J . N r . 2 0 0 4 - 1 1 4 6 5 - 1 1
Referat til Folketingets Europaudvalg
18. november 2005
Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 14. --- 15. november 2005
KULTUR
1.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af et
støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007)
Efter en kort drøftelse konstaterede formandskabet, at der er delvis politisk enighed om
det foreliggende forslag, og at drøftelse af budget og budgetafhængige spørgsmål afven-
ter beslutning om hele EUs budget for 2007-2013.
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af pro-
grammet Kultur 2007 (2007-2013)
Efter en kort drøftelse konstaterede formanden, at der er delvis politisk enighed om det
foreliggende forslag, og at drøftelse af budget og budgetafhængige spørgsmål afventer
beslutning om hele EUs budget for 2007-2013.
3. Europæisk Kulturhovedstad
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af
en fællesskabsaktion for Den Europæiske Kulturhovedstad for årene 2007 til
2019.
Der var ingen debat, og formanden konstaterede, at der er generel tilgang til det forelig-
gende forslag. Europa-Parlamentets udtalelse forventes i begyndelsen af 2006.
b) Rådets beslutning om Europæisk Kulturhovedstad for 2009
Rådet besluttede uden debat at udpege byerne Linz i Østrig og Vilnius i Litauen som
Europæisk Kulturhovedstad i 2009. Litauen udtrykte glæde over at være det første af de
nye medlemslande, som er vært for aktiviteten. Østrig fremhævede Linzs forvandling
fra fabriksby til højteknologisk kulturby.
c) Rådets beslutning om udpegning af 2 medlemmer til juryen for valg af Eu-
ropæisk Kulturhovedstad for 2010
Rådet udpegede uden debat de af Luxembourg og Storbritannien (de to formandskaber i
2005) foreslåede eksperter som medlemmer af juryen for valg af Europæisk Kulturho-
vedstad for 2010 (i Tyskland og Ungarn).
4. Meddelelse fra Kommissionen om i2010: Digitale biblioteker
Kommissionen præsenterede mundtligt sin meddelelse. i 2010 --- et europæisk informa-
tionssamfund for vækst og beskæftigelse er et led i Lissabon-processen, og digitale
biblioteker er et vigtigt initiativ, der skal gøre det lettere for befolkningen at få online
adgang til kulturarv og kulturelt indhold. Selv om digitalisering er medlemslandenes
ansvar, vil det være relevant med et europæisk netværk mellem biblioteker, herunder
bl.a. udveksling af erfaringer, samarbejde for at undgå dobbeltarbejde og samarbejde om