Skov- og Naturstyrelsen 24. november 2005 Landbrugs- og bioteknologikontoret J.nr.: D 402-0010 Miljøministeriet gsp/SNS LOB; lkj/MIM EUK Ledelsessekretariatet, EUK SUPPLERENDE GRUNDNOTAT til FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ansøgning om godkendelse ti l markedsføring i EU af genetisk modificeret raps (C/BE/96/01) i henhold til Europa-parlamentets og Rådets dire ktiv 2001/18/EF 1.    Status Danmark modtog den 26. februar 2004 fra Europa-Kommissionen en ansøgning om godkendelse til markedsføring i EU af genetis k modificeret raps (linjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3) efter reglerne i del C i direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer, herefter kaldet udsætningsdirektivet. Der er tale om opdatering af en ansøgning, som oprindeligt blev    indleveret ef- ter reglerne i det gamle udsætningsdirektiv (90/220/EØF). Ansøgningen er indleveret til de belg iske myndigheder af Bayer CropScience Ltd. Der søges om at anvende den genetisk modificerede raps som al anden raps, dvs. dyrkning, import og forarbejdning, herunder også anvendelse som f oder. De belgiske myndigheder har udarbejdet en vurderingsrapport, hvori det indstilles, at der gives god- kendelse til import og forarbejdning og brug som anden raps, dog for øjeblikket ikke dyrkning. Ifø  l- ge de belgiske myndigheders vurderingsrapport skal fødevare - og fodergodkendelse ske efter regler- ne i den nye forordning om genetisk modificerede fødevarer og foder, som finder anvendelse i sin helhed fra 18. april 2004. Vurderingsrapporten og ansøgningen er herefter  fremsendt til Kommissi- onen og til de øvrige medlem slande. Danmark har tidligere udtalt sig om ansøgningen i forbindelse med behandlingen under det gamle udsætningsdirektiv. Den danske holdning var dengang negativ, fordi der herskede usikkerhed om de langsigtede miljømæssige konsekvenser. Folketinget er orienteret herom i a   ugust 1999. Danmark fremsatte den 6. maj 2004 en begrundet indvendig mod ansøgningen, fordi Danmark m e- ner, at det er nødvendigt med event -specifikke detektionsmetoder for Ms8 og Rf3 for at sikre detek- tion og identifikation, herunder kontrol med fastsatte grænseværdier. Danmark fremførte endvidere, at de leverede metoder bør valideres og at valideringerne tilvejebringes inden markedsføring samt at ansøger bør opfylde reglerne i forordning  en om sporbarhed og mærkning. Endelig blev det bemæ r- ket, at dokumentationen til ansøgningen ikke er opdateret for så vidt angår mulige krydsningsparter, spredningsafstande samt geografisk udbredelse. Danmark modtog den 26. oktober 2004 supplerende information til ovennævnte ansøgning. Mater   i- alet er ansøgers besvarelse af medlemslandenes ønsker om yderligere oplysninger, bemærkninger e l- ler indvendinger. Når det gælder en kvantitativ detektionsmetode oplyser ansøger, at sådanne met o- der er indleveret som et led i ansøgning efter reglerne i forordningen om genetisk modificerede f ø- devarer og foderstoffer. Danmark meddelte den 10. december 2004 Kommissionen, at Danmark har vurderet ansøgningen med udgangspunkt i den belgiske vurderingsrapport, hvilket betyder, at Danmark ikke har taget stil- ling til dyrkning og foderanvendelse, samt at Danmark gjorde indsigelse mod ansøgningen, idet de leverede detektionsmetoder bør valideres, og at valideringerne tilvejebringes inden markedsf ø

2 Den Europæiske Fødevareautori   tet (EFSA) har i september 2005 udtalt sig om ansøgningen. Ko n- klusionen er, at rapslinjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 er lige så sikre for mennesker, dyr og for milj ø- et, når det gælder det foreslåede anvendelsesområde (import og ikke dyrkning), som konventionelt forædlede rapslinjer. EFSA medtager foderanvendelse i d  eres vurdering Der er ikke kommet yderligere supplerende oplysninger siden Danmark svarede Kommissionen i december 2004. Danmark modtog den 25. oktober 2005 Kommissionens udkast til afgørelse. Der s kal stemmes om forslaget ved et møde den 5. december 2005 i komiteen, der er nedsat under udsætningsd   irektivet. Den oprindelige ansøgning omfattede således ansøgning om godkendelse som al anden raps, heru   n- der også dyrkning og a nvendelse til foder. De belgiske myndigheder, som behandlede sagen først, vurderede, at der kunne gives godkendelse til import og forarbejdning, men ikke dyrkning. Endvidere indstillede Belgien, at godkendelse til fø- devare- og foderanvendelse skulle ske efter reglerne i Forordningen nr. 1829 om genetisk modifice- rede fødevarer og foderstoffer. Ansøger har efterfølgende tilkendegivet, at formålet med ansøgningen ikke længere omfatter dyr k- ning, men at foderanvendelse er omfattet, idet der henvises til overgangsbestemmelserne i Forord- ningen om genetisk modificerede fødevarer og fodersto ffer. I Kommissionens udkast til afgørelse er der lagt op til, at der skal gives godkendelse til markedsf ø- ring til anvendelse af Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 som anden raps bortset fra dyrkning og fødevareanve n- delse. Det vil sige, at der i afgørelsen lægges op til en godkendelse til import, forarbejdning og a   n- vendelse som foder. Danmark har vurderet ansøgningen med udgangspunkt i de belgiske myndigheders indstilling, og dermed ikke medtaget dyrkning og foderanvendelse. Skov- og Naturstyrelsen har nu iværksat, at der i Danmark gennemføres en vurdering i forhold til foderanve ndelse. 2.    Formål og indhold Formålet med den oprindelige  ansøgning  er at få godkendelse til at dyrke, importere og forarbejde de høstede frø t  il fødevarer, foder og industrielle formål. Ansøgningen gælder ligeledes for afkom af de genetisk modificerede linjer fremkommet ved traditionelle forædlingsmetoder med ikke  - modificeret raps. Hvis rapsfrøene skal anvendes som levnedsmiddel kræver det en    tilladelse efter reglerne i forord- ningen om nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (Novel Food). Efter 18. april 2004 vil det kræve en godkendelse efter reglerne i forordning (EF) 1829/2003 om genetisk modificerede f  ø- devarer og foderstoffer. Olie fra raps Ms8xRf3 er godkendt til fødevareanvendelse (tilladelse under Novel Food forordningen 258/97, artikel 5 (den forenklede procedure) af 21. okt. 1999). Rapslinjen Ms8 har fået indsat et gen, der gør planterne pollensterile. Genet (  barnase) stammer fra bakterien Bacillus amyloliquefaciens. Rapslinjen Rf3 har fået indsat et gen, der gør, at de dannede frø bliver fertile, når Ms8 bestøves med pollen fra Rf3. Det indsatte gen (   barstar) stammer også fra bakterien Bacillus amyloliquefaciens. Begge linjer har desuden fået indsat et gen, der gør dem tol  e-

3 rante overfor ukrudtsbekæmpelsesmidler med aktivstoffet glufosinat  -ammonium (bl.a. Basta og Li- berty). Dette gen (bar) stammer ligeledes fra en bakterie (Streptomyces hygroscopicus). Rapslinjer- ne indeholder ikke gener, der giver tolerance overfor antibiotika. Ms8xRf3 er hybridlinjen, der op- står ved krydsning af de to genetisk modificerede linjer. Formålet med at fremstille hybridraps er at opnå et højere u  dbytte. Den unikke identifikator for Ms8 er ACS-BN005-8, for Rf3 er identifikatoren ACS    -BN003-6, og for hybridlinjen Ms8xrf3 er den ACS-BN005-8 x ACS-BN003-6. Belgien indstiller, at der skal gives godkendelse til import og forarbejdning af rapslinjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 og til brug som anden raps, bortset fra for øjeblikket dyrkning i Europa af sorter, der er udviklet fra rapslinjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3. Belgien indstiller, at der stilles følgende vi lkår: Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 raps og produkter fremstillet af Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 skal mærkes i alle omsætningsl  ed som foreslået i ansøgningen. Godkendelsens ihændehaver skal stille referencemateriale af Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 til rådighed til detektionsformål til e nhver tid. Godkendelsens ihændehaver skal tilvejebringe en lokal specifik overvågningsplan for at følge tilstedeværelsen af forvildet Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 på lokaliteter, hvor der sker import og fora   r- bejdning og mellem disse lokaliteter for at følge konsekvenserne af frøspild under import og transport. Systemer til at identificere de forvildede Ms8, Rf3 og/eller Ms8xRf3 rapsplanter og for afrapportering skal være indeholdt i overvågningspl   anen. Godkendelsens ihændehaver skal levere en mere detaljeret beskrivelse af de opgaver og af hvi  l- ke data, der vil blive samlet af de forskellige netværk, der er involveret i   den generelle overvå g- ning. Godkendelse gives først efter validering af detektions -/identifikations- og kvantifikationsmeto- der for de genetisk modificerede produkter. Så snart valideringen er gennemført er oplysninger om detektions-/identifikationsmetoder ikke længere at betragte som fo  rtrolige. Godkendelsen omfatter ikke brug af produktet til fødevarer eller dyrefoder. For at opnå godke  n- delse hertil, skal produktet leve op til kravene i forordning 1829/2003 fra Europaparlamentet og Rådet af 22. september 2 003 om genetisk modificeret fødev arer og foderstoffer. Godkendelsen gælder i 10 år fra udstedelsen. Belgiens begrundelser for, at der for øjeblikket ikke kan gives ti lladelse til dyrkning, er: Det belgiske biosikkerhedsråd har vurderet, at en række af de    anbefalinger om landbrugsmæssig praksis, som ansøger foreslår, for at begrænse den vertikale genspredning og dens konsekvenser, er upraktiske, vanskelige at gennemføre og svære at kontrollere indenfor den nuværende lan d- brugspraksis. De britiske Farm Scale Evaluations har vist et tab i biodiversitet ved anvendelse af det tilknytte- de ukrudtsmiddel (glufosinat-ammonium), og ansøger har ikke foreslået kompenserende fora  n- staltninger til at modvirke dette. Den pollenspredning over længere afstande, som foregår fr   a rapsmarker, vil medføre genspre d- ning til naborapsmarker samt til vilde slægtninge på et tidspunkt, hvor regler om sameksistens endnu ikke er trådt i kraft. Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 er blevet dyrket kommercielt i USA og Canada siden 1999. Der har været forsøg sudsætninger med rapslinje  rne i en række EU  -lande.

4 3.    Nærheds  - og proportionalitetsprincippet Der er ikke særskilt redegjort for nærheds - og proportionalitetsprincippet. Der er tale om en ansø g- ning om godkendelse til markedsføring i henhold til en allerede v edtaget rådsretsakt (udsætningsd   i- rektivet (2001/18/EF)). 4.    Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser  : En godkendelse til markedsføring vil ikke få lovgivningsmæ s- sige konsekvenser, idet der er tale om ansøgning, der er reguleret af direktiv 20 01/18/EF om udsæ  t- ning i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF. Direktivet er implementeret i dansk ret med lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 og bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om god kendelse af udsætning i miljøet af gen   e- tisk modificerede organismer. Økonomiske og administrative konsekvenser  : En godkendelse forventes ikke at få væsentlige stats   - eller kommunaløkonomiske konsekvenser. Der forventes en mindre administrativ byrde i for bindel- se med behandling af sagen samt tilsyn og kontrol i henhold til kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 831 af 3. oktober 2002 om godkendelse af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer. Eve   n- tuelle merudgifter vil blive afholdt indenfor eksisterende rammer. Beskyttelsesniveau: De hørte eksperter har foretaget en vurdering af konsekvenserne for menneskers sundhed, natur og miljø, hvis rapslinjerne Ms8, Rf3 og Ms8xRf3 introduceres på det danske ma  r- ked. Skov - og Naturstyrelsen har anmodet eksperterne om at gennemføre vurderingerne i forhold til de belgiske myndigheders indstilling. Det betyder, at vurderingerne primært koncentrerer sig om de mulige konsekvenser ved import og forarbejdning, og i mindre grad forholder sig til dyrkning og foderanvendelse. Som det fremgår af nedenstående udtalelser, vurderer eksperterne ikke, at der vil være miljø   - og sundhedsmæssige konsekvenser forbundet med godkendelse til import og forarbej  d- ning, men der vil sandsynligvis være økologiske konsekvenser forbundet med    dyrkning. Plantedi- rektoratet samt Danmarks Fødevare - og Veterinærforskning (DFVF) påpeger dog, at ansøgningen ikke indeholder event-specifikke kvantitative detektionsmetoder for Ms8 og Rf3. Plantedirektoratet mener desuden at produkterne bør mærkes med de    unikke identifikatorer. Vurderingerne er foreta- get på baggrund af den fremsendte ansøgning, et sammendrag heraf samt vurderingsrapporten fra de belgiske myndigheder. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU): ”Rapsen søges godkendt til import, dyrkning, foderbrug  , oliefremstilling samt til humant konsum og viderebearbejdning. DMU anser det for sandsynligt at Ms8xRf3-rapsen og dens gener bliver spredt i forbindelse med dyrkning og handel (såning, høst, transport og frøspredning), eller at der vil ske uheld med ib   landing i konventionel raps i forbindelse med håndtering under lagring. Spredningen vil kunne begrænses ved specielle forholdsregler, f.eks. de regler der kommer med lovgivningen vedrørende sameks i- stens mellem GM-afgrøder og økologiske og konventionelle af  grøder. Spredning vil dog næppe helt kunne forhindres. Dette vil medføre, at den genmodificerede raps og det indsatte gen med tiden i et mindre, men formentlig dyrkningsmæssigt acceptabelt, omfang vil spredes til marker med konve  n- tionel og økologisk dyrket  raps, ligesom genet vil blive spredt til vilde slægtninge af raps, mest sandsynligt agerkål.  GM-rapsen vil som anden raps ind imellem kunne etablere sig på tilfældige voksesteder, såsom ruderater og vejkanter, hvorfra den ligeledes kan spredes til non -GMO-raps.

5 DMU har foretaget en analyse af de forskellige mulige uønskede økologiske konsekvenser for pla  n- te- og dyreliv (som f.eks. tab af biodiversitet og ændringer i jordbundsforhold) af en eventuel spre  d- ning af den genmodificerede raps. Analysen viser, at konsekvenserne for planter og dyr ved selv en betydelig spredning af Ms8xRf3 til naturnære områder og landbrugsområder må vurderes at være små og begrænsede til de dyrkningsarealer, hvor der a   nvendes glufosinat. DMU vurderer samlet, at det kun er i forbindelse med dyrkning af Ms8xRf3-rapsen, at der som fø l- ge af muligheden for at sprøjte på senere tidspunkter i produktionen kan forekomme uønskede øk o- logiske konsekvenser, primært i form af påvirkning af biodiversiteten i dyrkningssystemet. DMU mener derfor, at der i forbindelse med en markedsføring skal iværksættes en specifik ove rvågning af langtidseffekterne af dyrkningen på biodiversiteten i dyrkningssystemet. Denne overvågning bør i   n- kludere diversitet og frøproduktion hos ukrudtsarter, frøbankens dynami  k og artsdiversitet, samt mængde og artsdiversitet af planteædende insekter og præd atorer. DMU mener, at de belgiske myndigheders forslag om en markedsføring af Ms8xRf3 -rapsen ude- lukkende til andre formål end dyrkning, ikke vil medføre   nogen væsentlige uø   nskede miljømæssige konsekvenser for dyre- og plantelivet. Af hensyn til de dele af landbrugserhvervet, der ikke ønsker at anvende genmodificerede afgrøder, bør en tilladelse til markedsføring dog afvente, at lovgivni   n- gen vedrørende sameksistens mellem GMO -afgrøder og non -GMO-afgrøder er gennemført. DMU foreslår, at der ved en eventuel dyrkning skal foretages overvågning af omfanget af GM  - rapsens spredning og genoverførsel såvel til konventionelt og økologisk dyrket raps, som til vilde slægtninge som agerk  ål og kiddike. Ved godkendelse udelukkende til import og videreforarbejdning kan kravene til overvågning reduceres  til kontrol af importeret såsæd og andre rap   spartier.” Plantedirektoratet: ”Plantedirektoratets oprindelige risikovurdering fra 1997 forhol dt sig til såvel dyrkning, import, det indsatte genetiske materiale som foderanvendelsen. Eftersom det er de belgiske myndigheders hold- ning, at foderanvendelsen skal evalueres i henhold til den nye forordning 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og  foderstoffer, vil den ikke blive yderligere behandlet her. Nærværende risikovurdering forholder sig derfor kun til importspørgsmålet samt beskrivelsen af det indsatte genetiske materiale. Plantedirektoratet vurderer, at der i anmeldelsen samt i det fortrolige materiale til denne er fremlagt oplysninger, som sandsynliggør, at det nye genetiske materiale i Ms8xRf3 -rapsen er indsat som be- skrevet i anmeldelsen. Derimod anses de to detektionsmetoder, som er vedlagt anmeldelsen, ikke for at være tilstrækkelig e. Således bør der udvikles og valideres en event  -specifik kvantitativ PCR-metode for henholdsvis Ms8- og Rf3-linien, før Ms8xRf3 -rapsen tillades til markedsføring. Endvidere bør det sikres, at høstprodukter med indhold af Ms8xRf3  -rapsen, ud over den generelle mærkning om, at produktet indeholder genetisk modificerede organismer, bliver mærket med de unikke identifikationskoder for de to rapslinier. Plantedirektoratet har i forbindelse med den oprindelige ansøgning fra 1996 foretaget en vurdering af anvendelsen af Ms8xRf3 - rapsen til foder. En opdatering heraf indgår ikke i nærværende vurd e-

6 ring, da foderstofvurderingen ifølge anmeldelsen vil skulle foregå i regi af forordning 1829/2003/EF om genetisk modificerede fødevarer og fode rstoffer.” Danmarks Fødev are- og Veterinærforskning: ”Det fremgår fra de belgiske myndigheder, at der alene er tale om import og forarbejdning. Denne ansøgning dækker ikke fødevare og foderanvendelse. Den sundhedsmæssige vurdering dækker de r- for alene utilsigtet anvendelse såsom ra psolie, der ved forbytning kommer over i fød ekæden. Vi har tidligere vurderet denne ansøgning C/BE/96/01 om markedsføring under det tidligere dire  k- tiv 90/220/EEC og har der ikke fundet sundhedsmæssige betænkeligheder. I det foreliggende nye materiale er der ingen ny information vedrørende de sundhedsmæssige aspekter. Det har vi ingen betænkeligheder ved, idet dokumentationen omkring sundhedsmæssige aspekter var på plads i 1997. Ansøgeren har leveret nyt materiale til ansøgningen for at opfylde de nye kra  v efter direktiv 2001/18/EC. Dette materiale indeholder en udvidet dokumentation for molekylær karakterisering. Dette materiale vurderer vi som værende tilstrækkeligt til at sikre, at de to transgene konstruktioner og deres indsættelsesbegivenheder Ms8 og   Rf3 er stabilt indsat i et enkelt locus, og at ekspressionen er begrænset til de ønskede gener.   Ansøgeren har leveret en metode til kvalitativ analyse af både Ms8 og Rf3. Det er ikke muligt at etablere en specifik analyse af hybriden, - den kan kun måle s som en kombination af de to transgene produkter på DNA niveau. Teoretisk vil det være muligt specifikt at måle hybriden på protein n i- veau, fordi der ved krydsningsproduktet sker en binding mellem produktet fra barnase og fra barstar. Imidlertid udtrykkes dette protein ikke i frøene, men i pollen. Metoden til kvalitativ event-specific bestemmelse på DNA niveau af både Ms8 og Rf3 er blevet v  e- rificeret af de belgiske myndigheder, så de finder de samme PCR produkter som ansøgeren. Met  o- den er dog ikke valideret.  Der er i ansøgningen ingen metode for kvantitativ bestemmelse af Ms8 eller Rf3.” De hørte eksperter har vurderet de supplerende oplysninger. De nye oplysninger ændrer ikke på de ekspertvurderinger, som tidligere er fremsendt. 5.    Høring I perioden den 1. marts til den 24. marts 2004 gennemførte Skov - og Naturstyrelsen en høring af 55 danske interesseorganisationer, forskningsinstitutioner og myndigheder. Høringsmaterialet bestod af et af ansøger udarbejdet sammendrag af ansøgningen, en indholdsfortegnel  se til hele ansøgningen samt de belgiske myndigheders vurderingsrapport. Skov- og Naturstyrelsen har modtaget høring s- svar fra nedennævnte: Dansk Bilharziose Laboratorium Den Kongelige Veterinær  - og Landbohøjskole Forskningscenter Risø Forbrugerrådet Greenpeace Hovedstadens Udviklingsråd Landbrugsraadet og Dansk Landbrug Specialarbejderforbundet

7 Økologisk Landsforening Dansk Bilharziose Laboratorium afholder sig fra at kommentere ansøgningen , da indholdet ligger udenfor laboratoriets umiddelbare kompetenceområde. Hovedstadens Udviklingsråd  har ingen bemærkni  nger. Den Kongelige Veterinær  - og Landbohøjskole  meddeler, at der næppe er grund til indsigelse mod import og forarbejdning af rapslinjerne til fødevarer, foder og industrielle produkter. Dyrkning af hybriden (Ms8xRf3) burde heller ikke være et problem, da den er fuld fertil og ikke udkrydser mere end normale rapssorter. Frøfremstilling til hybridsorter kan være problematisk i forbindelse med sameksistens, da den hansterile linje bevirker indkrydsning fra andet materiale. Der er imidlertid kun krydsning fra andre sorter og agerkål ind i den gensplejsede, ikke omvendt, og det burde derfor ikke skabe problemer i form af genspredning, hvis spildplanter bekæmpes i frøproduktion. Forskningscenter Risø  kan ti lslutte sig de belgiske myndigheders afgørelse, hvor der gives tilladelse til import og forarbejdning, men ikke til dyrkning. Tilladelse til dyrkning bør ikke tillades før nati  o- nal regulering af sameksistens er til stede. Ansøger bør endvidere give forslag   til overvågning af p å- virkninger på miljøet. I øvrigt har Forskningscenter Risø en række faglige kommentarer i forhold til ansøgningens dok u- mentation vedrørende mulige krydsningsparter, spredningsafstande samt geografisk udbredelse, idet ansøgningens refe renceliste ikke er opdateret. Forbrugerrådet  mener generelt, at Danmark bør arbejde for, at moratoriet opretholdes, så længe sameksistensregler, herunder regler om ansvar, ikke er på plads i EU. Rådet kan således ikke støtte godkendelse af den genetisk modificerede raps. Greenpeace støtter beslutningen om at forbyde dyrkningen af GM -raps. Greenpeace mener, at med den nuværende viden og når de videnskabelige usikkerheder samt de involverede risici tages i b   e- tragtning, burde der ikke gives godkendelse til at udsætte og markedsføre genetisk modificerede o   r- ganismer. Eftersom dyrkning af genetisk modificeret herbicidtolerant raps har en umiddelbar nega- tiv indflydelse på biodiversiteten, må det tages med i betragtning, at ved at godkende import af g  e- netisk modificeret herbicidtolerant raps, udøver EU skader på biodiversiteten på arealer udenfor EU, hvor denne GM-raps bliver dyrket. Derfor burde import af GM-rapsen også afvises. Greenpeace mener, at Ms8xRf3 burde afvises til alle formål  – rbejdning – negative effekter for miljøet og for at undgå kontaminering af økologisk og konventionel landbrug, fødevarer og f oder. Specifikt i forhold til Ms8xRf3 anfører Greenpeace, at ansø  gningen bør afvises af følgende årsager: Vurderingsrapporten fra Belgien lever ikke op til den standard, der er lagt op til udsætningsd  i- rektivet, idet hybriden (Ms8xRf3) bør vurderes for sig selv og ikke alene på data fra forældreli n- jerne (Ms8 og Rf3), vurderingsrapporten bør omfatte en sundhedsmæssig vurde   ring og fødev a- revurderingen er angivelig gennemført på baggrund af forkerte data. I risikovurderingen er der ikke taget tilstrækkelig hensyn til de negative effekter for biodiversit  e- ten, for mulighederne for krydsbestøvning, for kontaminering af fødevarer   og foder, for konta- minering via frø, hvad angår monitering, og endelig er metoden til detektion og identifikation ikke tilstrækkelig.

8 Landbrugsraadet og Dansk Landbrug meddeler, at man kan anbefale, at ansøgningen om godkende l- se af GM-rapsen til dyrkning og til import og forarbejdning til fødevarer, foder og industrielle pr o- dukter imødekommes, hvis de danske myndigheder ikke har miljø  - og sundhedsmæssige betænk e- ligheder, og under forudsætning af, at de øvrige bestemmelser i udsætningsdirektivet og i forord nin- gerne om fødevarer og foder og om sporbarhed og mærkning opfyldes. Hvad angår dyrkning, mener Landbrugsraadet og Dansk Landbrug ikke, at EU-bestemmelserne giver mulighed for at afslå med henvisning til manglende sameksistensregler. Under alle omstændigh  eder vil denne begrundelse ik- ke være relevant her i landet, når den foreslåede sameksistenslovgivning med tilhørende detaljerede dyrkningregler m.v. for bl.a. raps er på plads. Specialarbejderforbundet (SID) er enige i den belgiske regerings holdning om ikke at give tilladelse til dyrkning af disse rapslinjer. Desuden er SID af den opfattelse, at der findes for megen usikkerhed omkring dyrkning af GM-raps, så forbundet finder det ikke rimeligt, at andre lande skal udsættes for en sådan risiko. SID finder d et derfor heller ikke acceptabelt, at der gives tilladelse til import og for- arbejdning af disse rapslinjer. SID finder, at der er mange områder, som ikke er beskrevet i det fremsendte dokument, og vil derfor gerne anmode om at fø lgende undersøges: Hvor stor en rest af glufosinat ammonium vil man kunne finde i rapslinjen, og hvilke sund- hedsmæssige risici er der forbundet ved indtagelse af raps med en ikke nærmere angiven mæn g- de pesticidrester.  Baggrunden er, at rapsen er beregnet til at være tolerant over   for glufosinat ammonium, og derved må det også forventes, at rapsen optager pesticidet, hvilket medfører, at vi som forbrugere kan risikere at indtage pesticidrester i forbindelse med indtagelse af raps. Er glufosinat ammonium godkendt af Miljøstyrelsen ti l anvendelse på raps? Hvis den er, hvilken dokumentation har firmaet så fremsendt for at dokumentere, at der ikke er nogen sundhedssk a- delige virkninger, og hvis der ikke er fremsendt en ansøgning om godkendelse, hvilke dokume n- tationskrav skal firmaet så op fylde for at få glufosinat ammonium godkendt til anvendelse på raps. SID er af den opfattelse, at først når disse spørgsmål er besvaret fyldestgørende af ansøgeren og myndighederne, og det derved er muligt at se ansøgningen som en helhed, kan der foretage s en vur- dering. Ud fra helhedsvurderingen er det så muligt at konstatere, om der er risiko forbundet med dyrkning af raps, og først de refter kan det komme på tale at acceptere ansøgningen. Økologisk Landsforening   anfører, at ansøgers forsøg på dokumentati on af linjernes fortræffeligh  e- der og fastholdelse af, at der ikke skulle være skadelige virkninger, ikke er så velargumenteret    eller - dokumenteret, at foreningen vil kunne støtte dyrkningstilladelse og ej heller import - eller forarbejd- ning af de foreslåede  genmodificerede rapslinjer. Tværtimod støtter foreningen sig langt mere til den vurdering i forhold til risici, som de belgiske myndigheder har fremlagt. Risikoen for indkrydsning af genmodificeret raps i den vilde naturs flora, overslæbning ad frø, ris   i- ko for akkumulering af genmodificerede frø i jorden og muligheden for indkrydsning med andre modificerede linjer til dannelse af multiresistente planter er blot få af de forhold, som taler direkte imod dyrkningstilladelse. Økologiske landbrug anvender ikk  e genmodificerede frø og ønsker ikke at blive forurenet med s  å- danne. Raps indkrydser så villigt, at det vil udgøre en overordentlig stor risiko for forurening med genmodificeret materiale i såvel natur som kulturlandbrug.

9 Da der ikke er lavet omfattende og afgørende sundhedsstudier, kan det ydermere ikke udelukkes, at de genmodificerede planter har negativ indflydelse på menneskers eller dyrs sundhed.  Ansøger p å- står, at næsten intet protein er til stede i olien ekstraheret fra planter.    Det vides dog ikke, hvilken be- tydning det tilstedeværende protein har på sundheden. Foreningen kan således ikke støtte, at der g i- ves tilladelse til import eller forarbejdning af frø fra de modificerede rapslinjer. I perioden den 1. marts til den 24. marts 2004 gennemførte Sk ov - og Naturstyrelsen parallelt en of- fentlig høring, idet der i landsdækkende aviser blev gjort opmærksom på, at man kunne finde h ø- ringsmaterialet på Skov - og Naturstyrelsens hjemmeside eller rekvirere det fra Skov- og Natursty- relsen. Der er modtaget et svar fra en borger på denne høring. Denne borger mener under ingen omstændigheder, at man kan godkende gensplejset raps, hverken til dyrkning, foder eller fødevarer i Danmark. Dette begrundes med, at landbrugsarealet er så lille, at spredning stort set vil være uundgåeligt, og at netop raps, udover forurening af de øvrige dyrkede sorter, også vil kunne blande sig med agersennep og lignende planter, bl.a. ved at fuglene flytter rundt på frøene. Er spredningen først sket, kan tiden ikke skrues tilbage    – så er     det for sent. Ved un- derskrivelse af Rio-konventionen (biodiversitetskonventionen) forpligtede Danmark sig til at sikre bevarelsen af den biologiske mangfoldighed. Virkningen ved at dyrke genetisk modificerede planter i Danmark vil, efter borgerens mening, i løbet af meget kort tid være en yderligere indskrænkning af den biologiske mangfoldighed både i vilde og dyrkede planter. Derved opnås en uoprettelig ove  r- trædelse af Rio  -konventionen, og borgeren spørger om ansvarlige politikere er interesserede i dette. Rammenotat om ansøgningen har været i høring i EU -specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i april 2004, hvor der er kommet følgende høringssvar: Specialarbejderforbundet (SID) finder fortsat ikke, at der bør gives tilladelse til markedsføring og henviser til begrundelserne i deres tidligere fremsendte høringssvar. SID er endvidere enige i de danske myndigheders begrundelser for at afvise ansø gningen. Landbrugsraadet og Dansk Landbrug henholder sig til de tidligere afgivne bemærkninger om, at man kan anbefale en godkendelse af ansøgningen. Rammenotat om ansøgningen har været i høring i EU -specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i n   o- vember 2004, hvor der er kommet følgende høring  ssvar: Danmarks Naturfredningsforening bakker op om den foreslå ede danske holdning. Forbrugerrådet  oplyser, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed for at forholde sig til ansøgningen og således ikke kan tages til indtægt for at støtte ansøgningen eller det modsatte. Det supplerende rammenotat har været i høring i EU   -specialudvalget vedr. miljøspørgsmål i n   o- vember 2005, hvor der er kommet følgende høring  ssvar: Fagligt Fælles Forbund (3F)   stø tter fortsat den foreslåede danske holdning. Forbrugerrådet  oplyser, at rådet af ressourcemæssige årsager ikke har mulighed fo r at forholde sig til ansøgningen og således ikke kan tages til indtægt for at støtte ansøgningen eller det modsatte.

10 Dansk Industri anbefaler, at ansøgningen om godkendelse imødekommes med hensyn til dyrkning, import og forarbejdning til fødevarer og ind ustrielle produkter. Det foreliggende materiale giver ik- ke anledning til miljø - eller sundhedsmæssige betænkeligheder, heller ikke i forbindelse med dyr k- ning i Danmark. Landsorganisationer i Danmark (LO) støtter op om den danske indstilling om at afvise  ansøgningen om markedsføring af genetisk modificeret raps. LO er enig i myndighedernes begrundelser, men mener, at de områder, som er citeret i  SID's oprindelige høringssvar, bør undersøges. 6.    Generelle forventninger til de andre medlemslandes holdninger Der foreligger ingen information om andre landes holdninger til ansøgningen. 7.    Dansk holdning På baggrund af det fremsendte materiale må det konkluderes, at en godkendelse til import og fora  r- bejdning af de pågældende rapslinjer ikke vurderes at få konsekvens er for miljø og sundhed i Da n- mark. For at sikre detektion og identifikation, herunder for kontrol med de fastsatte grænseværdier, er det nødvendigt, at ansøger fremsender event  -specifikke kvantitative detektionsmetoder for Ms8 og Rf3. Fra dansk side ønsk er man endvidere, at metoderne bliver valideret inden markedsføring. Forordningen om sporbarhed og mærkning finder fuld anvendelse fra 15. april 2004. Efter reglerne i forordningen skal oplysninger om den eller de entydige identifikator(er) for produkter, der består af eller indeholder genetisk modificerede organismer, videregives skriftligt på alle stadier af marked s- føringen for at sikre sporbarhed. Produkter, der består af eller indeholder GMO’er, skal mærkes med, at det indeholder genetisk modificerede organismer. Den danske holdning er, at ansøger bør leve op til reglerne i denne forordning, både når det gælder sporbarhed, og når det gælder mær k- ning. De belgiske myndigheders vurderingsrapport forholder sig alene til mærkning af produkterne i forhold til udsætningsdire  ktivet. Endvidere vil Danmark gøre opmærksom på, at ansøgningens dokumentationsmateriale om mulige krydsningsparter, spredningsafstande samt geografisk udbredelse må anses for at ikke være opdat   e- ret. Danmarks indsigelse i forhold til overholdelsen af reglerne i forordningen om sporbarhed og mær  k- ning bliver imødekommet af oplysningerne i det supplere nde materiale. Når det gælder en kvantitativ detektionsmetode fremfører ansøger, at sådanne metoder er indleveret som et led i ansøgning efter  reglerne i forordningen om genetisk modificerede fødevarer og fode r- stoffer. Danmark opretholder, at event-specifikke kvantitative detektionsmetoder bør indleveres i henhold til udsætningsdirektivet, idet detektionsmetoderne som udgangspunkt er nødvendige    for at kunne fø- re kontrol med de grænseværdier, der er fastsat i udsætningsdirektivet. Hertil kommer, at dete k- tionsmetoderne skal være valideret af EU’s Joint Research Centre, og valideringerne skal foreligge inden markedsfø I den foreliggende sag er kravet om indlevering af en event-specifik kvantitativ detektionsmetode opfyldt, idet metoden er indleveret som led i ansøgning om markedsføringsgodkendelse i henhold til

11 forordningen om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer. Detekt ionsmetoden er imidlertid endnu ikke valideret af EU’s Joint Research Centre. Som det fremgår ovenfor, har Danmark vurderet ansøgningen i forhold til de belgiske myndigheders vurderingsrapport. Danmark har således ikke vurderet konsekvenserne i forbindels e med dyrkning og foderanvendelse. Af udkastet til Kommissionens afgørelse fremgår det, at godkendelsen også skal omfatte foderanvendelse. Det er ikke muligt at gennemføre en dansk vurdering af foderanve n- delse inden komitéafstemningen den 5. december 2005, men Skov- og Naturstyrelsen har iværksat, at denne vurdering gennemføres. Danmark fastholder, at detektionsmetoderne skal være valideret af EU’s Joint Research Centre, og valideringerne skal foreligge inden markedsføring sgodkendelsen.