Fra Kulturministeriets hjemmeside
Pressemeddelelse 28. juni 2002
Regionale filmfonde kan styrke dansk film
Regionale filmfonde i Danmark kan skabe nye udviklingsmuligheder for dansk film
og den danske filmbranche. Samtidig kan fondene være med til at tiltrække
internationale co-produktioner til Danmark – til stor gavn for filmbranchens
økonomi og kunstneriske udvikling.
Det er konklusionen i rapporten â€Regionale Filmfondeâ€, som en gruppe under
Kulturministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet har udarbejdet og
offentliggør i dag. Rapporten giver anvisninger for etableringen og udviklingen
af regionale filmfonde i Danmark og kommer også med forslag til nye
indsatsområder for fondene. Kulturminister Brian Mikkelsen og økonomi- og
erhvervsminister Bendt Bendtsen giver fuld opbakning til nye filmfonde.
â€Dansk film har udviklet sig kolossalt – bÃ¥de kunstnerisk og kommercielt. Det
er derfor utrolig glædeligt, at der med de regionale filmfondeåbnes for nye
finansielle muligheder, der kan understøtte kvaliteten og mangfoldigheden i
dansk film. Til glæde for kultur- og erhvervslivet i de respektive regioner. Og
til glæde for dansk film og dets publikum†udtaler Brian Mikkelsen.
â€Der er ingen tvivl om, at det er et stort arbejde at skabe en velfungerende filmfond.
Til gengæld er de regionaløkonomiske perspektiver store. Erfaringerne fra
Sverige viser, at en filmfond kan være omdrejningspunkt for stor regional
vækst. Filmaktiviteterne skaber omsætning i regionen og dermed grobund for nye
virksomheder og flere arbejdspladser,†udtaler Bendt Bendtsen.
Rapporten kan læses og downloades på www.kum.dk eller www.oem.dk.
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Fuldmægtig Katrine Winding, Økonomi- og Erhvervsministeriet 3392 3102
Specialkonsulent Claus Hjorth, Kulturministeriet 3392 3534