DEPARTEMENTALT UDKAST

 

 Â	8. september 2006

 

Udkast til

forslag til lov om ændring

af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed

(Gennemførelse af medieaftale 2007-2010)

 

 

§ 1

 

I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 410 af 2. maj 2006, foretages følgende ændringer:

 

 

1.  § 6 affattes således:

”§ 6. Ejere af fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af §§12, 31 og 38 a, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal i medfør af § 11, stk. 3.

   Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke DR’s børne- og historiekanal.

   Stk. 3. Digitale radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget.

   Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte FM-radiokanal, jf. § 11, stk. 5.

   Stk. 5. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,

1)       skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1-4, og

2)       der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1-4 nævnte programmer eller som indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en sÃ¥ begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken.  

 

2. Efter § 11 indsættes:

”§ 11a. Efter regler fastsat af kulturministeren kan Det Danske Filminstitut yde tilskud til produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer på andre fjernsynforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer.

 

3. Efter 2. punktum i § 15, stk. 2, indsættes:

”Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser.”

 

4. § 16, stk. 1, affattes således:

”DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer samt 2 suppleanter herfor. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget.”

 

5. § 16, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd samt EU-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.”

 

6. Efter § 16, stk. 3, indsættes som nyt stk.:

”Stk. 4. Medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.”

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

 

7. I § 17, stk. 1, udgår: ”og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion”.

 

8. I § 17 indsættes som nyt stk. 2 og 3:

”Stk. 2. Bestyrelsen ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren skal afrapportere til bestyrelsen om sin virksomhed.”

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

 

9. I § 18, ændres ”§ 17, stk. 1,” til: ”§ 17, stk. 2 og 3,”

 

10. § 33, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lignende.”

 

11. § 33, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

 

12. § 36, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet samt kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.”

 

13. § 39, stk. 1, affattes således:

”Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet, bestående af 8 medlemmer. Ministeren udpeger 7 medlemmer, herunder formand og næstformand, og Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer udpeger 1 medlem. De af ministeren udpegede medlemmer skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.”

 

14. § 39, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

 

15. Efter § 40, stk. 2, indsættes som nyt stk. 3:

”Stk. 3. Nævnet afgiver herudover udtalelse om andre forhold, såfremt dette er fastsat i radio- og fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser eller lign.”

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

 

16. Lovens § 44, nr. 4 affattes således:

”4) Nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer jf. §§ 79, 80, 81, 83 og 84”

 

17. I kapitel 10 ændres overskriften ”Radio- og fjernsynslicens” til: ”Licens”.

 

18. § 69 affattes således:

Ӥ 69. For apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer og/eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal der betales medielicens.

   Stk. 2. For apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt til almenheden, skal der betales radiolicens.

   Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licensbetaling for erhvervsvirksomheder, institutioner, selskaber (juridiske personer) m.v.

   Stk. 4. Størrelsen af medielicensen og radiolicensen fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

   Stk. 5. Medielicensen og radiolicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål.

   Stk. 6. Efter forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af licensen for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.

   Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmesle med lov om renter. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

   Stk. 8. Det i stk. 7 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.

   Stk. 9. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af licens jf. stk. 1-6.

   Stk. 10. Lovens § 17, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for DR’s afgørelser vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.”

 

19. § 70, stk. 1, affattes således:

”Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, påhviler det indehaveren af et apparat, der kan modtage og gengive lyd- eller billedprogrammer at give DR meddelelse om indehavelsen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer apparater, der kan modtage og gengive lyd- og billedprogrammer til forbrugere, skal efter regler, der kan fastsættes af ministeren, give DR meddelelse om stedfunde salg eller lejemål.”

 

Alternativ formulering

 

19. § 70, stk. 1, affattes således:

”Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren påhviler det indehaveren af et licenspligtigt apparat at give DR meddelelse om opstillingen/ihændehavelsen af apparatet. Virksomheder og foreninger m.v., der udbyder distribution af radio- og tv-programmer og -tjenester, uanset teknisk fremførelsesmåde, herunder satellit- og kabel-tv-udbydere samt internetudbydere, skal efter regler, der fastsættes af ministeren, give DR meddelelse om kunder til deres tjenester.”

 

 

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2011.

Stk. 3. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 2.

Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder skal inden den 1. januar 2011 afvikle selskaber eller ejerandele i selskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er etableret i henhold til den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 33, stk. 3.

 

 

 

B E M Æ R K N I N G E R

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning

1.1 Gældende lov

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 410 af 2. maj 2006, er senest ændret ved lov nr. 1404 af 21. december 2005 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Ny lokalradio- og lokal -tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.). (Folketingstidende 2005-2006, Forhandlingerne sp. 820, 2119, 2239; Tillæg A sp. 887, 974; Tillæg B sp. 252, 387; Tillæg C sp. 180)

 

1.2 Gennemførelse af mediepolitisk aftale 2007-2010

Hovedformålet med lovforslaget er at gennemføre den aftale om mediepolitikken for perioden 2007-2010, som regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti indgik den 6. juni 2006. Medieaftalen (bilag 1) indeholder følgende hovedpunkter:

 

·         Landsdækkende public service

DR

DR skal tilbyde public service-indhold, dvs. indhold i form af tekst, lyd og billeder, der opfylder kulturelle, sociale og demokratiske behov i det danske samfund, på alle relevante teknologiske platforme. DR skal i den forbindelse have mulighed for at producere public service-tjenester, der er specielt udviklet til disse platforme.

 

DR skal videreføres og udvikles som hele Danmarks førende udbyder af public service, der via fjernsyn, radio, internet og lignende sikrer et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Derfor skal DR af demokratiske og kulturelle grunde have de nødvendige ressourcer til rådighed samt ret og pligt til at udbyde public service-indhold på alle platforme til hele befolkningen. Dette er ubegrænset i forhold til aftaleperioden.

 

Kravene i den nuværende public service-kontrakt, herunder til betjeningen af døve og hørehæmmede, sikring af dialog med befolkningen, udsendelse af nyhedsprogrammer, udsendelse af undervisningsprogrammer og -tjenester, børneprogrammer, dansk dramatik, beskyttelse af mindreårige samt on-line-virksomhed, videreføres.

 

DR skal i aftaleperioden etablere en digital kombineret børne/historie-tv-kanal. Denne kanal indgår som en del af DR’s samlede public service-udbud og finansieres udelukkende af licensmidler. Kanalen kan, i en overgangsperiode, indtil der er kapacitet til rådighed i det jordbaserede, digitale tv-sendenet, distribueres alene ved hjælp af satellit- eller kabel-tv.

 

Herudover skal der på de eksisterende public service-kanaler i forbindelse med den kommende public service-kontrakt:

o        ske en styrkelse af den danske dramaproduktion,

o        ske en styrkelse af virksomheden i forhold til børn og unge, herunder drama rettet mod børn,

o        ske en mærkbar øgning af dækningen af mindre idrætsgrene,

o        ske en mærkbar øgning af omfanget af programmer om kultur og dansk musik i tv,

o        fastsættes en forpligtelse at formidle europæisk kultur og historie, og

o        fastættes nyhedsforpligtelser, med udgangspunkt i det danske nyhedsbillede, pÃ¥ de mest udbredte sprog, der anvendes af herboende indvandrere og flygtninge. Indsatsen skal være af samme omfang som i 2005.

Den nærmere udformning af public service-kontrakten drøftes med partierne bag aftalen.

 

·         Dialog og tilsyn med public service-virksomhederne

DR’s bestyrelse skal, efter drøftelse med generaldirektøren, ansætte en Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren skal aflægge rapport til bestyrelsen om sin virksomhed.

 

Sammensætningen af Radio- og tv-nævnet ændres, således at et medlem udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer.

 

De gældende regler om udpegning af DR’s bestyrelse videreføres. Dog øges antallet af medarbejdervalgte medlemmer fra 1 til 2. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller EU-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Fra 2011 kan heller ikke medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser være medlemmer af bestyrelsen.

 

Det skal fastsættes i DR’s kommende public service-kontrakt, at DR skal underkaste nye public service-tjenester, herunder on-demand tjenester, en intern prøve (”værditest”) for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov i samfundet.

 

De gældende krav om DR’s og TV 2/DANMARK A/S’ dialog med befolkningen om public service-virksomheden skal præciseres.

 

·         De lokale og regionale stationer

Lokal radio- og -tv

Puljen til støtte af ikke-kommerciel lokal-radio og lokal-tv-virksomhed øges fra de nuværende 32,8 mio. kr. til 50,8 mio. kr. årligt i aftaleperioden.

 

DAB-sendemulighederne i L-båndet udbydes til lokalradioformål med henblik på at fremme ”den lokale stemme” i medieudbudet.

 

De regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed

TV 2/Bornholm pålægges forpligtelser i forhold til det lokale kulturliv og medieskolevirksomhed.

 

Der afsættes en time dagligt i tidsrummet 20.00-21.00 til regionale programmer fra de regionale TV 2-virksomheder i en kommende multipleks sammen med ikke-kommercielt lokal-tv. Bortset fra TV 2/Bornholm øges de regionale TV 2-virksomheders tilskud derfor med 1,5 mio. kr. årligt.

 

Replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet

Den igangsatte replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet gennemføres.

 

·         Digitalt tv

Digitalt tv i Danmark udbygges ved, at der som supplement til DR’s og TV 2/DANMARK A/S’ nuværende digitale udsendelse af public service-programmer etableres en jordbaseret, digital tv-platform, som skal drives af en operatør (”gatekeeper”) på et forretningsmæssigt grundlag.

 

Der nedsættes et embedsmandsudvalg med repræsentanter for relevante ministerier m.v., der skal forberede udbuddet. Efter forslag fra embedsmandsudvalget fastsætter kulturministeren i samarbejde med partierne bag aftalen de endelige vilkår for udbuddet, som forestås af Radio- og tv-nævnet.

 

·         Digital radio (DAB)

Digital radio (DAB) udbygges og ledige sendemuligheder udbydes. Kulturministeren fastsætter retningslinier for udbud.

 

·         Digitalisering af DR’s arkiver

Under Kulturministeriets ledelse nedsættes en bredt sammensat arbejdsgruppe, med repræsentanter for relevante offentlige myndigheder, institutioner og organisationer, som får til opgave at udarbejde forskellige forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven med henblik på bevaring, formidling og tilgængeliggørelse heraf, herunder digitalisering af DR’s arkiver.

 

·         Privatisering af TV 2/DANMARK A/S

Aftalepartierne anerkender, at det er en præmis, at majoriteten i TV 2/DANMARK A/S skal sælges, så snart dette er muligt i lyset af de igangværende sager ved EU-domstolen. Dette punkt er tidsubegrænset.

 

Aftalepartierne er enige om at sikre, at TV 2/DANMARK A/S også efter udløbet af den gældende tilladelsesperiode udøver public service-virksomhed i henhold til nærmere fastlagte krav hertil.

 

·         Styrkelse af det private produktionsmiljø

De regionale TV 2-virksomheders mulighed for at udøve anden virksomhed begrænses til udnyttelse af ledig kapacitet (udstyr, medarbejdere, lokaler og lignende).

 

Udlægning af DR’s produktion til det private produktionsmiljø øges fra de nuværende 110 mio. kr. til 150 mio. kr. årligt. Udlægningen skal omfatte såvel radio som tv og multimedieprodukter, og der skal udlægges produktion af en bred vifte af program- og tjenestekategorier. Udlicitering af produktionsfaciliteter og lignende kan indgå i udlægningen. DR og Producentforeningen kan indgå aftale om, at udlægningen opgøres i udsendelsesomfang i stedet for penge eller i en kombination heraf.

 

Der etableres en Public Service Pulje på 75 mio. kr., hvis formål er at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer.

 

·         Den fremtidige mediestøtte

Kulturministeriet iværksætter et udredningsprojekt om den fremtidige offentlige støtte til medier (radio, tv, den trykte presse, nye medier m.v.), med henblik på at skabe større sammenhæng i denne støtte.

 

·         Økonomi

Med henblik på at sikre en teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder afskaffes den nuværende farve-tv-licens og sort/hvid-tv-licens fra den 1. januar 2007 og erstattes af en medielicens. Den nuværende radiolicens bevares.

 

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1 Public service-virksomhed (Public Service Pulje)

2.1.1 Gældende ret

Hovedprincipperne bag public service-virksomhed samt angivelsen af, hvilken programvirksomhed, der forudsættes udøvet efter disse principper, fremgår af lovens § 10.

 

Det fremgår således heraf, at den samlede public service-virksomhed via fjernsyn, radio og internet eller lignende skal sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Det fremgår videre, at der i udbuddet skal tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed, samt at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Programvirksomheden skal desuden sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat, og der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal herudover afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.

 

Med hensyn til hvilken programvirksomhed, der indgår i den samlede public service-virksomhed, fremgår det, at DR og de regionale TV 2-virksomheder udøver public service-virksomhed efter de regler i radio- og fjernsynsloven, der er fastsat herom. Herudover fremgår det, at TV 2/DANMARK A/S’ public service-programvirksomhed i medfør af kulturministerens tilladelse hertil indgår i den samlede public service-programvirksomhed. Også den fjerde FM-radiokanal og nyhedsprogrammerne på den femte FM-radiokanal indgår i den samlede public service-virksomhed.

 

Public service-virksomhed er således ikke knyttet til bestemte institutioner eller bestemte medier.

 

2.1.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Ved ”public service” forstås i almindelighed de programmæssige forpligtelser, der påhviler DR og de øvrige public service-foretagender. Der er tale om generelle rammebetingelser, som i vidt omfang udfyldes af de pågældende foretagender.

 

Rammerne for public service-virksomheden findes som nævnt i afsnit 2.1.1 i radio- og fjernsynslovens § 10.

 

Det er ifølge radio- og fjernsynloven DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder, som udøver public service-programvirksomhed. Dertil kommer programvirksomheden på den fjerde FM-radiokanal, som DR har tilladelse til at drive i perioden 2001-2009, samt nyhedsdækningen på den femte FM-radiokanal.

 

DR’s og de regionale TV 2-virksomheders public service-forpligtelser er konkretiseret i public service-kontrakterne mellem de respektive foretagender og kulturministeren, i TV 2/DANMARK A/S’ tilladelse til at udøve public service-tv-programvirksomhed samt i tilladelsen til at udøve programvirksomhed på den femte FM-radiokanal.

 

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at der som noget nyt etableres en Public Service Pulje på i alt 75 mio. kr., som skal have til formål at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Midlerne til puljen tilvejebringes ved et forventet licens-merprovenu i årene 2005 og 2006 på i alt ca. 150 mio. kr., hvoraf 75 mio. kr. anvendes til Public Service Puljen.

 

Der er som udgangspunkt tale om en midlertidig foranstaltning, idet puljens finansieringsgrundlag består i en engangstilførsel af et beløb på ca. 75 mio. kr. Det er på denne baggrund ikke hensigtsmæssigt at oprette et nyt organ, der skal administrere midlerne. Puljen vil fremgå af en særlig konto på finansloven.

 

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at midlerne skal administreres af Det Danske Filminstitut. Kulturministeren fastsætter, efter drøftelse med aftalepartierne, de nærmere retningslinier for puljens fordeling i en bekendtgørelse. Med henblik på at sikre, at ministeren kan udstede nærmere regler om etablering af en Public Service Pulje og nærmere regler om, på hvilke betingelser der kan ydes tilskud til de omhandlede programmer, foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse herom i radio- og fjernsynsloven.

 

DR’s monopol på udsendelse af public service-programmer til den danske befolkning var et af argumenterne for etableringen af TV 2/DANMARK midt i 80’erne. Siden har det været kritiseret, at de to foretagender var ene om at levere public service-radio og -tv til befolkningen. Dette forhold var blandt andet baggrunden for en ændring af radio- og fjernsynsloven i 2000 i forbindelse med etableringen af den fjerde og den femte FM-radiokanal. Begge kanaler blev pålagt public service-forpligtelser, og det blev derfor fremhævet i lovbemærkningerne, at public service derved ikke længere er knyttet til bestemte institutioner.

 

Forslaget om etablering af en Public Service Pulje skal ses i forlængelse heraf. Der sker således en forskydning af den offentlige finansiering/støtte fra at være rettet mod støtte til institutioner til i højere grad at være støtte til programmer. DR’s og de regionale TV 2-virksomheders monopol på anvendelsen af licensmidlerne mindskes, og der kommer med Public Service Puljen øget konkurrence på levering af public service-indhold til befolkningen.

 

Efter forslaget kan der ikke ydes støtte til hverken licensfinansierede public service-foretagender eller til ikke-kommercielle lokal-tv-stationer. Baggrunden herfor er, at DR i forvejen er forpligtet til at udsende de programtyper, der kan ydes støtte til, og at DR i forvejen modtager licens til finansiering heraf. For de regionale TV 2-virksomheder gælder principielt samme betragtning samtidig med, at de primært udsender nyheds- og aktualitetsprogrammer, som der ikke forudsættes ydet støtte til. For så vidt angår de ikke-kommercielle lokal-tv-stationer er begrundelsen, at disse er omfattet af en særlig, licensfinansieret støtteordning.

 

I en kommende bekendtgørelse forventes det blandt andet at blive fastsat, at de støttede tv-programmer skal udsendes i prime-time, dvs. mellem kl. 18.30 og 23.00. Det forventes også fastsat, at alle andre tv-programforetagender end de ovenfor nævnte, kan modtage støtte, forudsat at programvirksomheden retter sig mod Danmark, og at programmerne er med dansk tale, samt at den pågældende kanal når mindst 50 pct. af de danske hustande. Herved menes ikke blot, at 50 pct. af seerne skal have mulighed for at se kanalen, hvis de tilslutter sig et fællesantenneanlæg eller anskaffer satellitmodtageudstyr, men at 50 pct. af husstandene rent faktisk modtager kanalen eller en pakke indeholdende kanalen. Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der udsendes på ”high-pay”-betalingskanaler, f.eks. filmkanaler.

 

Det forventes også fastsat i den kommende bekendtgørelse, at støtte efter Public Service Puljen alene kan ydes til programforetagender og ikke til produktionsselskaber eller lignende. Baggrunden herfor er, at ordningen ønskes så administrativt enkel som muligt, og at produktionsselskaber under alle omstændigheder alligevel ville skulle have en bindende aftale med et programforetagende, idet der i modsat fald ikke ville være sikkerhed for, at de støttede programmer kommer befolkningen til gode.

 

Det vil også, som det fremgår af medieaftale 2007-2010, blive fastsat, at Public Service Puljen skal evalueres i det tredje år af aftaleperioden.

 

Eventuelt tilskud fra puljen til TV 2/DANMARK A/S kan ikke anvendes til opfyldelse af særlige forpligtelser, der i øvrigt er pålagt selskabet for så vidt angår tv-drama og tv-dokumentar på public service-kanalen TV 2.

 

Endelig forventes der fastsat regler om andelen af støtte til henholdsvis dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer, ligesom der eventuelt vil blive fastsat regler om krav om medfinansiering af programmerne.

 

EU-Kommissionens godkendelse af ordningen skal indhentes, inden den kan iværksættes.

 

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2,  samt bemærkningerne hertil.

 

2.2 DR

2.2.1 Bestyrelsen

2.2.1.1 Gældende ret

DR ledes i henhold til radio- og fjernsynslovens § 16, af en bestyrelse på 10 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte i DR udpeger 1 medlem samt en suppleant herfor. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget. Videre fremgår det af lovens § 16, at bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.

 

Det fremgår også af bestemmelsen, at medlemmer af Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, samt at beskikkelserne gælder for 4 år, og at der i tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterede del af beskikkelsesperioden. Baggrunden for, at medlemmer af Folketinget ikke kan være medlemmer af bestyrelsen, er den rolle, som Folketingets Finansudvalg spiller i forbindelse med fastsættelsen af indtægtsgrundlaget for DR. Såfremt et bestyrelsesmedlem vælges til Folketinget, må vedkommende således udtræde af bestyrelsen.

 

Efter lovens § 17 er bestyrelsen DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestemmelsen fastslår også, at bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinier for DR’s virksomhed og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.

 

2.2.1.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

I virksomheder, der er organiseret som aktieselskaber, gælder efter aktieselskabsloven særlige regler om, i hvilket omfang medarbejderne i virksomheden skal være repræsenteret i bestyrelsen for selskabet. Som udgangspunkt gælder, at i selskaber, der de seneste tre år har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere, har medarbejderne ret til at vælge et antal medarbejderrepræsentanter, dog mindst 2, til selskabets bestyrelse.

 

En lang række af de public service-foretagender i udlandet, som DR kan sammenlignes med, er organiseret i selskabsform og ledes af en bestyrelse eller et lignende organ, hvori medarbejderne er repræsenteret med mere end én repræsentant. Som eksempel kan peges på, at public service-foretagenderne i Sverige og Finland samt TV 2/DANMARK A/S alle har mere end 1 medarbejderrepræsentant i bestyrelsen.

 

DR er en stor arbejdsplads og beskæftiger et stort antal medarbejdere. Kompleksiteten i DR’s opgaver og den geografiske spredning gør det i praksis umuligt for en enkelt medarbejderrepræsentant at dække medarbejdersynspunkter i tilstrækkeligt omfang på alle de områder, bestyrelsen beskæftiger sig med.

 

I henhold til medieaftale 2007-2010 foreslås det derfor, at antallet af medarbejderrepræsentanter udvides fra 1 til 2, og at der vælges suppleanter herfor.

 

Det fremgår af afsnit 2.2.1.1, at medlemmer af Folketinget ikke samtidig kan være medlemmer af DR’s bestyrelse. Det fremgår også, at baggrunden herfor er den rolle, som Folketingets Finansudvalg spiller i forbindelse med fastsættelsen af indtægtsgrundlaget for DR.

 

Formulering af politik og den politiske proces har gennem tiderne undergået en betydelig forandring og må nu i hvert fald anses for at være forankret i såvel Folketinget som i en række andre fora, som er sammensat af politisk valgte kandidater. Det har betydning for DR’s uafhængighed, at personer, som er politisk opstillede, eller som er valgt til en politisk forsamling, ikke kan være medlem af DR’s bestyrelse. Herved sikres det, at personer, som på den ene eller anden måde medvirker ved den politiske stillingtagen til de vilkår og de budgetmæssige rammer, som skal gælde på det mediepolitiske område, og som derved har direkte eller indirekte indflydelse på DR’s virke, ikke samtidig varetager en funktion som bestyrelsesmedlem hos DR. Det foreslås derfor, at medlemmer af Folketinget, regionsråd og Europa-Parlamentet ikke kan være medlemmer af DR’s bestyrelse. Det foreslås endvidere, at medlemmer af kommunalbestyrelser, med virkning fra 1. januar 2011, ligeledes afskæres fra medlemskab af DR’s bestyrelse.

 

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4-6,  samt bemærkningerne hertil.

 

2.2.2 Lytternes og Seernes Redaktør

2.2.2.1 Gældende ret

Ifølge radio- og fjernsynloven er DR’s generaldirektør den øverste ansvarlige for behandling af klager over DR’s virksomhed. Dette følger af den i loven fastsatte kompetencedeling mellem DR’s generaldirektør og bestyrelse, hvorefter generaldirektøren har det daglige programansvar, mens bestyrelsen har det overordnede programansvar.

 

Afgørelser truffet af generaldirektøren kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet, ligesom der er klageadgang til Folketingets Ombudsmand, hvor det er relevant.

 

De nærmere regler for DR’s egen klagebehandling fremgår af Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 350 af 14. maj 2003 om vedtægt for DR. I vedtægten er det bl.a. fastsat, at DR’s generaldirektør er ansvarlig for, at klager behandles hurtigst muligt efter deres modtagelse og normalt inden 4 uger efter, at klagen er kommet frem til DR.

 

I sommeren 2004 besluttede DR at oprette en stilling som Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren har direkte reference til DR’s generaldirektør og har særligt ansvar for DR’s håndtering af klager i principielle og vigtige programspørgsmål. Hertil kommer en bred portefølje af ansvarsområder vedrørende programetik og henvendelser til DR.

 

Klagebehandlingen i DR er i dag organiseret således, at det er de relevante programredaktioner eller direktørområder, der besvarer programklager i første led. Men når det omhandler væsentlige brud på DR’s programetik, kan man klage videre til Lytternes og Seernes Redaktør, der behandler klagen i 2. led og i den forbindelse kan indstille til generaldirektøren at ændre DR’s afgørelse. Hvis sagen handler om god presseskik eller genmæle (og klageren har retlig interesse i sagen), skal klage imidlertid rettes til Pressenævnet.

 

Redaktøren har også som sin opgave at arbejde for, at DR generelt bliver bedre til at svare på kritik og henvendelser. Blandt andet skal samtlige nyansatte programmedarbejdere i DR have grundig introduktion til DR’s programetik og håndtering af klagesager. Lytternes og Seernes Redaktør har mulighed for at tage sager op af egen drift. Endvidere skriver redaktøren løbende en klumme på www.dr.dk/etik. Herudover aflægger redaktøren hvert halve år en rapport over de behandlede sager. Rapporten forelægges DR’s direktion og bestyrelse og offentliggøres efterfølgende på DR’s hjemmeside.

 

2.2.2.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Som det fremgår ovenfor i afsnit 2.2.2.1, hviler den nuværende ordning i DR med Lytternes og Seernes Redaktør på en beslutning, som er truffet af DR, og som det også fremgår, er redaktøren ansat af og refererer til generaldirektøren.

 

Med den nuværende lovgivning ligger det inden for DR’s almindelige ledelsesret at beslutte, om ordningen med den interne Lytternes og Seernes Redaktør skal opretholdes.

 

Etablering af redaktøren har vist sig at udgøre et væsentligt element i tilsynet med DR. For at sikre redaktørens selvstændige eksistens og funktion samt uafhængighed af DR’s programproduktion forslås det, at radio- og fjernsynsloven ændres således, at ordningen bliver permanentgjort ved, at det i loven direkte fastslås, at bestyrelsen, efter drøftelse med generaldirektøren, skal ansætte en Lytternes og Seernes Redaktør, samt at redaktøren skal afrapportere til bestyrelsen.

 

Forslaget indebærer, at ansættelseskompetencen i praksis overgår fra at henhøre under generaldirektøren til at henhøre under bestyrelsen. Samtidig hermed betyder forslaget, at det ikke vil være muligt for DR at beslutte, at ordningen med en Lytternes og Seernes Redaktør skal ophøre.

 

Den nærmere regulering af, hvilke opgaver Lytternes og Seernes Redaktør skal varetage, og den nærmere tilrettelæggelse af behandlingen af klagesager m.v. i DR forventes reguleret i bekendtgørelsen om vedtægt for DR.

 

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, samt bemærkningerne hertil.

 

2.2.3 ”Must Carry”

2.2.3.1 Gældende ret

Den såkaldte ”must carry”-forpligtelse er reguleret i radio- og fjernsynslovens § 6, stk. 1, hvorefter det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af lovens §§ 12, 31 og 38 a, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal. Digitale radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, hvis der fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget. 

 

Digitale radioprogrammer er således i henhold til bestemmelsen alene omfattet af ”must carry”-forpligtelserne, såfremt der fordeles andre digitale radioprogrammer i fællesantenneanlægget. Digitale tv-programmer derimod er direkte omfattet af bestemmelsens 1. punktum, og er derfor omfattet af fællesantenneanlæggenes ”must carry”-forpligtelse.

 

Om digitale tv-programmer bemærkes i øvrigt særligt, at IT- og Telestyrelsens bekendtgørelse nr. 1078 af 11. december 2003 om digitale radio- og tv-tjenester m.v. indeholder en bestemmelse, hvorefter bl.a. digitale tv-programmer kan konverteres til og udsendes som analoge signaler, hvis det digitale signal samtidig udsendes. Der er således heller ikke efter radio- og fjernsynsloven noget til hinder for, at digitale tv-signaler kan konverteres til analoge signaler, såfremt der samtidig finder digital fordeling sted. 

 

Om digitale radioprogrammer (DAB), som er omfattet af ”must carry”-forpligtelsen, bemærkes i denne forbindelse særligt, at disse i henhold til lovens § 6, stk. 1, 3. punktum, skal fordeles i fællesantenneanlægget, hvis der fordeles andre, f.eks. udenlandske, digitale radioprogrammer. Da digitale radiosignaler ikke er omfattet af den nævnte konverteringmulighed i bekendtgørelsen fra IT- og Telestyrelsen, er der ikke adgang til at konvertere digitale radiosignaler, som er omfattet af ”must carry”-forpligtelserne.

 

2.2.3.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

I henhold til EU-direktivet om forsyningspligt (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet)) kan medlemslandene alene pålægge ”must carry”-forpligtelser, såfremt det er nødvendigt for at opfylde klart definerede målsætninger i almenhedens interesse. Endvidere skal forpligtelserne stå i et rimeligt forhold til det tilsigtede mål og være transparente. Endelig gælder efter direktivet, at ”must carry”-forpligtelserne skal revurderes med jævne mellemrum. Det følger heraf, at en udvidelse af ”must carry”-forpligtelsen skal overvejes meget nøje.

 

På denne baggrund er det derfor i medieaftale 2007-2010 fastsat, at en kommende kombineret børne- og historiekanal fra DR ikke omfattes af ”must carry”-forpligtelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at heller ikke de programmer, som opnår tilskud fra Public Service Puljen, vil være omfattet af fællesantenneanlæggenes ”must carry”-forpligtelse.

 

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

 

2.3 De regionale TV 2-virksomheder

2.3.1 Adgangen til at udøve anden virksomhed

2.3.1.1 Gældende ret

De regionale TV 2-virksomheder kan efter radio- og fjernsynslovens § 33, stk. 2, udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af virksomhedernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v. Herudover kan de regionale virksomheder oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder, jf. lovens § 33, stk. 3.

 

De regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed skal i lighed med DR’s anden virksomhed, jf. lovens § 14, stk. 2-5, foregå på konkurrencemæssige vilkår. Det betyder bl.a., at der ikke må anvendes licensmidler til anden virksomhed, og at handel med varer og tjenesteydelser mellem de regionale TV 2-virksomheder på den ene side og andre selskaber på den anden side, herunder fuldt ud ejede datterselskaber, skal finde sted på konkurrencemæssige vilkår. Det samme gælder intern handel i de regionale TV 2-virksomheder, såfremt de kommercielle aktiviteter ikke finder sted i et selvstændigt selskab.

 

Der er i Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1327 af 14. december 2005 om den regnskabsmæssige adskillelse mellem DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed og anden virksomhed fastsat nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem de to typer virksomhed.

 

2.3.1.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

I overensstemmelse med medieaftale 2007-2010 foreslås, at de regionale TV 2-virksomheders nuværende adgang til i tilknytning til programvirksomheden at udøve anden virksomhed begrænses til virksomhedernes udnyttelse af deres ledige kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lignende.

 

Forslaget skal ses i lyset af, at de regionale TV 2-virksomheder, som hovedsagelig er finansieret ved licensmidler, som deres primære formål har at udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen i virksomhedens område i tilknytning til TV 2/DANMARK A/S’ public service-udsendelsesvirksomhed. Udøvelse af anden virksomhed bør alene ske med henblik på en effektiv udnyttelse af den kapacitet, som de regionale TV 2-virksomheder har til rådighed i forbindelse med denne public service-virksomhed.

 

De regionale TV 2-virksomheders public service-forpligtelser er fastsat i de public service-kontrakter, som kulturministeren har indgået med hver enkelt regional virksomhed for perioden 1. januar 2003 til 31. december 2006. De fastsatte public service-forpligtelser tager udgangspunkt i den lovmæssige forpligtelse for de regionale virksomheder til at producere nyheds- og aktualitetsprogrammer samt at tilvejebringe øvrige programmer fortrinsvis ved køb hos øvrige producenter, jf. lovens § 31, stk. 2.

 

Det er i de regionale TV 2-virksomheders public service-kontrakter bl.a. fastsat, at for at sikre en reel landsdækning i TV 2/DANMARK A/S’s nyheds- og aktualitetsudsendelser indgÃ¥s der pÃ¥ forretningsmæssige vilkÃ¥r nærmere aftaler mellem den enkelte regionale virksomhed og TV 2/DANMARK A/S, hvorved den regionale virksomhed i en vis udstrækning virker som regional leverandør til den landsdækkende virksomhed. Det er sÃ¥ledes en del af de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed at levere nyheds- eller aktualitetsprogrammer/-indslag til TV 2/DANMARK til udsendelse pÃ¥ den landsdækkende public service TV 2-kanal, herunder til TV 2/Nyhederne og TV 2/Sporten.

 

Det indgår i Medieaftale 2007-2010, at de programmæssige krav i de gældende public service-kontrakter skal videreføres i de nye kontrakter, der skal indgås med de regionale TV 2-virksomheder for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2010, idet TV 2/Bornholm dog fremover skal pålægges forpligtelser i forhold til det lokale kulturliv og medieskolevirksomhed.

 

Forslaget om begrænsning af anden virksomhed til ledig kapacitet vil hermed ikke få nogen konsekvenser i forhold til sådanne programmer/indslag, der leveres til sendefladen på TV 2 som led i de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed.

 

Efter forslaget vil de regionale TV 2-virksomheder fortsat have mulighed for på konkurrencemæssige vilkår kommercielt at udnytte ledig kapacitet, der opstår i forbindelse med virksomhedernes public service-virksomhed. Der kan således være tale om udleje af udstyr og faciliteter, der i visse perioder står ledigt, eller udlån af journalister eller teknikere, der nogle dage ikke kan fuldtidsbeskæftiges med opgaver i forbindelse med public service-virksomheden. Derimod vil de regionale TV 2-virksomheder eksempelvis ikke fremover kunne anskaffe teknisk udstyr m.v. alene med henblik på at udøve anden virksomhed i form af udlejning m.v. af dette.

 

Der vil med forslaget ske en styrkelse af det private produktionsmiljø.

 

Som en konsekvens af begrænsningen af anden virksomhed til udnyttelse af ledig kapacitet i tilknytning til programvirksomheden foreslås endvidere, at de regionale TV 2-virksomheders nuværende adgang til at oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder, ophæves.

 

Adgangen til at udøve anden virksomhed vil herefter alene kunne ske i de regionale TV 2-virksomheders eget regi, og ikke i selskabsform. Der vil herved være skabt klarhed over de regionale TV 2-virksomheders organisatoriske rammer i forhold til anden virksomhed.

 

Forslaget betyder, at de regionale TV 2-virksomheder, der i dag har oprettet selskaber eller har ejerandele i associerede selskaber, skal foretage en afvikling af disse selskaber og ejerandele.

 

Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 4, hvor det foreslås at etablere en overgangsordning, hvorefter de regionale TV 2-virksomheder inden den 1. januar 2011 skal afvikle selskaber eller ejerandele i selskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er etableret i henhold til den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 33, stk. 3. Baggrunden herfor er, at de omfattede regionale TV 2-virksomheder bør have en rimelig mulighed for at afvikle de aktiviteter, som med ophævelsen af bestemmelsen i lovens § 33, stk. 3, ikke længere vil være mulige.

 

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10 og 11 samt bemærkningerne hertil.

 

2.4 Radio- og tv-nævnet

2.4.1 Gældende ret

Om Radio- og tv-nævnet gælder bl.a., at kulturministeren i henhold til radio- og fjernsynslovens § 39, stk. 1, nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet. Nævnet består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.

 

Nævnets medlemmer er senest udpegede for perioden 1. januar 2005 til 31. december 2008.

 

Efter radio- og fjernsynslovens § 39, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og registrering af programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter, der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed.

 

Radio- og tv-nævnet varetager en række, i loven nærmere opregnede, opgaver på radio og tv-området. En af disse opgaver er, at Radio- og tv-nævnet afgiver jf. lovens § 40, stk. 2, udtalelse om radio- og tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne.

 

2.4.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Således som loven i dag er indrettet, skal medlemmerne af Radio- og tv-nævnet tilsammen repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Med henblik på at sikre, at også lytternes og seernes interesser og synspunkter indgår i nævnets bedømmelse, foreslås det, at Samarbejdsforum for Danske Lytter og Seerorganisationer udpeger 1 medlem.

 

Da det nævnte medlem skal repræsentere lytternes og seernes interesser, foreslås det, at de gældende kriterier for udpegningen af medlemmer til Radio- og tv-nævnet kun skal gælde for de af kulturministeren udpegede medlemmer.

 

Radio- og tv-nævnets nuværende medlemskreds videreføres, indtil nævntes beskikkelsesperiode udløber den 31. december 2008. Det nye medlem indtræder i nævnet den 1. januar 2007, og beskikkelsen udløber den 31. december 2008, samtidig med beskikkelsesperioden for de øvrige medlemmer. Herefter beskikkes det medlem, der udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, som de øvrige nævnsmedlemmer for 4 år ad gangen.

 

Radio- og tv-nævnets virksomhed finansieres i dag delvist ved hjælp af gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og registrering af programvirksomhed. Gebyret indbetales som et acontobeløb, og det endelige gebyr pr. radio- eller tv-foretagende fastsættes efter årets udgang på basis af det tilsyn m.v., Radio- og tv-nævnet har gennemført med det enkelte foretagende. Gebyrordningen omfatter bl.a. registrering af og tilsyn med kabel- og satellitforetagenderne, tilsyn med stationerne på FM-kanalerne 4, 5 og 6 og tilsyn med TV 2/DANMARK A/S. Gebyrordningen omfatter ikke tilladelse til registrering af eller tilsyn med lokal programvirksomhed. Det er forudsat i finansloven, at den årlige gebyrindtægt er på i alt 2 mio. kr.

 

Gebyrordningen har fungeret siden Radio- og tv-nævnets oprettelse den 1. januar 2001, men har på grund af svingende gebyrindtægter vist sig at være et usikkert finansieringsgrundlag. Som et led i gennemførelsen af medieaftale 2007-2010 foreslås det på den baggrund, at gebyrbestemmelsen i § 39, stk. 3, ophæves med virkning fra den 1. januar 2007, således at der herefter ikke længere er en delvis brugerfinansiering af Radio- og tv-nævnets virksomhed. Mindreindtægten vil fra 1. januar 2007 blive erstattet af licensmidler.

 

Samtidig med ophævelsen af § 39, stk. 3, vil de bekendtgørelser og bestemmelser, som kulturministeren med hjemmel i § 39, stk. 3, hidtil har udstedt vedrørende gebyrordningen, blive ophævet.

 

Efter den gældende bestemmelse i § 40, stk. 2, skal nævnet afgive udtalelse om radio- og tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne.

 

Af medieaftale 2007-2010 fremgår det bl.a., at DR i den kommende public service-kontrakt vil blive forpligtet til at underkaste nye public service-tjenester, herunder on-demand tjenester, en intern prøve (”værditest”) for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov i samfundet. Det fremgår endvidere, at de foretagne tests af nye tjenester og resultatet heraf indgår i dialogen med bl.a. lytter- og seerorganisationerne og forelægges for Radio- og tv-nævnet til udtalelse, inden aktiviteterne begyndes. Den endelige afgørelse af, om de pågældende nye aktiviteter skal iværksættes, skal dog i henhold til medieaftale 2007-2010 træffes af DR’s bestyrelse.

 

I overensstemmelse med medieaftale 2007-2010 foreslås det på den baggrund, at der indsættes en ny bestemmelse i loven, hvorefter Radio- og tv-nævnet, udover at afgive udtalelse om radio- og tv-foretagendernes public service-redegørelser, tillige afgiver udtalelser om andre forhold, såfremt dette er fastsat i de indgåede public service-kontrakter, tilladelser eller lign.

 

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er først og fremmest at tilvejebringe en hjemmel for Radio- og tv-nævnet til at afgive udtalelse om den ovennævnte værditest. Den foreslåede bestemmelse vil imidlertid også kunne benyttes i andre situationer eller andre sagstyper, hvis der i de public service-kontrakter, tilladelser el. lign., der indgås på radio- og fjernsynsområdet, måtte blive fastsat bestemmelser herom.

 

Med henblik på at sikre, at DR ikke i en uvis periode skal stille dele af sine planlagte aktiviteter i bero, fordi DR’s beslutning om igangsættelse af aktiviteterne først kan træffes efter, at nævnet har afgivet en udtalelse, er det hensigten i nævnets forretningsorden at fastsætte, at nævnet, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende, skal afgive den pågældende udtalelse inden for en vis tidsfrist. Det er samtidig hensigten i forretningsordenen at fastsætte, at Radio- og tv-nævnet først af egen drift kan tage initiativ til offentliggørelse af nævnets udtalelse på f.eks. nævnets hjemmeside, når DR har haft en rimelig periode til at gøre sig bekendt med indholdet af udtalelsen.

 

Det bemærkes, at nævnet for så vidt angår de dokumenter m.v., som DR måtte indsende til nævnet til brug for dettes sagsbehandling i forbindelse med udtalelsen om værditesten, skal iagttage reglerne i radio- og fjernsynslovens § 86.

 

Efter lovens § 86, stk. 1, er sager og dokumenter vedrørende DR’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen. Disse undtagelser finder ifølge forarbejderne til bestemmelsen bl.a. anvendelse i de tilfælde, hvor dokumenter af den nævnte art beror hos offentlige myndigheder og begæring om aktindsigt fremsættes over for disse myndigheder. Det må forventes, at hovedparten af de dokumenter m.v., som DR i givet fald indsender til nævnet til brug for dettes sagsbehandling i forbindelse med udtalelsen, vil være undtaget fra reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven, da de typisk vil vedrøre DR’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil.

 

I det omfang lovens § 86 ikke finder anvendelse på dokumenter m.v. indsendt af DR, vil de almindelige regler i offentlighedsloven, herunder de i loven fastsatte undtagelser fra retten til aktindsigt, finde anvendelse.

 

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13-15 samt bemærkningerne hertil.

 

2.5 Medielicens

2.5.1 Gældende ret

Licens er en afgift, der skal betales af alle, der har en radio- eller fjernsynsmodtager opstillet. Der findes fire typer af licens; hustandslicens, erhvervslicens, hotellicens og institutionslicens. Radio- og fjernsynslovens kapitel 10 fastsætter rammerne for pålæggelse og betaling af licens.

 

Efter lovens § 70, stk. 1, påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager – efter regler der kan fastsættes af kulturministeren – at give DR meddelelse om opstilling af et licenspligtigt apparat. Efter samme bestemmelse skal virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere – ligeledes efter regler der fastsættes af kulturministeren – give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.

 

I Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1339 af 15. december 2004 om radio- og fjernsynslicens (licensbekendtgørelsen) er der fastsat uddybende regler om licensens størrelse, betalingspligt, til- og afmelding, de forskellige typer af licens, licensnedsættelser og -fritagelser samt om oplysningspligt og bødebestemmelser.

 

Det fremgår således bl.a. af licensbekendtgørelsens § 1, at der ved radio- og fjernsynsmodtagere forstås apparater, der kan gengive lyd- eller billedprogrammer spredt ved hjælp af radio- eller kabelanlæg. Monitorer tilknyttet andet elektronisk udstyr anses for modtagere, såfremt de kan gengive lyd- eller billedprogrammer, som er spredt ved hjælp af radio- eller kabelanlæg. Den nuværende praksis for opkrævning af licens er, at der alene opkræves licens for traditionelle radio- og tv-apparater, men ikke for pc’er, håndholdte enheder el. lign., uanset om disse har indbygget radio- eller tv-tunerkort.

 

I licensbekendtgørelsens § 3 er det fastsat, at betalingspligten påhviler indehaveren/brugeren, uanset om radio- eller fjernsynsmodtageren er ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve. Hvis brugeren er en anden person end indehaveren, påhviler betalingspligten brugeren. Betalingspligten indtræder uanset den nærmere benyttelse af modtageren, herunder hvilke kanaler man i almindelighed vælger, og uanset antenneforholdene for modtagning af radio- og tv-udsendelser. Licensbetalingen er dermed uafhængig af, om ejeren af apparatet benytter sig af tilbud de fra public service-institutioner, som finansieres af licensen, eller ej.

 

I bekendtgørelsens § 27 er endvidere fastsat, at virksomheder, der sælger eller udlejer radio- og fjernsynmodtagere, herunder auktionsledere og auktionsholdere, skal give DR Licens oplysning om hver enkelt køber eller lejer.

 

2.5.2 Kulturministeriets overvejelser og forslag

Den teknologiske udvikling indebærer, at der kommer flere og flere apparater i handelen, som ikke er traditionelle tv-apparater, men som kan benyttes til at se tv på, og som også bliver brugt til det formål. Det er forventningen, at antallet af husstande, der afskaffer det traditionelle fjernsynsapparat og i stedet vælger at se tv på pc eller andre apparater, hvor der efter de gældende regler ikke opkræves licens, vil stige stærkt i de kommende år.

 

Med henblik på at sikre en teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder indgår det derfor i medieaftale 2007-2010, at den nuværende farve-tv-licens og sort/hvid-licens fra 1. januar 2007 afskaffes og erstattes af en medielicens. Den nuværende radiolicens bevares.

 

Ved at erstatte tv-licensen med en medielicens forhindres, at nogle seere, nemlig dem som ser tv på et traditionelt tv, skal betale licens, medens andre, nemlig dem, der ser tv på en pc eller lignende, ikke skal betale.

 

Af medieaftalen fremgår, at medielicensen forudsættes at omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, herunder pc’er og visse mobiltelefoner.

 

Det fremgår tillige, at medielicensen forudsættes opkrævet efter det ”tilmeldingsprincip”, som gælder for den nuværende licensordning, og at den nuværende indberetningspligt for forhandlere opretholdes og udvides til også at omfatte de nye typer af licenspligtige apparater.

 

Endvidere fremgår det, at overgangen til en medielicens for erhvervlivet skal gennemføres på en sådan måde, at erhvervets samlede licensbetaling i faste priser holdes på 2006-niveauet, idet den nærmere udformning af en ny erhvervslicensordning fastlægges på baggrund af forslag udarbejdet af DR og repræsentanter for erhvervet i fællesskab.

 

Endelig fremgår det, at den nye licensordning evalueres efter to år, dvs. i 2009, blandt andet med henblik på vurdering af konsekvenserne for licensprovenuet.

 

Den foreslåede medielicens vil principielt omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester. Det betyder, at medielicensen bl.a. vil omfatte traditionelle tv-apparater, computere med indbygget/tilkoblet tv-tuner, computere med en internetadgang med en vis båndbredde, der muliggør modtagelse af levende billeder samt bærbare enheder (mobiltelefoner, PDA’er, video-IPOD’s m.v.), forudsat at disse kan modtage billedprogrammer og -tjenester direkte.

 

I forbindelse med den kommende revision af licensbekendtgørelsen, hvor konsekvenserne af overgangen til medielicens skal indarbejdes, og licenssatserne for de kommende fire år (2007-2010) fastsættes, vil det blive præciseret nærmere, hvilke typer af apparater, der er licenspligtige, herunder hvornår et apparat anses for at kunne modtage de pågældende programmer og -tjenester.

 

Det vurderes imidlertid hensigtsmæssigt i selve loven at præcisere, at et apparat alene er licenspligtigt, hvis det er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, der er udsendt til almenheden – dvs. som broadcastes ved hjælp af radioanlæg (jordbaseret eller via satellit) og/eller kabelanlæg, eller som udsendes til almenheden via andre telekommunikationsnet, herunder internettet (f.eks. streamede udsendelser). Licenspligten vil således som udgangspunkt ikke omfatte apparater, der alene måtte være i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, der fra kilden udsendes ”on demand” eller til en snæver modtagerkreds.

 

Som hidtil skal der alene betales én licens pr. hustand. Hvis en husstand er i besiddelse af et traditionelt tv-apparat og derfor allerede betaler farve-tv-licens, vil husstanden ikke blive berørt af omlægningen. Derimod vil de husstande, som hverken er i besiddelse af et tv- eller radioapparat, eller som kun er i besiddelse af et radioapparat blive berørt, såfremt de har en pc eller en bærbar enhed, der er i stand til at modtage billedprogrammer. Det vurderes dog, at der er tale om et relativt begrænset antal.

 

For husstande som er i besiddelse af et sort/hvid fjernsyn og derfor betaler sort/hvis-licens, vil overgangen til medielicens medføre en stigning i licensen.

 

For erhvervsvirksomheder, institutioner mv. vil der som nævnt på baggrund af et fælles forslag fra DR og repræsentanter for erhvervet blive fastsat en særlig ordning, der indrettes således, at erhvervets samlede betaling ikke kommer til at overstige det nuværende niveau. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det må forventes, at ordningen vil indebære, at den enkelte virksomhed eller den enkelte branche kan opleve en større eller mindre årlig licensbetaling.

 

Den nuværende adgang til licensnedsættelse og -fritagelse for særlige grupper (økonomisk dårligt stillede pensionister samt blinde og stærkt svagtseende personer m.v.) ændres ikke. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke er hensigten at foretage ændringer i studerendes mulighed for nedsat licens. Det betyder, at udeboende studerende over 18 år skal betale medielicens, ligesom de hidtil har skullet betale tv-licens efter de samme regler, som gælder for andre licensbetalere.

 

Vedrørende § 70 om indberetning af licenspligtige apparater

Mulighed 1: Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at medielicensen skal omfatte alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, herunder pc’er og visse mobiltelefoner, og at medielicensen for husstande dækker alle licenspligtige apparater i den pågældende husstand.

 

Det fremgår endvidere, at medielicensen vil blive opkrævet efter det ”tilmeldingsprincip”, som gælder for den nuværende licensordning. Den nuværende indberetningspligt for forhandlere forudsættes opretholdt og udvidet til også at omfatte de nye typer af licenspligtige apparater.

 

På denne baggrund foreslås det, at den nuværende ordning med hensyn til indberetning af licenspligtige apparater videreføres. Da antallet af licenspligtige apparater og dermed også antallet af forhandlere med indførelsen af medielicens vil stige, betyder ordningen, at der vil blive tale om flere indberetninger og flere indberetningspligtige.

 

Omfanget af den øgede administrative belastning for såvel de forhandlere m.v., som skal indberette, som for DR, som skal behandle indberetningerne, er det imidlertid ikke muligt at opgøre på nuværende tidspunkt, da det bl.a. afhænger af den nærmere afgrænsning af, hvilke apparater, der omfattes af medielicensen. Med henblik på at minimere den administrative belastning vil mulighederne for at forenkle indberetningsprocessen i forbindelse med en justering af licensbekendtgørelsen blive overvejet. En forenkling kan f.eks. bestå i indberetning direkte via DR’s hjemmeside, ved at indberetningsperioderne ændres fra de nuværende månedlige og ved at fastsætte en økonomisk minimumstærskel  apparater, jf. den gældende regel for indberetning af radioapparater.

 

Mulighed 2: Med de gældende regler om indberetning af salg og udlejning af licenspligtige apparater vil den foreslåede omlægning af licenssystemet betyde, at antallet af indberetninger vil blive øget fra ca. 350.000 årligt til op mod 3.7 mio. årligt. Hertil kommer, at antallet af indberetningspligtige forhandlere vil blive øget fra ca. 2.500 til i hvert fald 5.000.

 

Omlægning af licenssystemet vil således betyde en stor stigning i antallet af såvel antal af enkelt indberetninger som i antallet af den kreds, som skal forestå indberetningerne. Hertil kommer, at DR anvender mange administrative ressourcer på at sikre modtagelse og behandling af indberetningerne.

 

På den baggrund foreslås det, at indberetningen til DR omlægges således, at forpligtelsen til at indberette overgår fra at påhvile virksomheder, der sælger eller udlejer radio- og fjernsynsmodtagere til i stedet at påhvile virksomheder og foreninger m.v., der udbyder distribution af radio- og tv-programmer og –tjenester, uanset hvilken teknisk fremførelsesmåde, herunder satellit- og kabel-tv-udbydere samt internetudbydere.

 

Det er i bestemmelsen foreslået, at kulturministeren kan fastsætte regler om indberetningen. Det er hensigten ved en justering af licensbekendtgørelsen at fastsætte regler om, hvordan indberetningen nærmere skal tilrettelægges, og det er i den forbindelse tillige hensigten at overveje at fastsætte en bundgrænse, som gør, at mindre fællesantenneanlæg ikke er forpligtet til at indberette de tilsluttede husstande til DR.

 

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17 -19 samt bemærkningerne hertil.

 

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Af statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at den hidtidige delvise finansiering af Radio- og tv-nævnet med gebyrindtægter foreslås erstattet af licensmidler. Forslaget indebærer ikke øgede finanslovsudgifter.

 

Afskaffelsen af den delvise gebyrfinansiering indeholder en administrativ lettelse for det offentlige, idet Radio- og tv-nævnet fremover ikke skal anvende ressourcer til at beregne og opkræve gebyrbetalinger.

 

Den foreslåede omlægning af licenssystemet vil have betydning for offentlige virksomheder, institutioner m.v., idet disse er omfattet af erhvervslicensordningen. Da erhvervslicensen samlet set ikke vil stige i forhold til i dag, vil der heller ikke samlet set være tale om hverken positive eller negative konsekvenser. Men for det enkelte erhverv kan der ske ændringer i det beløb, som skal betales i erhvervslicens, da der forventes visse omlægninger i beregningen af erhvervlicensen. Omlægningen af erhvervslicensen forventes endvidere at indebære en administrativ lettelse i forbindelse med indberetning af licenspligtige apparater til DR.

 

Lovforslaget betyder en ny opgave for Det Danske Filminstitut, idet instituttet får til opgave at administrere den foreslåede Public Service Pulje. Etableringen og administrationen af Public Service Puljen indebærer ingen statsfinansielle konsekvenser.

 

Lovforslaget indeholder ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner eller kommuner.

 

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Afskaffelsen af gebyrene medfører såvel en økonomisk som en administrativ lettelse for erhvervslivet m.v.

 

Den foreslåede omlægning af licenssystemet vil have betydning for erhvervslivet. Erhvervslicensen vil samlet set ikke stige sammenlignet med i dag og derfor vil der samlet set heller ikke være tale om hverken positive eller negative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Men da der forventes en omlægning af beregningen af erhvervslicensen vil der for den enkelte gruppe af erhverv kunne være økonomiske konsekvenser. Omlægningen af erhvervslicensen forventes endvidere at indebære en administrativ lettelse i forbindelse med indberetning af licenspligtige apparater til DR.

 

Etablering af Public Service Puljen vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet der herved bliver en mulighed for at opnå tilskud til visse programmer.

 

Den foreslåede begrænsning i de regionale TV 2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed betyder, at erhvervslivets udviklingsmuligheder forbedres.

 

Vedrørende § 70 om indberetning af licenspligtige apparater

Mulighed 1: Udvidelsen af indberetningsordningen for licenspligtige apparater betyder en øget administrativ belastning for erhvervslivet.

 

Mulighed 2: Det er hensigten at tilrettelægge indberetningsordningen således, at der vil blive færre indberetningspligtige, og derved vil ordningen indebære en administrativ lettelse for erhvervslivet.

 

5. De miljømæssige konsekvenser

Forslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

 

6. Forholdet til EU-retten

Etablering af Public Service Puljen skal notificeres forud for iværksættelse.

 

7. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Udkastet til dette lovforslag har været sendt i høring hos følgende: [   ]

 

8. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/mindreudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og Danske Regioner	Omlægning af licenssystemet	Omlægning af licenssystemet
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og Danske Regioner	Administration af gebyrfinansiering ophører	Administration af Public Service Pulje
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	1) Ophør af gebyrbetaling   2) Mulighed for tilskud fra Public Service Puljen   3) Lettelser ved omlægning af licenssystemet	Omlægning ved licenssystemet
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Lettelser ved omlægning af licenssystemet	Omlægning af licenssystemet
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Etablering af Public Service-Puljen skal notificeres for EU-Kommissionen

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1 (§ 6)

I henhold til medieaftale 2007-2010 skal det i en kommende public service-kontrakt mellem DR og kulturministeren fastsættes, at DR i aftaleperioden skal etablere en kombineret børne/historie-tv-kanal. Af medieaftale 2007-2010 fremgår videre, at den kombinerede kanal ikke skal være omfattet af ”must carry”-forpligtelserne i radio- og fjernsynsloven.

 

Med henblik på at gennemføre denne del af medieaftalen foreslås en ændret affattelse af lovens § 6, således at det direkte fremgår, at DR’s børne- og historiekanal ikke er omfattet af de ”must carry”-forpligtelser, som ejere af fællesantenneanlæg er pålagt. Der henvises herom i det hele til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.2.

 

Samtidig hermed foreslås en præcisering af bestemmelsen. Justeringen har ikke til formål at ændre på gældende ret og er alene foretaget med henblik på at gøre bestemmelsens formulering mere tilgængelig for lovens brugere. Den foreslåede justering indebærer, at bestemmelsens stykke 1-4 benyttes ved bedømmelsen af, hvorvidt et program eller en kanal er omfattet af ”must carry”-forpligtelserne, medens det efterfølgende stykke 5 indeholder reglerne om, hvilke programmer der skal være indeholdt i de såkaldte programpakker.

 

Til nr. 2 (§ 11 a)

Den foreslåede bestemmelse er ny og har til formål at gennemføre medieaftale 2007-2010.

 

I henhold til medieaftale 2007-2010 forventes et licens-merprovenu for hvert af årene 2005 og 2006 på ca. 75 mio. kr., i alt ca. 150 mio. kr. Heraf skal de 75 mio. kr. anvendes til etablering af en Public Service Pulje, hvis formål er at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at midlerne skal administreres af Det Danske Filminstitut.

 

Det fremgår videre, at der skal fastsættes nærmere retningslinier for puljens fordeling, og at dette skal ske efter drøftelse med aftalepartierne.

 

På den baggrund foreslås det, at Det Danske Filminstitut, efter regler fastsat af kulturministeren, kan yde tilskud til produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer på andre stationer end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer.

 

Med hensyn til den nærmere udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.

 

Det bemærkes, at det forventes, at etableringen af Public Service Puljen skal notificeres for EU-Kommissionen. Da det er usikkert, hvilken tidshorisont der i givet fald er forbundet med en sådan notifikation, foreslås det i lovforslagets § 2, at kulturministeren kan fastsætte tidspunktet for denne bestemmelses ikrafttræden.

 

Til nr. 3 (§ 15, stk. 2)

Som et led i gennemførelse af medieaftale 2007-2020 foreslås det, at det direkte i loven fastsættes, at DR, bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler, ikke kan kræve brugerbetaling for public service-ydelser.

 

Til nr. 4 (§ 16, stk. 1)

Den foreslåede ændrede formulering af radio- og fjernsynslovens § 16, stk. 1, om sammensætningen af DR’s bestyrelse har til formål at gennemføre punktet herom i medieaftale 2007-2010. Ændringen betyder, at antallet af medarbejderrepræsentanter øges fra 1 til 2 medarbejdere, og at der skal vælges suppleanter for disse.

 

Med hensyn til den nærmere begrundelse for forslaget henvises til almindelige bemærkninger  i afsnit 2.2.1.2.

 

Til nr. 5 (§ 16, stk. 3)

Som en følge af medieaftale 2007-2010 sker der med den foreslåede bestemmelse en udvidelse af den kreds af personer, som ikke kan være medlemmer af DR’s bestyrelse, fra at omfatte medlemmer af Folketinget til at omfatte medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd samt EU-Parlamentet.

 

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.2.

 

Til nr. 6 (§ 16, stk. 4)

Som en følge af medieaftale 2007-2010 foreslås det som noget nyt, at medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser ikke kan være medlemmer af DR’s bestyrelse.

 

Bestemmelsen foreslås at træde i kraft den 1. januar 2011.

 

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.2.

 

Til nr. 7 (§ 17, stk. 1)

Der er tale om en redaktionel ændring som følge af de foreslåede ændringer af radio- og fjernsynslovens § 17, stk. 2 og 3, jf. nedenfor om lovforslagets § 1, nr. 8.

 

Til nr. 8 (§ 17, stk. 2 og 3)

Det foreslås, at det i et nyt stykke 2 i § 17, fastslås, at bestyrelsen ansætter generaldirektøren og de øvrige medlemmer af DR’s direktion. Da denne ansættelseskompetence også fremgår af den gældende radio- og fjernsynslov, er der ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

 

Den foreslåede ændring er af redaktionel karakter og betyder, at bestyrelsens ansættelseskompetence udskilles fra bestyrelsens overordnede opgaver.

 

Med hensyn til det foreslåede § 17, stk. 3, er der tale om en ny bestemmelse i loven. Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at der skal være større uafhængighed i behandlingen af klager m.v. over DR’s programvirksomhed, og at dette skal ske ved, at den i DR gældende ordning med ansættelse af en Lytternes og Seernes Redaktør skal indarbejdes i radio- og fjernsynsloven. Det fremgår også, at bestyrelsen skal have kompetence til, efter drøftelse med generaldirektøren, at ansætte Lytternes og Seernes Redaktør, og at redaktøren skal aflægge rapport om sin virksomhed til bestyrelsen.

 

De nuværende stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

 

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.2.2.

 

Til nr. 9 (§ 18, stk 1)

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 8, og indebærer, at generaldirektøren ansætter det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen. Det betyder, at bortset fra ansættelse af generaldirektøren, den øvrige direktion og Lytternes og Seernes Redaktør, sker ansættelse af personale af generaldirektøren.

 

Til nr. 10 (§ 33, stk. 2)

Som et led i gennemførelsen af medieaftale 2007-2010 foreslås det, at de regionale TV 2-virksomheders adgang til i tilknytning til programvirksomheden at udøve anden virksomhed begrænses til virksomhedernes udnyttelse af deres ledige kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lignende.

 

Der henvises til indholdet af de almindelige bemærkninger 2.3.1.2.

 

Til nr. 11 (§ 33, stk. 3)

Det foreslås, at de regionale TV 2-virksomheders nuværende adgang til at oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder, ophæves.

 

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring af radio- og fjernsynslovens § 33, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

 

Forslaget betyder som nævnt i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.1.2, at de regionale TV 2-virksomheder, der i dag har oprettet selskaber eller har ejerandele i associerede selskaber, skal foretage en afvikling af disse selskaber og ejerandele. Der henvises til lovforslagets § 2, stk. 4, hvori det foreslås, at de regionale TV 2-virksomheder inden den 1. januar 2011 skal afvikle selskaber eller ejerandele i selskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er etableret i henhold til den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 33, stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder vil herefter være forpligtede til at afvikle deres eksisterende selskaber samt ejerandele i associerede selskaber inden den 1. januar 2011.

 

Der henvises i øvrigt til indholdet af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.1.2.

 

Til nr. 12 (§ 36, stk. 2)

Det foreslås i bestemmelsen, at medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet samt kommunalbestyrelser ikke kan være medlemmer af bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed. Der vil herved gælde samme begrænsninger i adgangen til at være medlem af bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder som der gælder for så vidt angår bestyrelsen for DR.

 

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.1.2.

 

Til nr. 13 (§ 39, stk. 1)

Det foreslås, at Radio- og tv-nævnet udvides med 1 medlem udpeget af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Formålet med udpegningen af dette medlem er at styrke dialogen og tilsynet med public service-virksomhederne. Da medlemmet repræsenterer lytternes og seernes interesser, foreslås det, at de gældende kriterier for udpegningen af medlemmer til Radio- og tv-nævnet kun skal gælde for de af kulturministeren udpegede medlemmer.

 

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.

 

Til nr. 14 (§ 39, stk. 3)

Som et led i gennemførelsen af medieaftale 2007-2010 foreslås det, at den gældende bestemmelse om, at kulturministeren kan fastsætte regler om gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og registrering af programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter, der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed, ophæves.

 

Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.

 

Til nr. 15 (§ 40, stk. 3)

Det fremgår af medieaftale 2007-2010, at DR skal lade nye public service-tjenester, herunder on-demand tjenester, gennemgå en intern prøve (”værditest”) for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov i samfundet. De nærmere retningslinier for gennemførelse af den såkaldte værditest forventes fastsat i den kommende public service-kontrakt mellem kulturministeren og DR for perioden 2007-2010.

 

Det fremgår endvidere af medieaftale 2007-2010, at de foretagne tests af nye tjenester og resultatet heraf skal forelægges for Radio- og tv-nævnet til udtalelse, inden aktiviteterne begyndes.

 

Der henvises herom i det hele til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.3.2.

 

I henhold lovens § 40, stk. 2 afgiver Radio- og tv-nævnet udtalelse om radio- og fjernsynsforetagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne.

 

Det foreslåede nye stykke 3 i § 40, har til formål at gennemføre medieaftale 2007-2010 punkt om, at Radio- og tv-nævnet skal afgive en udtalelse om den værditest, som DR skal gennemføre inden iværksættelse af nye public service-tjenester. Dette foreslås gennemført ved at tilvejebringe en hjemmel til at Radio- og tv-nævnet, udover i henhold til lovens § 40, stk. 2, at afgive udtalelse om public service-redegørelserne, endvidere afgiver udtalelse om andre forhold, såfremt dette er fastsat i public service-kontrakterne, tilladelser el. lign.

 

Den foreslåede formulering af stk. 3 giver dog også mulighed for, at det i public service-kontrakterne, tilladelserne el. lign., kan fastsættes, at Radio- og tv-nævnet skal afgive udtalelse om andre spørgsmål.

 

Det er hensigten ved en kommende revision af bekendtgørelsen om forretningsorden for Radio- og tv-nævnet at fastsætte nærmere regler om sagsbehandlingen i forbindelse med udtalelser om henholdsvis public service-redegørelser og om udtalelser afgivet i henhold til den foreslåede nye § 40, stk. 3.

 

De nuværende stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

 

Der henvises til indholdet af de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2.

 

Til nr. 16 (§ 44)

Bestemmelsen angiver, hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet skal varetage vedrørende reklamer og sponsorering af programmer.

 

Bestemmelsens nr. 4) fastslår, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer i henhold til lovens § 79 om afgrænsning af sponsorering af programmer, § 80 om identifikation af sponsorerede programmer, § 83 om hvilke virksomheder m.v., der ikke kan sponsorere, og § 84 om hvilke programtyper der ikke må sponsoreres.

 

Der er, med den foreslåede formulering, tale om en præcisering af Radio- og tv-nævnets opgaver vedrørende sponsor og sponsorerede programmer, således at det nu direkte i loven kommer til at fremgå, at Radio- og tv-nævnet også træffer afgørelse i sager om lovens § 81, hvorefter indholdet og programsætningen af et sponsoreret program ikke må påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.

 

Til nr. 17 og 18 (Kapitel 10 – overskrift og § 69)

I medieaftale 2007-2010 er det med henblik på at sikre en teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder besluttet at afskaffe den nuværende farve-tv-licens og sort/hvid-licens fra 1. januar 2007 og erstatte den med en medielicens. Den nuværende radiolicens bevares.

 

På den baggrund foreslås det at ændre overskriften til kapitel 10 fra ”Radio- og fjernsynslicens” til ”Licens”.

 

Med henblik på tilvejebringelse af et retsgrundlag vedrørende en medielicens og en radiolicens foreslås endvidere en ændret affattelse af lovens § 69.

 

Vedrørende omlægning af licenssystemet henvises i øvrigt i det hele til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.

 

Til § 69, stk. 1

Det foreslås, at det i bestemmelsen fastslås, at apparater, som kan modtage billedprogrammer og/eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal betale medielicens.

 

Med hensyn til hvilke apparater, der er omfattet af bestemmelsen, henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.5.2.

 

Den foreslåede bestemmelse fastslår alene, at der for de pågældende apparater skal betales medielicens. Spørgsmålet om, hvem betalingspligten påhviler, er reguleret i licensbekendtgørelsen. Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, at betalingspligten påhviler indehaveren, uanset om apparatet er ejet, lejet, lånt eller opstillet på prøve, og at betalingsforpligtelsen, hvis brugeren er en anden end indehaveren, påhviler brugeren. Det er ikke hensigten at foretage ændringer på dette punkt.

 

Til § 69, stk. 2

I den foreslåede bestemmelse fastslås det, at der for apparater, der alene kan modtage radioprogrammer, skal betales radiolicens.

 

Om anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse bemærkes, at den omfatter apparater, som ikke kan modtage billedprogrammer men derimod lydprogrammer. Det forhold, at apparatet tillige kan benyttes til andre formål end at modtage lydprogrammer såsom alarm m.v., bringer det ikke uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

 

Vedrørende spørgsmålet om, hvem betalingspligten påhviler henvises til bemærkningerne til det foreslåede § 69, stk. 1.

 

Til § 69, stk. 3

Den foreslåede bestemmelse er med enkelte redaktionelle justeringer en videreførelse af den gældende § 69, stk. 2, hvorefter kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgiften for selskaber m.v. (juridiske personer).

 

I bestemmelsen foreslås det, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om licensbetalingen fra erhvervsvirksomheder, institutioner, selskaber m.v. (juridiske personer). Baggrunden for direkte i lovteksten at nævne erhvervsvirksomheder og institutioner er, at licensbetalingen fra disse sædvanligvis i f.eks. licensbekendtgørelsen betegnes erhvervslicens og institutionslicens, og at det af hensyn til brugervenligheden af lovgivningen er fundet hensigtsmæssigt at benytte de samme begreber.

 

Til § 69, stk. 4

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæsigt en videreførelse af den gældende § 69, stk. 1, 1. punktum, hvorefter størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

 

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

 

Til § 69, stk. 5

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende § 69, stk. 1, 2. punktum, hvorefter afgifterne opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål.

 

Det bemærkes dog, at der i overensstemmelse med indholdet af medieaftale 2007-2010 ikke længere er tale om afgifter men derimod om henholdsvis medielicens og radiolicens.

 

Til § 69, stk. 6

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende § 69, stk. 3, hvorefter kulturministeren efter forhandling med socialministeren kan fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.

 

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

 

Til § 69, stk. 7

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende § 69, stk. 4, hvorefter kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb.

 

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

 

Til § 69, stk. 8

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af den nugældende § 69, stk. 5, hvorefter rykkergebyrer højst kan udgøre 200 kr.

 

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

 

Til § 69, stk. 9

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende § 69, stk. 6, hvorefter DR efter regler fastsat af kulturministeren kan indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne.

 

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

 

Til § 69, stk. 10

Den foreslåede bestemmelse er indholdsmæssigt en videreførelse af den gældende § 69, stk. 7, hvorefter reglen i lovens § 17, stk. 4 om at DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, finder tilsvarende anvendelse for DR’s afgørelser vedrørende opkrævning af licens.

 

Der er ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

 

Til nr. 19 (§ 70)

 

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5.2.

 

 

 

Til § 2

Ikraftrædelsesbestemmelser og overgangsbestemmelser

 

Til stk. 1

Det foreslås, at loven generelt træder i kraft den 1. januar 2007.

 

Til stk. 2

I henhold til det foreslåede stk. 2 foreslås det dog, at bestemmelsen om, at medlemmer af kommunalbestyrelser ikke tillige kan være medlemmer af DR’s bestyrelse, først træder i kraft den 1. januar 2011.

 

Til stk. 3

I lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der etableres en Public Service Pulje. I de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2 er det anført, at ordningen, inden den iværksættes, skal godkendes af EU-Kommissionen. En sådan godkendelse skal ske via en notificationsprocedure. Da tidshorisonten for en sådan procedure kan variere, foreslås det derfor i lovforslagets § 2, stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.

 

Til stk. 4

Det foreslås i lovforslagets § 2, stk. 4, at etablere en overgangsordning, hvorefter de regionale TV 2-virksomheder inden den 1. januar 2011 skal afvikle selskaber eller ejerandele i selskaber, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er etableret i henhold til den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 33, stk. 3. Baggrunden herfor er, at de omfattede regionale TV 2-virksomheder bør have en rimelig mulighed for at afvikle de aktiviteter, som med ophævelsen af bestemmelsen i lovens § 33, stk. 3, ikke længere vil være mulige.

 

 

 

Bilag 1

Mediepolitisk aftale 2007-2010 af 6. juni 2006

 

Der er enighed mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om følgende:

 

 

Landsdækkende public service-tv

 

DR

DR skal tilbyde public service-indhold – dvs. indhold i form af tekst, lyd og billeder, der opfylder kulturelle, sociale og demokratiske behov i det danske samfund – på alle relevante teknologiske platforme. DR skal i den forbindelse have mulighed for at producere public service-tjenester, der er specielt udviklet til disse platforme.

 

DRs public service-virksomhed skal primært finansieres af licensen, og der kan ikke kræves brugerbetaling for public service-ydelser. Dette gælder dog ikke virksomhed i tilknytning til DRs ensembler.

 

DR skal videreføres og udvikles som hele Danmarks førende udbyder af public service, der via fjernsyn, radio, internet og lignende sikrer et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Derfor skal DR af demokratiske og kulturelle grunde have de nødvendige ressourcer til rådighed samt ret og pligt til at tilbyde public service-indhold på alle platforme til hele befolkningen. Dette punkt er tidsubegrænset i forhold til aftaleperioden.

 

Kravene i den nuværende public service-kontrakt, herunder til betjeningen af døve og hørehæmmede, sikring af dialog med befolkningen, udsendelse af nyhedsprogrammer, udsendelse af undervisningsprogrammer og –tjenester, børneprogrammer, dansk dramatik, beskyttelse af mindreårige samt on-line-virksomhed, videreføres. Betjeningen af handicappede tages op i forbindelse med forhandlingerne om en ny public service-kontrakt for 2007-2010.

 

DR skal i aftaleperioden etablere en digital kombineret børne/historie-tv-kanal. Denne kanal indgår som en del af DRs samlede public service-udbud og finansieres udelukkende af licensmidler. Kanalen er ikke omfattet af ”must carry”-forpligtelserne i radio- og fjernsynsloven. Kanalen kan – i en overgangsperiode indtil der er kapacitet til rådighed i det jordbaserede, digitale tv-sendenet – distribueres alene ved hjælp af satellit- eller kabel-tv.

 

Herudover skal der på de eksisterende public service-kanaler i forbindelse med den kommende public service-kontrakt ske

·         en styrkelse af den danske dramaproduktion

·         en styrkelse af virksomheden i forhold til børn og unge, herunder drama rettet mod børn

·         en mærkbar øgning af dækningen af mindre idrætsgrene,

·         en mærkbar øgning af omfanget af programmer om kultur og dansk musik i tv.

 

DR skal ud over en forpligtelse i forhold til dansk kultur også formidle europæisk kultur og historie.

 

DR skal have nyhedsforpligtelser – med udgangspunkt i det danske nyhedsbillede - på de mest udbredte sprog, der anvendes af herboende indvandrere og flygtninge. Indsatsen på dette område skal være af samme omfang som i 2005.

 

Etablering af nye public service-radio- og tv-kanaler kan kun finde sted efter aftale med kulturministeren og aftalepartierne.

 

Den nærmere udformning af public service-kontrakten drøftes med partierne bag aftalen.

 

TV 2/DANMARK A/S

De gældende krav i TV 2/DANMARK A/S’ tilladelse til at udøve public service-virksomhed for så vidt angår betjening af døve og hørehæmmede videreføres i resten af tilladelsesperioden på det nuværende niveau.

 

Filmpengene

DRs og TV 2/DANMARK A/S’ gældende forpligtelser i forhold til dansk filmproduktion på hver 60 mio.kr. årligt (som gennemsnit over aftaleperioden) skal øges med i alt 25 mio.kr. årligt i perioden 2007-2010. DRs forpligtelse øges med 17 mio.kr. og TV 2/DANMARK A/S’ med 8 mio.kr.

 

 

De lokale og regionale stationer

 

Lokal radio- og tv

Puljen til støtte af ikke-kommercielt lokal radio og tv øges fra de nuværende 32,8 mio.kr. til 50,8 mio.kr. årligt i aftaleperioden. De gældende regler for beregning af tilskud justeres med henblik på at sikre, at lokal-tv-stationerne ikke kommer i klemme som følge af de nye regler om at genudsendelser ikke indgår i beregningsgrundlaget. Ændringen af reglerne finder sted efter drøftelser med aftalepartierne.

 

DAB-sendemulighederne i L-båndet udbydes til lokalradioformål snarest muligt med henblik på at fremme ”den lokale stemme” i medieudbuddet, jf. nedenfor. Arbejdet med iværksættelse af udbuddet påbegyndes i efteråret 2006.

 

De regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed

De programmæssige krav i de gældende public service-kontrakter med de regionale TV 2-virksomheder videreføres, dog således at TV 2/Bornholm pålægges forpligtelser i forhold til det lokale kulturliv og medieskolevirksomhed.

 

 

Aftalepartierne er enige om, at der afsættes en time dagligt i tidsrummet 20:00 – 21:00 til regionale programmer fra de regionale TV 2-virksomheder i en kommende multipleks sammen med græsrods-tv. De regionale TV 2-virksomheders tilskud øges på denne baggrund med 1,5 mio.kr. årligt; dette gælder dog ikke TV 2/Bornholm.

 

Replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet

Aftalepartierne er enige om at gennemføre den allerede igangsatte replanlægning af frekvensanvendelsen på FM-båndet.

 

Aftalepartierne er endvidere enige om at følge udviklingen vedrørende analog udsendelse af radio.

 

Digitalisering

 

Digitalt tv i Danmark udbygges ved at der som supplement til DR’s og TV 2/DANMARK’s nuværende digitale udsendelse af public service-programmer etableres en jordbaseret, digital tv-platform, som skal drives af en operatør (”gatekeeper”) på et forretningsmæssigt grundlag

Der nedsættes et embedsmandsudvalg med repræsentanter for relevante ministerier mv., der skal forberede udbuddet med udgangspunkt i følgende overordnede retningslinier:

·         DR og TV 2/DANMARK A/S sender DR1, DR2 og TV 2s hovedkanal som ”free-tv” pÃ¥ grundlag af særskilt tilladelse. De digitale sendemuligheder, der anvendes hertil, indgÃ¥r ikke i den neden for nævnte digitale platform, men drives selvstændigt af DR og TV 2/DANMARK A/S. NÃ¥r resultatet af den internationale frekvenskonference foreligger i juni 2006, og der er klarhed over hvor mange digitale sendemuligheder, Danmark kommer til at rÃ¥de over, drøfter partierne bag medieaftalen og den telepolitiske principaftale i fællesskab, hvordan sendemulighederne overordnet skal fordeles mellem tv-formÃ¥l og andre formÃ¥l. De digitale sendemuligheder, som det i den forbindelse besluttes skal anvendes til tv-formÃ¥l - bortset fra kapacitet, som det af partierne bag medieaftalen mÃ¥tte blive besluttet at anvende til public service-formÃ¥l - udbydes til en gatekeepeer, som pÃ¥ forretningsmæssige vilkÃ¥r driver en jordbaseret, digital tv-platform. Der er pÃ¥ denne platform adgang til at udbyde betalings-tv, dvs. kryptere programmerne.

·         Udbuddet af gatekeeper-funktionen finder sted i form af skønhedskonkurrence. 

·         Der skal i forbindelse med udbuddet af gatekeeper-funktionen tages de fornødne konkurrencemæssige hensyn, blandt andet ved at foretagender, der har en stærk position pÃ¥ distributionsmarkederne eller indholdsmarkederne, ikke fÃ¥r mulighed for at varetage gatekeeper-funktionen alene.

·         Der skal etableres et fast samarbejde mellem DR og TV 2/DANMARK A/S og gatekeeperen omkring markedsføring og kundebetjening mv.

·         Der skal i tilladelsen til gatekeeperen tages forbehold for, at der muligvis pÃ¥ et senere tidspunkt pÃ¥ baggrund af en politisk beslutning herom - mod kompensation - skal afleveres kapacitet i et nærmere fastsat omfang til DR og TV 2/DANMARK A/S, sÃ¥fremt det mÃ¥tte blive besluttet at øge antallet af public service-kanaler eller at disse skal sendes i HDTV-format.

·         Senderlandsprincippet i medfør af tv-direktivet betyder bl.a., at kanaler, der er etableret i Danmark, skal overholde de danske reklameregler, medens andre kanaler skal overholde reklamereglerne i deres respektive hjemlande, dvs. svarende til situationen i fællesantenneanlæg.

·         Det overlades til gatekeeperen at afgøre, i hvilket omfang der skal sendes i HDTV -format og kanaler med henblik pÃ¥ mobil modtagelse.

·         Gatekeeperen skal tilbyde et bredt og varieret programudbud, som inkluderer forskellige kategorier af kanaler sÃ¥som underholdningskanaler, nyhedskanaler, musikkanaler, populærvidenskabelige kanaler og sportskanaler. Programudbuddet skal endvidere omfatte

       - den af DR nyetablerede børne/historie-tv-kanal, jf. ovenfor

       - nabo-lands-tv

       - en kanal med lokale/regionale nyhedsudsendelser som et reelt alternativ til TV 2/de regionale TV 2-udsendelser

       - transmissioner fra Folketingets forhandlinger og høringer mv. (”parlaments-tv”), og

       - en kanal med regionale udsendelser fra de regionale TV 2-virksomheder, jf. ovenfor, og ikke-kommercielt lokal-tv

·         Der skal etableres et netværkssamarbejde mellem relevante ministerier, DR, TV 2/DANMARK, gatekeeperen og branchen med henblik pÃ¥ at samordne informationsindsatsen omkring udbygningen af jordbaseret, digitalt tv og analogt stop i 2009. Der afsættes midler hertil af licensprovenuet, jf. nedenfor.

 

Som led i sit arbejde skal udvalget – efter dialog med branchen - udarbejde forskellige modeller for udbygningen, eksempelvis for så vidt angår omfanget af kapacitet til public service-formål, herunder antallet af sendemuligheder, evt. krav om en vis andel af ”free-tv” og vedr. fordelingen af programudbuddet i programpakker.

 

Efter forslag fra embedsmandsudvalget fastsætter kulturministeren i samarbejde med partierne bag aftalen de endelige vilkår for udbuddet, som forestås af Radio- og tv-nævnet.

 

Digital radio (DAB) udbygges

Udbygning af DAB i Danmark finder sted efter følgende overordnede retningslinier:

• alle DRs landsdækkende DAB-kanaler samles i blok 1 pr. 1. januar 2007.
• den sjette radiokanal (Radio 100FM) samt den eller de kommende tilladelseshavere til den femte FM-radiokanal sender i blok 2. De øvrige 3-4 landsdækkende sendemuligheder i blok 2 udbydes pÃ¥ auktion (uden programmæssige krav) snarest muligt med henblik pÃ¥, at programvirksomheden kan pÃ¥begyndes pr. 1. januar 2007
•  i blok 3 tildeles DR én sendemulighed i hvert af de regionale omrÃ¥der til regional radio; de øvrige sendemuligheder udbydes pÃ¥ auktion til kommercielle radiostationer. Programvirksomheden kan tidligst indledes, nÃ¥r der i Danmark og berørte nabolande er slukket for analogt tv
• sendemulighederne i L-bÃ¥ndet udbydes til lokalradioformÃ¥l snarest muligt med henblik pÃ¥ fremme af ”den lokale stemme” i medieudbuddet. Programvirksomheden kan indledes 1. april 2007, nÃ¥r Danmark har fuld rÃ¥dighed over sendemulighederne.

 

Udbygningen af DAB er baseret på den grundlæggende forudsætning, at det offentlige udbyder sendemulighederne, og at det herefter er op til aktørerne på markedet at udnytte sendemulighederne. Det er de kommende tilladelseshavere selv, som finansierer såvel programvirksomheden som etableringen og driften af de nødvendige sendenet.

 

Sammenfattende indebærer den foreslåede anvendelse en samlet reduktion af DRs DAB-kapacitet med ca. 1/3 i forhold til i dag.

 

DRs arkiver digitaliseres

I forlængelse af udredningen om bevaring af kulturarven fra 2003 nedsættes der en bredt sammensat arbejdsgruppe – under Kulturministeriets ledelse - med repræsentanter for de relevante offentlige myndigheder, institutioner og organisationer, som får til opgave at udarbejde forskellige forslag til digitalisering af udvalgte, prioriterede dele af kulturarven med henblik på bevaring, formidling og tilgængeliggørelse heraf; herunder digitalisering af DR’s arkiver. I forbindelse med udnyttelsen af materialet i arkiverne er det vigtigt at overveje de ophavsretslige problemstillinger. Forslaget skal foreligge i løbet af 2007. Udgangspunktet er, at udgifterne til digitaliseringen af DR’s arkiver afholdes af DR’s egne midler, inkl. 75 mio.kr. af det forventede licensmerprovenu i årene 2005 og 2006 på i alt 150 mio. kr.

 

 

Dialog og tilsyn med public service-virksomhederne

Der skal gennemføres mere uafhængighed i behandlingen af klager mv. over DRs programvirksomhed. Dette skal ske ved, at den gældende ordning med ansættelse af en lytternes og seernes redaktør indarbejdes i radio- og fjernsynsloven. Bestyrelsen skal have kompetence til – efter drøftelse med generaldirektøren - at ansætte lytternes og seernes redaktør, og redaktøren skal aflægge rapport om sin virksomhed til bestyrelsen.

 

Der skal etableres en tilsvarende ordning for TV 2/DANMARK A/S.

 

De gældende krav til DR og TV 2/DANMARK A/S om dialog med befolkningen om programvirksomheden præciseres, således at det bliver en forpligtelse, at dialogen finder sted i organiseret form – f. eks. ved regelmæssige møder med lytter- og seerorganisationerne. Der skal i de årlige public service-redegørelser til Radio- og tv-nævnet redegøres for indsatsen på dette område.

 

Sammensætningen af Radio- og tv-nævnet ændres, således at et medlem udpeges af Samarbejdsforum for danske lytter- og seerorganisationer.

 

Det stigende udbud og forbrug af nye medier medfører, at der af hensyn til gennemsigtigheden i forhold til det private produktionsmiljø er brug for i de kommende public service-kontrakter med DR og de regionale TV 2-virksomheder at foretage en yderligere præcisering af DRs og de regionale TV 2-virksomheders public service-opgaver – for DRs vedkommende navnlig i forhold til nettet og de nye mobile medier.

 

DR vil derfor i den kommende public service-kontrakt blive forpligtet til at underkaste nye public service-tjenester, herunder on-demand tjenester, en intern prøve (”Værditest”) for at sikre, at tjenesterne opfylder kulturelle, demokratiske og sociale behov i samfundet. De foretagne tests af nye tjenester og resultatet heraf indgår i dialogen med bl.a. lytter- og seerorganisationerne og forelægges for Radio- og tv-nævnet til udtalelse inden aktiviteterne påbegyndes. Den endelige afgørelse af, om de pågældende nye aktiviteter skal iværksættes, træffes af DRs bestyrelse.

 

De gældende regler for udpegning af DR’s bestyrelse videreføres. Dog øges antallet af medlemmer udpeget af de fastansatte medarbejdere fra ét til to. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, eller EU-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. Fra 2011 kan heller ikke medlemmer af og kandidater til kommunalbestyrelser være medlemmer af bestyrelsen.

 

Det gældende bodssystem i forbindelse med TV 2/DANMARK A/S’ evt. tilsidesættelse af tilladelsesvilkårene ændres, så en evt. bod beregnes på grundlag af selskabets omsætning og ikke som nu på grundlag af overskuddet. Der skal samtidig ske en skærpelse af bestemmelserne vedrørende en evt. bods størrelse.

 

 

Privatisering af TV 2/DANMARK A/S

 

Aftalepartierne anerkender, at det er en præmis, at majoriteten af aktierne i TV 2/DANMARK A/S skal sælges, så snart dette er muligt i lyset af de igangværende sager ved EU-Domstolen. Dette punkt er tidsubegrænset i forhold til aftaleperioden, jf. nedenfor.

 

Dette indebærer, at salgsprocessen finder sted i overensstemmelse med det forretningsmæssige grundlag, der er aftalt mellem regeringen og Dansk Folkeparti i henhold til medieaftalen for 2002-2006, jf. også Forståelsen af 17. maj 2005. Salgsprocessen er følgelig ikke en del af nærværende medieaftale.

 

Aftalepartierne bag nærværende aftale er enige om de public service-forpligtelser og sanktionsbestemmelserne i forbindelse med tilsidesættelse af disse forpligtelser, der er fastsat i den gældende 10-årige tilladelse til TV 2/DANMARK A/S (med de justeringer, der er aftalt i nærværende aftale).

 

Aftalepartierne bag nærværende aftale er endvidere enige om, at disse forpligtelser og sanktionsbestemmelser kan revurderes, såfremt udviklingen på mediemarkedet mv. giver grundlag herfor.

 

Aftalepartierne bag nærværende aftale er ligeledes enige om at sikre, at TV 2/DANMARK A/S også efter udløbet af den gældende tilladelsesperiode udøver public service-programvirksomhed i henhold til nærmere fastlagte krav hertil.

 

 

Styrkelse af det private produktionsmiljø

 

Begrænsning af de regionale TV 2-virksomheders adgang til at udøve anden virksomhed

De regionale TV 2-virksomheders mulighed for at udøve anden virksomhed begrænses til udnyttelse af ledig kapacitet (udstyr, medarbejdere, lokaler og lign.). Der kan således ikke anskaffes udstyr mv. alene med henblik på anden virksomhed.

 

Udlægning af produktion til de uafhængige produktionsselskaber fra DR

Udlægningen omfatter følgende elementer:

• Udlægning af DRs produktion til det private produktionsmiljø øges fra de nuværende 110 mio. kr. Ã¥rligt til 150 mio.kr. Ã¥rligt. Øgningen gennemføres gradvist i løbet af aftaleperioden. Hertil kommer de midler, der Ã¥rligt anvendes til engagement i dansk filmproduktion
• udlægningen skal omfatte sÃ¥vel tv som radio og multimedieprodukter, og der skal udlægges produktion inden for en bred vifte af program-/tjeneste-kategorier
• udlicitering af produktionsfaciliteter og lignende kan indgÃ¥ i udlægningen
• sÃ¥fremt DR og Producentforeningen finder det hensigtsmæssigt, kan der indgÃ¥s aftale om, at udlægningen gøres op i udsendelsesomfang i stedet for i penge, alternativt i en kombination heraf.

 

Etablering af en Public Service Pulje

Der forventes et licens-merprovenu i hvert af årene 2005 og 2006 på ca. 75 mio.kr., i alt ca. 150 mio.kr.

Heraf anvendes de 75 mio.kr. til etablering af en Public Service Pulje, hvis formål er at støtte produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer. Midlerne administreres af Det Danske Filminstitut.

 

Fastsættelsen af retningslinier for puljens fordeling finder sted efter drøftelse med aftalepartierne.

 

De støttede tv-programmer skal udsendes i prime-time, dvs. kl. 18.30 – 23.00

 

Desuden vil det blive fastsat, at der ikke kan ydes støtte hverken til licensfinansierede public service-foretagender eller til ikke-kommercielle lokale tv-stationer. Alle andre tv-programforetagender kan modtage støtte, forudsat at programvirksomheden retter sig mod Danmark, og at programmerne er med dansk tale, samt at den pågældende kanal når mindst 50 pct. af de danske husstande. Der kan ikke ydes støtte til tv-programmer, der udsendes på ”high-pay”-betalingskanaler, f.eks. dyre filmkanaler.

 

Public Service Puljen skal evalueres i det tredje år af aftaleperioden. Puljen må ikke være til hinder for DR’s varetagelse af de pålagte forpligtelser.

 

Evt. tilskud fra puljen til TV 2/DANMARK A/S kan ikke anvendes til opfyldelse af de programmæssige forpligtelser, der i øvrigt er pålagt selskabet for så vidt angår tv-drama og tv-dokumentar på public service-kanalen TV 2.

 

EU-Kommissionens godkendelse af støtteordningen skal indhentes.

 

 

Den fjerde, landsdækkende radiokanal

Aftalepartierne tager stilling til anvendelsen af den fjerde, landsdækkende radiokanal, når DRs nuværende tilladelse udløber pr. 31. marts 2009.

 

 

Pirateri

Aftalepartierne er enige om, at Kulturministeriet retter henvendelse til Justitsministeriet med henblik på at få effektueret bemærkningerne fra et flertal i Kulturudvalget i betænkningen over forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (L 38) vedrørende straffebestemmelserne for pirateri.

 

Den fremtidige mediestøtte

Kulturministeriet iværksætter et udredningsprojekt, hvor én eller flere uafhængige forskere får til opgave at udarbejde en rapport om den fremtidige offentlige støtte til medier (radio, tv, den trykte presse, nye medier m.v.). med henblik på at skabe større sammenhæng i denne støtte. Kommissoriet for udredningsprojektet fastsættes efter drøftelse med partierne bag medieaftalen.

 

 

Økonomi

 

Med henblik på at sikre en teknologineutral licens og dermed fremtidssikre licensfinansieringen af DR og de regionale TV 2-virksomheder afskaffes den nuværende farve-tv-licens og sort/hvid-tv-licens fra 1. januar 2007 og erstattes af en medielicens. Den nuværende radiolicens bevares.

Medielicensen omfatter alle apparater, der er i stand til at modtage billedprogrammer og -tjenester, herunder pc’er og visse mobiltelefoner. Medielicensen dækker for husstande alle licenspligtige apparater i den pågældende husstand.

 

Medielicensen holdes i perioden 2007-2010 på 2.090 kr. årligt i faste priser, hvilket svarer til den nuværende farve-tv-licens. Licensen vil således som udgangspunkt alene stige, svarende til den forventede pris- og lønstigning i perioden. Dog vil licensen herudover stige med 1,0 pct. fra 2006 til 2007. 

 

Radiolicensen vil for alle år blive fastsat, svarende til den nuværende radiolicens.

 

Den nuværende adgang til licensnedsættelse og -fritagelse for særlige grupper (økonomisk dårligt stillede pensionister samt blinde og stærkt svagtseende personer mv.) ændres ikke.

   

Medielicensen vil blive opkrævet efter det ”tilmeldingsprincip”, som gælder for den nuværende licensordning. Den nuværende indberetningspligt for forhandlere forudsættes opretholdt og udvidet til også at omfatte de nye typer af licenspligtige apparater.

 

For erhvervet vil overgangen til en medielicens blive gennemført på en sådan måde, at erhvervets samlede licensbetaling i faste priser holdes på 2006-niveauet. Den nærmere udformning af en ny erhvervslicensordning fastlægges på baggrund af forslag udarbejdet af DR og repræsentanter for erhvervet i fællesskab.

 

Den nye licensordning evalueres efter to år blandt andet med henblik på vurdering af konsekvenserne for licensprovenuet.

 

De nye licenssatser og fordeling af licensprovenu mv. fremgår af det økonomiske bilag til aftalen

 

Afskaffelse af gebyrer

De økonomiske byrder for radio- og tv-foretagenderne lettes gennem afskaffelse af de gebyrer, der hidtil er blevet opkrævet for tilladelse til/registrering af programvirksomhed med henblik på medfinansiering af Radio- og tv-nævnet.

 

Øget hensyntagen til faktisk lytning og sening ved fastlæggelse af radio-/tv-foretagendernes betaling af vederlag til KODA/Gramex

Ophavsretsloven bør til stadighed sikre en balance mellem hensynet til rettighedshaverne, herunder komponister, sangskrivere, musikere og pladeselskaber, og hensynet til de brugere, herunder radio- og tv-stationer, der i vekslende grad er afhængige af at kunne få adgang til at benytte ophavsretsbeskyttet materiale uden at blive pålagt urimeligt høje udgifter.

 

Størrelsen af vederlag for brug af ophavsrettigheder - og kriterierne for beregning af vederlaget - fastsættes bedst ved aftale mellem brugerne og rettighedshaverne. Dette er også tilfældet, når der spilles musik i radio og tv. Her er der en mangeårig tradition for, at vederlaget fastsættes i aftaler mellem de enkelte radio- og tv-stationer på den ene side og KODA og Gramex på den anden; enes parterne ikke om en aftale, kan tvisten afgøres af det uafhængige Ophavsretslicensnævn og i sidste ende af domstolene. Sådan bør det fortsat være.

 

Et af de mulige beregningskriterier for vederlaget er antallet af faktiske lyttere og seere, dvs. det faktiske forbrug af musik som for de kommercielle stationers vedkommende indirekte også afspejles i radio-/tv-stationens omsætning. Anvendelsen af et sådant beregningskriterium sikrer for eksempel, at nye DAB- og internetradiokanaler med en begrænset lytterskare ikke udløser samme vederlagskrav som kanaler med mange lyttere, uanset om antallet af potentielle lyttere er det samme. Det er rimeligt at lægge vægt på omsætning og antallet af faktiske lyttere og seere, når vederlaget til KODA og Gramex skal beregnes. Der bør derfor udarbejdes skriftlige aftaler, hvori KODA og Gramex anerkender, at der ved beregningen af vederlaget for udsendelse af musik i radio og tv i ikke uvæsentligt omfang skal tages højde for omsætning og antallet af faktiske lyttere og seere, og at disse kriterier – sammen med andre kriterier - skal indgå i fremtidige tariffer på området.

 

 

Aftalepartierne forventer, at parterne selv opnår enighed om principperne for beregning af vederlag til KODA og Gramex. Partierne skal ved udgangen af 2007 vurdere, hvorvidt aftaler, som nævnt ovenfor, indgået efter juli 2006 i tilstrækkelig grad tilgodeser disse principper og på den baggrund drøfte, hvorvidt der er behov for politiske initiativer, herunder muligheden for lovgivning.

 

 

Andet

 

De nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven gennemføres i folketingssamlingen 2006/2007.

 

Aftalen gælder for perioden den 6. juni 2006 til den 31. december 2010.

 

 

 

Økonomisk bilag til mediepolitisk aftale for perioden 2007-2010

 

Medielicensen holdes i perioden 2007-2010 på 2.090 kr. årligt i faste priser, hvilket svarer til den nuværende farve-tv-licens. Licensen vil således som udgangspunkt alene stige, svarende til den forventede pris- og lønstigning i perioden. Denne forventes at være 2,0 pct. i 2006 og 1,6 pct. i 2007. For årene 2008 og 2009 forudsættes pris- og lønstigningen at være 1,6 pct. årligt. Dog vil licensen herudover stige med 1,0 pct. fra 2006 til 2007. Denne stigning skyldes, at en reduktion i licenstilførslen til TV 2/DANMARK i 2004 på 80 mio.kr., der var første trin i aftrapningen af licenstilførsel til selskabet, af administrative hensyn ikke kom licensbetalerne til gode i form af en licensnedsættelse i 2004, men derimod i form af en ekstraordinær nedsættelse på ca. 1 pct. i årene 2005 og 2006.

 

Radiolicensen vil for alle år blive fastsat, svarende til den nuværende radiolicens på 320 kr. årligt.

 

Licenssatserne fastsættes på den baggrund i aftaleperioden som angivet nedenfor (2006 medtaget som reference):

 

Kr., incl. moms                                 2006       2007       2008       2009       2010

Farve-tv                                              1.045

S/h tv                                                    670             

Radio                                                     160

Medielicens                                                       1.075      1.095      1.110      1.130

Radiolicens                                                          160         160         160         160

Note: De anførte beløb udgør halvårlig afgift for husstande.

 

I faste 2006-priser svarer medielicensen for 2007-2010 til ca. 1.055 kr.

 

Den nuværende adgang til licensnedsættelse og -fritagelse for særlige grupper (økonomisk dårligt stillede pensionister samt blinde og stærkt svagtseende personer mv.) ændres ikke.

   

Medielicensen vil blive opkrævet efter det ”tilmeldingsprincip”, som gælder for den nuværende licensordning. Den nuværende indberetningspligt for forhandlere forudsættes opretholdt og udvidet til også at omfatte de nye typer af licenspligtige apparater.

 

For erhvervet vil overgangen til en medielicens blive gennemført på en sådan måde, at erhvervets samlede licensbetaling i faste priser holdes på 2006-niveauet. Den nærmere udformning af en ny erhvervslicensordning fastlægges på baggrund af forslag udarbejdet af DR og repræsentanter for erhvervet i fællesskab.

 

Den nye licensordning evalueres efter to år blandt andet med henblik på vurdering af konsekvenserne for licensprovenuet.

 

Det forventede samlede licensprovenu til fordeling fordeles på følgende måde (2006 medtaget som reference): 

 

Mio.kr. (årets priser,excl. moms)    2006       2007       2008       2009       2010

Samlet licensprovenu 1)                    3.515,0   3.750,0    3.830,0    3.910,0   3.980,0

Fordeling:

DR 2)                                                3.085,0   3.268,1    3.332,7    3.407,0   3.490,3

Regionale TV 2-virksomheder 3)            390,0      408,5      415,0      421,7      428,4

Lokal radio og tv                                   32,8        50,8        50,8        50,8        50,8 

Mediesekretariatet 4)                              2,2          5,2          4,2          4,2          4,2

Mediestatistikprojekt                                  -          0,8          0,7          0,7          0,7

Udredning om fremtidig mediestøtte           -          1,0          1,0             -             -

Analogt stop, information mv.                     -        10,0        20,0        20,0             -

Station Next                                           5,0          5,6          5,6          5,6          5,6

1)       Baseret pÃ¥ DR’s skøn over udviklingen i antal licenser. For 2006 er der tale om provenuskøn i henhold til seneste licensaktstykke.  

2)       Fsva 2006 er der tale om licenstilførsel ifølge seneste licensaktstykke. I aktstykket indgik en ”teknisk fremrykning” af i alt 80 mio.kr. i licenstilførsel fra 2005 og 2006 til 2004 (fordelt med 40 mio.kr. hvert Ã¥r). Tages der højde for denne tekniske fremrykning tilføres DR i 2006 reelt 3.125 mio.kr. i licens.

3)       Beløbet fordeles ligeligt mellem de regionale TV 2-virksomheder, idet TV 2/BORNHOLM dog fÃ¥r 1,5 mio.kr. (2006-niv.) mindre end de øvrige regionale virksomheder. Af beløbet forudsættes 1,5 mio.kr. Ã¥rligt anvendt til regional digital udsendelsesvirksomhed udenfor TV 2-hovedkanalen.

4)       Øgning som følge af bortfald af gebyrindtægter (2,0 mio.kr. Ã¥rligt) samt en et-Ã¥rig særbevilling (1,0 mio.kr. i 2007).

 

Et eventuelt merprovenu i forhold til det forventede licensprovenu vil blive fordelt af kulturministeren, jf. radio- og fjernsynslovens § 69, stk. 1, efter drøftelse med aftaleparterne. Et eventuelt mindreprovenu vil indebære en reduktion af licenstilførslen til DR.

 

DR og de regionale TV 2-virksomheder vil i kommende public service-kontrakter for perioden 2007-2010 få fastlagt de forpligtelser, der forudsættes finansieret ved ovenstående tilførsel af licensmidler.

 

Et eventuelt provenu fra udbud af sendemuligheder i aftaleperioden anvendes til afdrag på statsgælden.

 

 

 

Bilag 2

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

 

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser, som berøres af lovforlaget

 

1.  § 6 affattes således:

”§ 6. Ejere af fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af §§12, 31 og 38 a, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde FM-radiokanal i medfør af § 11, stk. 3.

   Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke DR’s børne- og historiekanal.

   Stk. 3. Digitale radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget.

   Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte FM-radiokanal, jf. § 11, stk. 5.

   Stk. 5. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,

3)       skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1-4, og

4)       der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1-4 nævnte programmer eller som indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en sÃ¥ begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken.  

 

§ 6. Det pÃ¥hviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder i medfør af §§ 12, 31 og 38 a, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pÃ¥gældende omrÃ¥de. Tilsvarende gælder programmer pÃ¥ den fjerde FM-radiokanal i medfør af § 11, stk. 3. Digitale radioprogrammer fra DR skal alene fordeles, sÃ¥fremt der fordeles andre digitale radioprogrammer i anlægget.

Stk. 2. SÃ¥fremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,

1)                      skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1 og 3, og

2)                      der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1 og 3 nævnte programmer, eller som alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer pÃ¥ den femte FM-radiokanal, jf. § 11, stk. 5.

 

 

2. Efter § 11 indsættes:

”§ 11a. Efter regler fastsat af kulturministeren kan Det Danske Filminstitut yde tilskud til produktion og udsendelse af dansk tv-drama og tv-dokumentarprogrammer på andre fjernsynforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikke-kommercielle lokal-tv-stationer.

 

 

3. Efter 2. punktum i § 15, stk. 2, indsættes:

”Bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler kan DR ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser.”

 

§ 15. DR er en selvstændig offentlig institution.

Stk. 2. DR’s virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter pÃ¥ internettet.

Stk. 3….

 

 

4. § 16, stk. 1, affattes således:

”DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer samt 2 suppleanter herfor. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget.”

 

§ 16. DR ledes af en bestyrelse pÃ¥ 10 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), Folketinget udpeger 6 medlemmer, og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 1 medlem samt 1 suppleant herfor. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de medlemmer, der er udpeget af Folketinget.

Stk. 2….

 

 

5. § 16, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd samt EU-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.”

 

§ 16. …

…

Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

…

 

 

6. Efter § 16, stk. 3, indsættes som nyt stk.:

”Stk. 4. Medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.”

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

 

§ 16. …

…

Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 Ã¥r.

Stk. 5. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.

 

7. I § 17, stk. 1, udgår: ”og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DRs direktion”.

 

§ 17. Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.

 

 

8. I § 17 indsættes som nyt stk. 2 og 3:

”Stk. 2. Bestyrelsen ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DRs direktion.

Stk. 3. Bestyrelsen ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere Lytternes og Seernes Redaktør. Redaktøren skal afrapportere til bestyrelsen om sin virksomhed.”

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

 

§ 17. …

Stk. 2. DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 20, stk. 2.

Stk. 3. DR’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.

 

 

9. I § 18, ændres ”§ 17, stk. 1,” til: ”§ 17, stk. 2 og 3,”

 

§ 18. Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 17, stk. 1, ansættes af generaldirektøren.

 

10. § 33, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lignende.”

 

§ 33. …

Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af virksomhedernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.

…

 

11. § 33, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

 

§ 33. …

…

Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik pÃ¥ at udøve anden virksomhed eller med henblik pÃ¥ at indgÃ¥ i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.

Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed skal foregÃ¥ pÃ¥ konkurrencemæssige vilkÃ¥r. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed.

Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed.

 

12. § 36, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, EU-Parlamentet samt kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.”

 

§ 36. …

Stk. 2. Medlemmer af Folketinget, amtsrÃ¥d, Bornholms RegionsrÃ¥d og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen. /NREF/SN502/2)/

….

 

13. § 39, stk. 1, affattes således:

”Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet, bestående af 8 medlemmer. Ministeren udpeger 7 medlemmer, herunder formand og næstformand, og Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer udpeger 1 medlem. De af ministeren udpegede medlemmer skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.”

 

§ 39. Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet. Nævnet bestÃ¥r af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 Ã¥r ad gangen.

…

 

 

14. § 39, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

 

§ 39. …

…

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om gebyrer for tilladelse til programvirksomhed m.v. og registrering af programvirksomhed til medfinansiering af de udgifter, der er forbundet med Radio- og tv-nævnets virksomhed.

Stk. 4. Radio- og tv-foretagender, der er omfattet af Radio- og tv-nævnets virksomhed, er forpligtet til at meddele nævnet de oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og afgive de skriftlige udtalelser, som forlanges af nævnet. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af sÃ¥danne oplysninger m.v.

 

 

15. Efter § 40, stk. 2, indsættes som nyt stk. 3:

”Stk. 3. Nævnet afgiver herudover udtalelse om andre forhold, såfremt dette er fastsat i radio- og fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser eller lign.”

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

 

§ 40. …

Stk. 2. Radio- og tv-nævnet afgiver endvidere udtalelse om radio- og tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakterne.

Stk. 3. Radio- og tv-nævnet rÃ¥dgiver kulturministeren om radio- og tv-spørgsmÃ¥l.

Stk. 4. Kulturministeren kan delegere andre opgaver pÃ¥ radio- og tv-omrÃ¥det til Radio- og tv-nævnet. Kulturministeren kan beslutte, at nævnets afgørelser i sÃ¥danne sager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

 

16. Lovens § 44, nr. 4 affattes således:

”4) Nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer jf. §§ 79, 80, 81, 83 og 84”

 

§ 44. Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og sponsorering af programmer:

…

4) Nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer, jf. §§ 79, 80, 83 og 84.

…

 

17. I kapitel 10 ændres overskriften ”Radio- og fjernsynslicens” til: ”Licens”.

 

18. § 69 affattes således:

Ӥ 69. For apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer og/eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal der betales medielicens.

   Stk. 2. For apparater, som alene kan modtage og gengive radioprogrammer, der er udsendt til almenheden, skal der betales radiolicens.

   Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licensbetaling for erhvervsvirksomheder, institutioner, selskaber (juridiske personer) m.v.

   Stk. 4. Størrelsen af medielicensen og radiolicensen fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.

   Stk. 5. Medielicensen og radiolicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formål.

   Stk. 6. Efter forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af licensen for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.

   Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmesle med lov om renter. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

   Stk. 8. Det i stk. 7 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.

   Stk. 9. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af licens jf. stk. 1-6.

   Stk. 10. Lovens § 17, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for DR’s afgørelser vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.”

 

Radio- og fjernsynslicens

§ 69. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere Ã¥r ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medierelaterede formÃ¥l.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgiften for selskaber m.v. (juridiske personer).

Stk. 3. Efter forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne for grupper af personer. Der kan stilles midler til rÃ¥dighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sÃ¥danne regler medfører.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der pÃ¥løber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.

Stk. 5. Det i stk. 4 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.

Stk. 6. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgÃ¥ aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne, jf. stk. 1-3.

Stk. 7. Lovens § 17, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for DR’s afgørelser vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.

 

 

19. § 70, stk. 1, affattes således:

”Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, påhviler det indehaveren af et apparat der kan modtage og gengive lyd- eller billedprogrammer at give DR meddelelse om indehavelsen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer apparater der kan modtage og gengive lyd- og billedprogrammer til forbrugere, skal efter regler der kan fastsættes af ministeren, give DR meddelelse om stedfunde salg eller lejemål.”

 

Alternativ formulering

 

19. § 70, stk. 1, affattes således:

”Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren påhviler det indehaveren af et licenspligtigt apparat at give DR meddelelse om opstillingen/ihændehavelsen af apparatet. Virksomheder og foreninger m.v., der udbyder distribution af radio- og tv-programmer og -tjenester, uanset teknisk fremførelsesmåde, herunder satellit- og kabel-tv-udbydere samt internetudbydere, skal efter regler, der fastsættes af ministeren, give DR meddelelse om kunder til deres tjenester.”

 

§ 70. Efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, pÃ¥hviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give DR meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere, skal efter regler, der kan fastsættes af ministeren, give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemÃ¥l.