1 MILJØ   ministeriet Den 16. november 2005 EUK J. nr. D 651-0008 OLK/ Aktuelt notat vedr. Rådsmøde(miljø) den 2. december 2005 Dagsordenspunkt Side 1.    Temastrategi om luftforurening og forslag til direktiv om luftkvalitet - Politisk drøftelse 2 2.    LIFE+ - Politisk enighed (delvis) 17 3.    Meddelelse om emissioner fra luftfarten - Rådskonklusioner 28 4.    Forberedelse af den internationale konference om regulering af kemikalier (Udvikling af SAICEM). - Rådskonklusioner 35 5.    GMO - samfundsnyttig anvendelse - Politisk drøftelse 40

2 Ad pkt. 1 Temastrategi om luftforurening og forslag til direktiv om luftkvalitet a) Kommissionens meddelelse til Rådet og Europaparlamentet om en tematisk strategi om luftforurening KOM(2005) 446 final - Politisk drøftelse Nyt notat Resumé Strategien foreslår skærpede krav til luftkvaliteten i 2020 i forhold til de krav, der gælder for 2010. Baggrunden herfor er, at de nuværende tiltag ikke er tilstrækkelige til at tage hånd om miljø - og sundhedsmæssige problemer forårsaget af    luftforurening. Hertil kommer, at de samfundsøkonom iske omkostninger ved ikke at gøre noget er betragtelige i forhold til, hvad en indsats vil koste. Strategien forslår, at målsætningerne søges nået ved at lave et nyt direktiv om emissionslofter gæ  ldende fra 2020, strømlining af 4 eksisterende direktiver og én Rådsbeslutning vedrørende luftkvalitet, samt en indsats i konkrete sektorer som f.eks. energi-, transport- og landbrugssektorerne. 1.    Status Kommissionen offentliggjorde den 21. september 2005 ovennæv  nte meddelelse. Meddelelsen er oversendt til Rådet den 29. september 2005. Grundnotat om meddelelsen er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. oktober 2005. Meddelelsen forventes sat på dagsordenen ved Rådsmødet (miljø) den 2. december 2005 til politisk drøftelse. 2.    Formål og indhold Strategiens sigte er at pege på tiltag på luftområdet, der skal sikre en reduktion af miljø - og sundhedsbelastningen i EU-25 i overensstemmelse med 6. miljøhandlingsprograms målsætning om, at luftkvaliteten ikke må ha ve betydelige negative konsekvenser for sundhed og miljø. Til trods for de meget store reduktioner af luftforurening der er sket gennem de sidste 10 – 15 år, er der stadig lang vej igen før målsætningen i 6. miljøhandlingsprogram er opfyldt, og der vil i mange

3 år fremover være betydelige sundheds   - og miljømæssige problemer forbundet med emissionen af   luftforurening. Ozon (O₃) og partikler (PM_2.5) i luften giver anledning til forøget sygelighed og for tidlige dødsfald, mens svovldioxid (SO₂), nitrogenoxider (NO_x) og ammoniak (NH₃),  medfører forsuring og eutrofiering samt sekundær dannelse af partikler. Ozon udledes ikke direkte men dannes via fotokemiske processer af NOx og flygtige organiske forbindelser(VOC). Strategien peger således på, at  der er  be  hov for en yderligere skærpelse af den eksisterende lovgivning for at reducere luftens indhold af SO₂, NO_x, VOC’er, NH₃, O₃ og  PM_2.5. Strategien beskriver et scenarium, hvor man anvender alle tilgængelige tekniske løsninger uden hensynstagen til de økon omiske omkostninger herved. I lyset af, at dette scenarium vil være uforholdsmæssigt dyrt, indeholder strategien en målsætning om, at luftkoncentrationen af partikler skal reduceres med 75% og ozon med 60% i 2020 i forhold til, hvad der er teknisk muligt. Hertil kommer en reduktion af forsuring og overgødskning, der bliver reduceret til 55% i 2020 af, hvad der er teknisk muligt. For at reducere de miljø - og sundhedsmæssige konsekvenser af forsuring, eutrofiering, ozondannelse og den partikulære luftforuren  ing på den mest omkostningseffektive måde er det på grund af det nævnte kemiske sammenspil mellem de luftforurenende stoffer nødvendigt at reducere emissionen af alle fem stoffer samtidigt. Kommissionen har i temastrategien vurderet at det  frem til 2020 vil være nødvendigt med følgende emissionsreduktioner i forhold til 2000 for at nå strategiens målsæ   tninger: Nødvendige reduktioner i emissioner (i forhold til 2000) for at nå strategiens målsætni nger: SO₂ 82% (67%) NO_x 60% (49%) VOC 51% (45%) NH₃ 27% (4%) PM_2.5 59% (45%) Tallene i parentes angiver emissionsreduktioner, som den eksisterende regulering vil foranledige i 2020. Ud over at forbedre miljøet og sundheden, er det Kommissionens hensigt i relation til strategien at strømline og forenkle den eks isterende lovgivning på luftområdet. Virkemidlerne til at nå strategiens målsætninger kører derfor ad to spor – henholdsvis en strømlining samt udbygning og skærpe  lse af eksisterende EU-lovgivning og indarbejdelse af hensyn til luftkvalitet i andre sektorer, som f.eks. landbrug og transport. Omkring strømlining af eksisterende EU -lovgivning vil EU-Kommissionen samle fire eksisterende direktiver og en Rådsbeslutning om luftkvalitet i ét direktiv. Det nye direktiv, som blev vedtaget og offentliggjort af Kommissionen samtidig med meddelelsen om temastrategien, retter blandt andet fokus mod indførslen af grænseværdier for fine partikler, PM _2,5. Der er udarbejdet et selvstændigt notat (bidrag til kommenteret dagsorden) om dette nye direktiv.

4 Ved udbygningen af eksisterende direktiver peger strategien bl.a. på, at direktivet om nationale emissionslofter, der fastsætter lofter fra og med 2010, skal udbygges til også at omfatte en målsæ   tning for partikler og med nye og skærpede lofter for SO₂, NO_x, VOC’er og ammoniak, gældende fra 2020. Med hensyn til indarbejdelse af hensyn til luftkvaliteten i andre sektorer peger strategien blandt andet på følgende mulige indsatsområder: Effektivisering af energiudnyttelse og fremme af fornybare ressourcer som vindenergi Vurdering, af hvorvidt mindre forbrændingsanlæg, (under 50 MW/h) skal omfattes af IPPC direktivet, samt udvikling af harmoniserede standarder for husholdninger, herunder brænd ovne. Generel indsats på transportområdet, herunder nye skærpede normer for køretøjer – såkaldt EURO normer, fremme af offentlige indkøb af renere køretøjer, renere luft   - og skibsfart m.v. Fokus på egnede virkemidler inden for landbrugets emissioner af ammoniak Skærpelse af skibsfartens emissionsstandarder, herunder især NOx,  gennem IMO Mulighed for anvendelse af økonomiske instrumenter inden for luftfarten for at reducere klimapåvirkningen og dermed emissionen af anden luftforurening. Afslutningsvis fremgår, at strategien vil blive revideret i 2010 og indgå i den endelige evaluering af det 6. miljøhandlingsprogram. 3.    Nærhedsprincippet Da meddelelsen om strategien vedrører indsats overfor grænseoverskridende forurening, finder Regeringen, at strategien er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Emissioner fra en medlemsstat bidrager såle des til den forurening, der kan måles i andre medlemsstater. Dette understreger, at individuelle medlemsstater ikke kan løse problemerne alene. Fælles målsætninger og handling på fællesskabsniveau er derfor påkrævet. 4.    Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæ  ssige konsekvenser Strategien vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser. Derimod vil de retsakter, der efterfølgende skal udmønte strategien, fx nyt direktiv om luftkvalitet og nyt direktiv om nationale emissionslofter, blive implementeret i dansk lovgivning. Økonomiske konsekvenser I den til strategien tilknyttede ”Impact Assessment” (IA), er der i detaljer gjort rede for effekten på EU-niveau af såvel Strategiens ambitionsniveau som det højst teknisk opnåelige niveau ”Maximum

5 Technically Feasible Reduction”(MTFR) samt tre ambitionsniveuaer svarende til hhv. 60%(A), 75%(B) og 85% (C) af MTFR. Disse ambitionsniveauer er sat i relation til det såkaldte baselinescenarie, der illustrerer de reduktioner, der vil ske indtil 2020 ud fra de i dag vedtagne og planlagte tiltag, incl. en skærpelse af køretøjernes emissionsno rmer. Kommissionen har i sin strategi valgt et ambitionsniveau, der ligger lidt højere end det laveste af de ovennævnte (A). Kommissionens begrundelse er, at meromkostningerne i re  lation til gevinsterne (sundheds- og miljømæssigt) viser en markant stigning omkring midt mellem A og B, samt at omkostningerne ved at hæve ambitionsniveauet fra A til B giver en fordobling af omkostninger i forhold til en relativ mindre tilsvarende gevinst. I relation til det af Kommissionen valgte ambitionsniveau skal det nævnes, at der i udvikling af strategiens reduktionsmuligheder kun er taget hensyn til de i dag kendte teknologiske reduktionsmuligheder i forhold til emissionen i 2000. Kommissionen angiver i sin impact assessment, at såfremt der ikke sker yderligere tiltag end den allerede vedtagne regulering i forhold til luftkvalitet, forventes 293.000 præmature dødsfald i 2020 i EU. Med strategiens implementering forventer Kommissionen, at antallet af præmature dødsfald i 2020 reduceres til 230.000. Der er således tale om en reduktion i antallet af dødsfald på EU   -niveau på ca. 63.000. De præmature dødsfald opstår især blandt personer med hjerte -karlidelser og luftvejslidelser. Andre symptomer er forværring af kroniske luftvejslidelser og nedsat lungefunktion. Kommissionen angiver endvidere, at der med de i strategien foreslåede emissionsreduktioner forventes en samlet samfundsøkonomisk gevinst for EU’s 25 medlemslande på mindst 42 mia. euro/år fra  2020, mens udgifterne vil beløbe sig til 7,1 mia. euro/år fra 2020. Der er ikke i Kommissionens strategi fremlagt en fordeling af de samlede omkostninger på 7.1 mia. euro om året i EU -25 på statsfinanser og erhvervsliv, men de brancher, Kommissionen forv enter vil skulle afholde omkostninger, er landbruget, transportområdet, kraftværker, større og mindre fyringsanlæg, samt affaldsområdet. Kommissionens analyser viser samtidig, at strategien kun vil have en meget begrænset effekt på såvel beskæftigelsen i E U som  konkurrenceforholdet til andre lande som USA og Japan. Kommissionen har tilsvarende beregnet, at for Danmark vil omkostningerne til emissionsreduktioner, der vil blive båret af hele samfundet (stat, kommuner, erhvervsliv og private) og på tværs af    sektorer, beløbe sig til 86 mio. euro svarende til 645 mio. kr. pr. år fra 2020.   Omkostningerne er meromkostningerne i forhold til allerede vedtagne og planlagte tiltag. Af de 645 mio. kr. antager Kommissionen, at de 150 mio. kr. anvendes til yderligere reduktioner af

6 vejtrafikkens emissioner, mens de resterende 495 mio. kr. anvendes til reduktioner på de stationære anlæg. Af de 495 mio. kr. om året forventes langt den største udgift, 338  mio. kr., anvendt på reduktion af ammoniakemissionen i landbrugssektoren. 135 mio. kr. forventes anvendt til reduktion af NOx-emissionen fra fyringsanlæg. Der foreligger ikke nogen selvstændig dansk vurdering af de økonomiske konsekvenser for dansk erhvervsliv. Der foreligger heller ikke en vurdering af udgifterne frem til 2020. Kommissionen  har opgjort den  samlede samfundsøkonomiske gevinst i Danmark til mindst  313 mio. euro svarende til  2,35 mia. kr. pr. år fra 2020,  i form af færre præmature dødsfald og mindre sygelighed.  Disse beregninger omfatter ikke de økon omiske gevinster fra færre skader på afgrøder, skov m.v. Gevinsterne fordeler sig over effekterne for ozon og partikler. For ozon (15 mio. kr. om året) regnes der især med færre tilfælde af nedsat lungefunktion og mindre medicinforbrug for børn. For partikler (2,33 mia. kr. om året) regnes der især med færre sygdomstilfælde (667,5 mio. kr. om året) og færre for tidlige dødsfald (1,67 mia. kr. om året). Der foreligger ikke tilsvarende danske analyser. Det skal understreges, at alle cost-benefitanalyser og især de analyser, der er baseret på fremskrivninger af en given aktivitet, er behæftet med betydelig usikkerhed. Det arbejde, der er gennemført af Kommission, de tilknyttede konsulenter og de nationale eksperter i forbindelse med udvikling af den tematiske strategi for luftforurening, 2020, er et godt udgangspunkt for den videre identifikation af temastrategiens forventede omkostninger og gevinster i Danmark. Beskyttelsesniveau Strategiforslaget vil ikke i sig selv have nogen betydning for beskyttelsesniveauet, men de retsakter, der efterfølgende skal udmønte strategien, fx nyt direktiv om luftkvalitet og nyt direktiv om nationale emissionslofter, forventes at påvirke b eskyttelsesniveauet positivt. 5.    Høring Strategien er blevet sendt i høring til 35 intere ssenter med høringsfrist den 11. november 2005. Sagen har været drøftet i EU   -specialudvalget for miljø den  9. november 2005. Dansk Industri tilkendegav, at man ville interessere sig for processen fremover og noterede sig, at der endnu ikke forelå økonomi  ske konsekvensberegninger for erhvervslivet. Det Økologiske Råd    undrede sig over, at partikeludledning fra brændeovne ikke var nævnt, selvom brændeovne står for en væsentlig del af den samlede udledning af partikler, og fandt, at en stillingtagen til partikeludledning fra brændeovne bør fremgå af den danske holdning.

7 Oliebranchens Fællesorganisation   tilsluttede sig bemærkningerne fra FM og DI og tilføjede, at man bør gå dybere ned i beregningerne på benefit   -siden, navnlig de mange mia. der ifølge Kommissionens beregninger spares som følge af færre for tidlige dødsfald og færre syge. OF refererede til undersøgelser fra deres europæiske brancheorganisation, der viser, at der er stor forskel på beregning sresultaterne afhængig af, hvor meget man vurderer, at f  olk vil betale for at leve læng  ere. 6.    Europa Parlamentets udtalelser Der foreligger ikke udtalelser fra Europa Parlamentet. 7.    Generelle forventninger til andre landes holdning Der har alene været en indledende drøftelse af strategien i Rådets arbejdsgruppe for miljø d. 24. oktober 2005 og den har ikke endnu været genstand for egentlige forhandlinger. På mødet gav flere lande udtryk for, at Kommissionen gennem forslag på fællesskabsniveau skal kunne levere omkring 75% af den reduktion i emissionerne, som strategien lægger op til, mens medlemslandene skal levere de resterende ca. 25%. En tidsplan for fremsættelse af forslagene blev endvidere efterlyst fra flere sider. Enkelte lande fandt det vanskeligt at tage stilling til strategien og dens målsætninger, når det ikke fremgår mere konkret, hvilke tiltag Kommissionen forestiller sig, det vil være nødvendigt at implementere. Andre gav udtryk for, at strategien var for uambitiøs i lyset af, at Kommissionens egen analyse dokumenterer, at fordelene langt overstiger omkostningerne, også selvom der vælges et højere ambitionsniveau. Det kommende østrigske formandskab har oplyst, at strategien vil stå højt på deres prioriteringsliste. 8.    Regeringens foreløbige generelle holdning Det er Danmarks holdning, at luftforurening fortsat udgør et sundheds - og miljømæssigt problem. Initiativer på globalt plan og i EU har vist mange gode resultater, men der er fortsat behov for en langsigtet indsats på internationalt niveau. Danmark hilser på denne baggrund strategien velkommen, he runder at der med strategien opstilles målsætninger for 2020, der skal mindske både miljøeffekterne – forsuring og eutrofiering    – og de sundhedsmæssige effekter   – ozon og partikler. Danmark finder dog, at ambitionsniveauet i strategien bør overvejes nærmer   e i forbindelse med en nærmere vurdering af de samfundsøkonomiske ko nsekvenser og med henblik på, at strategien kan medvirke til at sætte yderligere skub i anvendelse af eksisterende og udvikling af nye teknologier til reduktion af luftforureningen i de kommende år.

8 Danmark finder, at det arbejde, der er gennemført af Kommission, de tilknyttede konsulenter og de nationale eksperter i forbindelse med udvikling af den tematiske strategi for luftforurening, 2020,   er et godt udgangspunkt for den videre identifikation af temastrategiens forventede omkostninger og gevinster i Danmark. Danmark har noteret sig, at Kommissionens konsekvensberegninger indikerer store samfundsøk onomiske gevinster (i form af forbedret sundhed) i forhold til reduktionsomkostninger. Der er fra dansk hold ikke foretaget vurderinger af Kommissionens nyligt fremlagte konsekvensberegninger. Danmark finder ikke, at rapporten tegner et komplet billede at de eksisterende muligheder for at reducere emissionerne af de i strategien nævnte sto  ffer (SO₂, NO_x, VOC, NH₃, PM_2,5). Danmark er enig med Kommissionen i, at der til MTFR-niveauet er knyttet så store omkostninger, at det må anses for at være urealistisk at stræbe efter det ambitionsniveau. Der er imidlertid i det af Kommissionen foreslåed e ambitionsniveau ikke taget hensyn til de reduktioner, som det eksisterende direktiv om nationale emissionslofter, opfyldelsen af Kyoto-protokollen, skift mellem brændstoffer, fx kul til naturgas, anvendelse af økonomiske virkemidler i især transportsekt   oren kan antages at medføre. Det er derfor Danmarks holdning, at Kommissionen bør foretage yderligere undersøgelser af effekterne af ovenstående tiltag. Det anføres i strategien, at selv med implementering af de foreslåede tiltag, vurderes det, at der vi  l være tale om 230.000 dødsfald om følge af eksponering af partikler og ozon. Det bør derfor overvejes, hvorledes befolkningen kan beskyttes mod disse to forureninger. Arbejdet omkring opfyldelsen af det eksisterende direktiv om nationale emissionslofter har vist, at flere  af medlemslandene, herunder Danmark, vil have store vanskeligheder med at præstere yderligere reduktioner alene ud fra nationale tiltag. Problemerne med medlemslandenes opfyldelse af det eksisterende direktiv skyldes i vid udstrækning,   at Kommissionen ikke i rette tid har fremsat de fornødne forslag til reduktion af NOx emissioner fra f.eks. mobile kilder. Det vurderes derfor, at det kun vil være muligt at opfylde yderligere reduktioner på baggrund af rettidige tiltag fra Kommissionen, der vil være gældende for hele EU -25. Samtidig er det dansk vurdering, at nationale initiativer på grænseoverskridende luftforurening ikke alene vil kunne indfri målene i strategien. Det er derfor afgørende, at tiltag, der skal sikre yderligere

9 reduktioner, må udspringe af initiativer fra Kommissionen. Derfor tilskynder Danmark EU - Kommissionen til snarest at fremlægge et direktiv om emissionslofter for 2020 og konkretisere de angivne tiltag i de enkelte sektorer (f.eks. landbrug og transport), der skal sikre opfyldelsen. I den forbindelse ser Danmark gerne, at EU-Kommissionen snarest fremlægger en tidsplan for en række af de angivne tiltag. Danmark finder, at der i relation til skibsfart bør tages højde for, at man i IMO har besluttet at påbegynde et gen nemgribende revisionsarbejde af både MARPOL Annex VI og NOx -koden, og at EU derfor først og fremmest skal søge at få indflydelse på dette arbejde. Såfremt der ikke er fremskridt i IMO arbejdet, bør EU overveje mulige tiltag i forhold til reduktion af emiss ioner fra skibsfart. Der lægges op til en nærmere afklaring af de samfundsøkonomiske konsekvenser fra dansk side i samarbejde mellem de relevante ministerier. Afdækning af Kommissionens beregninger vil kunne give et fastere fundament for et dansk beslutningsgrundlag samt fastlæggelsen af dansk ambitionsniveau.

10 Ad pkt. 1 Temastrategi om luftforurening og forslag til direktiv om luftkvalitet b) Kommissionens forslag til  Rådets og Parlamentets direktiv om luftkvalitet og renere luft for Europa. KOM (2005) 447 - Politisk drøftelse Nyt notat Resumé Med det fremlagte forslag vil Kommissionen samle 4 eksisterende direktiver om luftkvalitet og én Rådsbeslutning i nærværende direktivforslag. Derved opnås en forenkling af lovgivningen på området samtidig med, at  begreberne i de 5 retsakter bringes i gensidig overensstemmelse. De fem retsakter, der bliver erstattet af forslaget vedrører rammedirektivet for luftkvalitet, direktiver om luftens indhold af svovldioxid, nitrogendioxid og nitrogenoxider, partikler, bly, kulilte, benzen og ozon, samt en beslutning om udveksling af luftkvalitetsdata. Forslaget indeholder enkelte substantielle ændringer: 1) ophævelse af de indikative grænseværdier for luftens indhold af PM 10 i 2010, 2) indførelse af nye grænseværdier for luf tens indhold af PM_2.5, og 3) mulighed for udskydelse af overholdelse af grænseværdierne med op til 5 år. Med hensyn til PM _2.5 indeholder direktivforslaget ligeledes visse bestemmelser om målestat ioner. 1.    Status Forslaget er vedtaget af Kommissionen den 21. september 2005, men er endnu ikke formelt oversendt til Rådet. Forslaget har hjemmel i TEF artikel 175, og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i TEF artikel 251. Nærhedsnotat om forslaget er   oversendt til Folketingets Europaudvalg den 25. oktober 2005. Grundnotat om forslaget er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 28. oktober 2005. Forslaget forventes sat på dagsordenen ved Rådsmødet (miljø) den 2. december 2005 til politisk drøftelse . 2.    Formål og indhold Formålet med forslaget er at strømline gældende EU -lovgivning om luftkvalitet ved at sammenskrive 4 direktiver og én Rådsbeslutning til ét direktiv, hvorved begreber og definitioner

11 bringes i overensstemmelse. Herudover indebærer direk  tivforslaget, en ophævelse af den indikative græ  nseværdi for PM₁₀ i 2010 og introduktionen af græns  eværdier for PM_2,5. De fire direktiver og den ene Rådsbeslutning er - Rådets direktiv 96/62/EF af 27. september 1996 om vurdering og styring af luftkvalitet (rammedirektivet), - Rådets direktiv 1999/30/EF af 22. april 1999 om luftkvalitetsgrænseværdier for svovldioxid(SO₂), nitrogendioxid(NO₂) og nitrogenoxider(NO_x), partikler(PM) og bly (første datterdirektiv), - Parlamentets og Rådets direktiv 2000/69/EF af 16 . november 2000 om grænseværdier for benzen og kulilte(CO) i luften (andet datterdirektiv), - Parlamentets og Rådets direktiv 2002/3/EF af 12. februar 2002 om luftens indhold af ozon(O₃) (tredje datterdirektiv) - Rådets beslutning 1997/101/EF af 27. januar 199 7 om oprettelse af en gensidig udveksling af information og data fra net og individuelle stationer, der måler luftforureningen i medlemsstaterne. Kommissionen har derimod valgt ikke at medtage det fjerde datterdirektiv 2004/107/EF af 15. december 2004 om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og PAH i luften, i forslaget. I nedenstående beskrivelse af direktivforslaget vil der alene blive fokuseret på de ændringer forslaget indeholder i forhold til de nævnte retsakter. 1.    Ophævelse af de indikative grænseværdie r for PM₁₀ og indførsel af grænseværdier for PM _2.5: - Døgngrænseværdien for PM 10 på 50 µg/m³ der gælder fra 1. januar 2005 og som ikke må overskrides mere end 35 gange pr. år samt årsgrænseværdien for PM 10 på 40 µg/m³ opretholdes, mens den indikative døgngr ænseværdi for PM 10 på hhv på 50 µg/m³, som ikke må ove rskrides mere end 7 gange pr. år, samt årsgrænseværdien på 20 µg/m 3 for 2010, der er indeholdt i det første datterdirektiv, ophæves og erstattes af en grænseværdi for PM _2,5. Der er så ledes tale om, at de to gældende grænseværdier for PM 10 opretholdes, mens de i henhold til første datterdirektiv planlagte fremtidige (indikative) grænseværdier for 2010 erstattes af en grænseværdi for PM _2.5 i 2010. - For at sikre en bedre beskyttelse af  befolkningen mod eksponering af de fine partikler indfø res der (jf. ovenstående) en ny grænseværdi regnet som årsmiddelværdi for luftens indhold af PM 2,5 på 25 µg/m³, der skal være opfyldt i hele landet. Ved direktivets ikrafttrædelse er der knyttet en tolerancemargin til græn  seværdien på 20% svarende til en grænseværdi på 30 µg/m ³. Denne tolerancemargen aftager hvert år således, at den er 0% (svarende til græns eværdien på 25µg/m ³) pr. 1. januar 2010.

12 - For at sikre en yderlige beskyttelse mod de fine partikler indføres der en må  lsætning om at reducere koncentrationen af PM_2,5 –  regnet som årsmiddelværdi    – i bybaggrundsområderne med 20% i 2020 i forhold til gennemsnitskoncentrationerne for perioden 2008 – 2010. Et bybaggrundsområde er defineret som et byområde, der er repræsentati vt for befolkningens generelle eksponering, og dermed ikke er påvirket væsentligt af lokale kilder. 2.    Udskydelse af opfyldelse af tidsfrister og undtagelse fra anvendelse af grænseværdier. a. Hvis grænseværdierne for  NO ₂, benzen og PM_2,5 ikke opfyldes i 2010 i et givet område kan medlemslandene udskyde tidsfristen for deres opfyldelse med op til 5 år. En forudsætning er, at medlemslandene opstiller planer, der skal sikre opfyldelse af grænseværdierne. Disse planer skal notificeres overfor EU-kommissionen. b. For en række luftforureningskomponenter, SO₂, CO, bly og PM₁₀,  skal grænseværdierne være overholdt fra og med 2005 i overensstemmelse med de tidligere direktiver herom. Direktivforslaget åbner dog op for muligheden for at undtage medlemslandene fra fo rpligtelser indtil 31. december 2010, såfremt overskridelsen skyldes særlige forhold som f.eks. forhold omkring mål stationen, klima eller bidrag fra langtransport. Medlemslandene skal også i dette tilfælde udarbe   jde planer som anført u nder 2.a. Såfremt e t medlemsland benytter de skitserede muligheder for udskydelse, skal landet dog påse, at grænseværdien plus den maksimale tolerance margin ikke ove rskrides. Blandt de øvrige mindre justeringer i forhold til gældende retsakter kan nævnes, at direktivet præ  ciserer, hvad medlemslandene skal gøre, såfremt grænseoverskridende luftforurening er et væsentligt bidrag til overskridelse af græ nseværdier. Endelig indeholder forslaget krav til måling af 31 navngivne flygtige organiske forbindelser (VOC’er) samt, hvor der skal måles, med henblik på at vurdere potentialet for ozondannelse som har sundhedsskadelige effekter. Tidligere har måling af disse VOC’er i en vis udstrækning været frivillige. Kommissionen vil i løbet af 5 år vurdere direktivet igen med henblik p  å fastsættelse af konkrete reduktionsforpligtelser af PM_2.5 under hensynstagen til de enkelte medlemslandes reduktionspotentiale. 3.    Nærhedsprincippet Kommissionen påpeger, at den eksisterende EU -lovgivning har fastsat minimumsstandarder for luftkvalitet, der gælder for hele Fællesskabet, og dette princip fastholdes i direktivforslaget. De rtil kommer, at partikelforurening har en grænseoverskridende karakter. Emissioner fra en me  dlemsstat

13 bidrager således til den forurening, der kan måles i andre medlemsstate  r. Dette understreger, at individuelle medlemsstater ikke kan løse problemerne alene, og handling på fælle sskabsniveau er derfor påkrævet. I forhold til forurening fra    PM_2.5 fastsætter direktivforslaget må   lsætninger på fællesskabsniveau, mens midlerne til   opnåelse af de fælles målsætninger kan fas tsættes af de enkelte medlemsstater. Regeringen finder på denne baggrund, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedspri   ncippet. 4.    Konsekvenser for Danmark De lovgivningsmæssige   konsekvenser vil være ophævelsen af bekendtgørelse  nr. 716 af 14. juli 2003 om mål    og grænseværdier for luftens indhold af visse forurenende stoffer, som vil blive erstattet af en ny bekendtgørelse,  som er udbygget med de nye bestemmelser i direktivforslaget. De økonomiske  konsekvenser for Danmark vil indledningsvis knytte sig til merudgiften ved udvidelsen af eksisterende måleprogrammer til også at omfatte PM2.5 og VOC’er, og de sundhedsmæssige bes  parelser. Såfremt direktivforslaget vedtages uden ændringer, kan det indebære øgede udgifter til luftmåli nger på mindst 3,6 mio. kr. i etablering og hertil 1,85 mio. kr. årligt i drift:   - Etableringsomkostninger til måling af PM_2,5 på 11 stationer: 3.3 mi o. kr., årlige driftsudgifter: 0.9 mio. kr. - Etablerings omkostninger til måling af VOC’er på 1 station: 0.3 mio. kr., årlige driftsudgifter: 0.28 mio. kr. - De årlige omkostninger til kemisk analyse af PM_2,5 på 1 station skønnes at blive 0.75 mio. kr. Kommissionen angiver, at reduktionen på 20%  mellem 2010 og 2020 af PM_2,5 i luften i bybaggrundsområderne vil betyde en besparelse på det sundhedsmæssige område på mellem 37 mia. euro og 119 mia. euro om  året fra 2020 som følge af færre tidligere dødsfald. Di sse besparelser skal ses i sammenhæng med en forventet omkostning på mellem 5 mia. og 8 mia. euro pr. år i EU -25 som følge af reduktion af dels den direkte emission af PM_2,5 og dels den sekundære dannelse af PM_2,5 som følge af kemisk omdannelse af  SO₂, NOx og NH₃.  For Danmark er det opgjort, at de tilsvarende omkostninger vil være mellem 28 og 70 mio. euro om året svarende til   210 – 525 mio. kr. om året og en  besparelse på mindst 150 mio. euro svarende til 1,1 mia. kr. om året fra 2020. Eventuelle merudgifter i forbindelse med øgede luftmålinger vil som udgangspunkt blive afholdt inden for Miljøministeriets rammer. Beskyttelsesniveau

14 Med indførelse af en grænseværdi for og en målsætning om fremtidige reduktioner af luftens indhold af PM_2.5 vurderes forslaget at påvirke beskyttelsesniveauet p ositivt. 5.    Høring Forslaget er blevet  udsendt i almindelig høring til 35 interessenter med høringsfrist den 11. november 2005. Sagen har været drøftet i EU   -specialudvalget for miljø den 9. november 2005. Det Økol  ogiske Råd  fandt det problematisk, at man i dansk holdning støtter en udskydelse af overholdelsesfristen fra 2010 til 2015 udfra en begrundelse om, at der ikke er gennemført de nødvendige tiltag på EU  -niveau. DØR mente, at der kan opnås yderligere reduktio   n ved tiltag, som hører under national kompetence  – f.eks. krav om eftermontering af partikelfiltre og krav om emissionsreduktioner fra brændeovne. I forhold til den grænseoverskridende luftforurening mente DØR, at man i stedet for at bede om udsættelse, b ør anmode medlemslandene om nationalt at gennemføre flere tiltag til reduktion af emissionerne. 6.    Europa Parlamentets udtalelser Der foreligger ikke udtalelse fra Europa Parlamentet. 7.    Generelle forventninger til andre landes holdning Forslaget er alene blevet præsenteret for Rådets arbejdsgruppe for miljø, og har ikke endnu været genstand for egentlige forhandlinger. 8.    Regeringens foreløbige generelle holdning Danmark er generelt positiv over for forslaget, herunder strømliningen af lovgivningen på omr  å det, som vil medføre en forenkling og en opstramning af såvel de eksisterende definitioner og begreber i gældende lovgivning, som rapporteringsforpligtelserne. I den forbindelse finder Da  nmark, at det vil være hensigtsmæssigt, at også det fjerde datterdirektiv om tungmetaller medtages i direktivforslaget. I lyset af, at Kommissionen ikke har fremsat forslag til de nødvendige reguleringer på EU  -niveau, der skal bidrage til at nedbringe luftforureningen indenfor de målsatte områder, er Danmark p  ositiv over for, at der indføres en mulighed for at udskyde fristen for overholdelse af de nugælde   nde grænseværdier. En udskydelse vil endvidere indebære, at virkningen af allerede igangsatte tiltag vil være slået bedre igennem, som f.eks. krav til brændstofkvalitet, motor teknologi m.v. For så vidt angår den foreslåede grænseværdi for PM 2,5 på 25 µg/m³, der skal kunne overholdes i fri luft fra 2010, kan Danmark støtte, at der fastsættes en grænseværdien for luftens indhold af PM _2.5 i

15 stedet for den indikative grænseværdi for PM₁₀, idet denne partikelstørrelse giver et bedre udtryk for befolkningens sundhedsmæssige eksponering af partikler end PM₁₀. Danmark kan ligeledes støtte forslaget om at opretholde den eksisterende grænseværdi for PM ₁₀. Med forslagets indførelse af  en grænseværdi for PM 2,5   er  kravet til luftkvalitetsmålinger øget væsentligt med deraf følgende merudgifter. Da der med indførelse af PM _2,5-målingerne fås en bedre kortlægning af befolknings eksponering af partikler, er det Danmarks vurdering, at en r  eduktion af måleprogrammet for så vidt angår PM₁₀-målingerne bør ove  rvejes. Idet reguleringen af de væsentligste kilder til luftens indhold af PM_2.5 (dieselkøretøjer og græns  eoverskridende luftforurening) ligger uden for de nationale myndigheders område, og  idet Kommissionen forslag til skærpelse af emissionsstandarderne, herunder partikler, for dieselkøretøjer forventes først at træde i kraft efter 2010 og effekten på luftkvaliteten først vil være målelig et par år efter, finder Danmark, at tidspunktet for i  krafttrædelse af den nye grænseværdi på PM_2,5 bør udskydes til 2015. Bidraget fra den grænseoverskridende luftforurening til PM_2,5-niveauet i byerne vil blive reduceret i takt med faldet i emissionen i EU-25 – den primære emission -  og faldet i den sekundære emission (SO2, NOx og ammon  iak). Den foreslåede reduktion af PM2,5 på 20% i perioden 2010   – 2020 i bybaggrundsområderne skal ses i lyset af, at en meget stor del af PM2,5 i bybaggrunden – op til 90%    – skyldes grænseove  rskridende bidrag. Kommissionen regner med, at gennemførelsen af ambitionsniveauet i den tematiske strategi vil give en reduktion af den primære emission af PM2,5 på omkring 60%. Hertil skal lægges en ikke nærmere bestemt reduktion af luftens indhold af PM2,5, der skyldes reduktion i emissionen af SO2, NOx og NH3. Det er således sandsynligt, at der i den pågældende periode vil ske en reduktion i luftens indhold af PM2,5, men det er Danmarks vurdering, at Kommissionen bør fremskaffe en fyldestgørende dokumentation for, at de eksisterende og   evt. fremtidige tiltag for så vidt angår emissionen af PM2,5 og den sekundære dannelse af PM2,5 vil være ti  lstrækkelige til at opfylde målsætningen. Der er fra dansk hold ikke foretaget vurderinger af Kommissionens nyligt fremlagte konsekvensberegninger. Dansk stillingtagen til den foreslåede reduktion afventer ovennævnte dokumentation samt en nærmere vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissi   onens forslag. Ifølge forslaget skal VOC -målingerne foretages i mindst én by og da i bykernen eller i udkanten af en by på en station, der er etableret i forvejen. Fra dansk side kan der rejses tvivl om, hvorvidt man herved får et retvisende billede VOC’ernes potentiale for ozondannelse, idet de naturligt forekommende VOC’er, der også er vigtige for  ozondannelse, ikke vil kunne måles. Det vurderes

16 derfor at være mere hensigtsmæssigt, at stationen etableres i et baggrundsområde langt fra dominerende kilder. Fra dansk side kan man endvidere støtte ophævelsen af de indikative grænseværdier for PM10 for 2010, idet indførelsen af en grænseværdi for PM2.5 giver et væsentlig bedre udtryk for befolkningens eksponering.

17 Ad pkt. 2 Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det finansielle instrument for    miljøet (Life+)” KOM(2004) 621 endelig - Politisk enighed om fælles holdning. Revideret notat Resume I flg. LIFE+forordningsforslaget etableres et rammeprogram for tildeling af EU-støtte til aktiviteter, der vedrører udvikling af nye metoder, oparbejdning og udveksling af viden og erfaringer m.v. som kan tjene til at styrke udformningen og gennemførelsen af miljøpolitikken i EU.   LIFE+forordningen erstatter dele af det nuværende LIFE  -program og en række andre programmer og skal ses i sammenhæng med den generelle omlægning af EUs involvering i og støtte til natur - og miljøområdet, hvor der stiles mod sektor  -integration. F.eks. vil den nye Landdistriktsforordning og Rammeprogrammet for Konkurrenceevne  fremover i højere grad kunne understøtte natur og/eller miljøinvesteringer og  -forvaltning, og formålet med LIFE+ drejes derfor i retning af at være katalyserende og udviklende.    LIFE+ forordningsforslaget indebærer, at en række mindre miljøstøtte -programmer, der hidtil har været administreret som selvstændige støtteordninger, samles under én h    at ved at blive integreret i LIFE+programmet. Det gælder de hidtidige støtte ordninger vedrørende skovovervågning, bær  edygtig byudvikling og NGO-aktiviteter. Det konkrete indhold af LIFE+ vil skulle fastlægges gennem komiteprocedure i form af vedtagelse af såvel flerårige centrale programmer, som administreres af kommissionen som af årlige programmer som læ  gges ud til og administreres af medlemslandene.. Udover at budgettet for LIFE+forordningen er uafklaret og afventer resultater fra de overordnede EU-budgetforhandlinger er afklaring af særligt to forhold afgørende for, at der vil kunne opnås generel politisk konsensus om forslaget på ministerådsmøde den 2. december 2005. Det drejer sig om den nøjere fastlæggelse af hvilken type aktiviteter, som vil kunne    støttes af forordningen (scope), samt af hvordan forordningen skal administreres (kommission contra medlemslande).   1.    Status Kommissionen sendte den 29. september 2004 ovennævnte forslag til Rådet.

18 Forslaget har hjemmel i artikel 175 i TEF og skal derfor vedtages af Rådet med kvalificeret flertal efter proceduren om fælles beslutningstagen i artikel 251 i TEF. Grundnotat om forslaget blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. december 2004. Reviderede notater om forslaget har været forelagt udva  lget i forb.m. samråd den 10. december 2004 samt senest ved samråd den 17. juni 2005 om dagsordenen for Rådsmødet(miljø) den 24. juni 2005, hvor sagen var til politisk drøftelse. Europa Parlamentet har 1.- behandlet forslaget i juli 2005, og har vedtaget i alt 35 ændring  sforslag. Punktet er sat på dagsordenen for Rådsmødet (miljø) den 2. december 2005 med henblik på at opnå politisk enighed om forslaget på nær spørgsmålet om budgetrammen, som vil skulle afvente vedtagelsen af EU´s budget for perioden 2007-13. 2.    Formål og indhold Kommissionens forslag Kommissionen anfører, at forslagets formål er, at yde støtte til gennemførelsen af Fællesskabets 6. miljøhandlingsprogram og dermed bidrage til udarbejdelsen og gennemførelsen af EU’s miljøpol itik. Der skal i den forbindelse i særdeleshed være fokus på følgende områder: - Forureningsniveauet i forhold til miljøet og menneskers sundhed. - Koncentration af drivhusgasser i atmosfæren - Standsning af ørkendannelse og tab af biodiversitet ved at beskytte, bevare, genopre tte og udvikle de naturlige systemers og naturtypernes normale måde at fungere på. - Forvaltning af naturressourcer og affald - Strategier for udvikling, gennemførelse og integration af miljøpolitikken. LIFE+ er tænkt som et støtteinstrument for miljøpolitike n og skal primært fokusere på aktiviteter indenfor information, kommunikation, miljøovervågning, bevidstgørelse og vidensdeling. LIFE+ vil helt eller delvist omfatte følgende eksisterende programmer: - dele af den nuværende LIFE ordning - et program for bæredy  gtig byudvikling - et NGO program - skovovervågningsprogrammet ’Forest Focus’ - samt en generel politik udviklings- og gennemførelsesfacilitet LIFE+ vil ikke omfatte nuværende investeringsprojekter (naturgenopretning) indenfor det hidtidige LIFE Natur, demonstrationsprojekter indenfor LIFE Miljø eller LIFE Tredjelande (støtte til lande omkring Middelhavet, Østersølande, der ikke er kandidatlande).

19 Materielle investeringer i miljøet samt støtte til forskning, innovation og miljøteknologier er eller vil fremover blive støttet gennem andre finansieringsinstrumenter,  - den så kaldte sektorintegrations- tankegang. De dele af det hidtidige Life-program, som angår miljøteknologi og   -innovation vil efterfølgende pr. 1. januar 2007 være omfattet af EU’s rammeprogram for ko    nkurrenceevne og inovation (CIP-programmet), og endvidere vil størstedelen af de aktiviteter der vedrører Natura 2000 områderne, som har været omfattet af Life   -programmet, pr. 1. januar 2007 være omfattet af programmet for landbrug og udvikling af landdistrikter. Programmet for bæredygtig byudvikling og NGO  -programmet samt skovovervågningsprogrammet vil skulle varetages via Life+. Life+ foreslås organiseret med to komponenter: ’Gennemførelse og forvaltning’s   - komponenten, der dækker innovative politiske   strategier og instrumenter vedrørende, overvågning og evaluering af miljøpolitik og    –lovgivning samt vedrørende overvågning og vurdering af miljøtilstanden, gennemførelse af EU’s miljøpolitik på lokalt og regionalt niveau samt bedre miljøforvaltning og øge  t inddragelse af interessegrupper, herunder NGO’er, i gennemførelsen af miljøpolitikken. ’Gennemførelse og forvaltnings’ - komponenten vil forbedre videnbasen om udvikling og gennemførelse af Fællesskabets miljøpolitikker samt lette netværk   ssamarbejdet og udvekslingen af bedste praksis på europæisk plan og endvidere lette borgernes aktive deltagelse i udviklingen og gennemførelsen af disse pol itikker. ’Information og kommunikation’s  - komponenten, der omfatter indsatsområderne formidling af information og ø get miljøbevidsthed samt forskellige ledsageforanstaltninger. Kommissionen anfø information, kommunikation, bevidstgørelse og dialog. I forordningsforslaget næv  nes følgende  konkrete aktivitetstyper som værende omfattet af Life+: - studier, undersøgelser, modellering og opbygning af scenarier - overvågning - bistand til kapacitetsopbygning - uddannelse, workshops og møder - netværkssamarbejde - platforme for bedste praksis - bevidstgørelseskampagner - informations- og kommunikationskampagner - demonstration af politiske strategier og instrumenter Den finansielle støtte forventes at fordele sig således at 75  -80% henføres til ’Gennemførelse og forvaltning’ og tilsvarende 25-20% henfø res til ’Information og kommunikation’. Det foreslås endvidere at en del af budgettet kan fordeles til administration i medlemslandene. Det foreslåede

20 budget (alene indikativt med forbehold for vedtagelse af de fremtidige finansielle rammer for EU budgettet for perioden 2007-2013) er følge nde: Mio. € 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 I alt 245 268 292 313 334 357 381 2190 Life+ som finansielt instrument i EU vil erstatte følgende instrumenter, der alle udløber med udgangen af 2006: Life-programmet (Natur, Miljø og Tredjelande), rammen for s amarbejde til fordel for en bæredygtig udvikling af bymiljøet, handlingsprogram for fremme af ikke   -statslige organisationer, der fortrinsvis beskæftiger sig med miljøbeskyttelse i relation til EU’s miljøpolitik og –lo   vgivning samt Forest Focus-programmet, der vedrører overvågning og beskyttelse af skove¹. Kommissionens forslag er en rammeforordning, og det vil derfor være nødvendigt at fastlægge de mere detaljerede regler og substantielle retningslinier i en efterfølgende forvaltningsprocedure, hvor såvel  flerårige som årlige programmer vil skulle vedtages, specifikke formål, krav og retningslinier af faglig art formuleres og støttemuligheder og tilskudsprocenter fas tlægges. Nedenstående beskriver kort de hidtidige programmer, som nedlægges, og deres event   uelle særlige betydning for Danmark. Life Miljø Størstedelen af tilskudsmidlerne der er tilgået Danmark de seneste 4  -5 år vedrører indsatsområdet ’Kommercielle projekter og teknologiske udviklingsprojekter’ og har omfattet konkrete demonstrationsprojekter, der kan sammenlignes med projekter inden for ordningerne ’Renere produkter’ og ’Renere teknologi’. Dette område foreslås pr. 1. januar 2007 at indgå i et nyt rammeprogram vedrø konkurrenceevnerådet.  Støtten til Danmark har på dette område i de nævnte år været mellem 30 – 35 mio. kr. pr. år, hvilket svarer til 6 -7 % af budgettet på Life -Miljø. Life Natur I perioden 2000 til 2004 er flere større danske naturgenopretningsprojekter blev et medfinansieret med 50-60 % af EU. Den samlede EU medfinansiering til disse projekter var på 64,5 mio. kr. svarende til ca 3% af LIFE Natur budgettet i perioden. I 2005 har Danmark været særligt succesfuld indenfor LIFE Natur ved at have fået medfinansie ret 3 store enkeltprojekter (Naturgenopretning i 1 Forordning (EØF)  nr. 1973/92 (Life) og Rådets forordning (EF) nr. 1404/96 af 15. juli 1996 (Life II), Europa   - Parlamentets og Rådets forordnin g (EF) nr. 1655/2000 (Life III) og forlængelsen heraf, Europa  -Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1411/2001/EF (bymiljøprogrammet), Europa  -Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 466/2002/EF (NGO  - programmet) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) n r. 2152/2003 (Forest Focus).

21 sydvest jyske vandløbssystemer mhp. at sikre fiskearten sæbel; Naturgenopretning i Nordjylland mhp. at sikre sommerfuglen Hedepletvinge samt et højmose -genopretningsprojekt i 3 jyske amter og Fyns Amt). Medfinansieringen fra LIFE Natur til disse tre projekter udgør tilsammen ca. 78 mio. kr., svarende til ca. 20% af LIFE natur budgettet for 2005. Forest Focus EU's fælles overvågningsprogram for fællesskabet skove (Forest Focus), oprindeligt startet i 1986 som et program til overvågning af luftforureningens virkning på skovene. Programmet blev ved den seneste ændring udvidet til også at inkludere mulighed for udvikling af fællesskabsovervågning af skov-biodiversitet samt skovenes kulstofbalance og klimarelationer. Forest Focus indeholder også et element vedrørende skovbrandsforebyggende foranstaltninger. Danmark har i de senere år modtaget med-finansiering fra Forest Focus på omkr. 0.75 - 1.5 mio. kr. årligt til udvikling af Center for Skov- og Landskabs skovovervågningsaktiviteter. Bymiljø Rammen er benyttet til at støtte net af lokale myndigheder med henblik på at fremme udveksling af viden og indførelse af god praksis inden for bæredygtig byudvikling, lokal Agenda 21 og gennemførelse af EU -lovgivningen på lok alt plan. ’Sustainable Towns and Cities Campaign’ er et netværk, der arbejder på implementering af det såkaldte Aalborg Charter. Særlig Aalborg Kommune har væ  ret aktiv i dette netværk, men også andre danske byer er involveret. I den seneste runde er der givet tilsagn om støtte til to projekter med dansk deltagelse. Disse projekter vedrører dels grønt byggeri og dels miljøledelse af byer. NGO program Formålet med programmet er at fremme aktiviteter, der udføres af NGO’er, som fortrinsvis beskæ  ftiger sig med miljøbeskyttelse, og som bidrager til at udforme og gennemføre EU’s miljøpolitik generelt og på regionalt niveau i overensstemmelse med principperne i det sjette miljøhandling sprogram. Det nuværende program dækker perioden 2002 – 2006, og på nuværende tidspunkt har ét dansk projekt, omhandlende vedvarende energiløsninger, ansøgt svarende til 0,5 mio.kr. Europaparlamentets ændringsforslag i første læsning Europaparlamentet foretog 1.læsning af forslaget i juli 2005, og vedtog i alt 35 ændringsforslag. Bl.a. fandt parlamentet, at der burde afsættes flere midler end den indikative totalramme fremsat af kommissionen og at parlamentet skal tages med på råd i f.t. programmer og budget generelt, at der skulle sikres væsentlig bedre muligheder for støtte til natur    og biodiversitet i forordningen – ikke mindst til Natura2000 områder og EU -beskyttede arter samt  at der skulle sikres bedre mulighed for støtte til miljøteknologisk innovation, og for støtte til NGOer.   

22 Formandskabets ændrede forslag I forbindelse med forhandlingerne om forslaget har formandskabet indarbejdet en række ændring  sforslag, hvoraf de væsentligste vedrører: Forslaget præciserer muligheden for at medlemsstaterne kan forvalte en del af LIFE+ midlerne således, at der skal foretages en forhåndsfo  rdeling af størsteparten af EU -midlerne efter objekti ve kriterier som f.eks. befolkningsstørrelse og areal af EU -habitatområder samt under særlig hensyntagen til mindre medlemslande, som kan garanteres et minimumsbeløb, der er større end kriterierne ellers  ville tilskrive. Konkret foreslås det, at op til 80% af midlerne afsættes til real  isering af programmer udarbejdet af medlemslandene, samt at medlemslandene overlades forvaltningen af disse midler. De restende midler foreslås anvendt af Kommissionen til realisering af typisk flerårige programmer. Støtte til projekter vedrørende natur og biodiversitet, samt støtte til miljøteknologiske innovati onsprojekter er nu tilføjet som støtteberettigede formål. Hensigten er, at projekter til beskyttelse i forhold til fuglebeskyttelses- og habitatdirektiverne ( Natura2000 områder og beskyttede arter) vil kunne opnå støtte såfremt disse ikke er støtteberettigede i henhold til den reviderede landdistriktsforordning eller andre støtteinstrumenter. Tilsvarende åbner forslag  et mulighed for at miljøteknologiske innovationsprojekter vil kunne støttes såfremt disse måtte falde uden for rammerne af det nye program for konkurrenceevne og innovation. 3.    Nærhedsprincippet & proportionalitetsprincippet Kommissionen anfører, at Life+ bå  de tager subsidiaritets- og proportionalitetshensyn i betragtning. Kommissionen anfører, at der er taget særlige hensyn for at sikre, at der kun ydes støtte til aktiviteter med en åbenbar europæisk merværdi. Ved at supplere og stimulere den nationale, regionale og lokale miljøbeskyttelsesindsats kan EU bidrage til, at sådanne aktiviteter varetages effektivt på alle forvaltningsniveauer og samtidig bidrager til den solidaritet og erfaringsudveksling, der er grundlæggende for EU. Regeringen finder på dette gr undlag at forslaget er i overensstemmelse med nærheds  - og proportionalitetsprincippet. 4.    Konsekvenser for Danmark Lovgivningsmæssige konsekvenser  : Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark og kræver ikke ændringer i danske bekendtgøre lser. Forordningen har direkte retsvirkning i Danmark. Økonomiske og administrative konsekvenser  : Forslaget om et finansielt instrument for miljøet vil levere et bidrag til de samlede finansielle rammer for EU´s budget for den kommende budgetperiode, og vil som sådan have konsekvenser for størrelsen af det samlede statslige bidrag til finansiering af EU-budgettet. Forslaget forventes herudover ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, forbrugere eller offentlige myndigheder (henholdsvis

23 stat, amter/regioner og kommuner). Dette dog under forudsætning af, at den støtte, der hidtil har kunnet opnås under LIFE programmet og som ikke videreføres i LIFE+ fremover kan hentes hjem via andre fællesskabsinstrumenter (her først og f   remmest landdistriktsforordningen og det såkaldte CIP program), samt under forudsætning af, at de mere detaljerede regler og procedurer i forbindelse med selve udmøntning af Life+ i forhold til egentlige tilskud og/eller dækning af udgifter til ledsageforanstaltninger ikke vil være væsentlig anderledes end for de instrumenter og programmer Life + skal erstatte. Det kan i forbindelse hermed oplyses, at EU medfinansieringsgraden i det nye landdistriktprogram forventes at ligge på 55% holdt op imod en medfinan sieringsgrad mellem 40 og 60 % i det hidtidige LIFE natur-støtteprogram. Om den af formandskabet foreslåede forhåndsfordeling af op til 80% af midlerne efter objektive kriterier kan det endvidere bemærkes, at disse kriterier fortsat forhandles, og at det d  erfor på nuvæ  rende tidspunkt, og fordi  den overordnede budgetramme ikke er fastlagt, ikke kan angives, hvor meget de enkelte medlemslande vil få tildelt. En skønsmæssig vurdering, som tager udgangspunkt i det af Kommissionen foreslåede budget, og som lægg   er til grund at Danmark vil modtage en andel på 2% af den andel af midlerne, der foreslås forhåndsfordelt til medlemslandene, indebærer at Danmark vil kunne råde over en årlig medfinansieringsstøtte fra LIFE+ midlerne i størrelsesord enen knap 40 mio. kr. Den nationale administration af sådanne særskilt uddelte midler forventes at fordre 1   -2 årsværk. Forslaget rummer imidlertid mulighed for at medlemslandene anvender op til 2% årligt af det beløb, der uddelegeres til finansiering af nationale programmer, til dækning af de ekstra udgifter som national administration af programmerne indebærer. Beskyttelsesniveau: Forslaget har ingen konsekvenser for det danske beskyttelsesniveau. 5.    Høring Forslaget har været udsendt i almindelig bred høring den 12. oktober 200   4 til 139 interessenter. Der er modtaget 14 høringssvar, hvoraf  10 har meddelt, at de ingen bemærkninger har til forslaget. CO-industri bemærker i enighed med   Dansk Metal, at de tilslutter sig de foreslåede ændringer af det eksisterende Life-program, og dermed støtter etableringen af Life+. Landbrugsrådet  angiver, at de finder det hensigtsmæssigt at sammenlægge en række instrumenter og programmer med henblik på effektivisering af administrationen og koordinering af arbejdet. Især   to elementer i forordningsforslaget fremhæves som problematiske. For det første anfører Landbrugsrådet, at det er et problem, at erhvervsvirksomheder ikke kan være støtteberettigede parter, da de som væsentlige økonomiske aktører på markedet har stor betydning for implementeringen af EU’s miljøpolitik. Det angives, at dette får Life+ til at fremstå som ”…en

24 konsulentordning for myndigheder og tilskudsordning for NGOer”. For det andet anses det for at være problematisk, at områderne for miljøteknologi og øko -innovation, der tidligere har været omfattet af Life Miljø, skal henhøre under et nyt rammeprogram for konkurrenceevne, som endnu ikke kendes. Det er derfor ikke muligt præcist at vurdere konsekvenserne heraf. Dansk Skovforening giver en positiv tilkendegivelse i forhold til, at Life+ omfatter mulighed for medfinansiering i relation til forvaltning af Natura 2000 områder. Skovforeningen finder endvidere, at Life-midlerne er en af de mest relevante finansieringskilder, når det gælder større sammenhæ rojekter som led i udmøntningen af Natura 2000 og ønsker denne mulighed bevaret. Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) tilkendegiver deres støtte til de administrative forenklinger Life+ medfører og bemærker, at mulighederne for støtte bliver mere ge nnemskuelige, når flere ordninger samles i et program. Sagen blev forelagt miljøspecialudvalget den  24. november 2004, hvor Dansk Skovforening tilkendegav, at der fra dansk side burde søges skabt sikkerhed for, at der inden for LIFE+ bør skabes mulighed for at finansiere naturprojekter i tilknytning til NATURA 2000 beskyttelsen, som ikke måtte kunne opnå finansiering inden for landdistriktsprogrammet.   SID ønsker at faglige organisationer burde kunne opnå tilskud under NGO stø  tteprogrammet under LIFE+. På  specialudvalgsmødet den 1. juni 2005  tilkendegav Dansk Skovforening, at den danske holdning om, at der bør skabes mulighed for medfinansiering af investeringsprojekter, burde udtrykkes med større vægt i den kommenterede dagsorden. Sagen blev forelagt specialudvalget for miljøspørgsmål    den 9. november 2005 hvor der ikke var bemærkninger til den udsendte kommenterede dagsorden. 6. Generelle forventninger til andre landes holdning Forslaget, som blev fremsat af Kommissionen i september 2004 blev i afventning af forhandlingerne om EU´s budget og forhandlinger om hhv. landdistriktsforordningen og forslaget om programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP) kun drøftet generelt frem til UK´s overtagelse af EU formandskabet i sommeren 2005, hvor en substansbehandling af forslaget blev indledt. Set fra et dansk synspunkt er de væsentligste spørgsmål, der nu forhandles: Hvilke aktiviteter og projekter kan støttes af forordningen (scope)? Hvilke kriterier vil forordningen indeholde for budget-tildelinger til medlemslandene?