2. oktober 2006
Kulturudvalget har kaldt kulturminister Brian Mikkelsen i samråd om overskridelserne i Danmarks Radios byggebudget samt om illegal international handel med kulturarv. Samrådene er åbne for alle og finder sted torsdag 5. oktober 2006 i værelse S-092 på Christiansborg. Samrådene begynder kl. 12.00.
Udvalget har stillet ministeren følgende samrådsspørgsmål:
¨ Hvad er forklaringen på DR-byens budgetoverskridelser, og om dette fremover vil påvirke public service-forpligtelserne? – stillet af MF Per Clausen (EL).
¨ Om det er muligt, at de ekstra byggeomkostninger overstiger 100 mio. kr., og herunder om en sådan overskridelse svarer til de øgede midler til DR i det netop indgåede medieforlig? – stillet af MF Mogens Jensen (S).
Ministeren bedes endvidere redegøre for illegal international handel med kulturarv - stillet af MF Per Clausen (EL).
Samrådsspørgsmålene kan læses på www.folketinget.dk under Kulturudvalget, KUU alm. del – samrådsspørgsmål AM, AN, AO, AP, AQ og AR.
SamrÃ¥dene er Ã¥bne for alle, men der er et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen, de øvrige pladser gÃ¥r efter â€først til mølle princippetâ€. Ønsker man at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 33 eller via mail ([email protected]) senest tirsdag den 3. oktober 2006 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved Folketingets besøgsindgang.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med optagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås fra Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Finn Skriver Frandsen, tlf. 33 37 55 23.