslivet. Endvidere blev der indført krav om genanve n-
delse af ståltromler og transportemballage af plast i den nationale lovgivning. Det har med
dette system været muligt at leve op til emballaged irektivets krav om genanvendelse og nyt-
tiggø relse fra 2001.
Nye mål i 2008 nye udfordringer
Med vedtagelsen af det ændrede emballagedire ktiv (2004/12 EF) i 2004 blev der fastsat nye
målsætninger for genanvendelsen og nyttiggørelse af emballageaffald i 2008 (se boks 1).