Udkast af 22. maj 2006

 

Bekendtgørelse nr.

 

 

Bekendtgørelse om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter samt dagbladslignende publikationer.

 

Kapitel 1

 

Kriterier for tilskud

 

§ 1. Der ydes tilskud til distribution i Danmark samt fra Danmark til Færøerne og Grønland til udgivere af periodiske blade og tidsskrifter, forudsat publikationen udkommer med mindst to numre pr. kalenderår og fortrinsvis udgøres af information om:

 

1) Almennyttige eller almenvelgørende emner, fortrinsvis generel information om samfund og omverden, sociale forhold, sundhed og sygdom.

 

2) Humanitære organisationers virke.

 

3) Undervisning og skoleforhold, herunder enkelte fag.

 

4) Idræt, fortrinsvis information om idrætsgrene og foreningsliv i tilknytning hertil.

 

5) Kunst og kultur, fortrinsvis information om billedkunst, litteratur, musik, film og teater, samt kulturformidling og –bevaring.

 

6) Miljø, fortrinsvis information om naturbevaring og –forbedring, alternativ energi, miljøbeskyttelse og –opretning.

 

7) Religiøse emner, dvs. blade udgivet af trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller kreds af trossamfundsmedlemmer.

 

Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 ydes ikke tilskud til udgiveren af en publikation, der falder inden for en af følgende kategorier:

 

1) Statslig/kommunal information, dvs. publikationer udgivet af statslige eller kommunale myndigheder, styrelser og institutioner eller i forbindelse med det arbejde, der udføres i eller af sådanne institutioner. Disse institutioner afgrænses i denne sammenhæng således, at det drejer sig om institutioner, der indgår i den offentlige forvaltning, som egentlige statslige eller kommunale institutioner, eller institutioner, der kan sidestilles hermed, såsom private institutioner, foreninger m.v. hvis løbende drift udelukkende finansieres af offentlige midler.

 

2) Ugeblade og magasiner, dvs. publikationer af enhver art, som udgives af professionelle forlag/udgivere med et kommercielt formål. Endvidere omfattes blade udgivet med henblik på markedsføring eller branding af virksomheder, produkter eller ydelser, med mindre der er tale om blade, der udsendes til indehavere af årskort, foreningsmedlemskort o.l. til kulturelle institutioner o.l.

 

3) Erhvervsfaglige publikationer, dvs. publikationer udgivet med henblik på en bestemt erhvervsfaggruppe, udøvere af et bestemt erhverv eller for at informere om et bestemt erhverv, samt publikationer, som retter sig mod en bestemt interessegruppe, der har en væsentlig fælles interesse af økonomisk karakter, såsom grundejerforeninger og lejerforeninger.

 

4) Fagforeningspublikationer, dvs. publikationer udgivet af fagforeninger og faglige sammenslutninger, der har en væsentlig fælles interesse af økonomisk karakter.

 

Ad nr. 3 og 4

Publikationer, der udgives med henblik på rent faglig information inden for et bestemt erhverv, uden at beskæftige sig med emner af fagpolitisk eller økonomisk karakter, kan modtage støtte

 

5) Hobbypublikationer, dvs. publikationer udgivet af foreninger, organisationer mv. med henblik på at præsentere eller informere om hobbyprægede aktiviteter, bortset fra egentlig idræt.

 

6) Videnskabelige publikationer, dvs. publikationer udgivet af offentlige og private forskningsinstitutioner med henblik på at præsentere eller informere om disses forskning.

 

7) Politiske publikationer, dvs. publikationer udgivet af politiske partier, sammenslutninger og foreninger, herunder disses lokalforeninger.

 

Stk. 3. Tilskuddet beregnes alene i forhold til den del af oplaget, der i trykt form distribueres i abonnement, jf. § 8, stk. 4, eller til betalende medlemmer af foreninger eller dermed ligestillede.

 

Stk. 4. Tilskuddet beregnes alene i forhold til den del af oplaget, der distribueres ved forsendelse og kan ikke overstige de faktisk afholdte udgifter hertil.

 

Fordeling

 

§ 2. Det er en betingelse for, at en udgiver af en publikation kan modtage tilskud i et givet finansår, at udgiveren afgiver de for fordelingen og udbetalingen nødvendige oplysninger på et ansøgningsskema, som rekvireres i Biblioteksstyrelsen. Det er endvidere en betingelse, at skemaet er modtaget i styrelsen inden en årligt fastsat frist.

 

Stk. 2. Oplysningerne på ansøgningsskemaet afgives under tro og love. Det påhviler ansøgerne straks at meddele Biblioteksstyrelsen eventuelle ændringer.

 

Stk. 3. Et fordelingsudvalg afgør på grundlag af de afgivne oplysninger, om en udgiver af en publikation er berettiget til tilskud efter bestemmelserne i § 1. Udvalget har den endelige administrative afgørelse.

 

Stk. 4. Fordelingsudvalget beskikkes for 4 år ad gangen af kulturministeren og har tre medlemmer:

 

1) En formand, der skal have juridisk indsigt og indsigt i informationsvirksomhed,

2) et medlem, der skal have indsigt i kategorisering af periodica og

3) et medlem, der skal have indsigt i publikationsvirksomhed.

 

Stk. 5. Det i stk. 4, nr. 2, nævnte medlem beskikkes efter indstilling af Det Kongelige Bibliotek. Det i stk. 4, nr. 3, nævnte medlem beskikkes efter indstilling fra Dansk Fagpresse.

 

Stk. 6. Biblioteksstyrelsen yder sekretariatsbistand til udvalget.

 

Beregning og udbetaling

 

§ 3. Administrationen af tilskudsordningen varetages af Biblioteksstyrelsen.

 

§ 4. Tilskuddet ydes for et kalenderår.

 

§ 5. Tilskuddet beregnes efter et pointsystem på grundlag af ansøgningsskemaets oplysninger om en publikations sidetal og antallet af distribuerede eksemplarer  pr. år.

 

Stk. 2. De enkelte publikationer tildeles point på følgende måde:

 

1) Publikationer med 32 sider eller mindre tildeles 2 point pr. distribueret eksemplar .

2) Publikationer med mere end 32 sider tildeles 3 point pr. distribueret eksemplar.

3) Inden for begge kategorier tildeles distribuerede eksemplarer ud over 100.000 stk. pr. år kun 1 point.

 

Stk. 3. Den samlede tildelte pointsum sættes i forhold til årets bevilling på finansloven. Biblioteksstyrelsen beregner herefter, hvilket beløb der det pågældende år skal udbetales pr. point. Udgiveren modtager tilskud svarende til det antal point, der er tildelt vedkommendes publikation, jf. dog § 1, stk. 4. 

 

Stk. 4. Til publikationer, der distribueres i færre end 3.000 eksemplarer pr. udsendt nummer, fordeles i perioden 20005-2008 udover den i § 5, stk. 1-4 beskrevne fordeling, et særligt tilskud på 5 mio. kr. årligt. Det særlige tilskud fordeles efter de gældende kriterier, jf. § 1. Det særlige tilskud beregnes på samme måde som det ordinære tilskud, jf. § 5, stk. 1-3, og lægges ved udbetaling til de pågældende blade oven i deres andel af det ordinære tilskud.

 

§ 6. Udbetalingen af tilskud foretages samlet, når fordelingsudvalget har afsluttet gennemgangen af årets ansøgninger, og pointberegningen er foretaget.

 

Stk. 2. Såfremt ændringer i de enkelte publikationers forhold tilsiger det, eller udgiveren ikke gennemfører den forudsatte aktivitet, vil allerede udbetalte tilskud helt eller delvist blive forlangt tilbagebetalt, såfremt det udbetalte tilskud overstiger 500 kr. i forhold til det tilskud, som den dokumenterede aktivitet berettiger.

 

Stk. 3. Den årlige støtte kan, jf. § 1, stk. 4, ikke overstige de faktisk afholdte udgifter til distribution. Såfremt det af den fremsendte dokumentation, jf. § 7, fremgår, at tilskuddet for det forudgående år overstiger de faktisk afholdte udgifter, modregnes det for meget udbetalte beløb i det følgende års tilskud.

 

Dokumentation

 

§ 7. Udgiveren skal inden 30. juni året efter tilskudsåret fremsende dokumentation for antallet af distribuerede eksemplarer, incl. eksemplarer distribueret fra Danmark til Færøerne og Grønland,og sidetal af den støttede publikation samt oplysning om de samlede afholdte udgifter til distribution af publikationen.

 

Stk. 2. I tilfælde hvor udgiveren ikke kan dokumentere antallet af distribuerede eksemplarer, eller de afholdte udgifter forbundet med distributionen af publikationen, kan tilskuddet kræves helt eller delvist tilbagebetalt.

 

Stk. 3. Nærmere regler for dokumentationen, herunder krav til revision, fastsættes af Biblioteksstyrelsen.

 

 

 

Kapitel 2

 

Kriterier for tilskud

 

§ 8. Der ydes tilskud til distribution i Danmark samt fra Danmark til Færøerne og Grønland til udgivere af visse kommercielt udgivne publikationer, der indholdsmæssigt svarer til egentlige dagblade, men har en lavere udgivelsesfrekvens end sådanne.

 

Stk. 2. For at opnå tilskud efter stk. 1 skal:

 

1)      Publikationen udkomme mellem én og fire gange ugentlig i mindst 36 uger per Ã¥r eller mindst 2 gange om mÃ¥neden i mindst 10 mÃ¥neder per Ã¥r.

2)      Publikationen henvende sig til en bred kreds af læsere og mÃ¥ ikke være rettet mod bestemte erhvervs- eller faggrupper, medlemmer af enkelte politiske partier eller foreninger.

3)      Publikationen være landsdækkende forstÃ¥et sÃ¥ledes, at bladet i mindst 6 af 11 bladkredse, jf. Dansk Oplagskontrols inddeling af landet i geografiske omrÃ¥der, har en dækningsgrad – dvs. oplag i forhold til antal husstande - pÃ¥ mindst 0,1 procent.

4)      Mindst halvdelen af publikationens indhold være redaktionelt stof (d.v.s. ikke annoncer) i form af artikler m.v. inden for et bredt emneomrÃ¥de og med behandling af aktuelt nyhedsstof, og sÃ¥ledes at mindst halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske, samfundsøkonomiske og kulturelle temaer. Mindst en tredjedel af det redaktionelle stof skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet med henblik pÃ¥ offentliggørelse i den pÃ¥gældende publikation.

 

Stk. 3. Tilskuddet beregnes alene i forhold til den del af oplaget, der i trykt form distribueres i abonnement.

 

Stk. 4. Ved et abonnement forstås en aftale mellem abonnent og udgiver, der frit kan opsiges af abonnenten i den forstand, at abonnementet ikke er knyttet til andre relationer – f.eks. foreningsmedlemsskab – mellem abonnenten og udgiveren. Eksistensen af et abonnementsforhold forudsætter, at abonnenten aktivt fornyr sit abonnement mindst én gang om året, fx ved betaling.

 

Fordeling

 

§ 9. Det er en betingelse for, at en udgiver af en publikation kan modtage tilskud i et givet finansår, at udgiveren afgiver de for fordelingen og udbetalingen nødvendige oplysninger på et ansøgningsskema, som rekvireres i Biblioteksstyrelsen. Det er endvidere en betingelse, at skemaet er modtaget i styrelsen inden en årligt fastsat frist.

 

Stk. 2. Oplysningerne på ansøgningsskemaet afgives under tro og love. Det påhviler ansøgerne straks at meddele Biblioteksstyrelsen eventuelle ændringer.

 

Stk. 3. Et fordelingsudvalg afgør på grundlag af de afgivne oplysninger, om en udgiver af en publikation er berettiget til tilskud efter bestemmelserne i § 8. Udvalget har den endelige administrative afgørelse.

 

Stk. 4. Fordelingsudvalget beskikkes for 4 år ad gangen af kulturministeren og består ud over formanden for og det medlem af det i § 2, stk. 4 nævnte udvalg, der er beskikket efter indstilling fra Dansk Fagpresse, af yderligere to medlemmer med særlig indsigt i dagbladsvirksomhed, som beskikkes efter indstilling fra dels Dansk Journalistforbund og dels Danske Dagblades Forening.

 

Stk. 5. Biblioteksstyrelsen yder sekretariatsbistand til udvalget.

 

Beregning og udbetaling

 

§ 10. Administrationen af tilskudsordningen varetages af Biblioteksstyrelsen.

 

§ 11. Tilskuddet ydes for et kalenderår.

 

§ 12. Tilskuddet beregnes efter et pointsystem på grundlag af ansøgningsskemaets oplysninger om antallet af distribuerede eksemplarer per år.

 

Stk. 2. De enkelte publikationer tildeles 1 point per distribueret eksemplar.

 

Stk. 3. Den samlede tildelte pointsum sættes i forhold til årets bevilling på finansloven. Biblioteksstyrelsen beregner herefter, hvilket beløb der det pågældende år skal udbetales per point. Udgiveren modtager tilskud svarende til det antal point, der er tildelt vedkommendes publikation, jf. dog § 13, stk. 3.

 

§ 13. Udbetalingen af tilskud foretages samlet, når fordelingsudvalget har afsluttet gennemgangen af årets ansøgninger, og pointberegningen er foretaget.

 

Stk. 2. Såfremt ændringer i de enkelte publikationers forhold tilsiger det, eller udgiveren ikke gennemfører den forudsatte aktivitet, vil allerede udbetalte tilskud helt eller delvist blive forlangt tilbagebetalt.

 

Stk. 3. Den årlige støtte til en publikation kan ikke overstige 50 % af de faktisk afholdte udgifter til distribution. Såfremt det af den fremsendte dokumentation, jf. § 14, stk. 1, fremgår, at tilskuddet for det forudgående år overstiger den fastsatte grænse, modregnes det for meget udbetalte beløb i det følgende års tilskud.

 

§ 14. Udgiveren skal inden 30. juni året efter tilskudsåret fremsende dokumentation for antallet af abonnenter og eksemplarer distribueret i Danmark, incl. eksemplarer distribueret fra Danmark til Færøerne og Grønland, samt dokumentation for de samlede udgifter ved denne distribution. Dokumentationen skal være underskrevet af udgiverens revisor.

 

Stk. 2. I tilfælde hvor udgiveren ikke kan dokumentere antallet af distribuerede eksemplarer, eller de udgifter, der har været forbundet med distributionen, vil tilskuddet blive krævet helt eller delvist tilbagebetalt.

 

Stk. 3. Nærmere regler for dokumentationen fastsættes af Biblioteksstyrelsen.

 

 

Ikrafttræden

 

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2006.

 

 

Kulturministeriet, den xx maj 2006

 

BRIAN MIKKELSEN       

                                                                                                                                / Lotte Kristoffersen