Kulturministeriet

1. maj 2006

Samlenotat

Rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 18. - 19. maj 2006

Kultur

 

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af programmet Kultur 2007 (2007-2013) – side 2

KOM (2004) 469

- Politisk enighed

 

2. Europæisk Kulturhovedstad

 Indstilling af 2 jurymedlemmer i henhold til afgørelse 1419/1999/EF – side 5

 

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om det europæiske år for interkulturel dialog (2008) – side 7

KOM (2005) 467

- Generel tilgang

 

4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse, for perioden 2007 – 2013, af programmet ”Borgere for Europa” – side 10

KOM (2005) 116

- Politisk enighed

 

5. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed – side 14

KOM (2005) 678

- Vedtagelse

 

6. Styrkelse af de kreative industrier i Europa: Et bidrag til vækst og beskæftigelse – side 16

8638/06

- Formandskabskonklusioner/udveksling af synspunkter

 

7.  Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007) – side 18

KOM (2004) 470

- Politisk enighed

 

8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og onlineinformationstjenester – side 20

KOM (2004) 341

- Politisk enighed

 

 

9. Revision af direktivet om ”tv uden grænser” – side 23

KOM (2005) 646

- Fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter

 

 

Ad 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om oprettelse af programmet Kultur 2007 (2007-2013)

KOM (2004) 469

- Politisk enighed

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv/fed.

 

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til et støtteprogram på kulturområdet, ”Kultur 2007,” for perioden 2007-2013. Det nye program skal afløse det gældende program” Kultur 2000”, der udløber med udgangen af 2006. Programmet skal støtte, fremme og udvikle den kulturelle mangfoldighed gennem samarbejdsprojekter mellem flere lande. Det af Kommissionen oprindeligt foreslåede samlede budget for programmets syvårige periode er 408 mio. EUR. Der forventes først en endelig ramme for budgettet ultimo maj 2006. Men med baggrund i resultatet af trilogforhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007-2013 har Kommissionen foreslået en konkret udmøntning på programmet med et samlet beløb på ca. 400 mio. EUR. Der forventes opnået politisk enighed på rådsmødet, hvorefter Kommissionen formelt vil fremlægge sit ændringsforslag, således at Europa-Parlamentet kan påbegynde sin anden læsning.  

 

2. Baggrund og hjemmelsgrundlag

Kommissionen har fremlagt et forslag til nyt støtteprogram på kulturområdet, ”Kultur 2007”, der skal gælde for syvårsperioden 2007-2013. Det nye program skal afløse det gældende program, ”Kultur 2000”, der udløber med udgangen af 2006.

 

Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 151 (kultur). Vedtagelse i Rådet sker med enstemmighed og i fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet.

 

3. Formål og indhold

Formålet er at støtte, fremme og udvikle det kulturelle samarbejde på tværs af grænserne blandt andet med henblik på at udbrede kendskabet til den kulturelle mangfoldighed i Europa.

 

MÃ¥lene for indsatserne er

• Mobilitet for kunstnere og andre professionelle personer, der arbejder i kultursektoren
• Udbredelse af kunstværker og kunstneriske frembringelser
• Interkulturel dialog i Europa og internationalt
• Projekter med kvalitet og europæisk merværdi, herunder netværk eller mulighed for dannelse af netværk.

 

Støtteindsatser er

• Samarbejdsprojekter: FlerÃ¥rige projekter (indtil 5 Ã¥r) mellem mindst 6 aktører fra 6 forskellige lande (5 lande/aktører i det gældende program). EU-støtten kan ikke overstige 50% af projektets budget. Den trappes gradvist ned og kan ikke overstige 500.000 EUR pr. Ã¥r (300.000 EUR i det gældende program).
• Samarbejdsaktioner: EtÃ¥rige (højst 12 mÃ¥neder) projekter mellem mindst 4 aktører fra 3 forskellige lande (3 lande/aktører i det gældende program). EU-støtten kan ikke overstige 50% af projektets budget, og den kan ikke være mindre end 60.000 EUR eller højere end 200.000 EUR pr. Ã¥r (50.000 henholdsvis 150.000 EUR i det gældende program). Som kompromis er opnÃ¥et enighed om mindst 3 aktører (i stedet for 4), en nedre beløbsgrænse for støtte pÃ¥ 50.000 EUR (i stedet for 60.000) samt en støtteperiode pÃ¥ højst 24 mÃ¥neder (i stedet for 12).
• Særaktioner –  bl.a. aktiviteten ”Europæisk Kulturhovedstad” og samarbejdsaktiviteter med tredjelande eller internationale organisationer
• Europæiske organer, der er aktive pÃ¥ europæisk plan pÃ¥ kulturomrÃ¥det
• Analyser samt indsamling og formidling af informationer vedrørende kulturelt samarbejde.

 

Programmet skal på visse betingelser være åbent for deltagelse af tredjelande, blandt andet EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein), tiltrædende lande (Rumænien og Bulgarien) og kandidatlande samt lande, der har indgået samarbejdsaftaler (der omfatter kultur) med EU.

 

Den oprindeligt foreslåede samlede budgetramme for den syvårige periode er 408 mio. EUR. Der forventes først en endelig ramme for budgettet ultimo maj 2006. Men med baggrund i resultatet af trilogforhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007-2013 har Kommissionen foreslået en konkret udmøntning på programmet med et samlet beløb på ca. 400 mio. EUR (svarende til ca. 3 mia. kr.). 

 

I modsætning til det gældende program, der er detaljeret sektorinddelt (kulturarv, skabende og udøvende kunst, bøger og læsning osv.), indeholder forslaget et reelt åbent og mere enkelt rammeprogram uden sektorbindinger.  

 

Ifølge forslaget vil ansøgnings- og behandlingsprocedurer blive mere simple, klare og brugervenlige end de gældende procedurer.

 

Den foreslåede budgetramme er ca. 25% højere end rammen i det gældende program.

 

Som nævnt ovenfor foreslås der for projekterne flere medvirkende lande/aktører og højere budgettærskler end i det gældende program.

 

4. Nærhedsprincippet

Ifølge forslaget er det i overensstemmelse med nærhedsprincippet, fordi programmets formål er tværnationale aktioner, der skal komplettere nationale indsatser, som primært er nationale eller bilaterale. Regeringen deler denne holdning, fordi programmets formål er at forøge og forbedre det kulturelle samarbejde i Europa.

 

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse (første læsning) forelå den 25. oktober 2005. Udtalelsen indeholder ikke væsentlige substansændringer i forhold til den tekst der er opnået delvis politisk enighed om i Rådet. Ønskerne fra Parlamentet er i vidt omfang afklaret og imødekommet helt, delvist eller indholdsmæssigt i den foreliggende tekst gennem den løbende uformelle trilog mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

 

6. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Forslaget har ingen konsekvenser.

 

7. Konsekvenser for statsfinanser, samfundsøkonomi og erhvervsliv

Den foreslåede samlede udgiftsramme for 2007-2013 på EU’s budget er ca. 400 mio. EUR, hvoraf Danmark betaler ca. 2% (ca. 60 mio. kr. afhængigt af det endelige budget).

 

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos Akademiet for de Skønne Kunster, Amatørernes Kunst og Kultur Samråd, Amtsrådsforeningen i Danmark, Bibliotekarforbundet, Bibliotekslederforeningen, Billedkunstnernes Forbund, Brancheforeningen for Undervisningsmidler, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Blindebibliotek, Danmarks Forskningsbiblioteksforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Galleri Sammenslutning, Dansk Kunstnerråd, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musikforlæggerforening, Danske Populærautorer, Danske Teatres Fællesorganisation, Den danske Boghandlerforening, Den danske Forlæggerforening, Det Centrale Handicapråd, Det danske Akademi, Det Kgl. Bibliotek, Det Kgl. Teater, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Naturhistoriske Museer, Foreningen af Danske Designere, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Frederiksberg Kommune, Færøernes Hjemmestyre, Grønlands Hjemmestyre, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Skolebiblioteksforening, Kulturarvsstyrelsen, Kulturelle Samråd i Danmark, Kulturministeriets Rektorer (KUR), Kunsthandlerforeningen, Kunstrådet, Københavns Kommune, Landsforeningen til bevaring af fotografier og film, Organisationen Danske Museer, Praktiserende Arkitekters Råd, Rektorkollegiet, Rigsarkivet, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Statens Kunstfond, Statens Museum for Kunst, Statsbiblioteket, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919.

 

De indkomne høringssvar er generelt positive over for forslaget som et åbent rammeprogram og med mere enkle og brugervenlige ansøgnings- og behandlingsprocedurer. Dansk Kunstnerråd, Billedkunstnernes Forbund, Grønlands Hjemmestyre og Den Danske Forlæggerforening ønsker øgede muligheder for støtte til mindre projekter med færre antal samarbejdsparter. Den Danske Forlæggerforening ønsker at programmet i højere grad tilgodeser mulighederne for støtte til den kommercielle industri, herunder forlagsbranchen med henblik på udbredelse af bl.a. litteratur. Dansk Kunstnerråd finder, at den foreslåede budgetramme bør forhøjes for at give programmet gennemslagskraft. Danmarks Biblioteksforening fremhæver bibliotekernes vigtige rolle som bl.a. digitalt formidlingsorgan. Kulturelle Samråd i Danmark og Amatørernes Kunst og Kultur Samråd ønsker den folkelige kultur og amatørkultur nævnt som selvstændigt indsatsmål.  Det Centrale Handicapråd fremhæver vigtigheden af tilgængelighed (fysisk, IT, Kommunikation) for personer med funktionsnedsættelser samt særaktioner, som tilgodeser disse personer.

 

9. Regeringens  foreløbige generelle holdning

Dansk kulturliv har haft stor nytte af og andel i de hidtidige kulturprogrammer. Danmark har længe arbejdet for et åbent rammeprogram, som er brugervenligt, og som fokuserer på få, klare målsætninger, herunder kvalitet og europæisk merværdi. Den foreliggende tekst tilgodeser denne holdning.

 

Regeringen kan derfor støtte forslaget.

 

10. Forhandlingssituationen

Der forventes først en endelig ramme for budgettet ultimo maj 2006. Men med baggrund i resultatet af trilogforhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007-2013 har Kommissionen foreslået en konkret udmøntning på programmet med et samlet beløb på ca. 400 mio. EUR. Der forventes støtte til opnåelse af politisk enighed på rådsmødet, hvorefter Kommissionen formelt vil fremlægge sit ændringsforslag, således at Europa-Parlamentet kan påbegynde sin anden læsning.

 

11. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Forslaget har tidligere været forelagt for Europaudvalget; senest på mødet den 11. november 2005 med henblik på forhandlingsoplæg forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 14. – 15. november 2005 med forudgående fremsendelse af notat af 2. november 2005.

 

 

Ad 2. Europæisk Kulturhovedstad

Indstilling af 2 jurymedlemmer i henhold til afgørelse 1419/1999/EF

 

1. Resumé

Punktet vedrører udpegning af to medlemmer til juryen for valg af hovedstad for 2011 (i Finland og Estland). Punktet forventes vedtaget.

 

2. Baggrund

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/99/EF af 26. maj 1999 som ændret ved afgørelse 649/2005/EF af 4. maj 2005 omfatter fællesskabsaktionen Europæisk Kulturhovedstad.

 

Ifølge afgørelsen udpeger Rådet hvert år – efter et rotationsprincip mellem landene – to af de byer, som har ansøgt om at blive Europæisk Kulturhovedstad. Byerne udpeges normalt fire år, før de skal være hovedstad. Valget sker efter henstilling fra Kommissionen med baggrund i en indstilling fra en bedømmelsesjury med syv uafhængige eksperter inden for det kulturelle område. To medlemmer udpeges af Europa-Parlamentet, to af Rådet, to af Kommissionen og en fra Regionsudvalget. Europa-Parlamentet har ret til at give en udtalelse om juryens indstilling. De to medlemslande, der har formandskabet i løbet af et år, indstiller hver en person, som det følgende år skal indtræde som Rådets repræsentanter i juryen.

 

3. Indhold 

De to formandskaber i 2006 (Østrig og Finland) forventes at indstille sine kandidater med henblik på udpegning til juryen for valg af kulturhovedstad i 2011 (i Finland og Estland).

 

4. Nærhedsprincippet

Der er tale om en praktisk gennemførelse af en vedtaget retsakt.

 

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

6. Gældende dansk ret og og konsekvenserne herfor

Udpegningen har ingen konsekvenser.

 

7. Konsekvenser for statsfinanser, samfundsøkonomi og erhvervsliv

Udpegningen har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

 

8. Høring

Høring er ikke relevant, da der tale om en praktisk gennemførelse af en vedtaget retsakt.

 

9. Regeringens generelle foreløbige holdning

Regeringen kan tage de foreslåede indstillinger til efterretning.

 

10. Forhandlingssituationen

Indstillingerne forventes taget til efterretning.

 

11. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget, men aktiviteten Europæisk Kulturhovedstad har været forelagt udvalget ved flere tidligere lejligheder, senest til orientering på mødet den 11. november 2005 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom og kultur) den 14.-15. november 2005 med forudgående fremsendelse af notat af 2. november 2005.

 

 

Ad 3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om det europæiske år for interkulturel dialog (2008)

KOM (2005) 467

- Generel tilgang

 

Revideret notat. Ændringer markeret med kursiv/fed.

 

1. Resumé

Kommissionen foreslår 2008 som europæisk år for interkulturel dialog. Det generelle mål er at fremme dialogen som et middel for borgerne til at tilegne sig viden, kvalifikationer og færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere åbent, men også mere komplekst miljø, til at deltage aktivt i samfundslivet og til at være åben over for verden. De specifikke mål er bl.a. at øge synligheden af EU-programmer og –foranstaltninger, der bidrager til interkulturel dialog, og bruge dialogen som et relevant redskab for at forstå og begå sig i et stigende multikulturel samfund, nationalt, i EU og verden. Foranstaltninger i året er specielt oplysnings- og pr-kampagner, navnlig i samarbejde med medierne, samt arrangementer og initiativer af europæisk tilsnit og på nationalt plan.

Forslaget indebærer, at hvert medlem udpeger et nationalt koordineringsorgan. Den foreslåede samlede bevillingsramme for 2007 (forberedelse) og 2008 (gennemførelse) er 10 mio. EUR. På mødet forventes der at være enighed om en generel tilgang til forslaget.

 

2. Baggrund, hjemmelsgrundlag, formål og indhold 

Forslaget er led i rækken af europæiske ”temaår” som f.eks. det europæiske år for lige muligheder (2007), året for uddannelse gennem sport (2004) og året for sprog (2002). Forslagets hjemmel er Traktatens artikel 151 (kultur). Vedtagelse i Rådet sker med enstemmighed og i fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet. 

 

Kommissionen anfører i sit forslag, at Det Europæiske Råd og Europa-Parlamentet på flere møder har fremhævet vigtigheden af interkulturel dialog med henblik på at forbedre og sikre gensidig forståelse og respekt hos borgerne for fundamentale rettigheder og kulturel mangfoldighed. Årets formål er at sætte fokus på denne dialog.

 

De generelle mål med det europæiske år for interkulturel dialog er blandt andet at bidrage til at

·         fremme dialogen som et middel for borgerne i EU til at tilegne sig den viden, de kvalifikationer og færdigheder, som sætter dem i stand til at klare sig i et mere Ã¥bent, men ogsÃ¥ mere komplekst miljø

·         bevidstgøre borgerne om betydningen af at deltage aktivt i samfundslivet og være Ã¥ben over for verden, respektere menneskets værdighed, frihed og lighed samt demokrati og menneskerettigheder.

 

De specifikke mål med året er blandt andet at

·         at øge synligheden af og sammenhængen mellem de fællesskabsprogrammer og –foranstaltninger, der bidrager til den interkulturelle dialog

·         finde nye tilgange, herunder styrke bÃ¥de de tværsektorielle dimensioner og tilgange med henblik pÃ¥ at fremme interkulturel dialog, især over for unge

·         fokus pÃ¥ dialog om forskelle frem for ligheder for at bruge dialogen som et relevant redskab for at forstÃ¥ og begÃ¥ sig i et stigende multikulturelt samfund, nationalt, i EU og i Verden.

 

Året vil blive gennemført med udgangspunkt i følgende foranstaltninger (operative målsætninger):

• oplysnings- og pr-kampagner, navnlig i samarbejde med medierne, pÃ¥ EU-plan og nationalt for at formidle hovedbudskaberne vedrørende mÃ¥lene for det europæiske Ã¥r
• arrangementer og initiativer af europæisk tilsnit, som fremhæver resultater og erfaringer i forbindelse med temaet
• arrangementer og initiativer pÃ¥ nationalt plan til fremme af mÃ¥lene med det europæiske Ã¥r
• undersøgelser pÃ¥ fællesskabsplan eller nationalt til evaluering af forberedelse, virkning og opfølgning pÃ¥ sigt af Ã¥ret.

 

På samme måde som ved tidligere europæiske temaår skal hvert medlemsland udpege et nationalt koordineringsorgan.

 

Den foreslåede samlede budgetramme for 2007 (forberedelse) og 2008 (gennemførelse) er 10 mio. EUR.

 

3. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, fordi forslaget ikke henhører under et område, hvor Fællesskabet har enekompetence. På samme måde som ved tidligere europæiske år kan målene med forslaget imidlertid ikke opfyldes på tilfredsstillende måde af medlemsstaterne alene. Supplerende foranstaltninger på fællesskabsplan er nødvendige for at brede dialogen ud og inddrage et bredt spektrum af borgere i hele Europa og bevidstgøre dem om et emne, som er en af EU’s politiske prioriteter.

 

Forslaget vedrører et europæisk temaår om fremme af dialog mellem kulturer i og på tværs af lande i Europa. Da året også har en tværnational karakter, finder regeringen, at bevidstgørelse om og fremme af den interkulturelle dialog bedst gennemføres ved inddragelse af koordinerende og supplerende fællesskabsforanstaltninger. På samme måde som ved tidligere europæiske temaår finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke og forventes ikke før juni 2006. Imidlertid har Parlamentets ordfører på baggrund af indledende drøftelser i kulturudvalget oplyst, at man bl.a. ønsker en klarere definition af interkulturel dialog, at Parlamentet får en klarere rolle at spille i forhold til året, at der indstiftes en pris, og at der etableres et netværk for interkulturel dialog.

 

5. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Forslaget har ingen konsekvenser.

 

6. Konsekvenser for statsfinanser, samfundsøkonomi og erhvervsliv

Den foreslåede samlede udgiftsramme for 2007 og 2008 på EU’s budget er 10 mio. EUR, hvoraf Danmark betaler ca. 2% (ca. 1,5 mio. kr.). Hertil kommer national støtte i en skønnet størrelsesorden på ca. 1 mio. kr., finansieret inden for eksisterende bevillinger, til et endnu ikke udpeget nationalt koordineringsorgans medvirken til forberedelse og gennemførelse af året. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

7. Høring

Selv om året har et bredt formål og henvender sig til en bred målgruppe, har forslaget – blandt andet i lyset af dets relativt beskedne budgetramme – været sendt i begrænset høring. Nærmere bestemt til de største og bredest dækkende paraplyorganisationer mv. Der er tale om følgende: Amtsrådsforeningen i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Det Centrale Handicapråd, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landsorganisationen i Danmark, Rektorkollegiet samt Kulturministeriets Rektorer (KUR).

 

De indkomne svar kan resumeres som følger: Rektorkollegiet er positiv over for forslaget. På en række universiteter er der forskning, uddannelse og andre aktiviteter, der er relevante i forhold til at sætte fokus på interkulturel dialog. Sektoren vil derfor gerne inddrages i planlægning og gennemførelse af det europæiske år for interkulturel dialog. Kulturministeriets rektorer (KUR) kan kun anbefale, at man i EU-sammenhæng inden for rammerne af et europæisk år gennem EU-støttede initiativer ”fremhæver vigtigheden af interkulturel dialog med henblik på at forbedre og sikre gensidig forståelse og respekt hos borgerne for fundamentale rettigheder og kulturel mangfoldighed”. Dansk Kunstnerråd finder ideen god, fordi det er nødvendigt at arbejde for at mindske de spændinger, som findes i de enkelte lande, mellem nye og gamle medlemslande og over for borgerne fra tredjelande. Ikke mindst kan det særlige fokus, som et sådant år medfører, stimulere til initiativer på nationalt plan blandt aktører, som normalt ikke har et internationalt - og interkulturelt – perspektiv i deres virke. Et godt eksempel er EU’s år (1997) mod fremmedhad og racisme, hvor flere af tiltagene også havde en positiv virkning i de følgende år. Landsorganisationen i Danmark hilser det velkomment, at man med forslaget søger at bidrage til at fremme dialogen mellem borgerne i EU, så det gør dem i stand til at klare sig i et mere åbent miljø og se betydningen af at deltage aktivt i samfundslivet og ikke mindst være åben og respektfuld over for bl.a. demokrati og menneskerettigheder. Kommunernes Landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening har meddelt, at de ikke har bemærkninger.   

 

 

 

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at fremme af interkulturel dialog er et afgørende led i en demokratisk og menneskeværdig samfundsudvikling – nationalt, i EU og globalt. Der er endvidere generelt set gode erfaringer fra de tidligere europæiske temaår. Regeringen kan derfor støtte forslaget.

 

9. Forhandlingssituationen

Alle lande forventes at kunne tilslutte sig den foreliggende tekst.

 

 10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget har fået oversendt notat af 10. marts 2006.

 

Ad 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse, for perioden 2007 – 2013, af programmet ”Borgere for Europa”

KOM (2005) 116

- Politisk enighed

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv/fed.

 

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til et bredt støtteprogram for perioden 2007-2013. ”Borgere for Europa”, der skal afløse det gældende program, der udløber med udgangen af 2006. Det overordnede formål er at bringe Europa tættere på borgerne og fremme aktivt medborgerskab. Dette foreslås bl.a. at ske gennem støtte til udvekslings- og forskningsprojekter vedr. erfaringer, meninger, værdier, historie, kultur mv. med deltagelse af brede målgrupper som f.eks. borgere fra lokale samfund, venskabsbyer, organisationer fra det civile samfund, ”tænketanke”, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner m.m. Forslaget indebærer en mulighed for, at der kan etableres nationale kontaktpunkter mht. f.eks. venskabsbyprojekter. Det er endvidere foreslået at videreføre en indsats vedr. minde for ofre for massedeportationer, som overføres fra det gældende ”Kultur 2000” program.  Det af Kommissionen oprindeligt foreslåede samlede budget for programmets syvårige periode er 235 mio. EUR. Der forventes først en endelig ramme for budgettet i løbet af maj/juni 2006. Men med baggrund i resultatet af trilogforhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007-2013 har Kommissionen foreslået en konkret udmøntning på programmet med et samlet beløb på ca. 215 mio. EUR. Der forventes opnået politisk enighed på rådsmødet, hvorefter Kommissionen formelt vil fremlægge sit ændringsforslag, således at Europa-Parlamentet kan påbegynde sin anden læsning.

 

2. Baggrund og hjemmelsgrundlag

Kommissionen har fremlagt et forslag til et åbent og bredt støtteprogram for perioden 2007-2013, ”Borgere for Europa”. Programmet skal afløse det gældende program (2004/100/EF), der udløber med udgangen af 2006 og skal samtidig overtage støttemuligheder fra andre budgetlinjer.

 

Forslaget hjemmel er TEF artikel 151 og artikel 308. Vedtagelse i Rådet sker med enstemmighed og i fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet.

 

3. Formål og indhold

Formålet er som hidtil at støtte initiativer og aktiviteter, der kan fremme borgernes forståelse og interesse for Europa og den europæiske mangfoldighed. Ifølge forslaget kan det blandt andet ske gennem interkulturel dialog, udveksling af erfaringer, meninger, demokrati, værdier, historie, levevilkår osv. mellem borgere fra lokale samfund, venskabsbyer, organisationer i det civile samfund, NGO’er, ”tænketanke”, netværk, foreninger, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, idrætsforeninger m.v. Programmet er bredt og dækker alle områder inden for det civile samfund. Det skal komplementere fællesskabsindsatser på andre områder, specielt uddannelse, efteruddannelse, kultur, ligestilling, diskriminering og forskning. Det er endvidere foreslået at overføre en indsats vedrørende minde for ofre for Nazismens og Stalinismens massedeportationer fra det gældende ”Kultur 2000”-program.

 

Programmet er åbent for deltagelse fra medlemslande samt fra EFTA-lande, kandidatlande og lande i det vestlige Balkan i henhold til særlige aftaler. Der vil blive taget særligt hensyn til aktiviteter med de nye medlemslande.

 

Den af Kommissionen oprindeligt foreslåede samlede beløbsramme for programmets syvårige periode er 235 mio. EUR. Der forventes først en endelig ramme for budgettet i løbet af maj/juni 2006. Men med baggrund i resultatet af trilogforhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007-2013 har Kommissionen foreslået en konkret udmøntning på programmet med et samlet beløb på ca. 215 mio. EUR (ca. 1,6 mia. kr.).

 

4. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, fordi det transnationale og multilaterale formål bedst kan tilgodeses på Fællesskabsplan, og fordi det komplementerer aktiviteter på nationalt plan. Regeringen er enig i, at koordinerende og supplerende foranstaltninger vedr. en indsats, der skal bringe Europa tættere på borgerne, bedst kan gennemføres på fællesskabsplan og kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

 

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i april afsluttet sin første læsning. Parlamentet har udtalt, at det er vigtigt, at programmet når bredt ud til alle borgere, og at der med programmet kan skabes synergieffekter til andre fællesskabsprogrammer. Derudover har Parlamentet bl.a. ønsket henvisninger til EU-charteret for grundlæggende rettigheder samt bekæmpelse af fremmedhad og racisme. Parlamentet har endvidere ønsket at give de frivillige idrætsorganisationer en større plads i programmet. Ønskerne fra Parlamentet er i vidt omfang afklaret og imødekommet helt, delvist eller indholdsmæssigt i den foreliggende tekst gennem den løbende uformelle trilog mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen.

 

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ingen konsekvenser.

 

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne og samfundsøkonomien,

Den foreslåede samlede udgiftsramme for 2007-2013 på EU’s budget er ca. 215 mio. EUR, hvoraf Danmark betaler ca. 2% (ca. 32 mio. kr. afhængigt af det endelige budget). Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

8. Høring

Selv om programmet i princippet henvender sig til hele civilsamfundet, har forslaget  - blandt andet i lyset af den i dette perspektiv relativt beskedne budgetramme i forslaget være sendt i begrænset høring, som omfatter de største og bredest dækkende paraplyorganisationer mv. På denne baggrund har forslaget været sendt i høring hos Amtsrådsforeningen i Danmark, Danmarks Idræts-Forbund, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Kunstnerråd, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Det Centrale Handicapråd, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landsorganisationen i Danmark, Rektorkollegiet samt Kulturministeriets Rektorer (KUR).

 

De indkomne svar kan resumeres som følger:

Rektorkollegiet, Syddansk Universitet og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger har ingen bemærkninger.         Kommunernes Landsforening finder det vigtigt, at venskabsbysamarbejde prioriteres så højt som muligt i programmet, fordi dette samarbejde er en relevant og målrettet aktivitet i forhold til programmets overordnede formål – at mindske afstanden mellem EU og borgerne. Venskabsbyerne fremstår for borgerne som en meget konkret og håndgribelig form for europæisk samarbejde, som udbreder kendskab til kultur og arbejdsliv andre steder i Europa. Det kan være med til at anskueliggøre vigtigheden af samarbejde på tværs af grænserne. Omdrejningspunktet for venskabsbysamarbejde har i høj grad været mellemfolkeligt samarbejde: Kulturelle aktiviteter, udveksling af skoleklasser, kontakt mellem foreningsliv, idrætsstævner mv.  KL anbefaler støtte til et stort antal årlige projekter, herunder mange mindre projekter, selvom det giver en større arbejdsbyrde for Kommissionen. Mindre projekter giver praktisk mulighed for, at kommuner med mindre kapacitet eller projekterfaring kan deltage. KL fremhæver vigtigheden af en enkelt procedure for ansøgning, afrapportering mv. og af muligheden for at kunne ansøge på alle officielle EU-sprog. Endelig er det vigtigt med kontaktpunker i den enkelte lande, som kan bistå med information, vejledning og søgning efter samarbejdspartnere. Dette kunne være de nationale kommuner i EU-landene, i Danmark KL. Københavns Kommune fremhæver, at især støtte til venskabsbysamarbejde er et effektivt instrument. Landsorganisationen i Danmark hilser det velkomment, at de forskellige aktioner er mere konkret beskrevet, og at ansøgnings- og behandlingsprocedurerne er mere simple, klare og brugervenlige end tilfældet er på nuværende tidspunkt. Dansk Folkeoplysnings Samråd bakker op om forslaget som et godt bud på et program, der kan øge muligheden for at borgerne mødes og i fællesskab drøfte, hvad det vil sige at være europæisk borger i det demokratiske fællesskab Europa. Omkring programmets målsætning og målgrupper peges på, at alle typer organisationer bør kunne anvende programmet ved at fokusere på åbne begreber. Programmet skal kunne anvendes til at udvikle metoder og praksis omkring dannelsen af demokrati og aktivt medborgerskab, humanistiske værdier og mellemfolkeligt samarbejde i vor tids Europa. Programmet bør være udformet således, at det kommer til at virke til gavn og glæde for så mange ”almindelige” mennesker som muligt, og at det lægger vægt på, at projekterne er lokalt, regionalt eller nationalt forankrede i allerede eksisterende fællesskaber, kulturer, traditioner og værdier. Da det kan være svært for små og/eller lokale organisationer og foreninger at lave projekter med europæisk sigte, bør der også afsættes midler til idéudvikling, inspiration, rådgivning m.v. Forvaltning af og kommunikation om programmet bør være så enkel og forståelig som mulig. Det bør endvidere præciseres, hvad der menes med ”civilsamfundets organisationer”, eventuel ved at beskrive, hvem der ikke kan opnå støtte. Organisationer bør beskrives med typer frem for med konkret navngivne organisationer. Det Centrale Handicapråd bemærker, at ethvert nyt program altid bør vurderes i forhold til mennesker med nedsat funktionsevnes muligheder for deltagelse. Det er særlig vigtigt for denne gruppe mennesker, at de får mulighed for erfaringsudveksling og fællesskabsfølelse, idet der her er tale om en undertiden overset gruppe. Det Centrale Handicapråd anbefaler således, at projekter målrettet mennesker med nedsat funktionsevne gives en central placering ved vurderingen af projekter, og at mennesker med funktionsevnenedsættelser gøres til en prioriteret målgruppe. Handicaprådet opfordrer endvidere til, at der i de enkelte projekter reserveres en andel til dækning af de ekstra udgifter, der kan være forbundet med mennesker med nedsat funktionsevnes deltagelse tværnationale møder og rejser (i Danmark anerkendt som kompensationsprincippet). Det fremgår af forslaget til støtteprogram, at der skal lægges vægt på udviklingen og brug af informationsteknologier – IKT. Det bør gøres til et parameter ved tildelingen af projektmidlerne, at der tages hensyn til mennesker med kommunikationshandicaps muligheder for anvendelse af det udviklede IKT. Et sådant parameter vil være i overensstemmelse med det grundlæggende princip i støtteprogrammet om fællesskabsfølelse, hvorimod manglende hensyntagen til fuld tilgængelighed kan få en ekskluderende effekt. I forlængelse heraf vil Det Centrale Handicapråd også anbefale, at det ved udvikling af den internetportal, der skal tilknyttes støtteprogrammet, sikres, at portalen bliver tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. På samme vis bør de planlagte ansøgningsskemaer fremstilles således, at de kan findes på et for mennesker med nedsat synsevne læsbart medie. Københavns Universitet (KU) finder, at støtteprogrammets primære sigte ligger indenfor folkeoplysning og aktivering af borgerne omkring EU og europæisk samarbejde. KU ser positivt på dette tiltag, men kunne dog generelt set ønske en øget fokus på de forskningsmæssige sider af samfundsforholdene i Europa og ser endvidere gerne, at budgetrammen for de forskningsrelaterede områder øges i dette program. KU mener, at ”venskabsbysamarbejde” under aktion 1 – ”Aktive borgere for Europa” er et vigtigt initiativ. Det Humanistiske Fakultetet er pt. ved at definere et forskningsprojekt om ”Living Labs”, hvor man vil følge borgernes liv og vaner - især i relation til anvendelse af ny teknologi - i den nye bydel Ørestad Nord. Initiativet inden for ”venskabsbyerne” kunne anvendes til at etablere et netværk af ”Living Labs”, hvor der kunne ske et samarbejde og en erfarings-udveksling mellem europæiske byer via fælles konferencer, seminarer og publikationer. KU ser gerne at mulighederne for forskningsstøtte til et sådant netværk bliver tilgodeset i udformningen af det endelige program. Der er under aktion 2 – ”Et aktivt civilsamfund i Europa” - nævnt strukturstøtte til forskningsinstitutioner for offentlig europæisk politik (tænketanke). KU ser positivt på dette initiativ, som afhængigt af den konkrete udformning bl.a. kunne være af interesse for KU’s eget satsningsområde, ”Europa i forandring”. KU vil på en lang række fagområder være i stand til at bidrage med input om europæiske spørgsmål til både en KU-tænketank og andre tænketanke – det gælder fag som Geografi, Sociologi, Jura, Politologi, Økonomi, Film- og Medievidenskab, Europæisk Etnologi, Historie, Minoritetsstudier, Kvinde- og Kønsforskning, de europæiske sprogstudier mv. KU ser positivt på etablering af politisk uafhængige tænketanke og ser gerne, at der åbnes mulighed for, at europæiske universiteter, der netop har uafhængig forskning som deres adels-mærke, kan bidrage til sådanne tænketanke. Endelig finder KU det positivt, at forslaget har mere konkret beskrevne aktioner end det hidtidige program, og at der lægges op til mere simple, klare og brugervenlige ansøgnings- og behandlingsprocedurer. Dansk Kunstnerråd konstaterer, at programmet ikke påvirker dets medlemmer i kraft af deres profession, men ”kun” som borgere i et EU-land. Med baggrund i egne erfaringer med grænseoverskridende virke og internationalt samarbejde bemærker rådet alligevel, at de aktionspunkter, som fremmer udveksling mellem borgere, og især mellem gamle og nye medlemslande, vil være væsentlige i arbejdet med at modvirke fordomme og forståelseskløfter. Dette bør derfor prioriteres frem for events.

 

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte det foreliggende forslag eller det kompromis, der kan opnnås enighed om, med henblik på at afløse det gældende program, som udløber med udgangen af 2006.

 

10. Forhandlingssituationen

Der forventes først en endelig ramme for budgettet i løbet af maj/juni 2006. Men med baggrund i resultatet af trilogforhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007-2013 har Kommissionen foreslået en konkret udmøntning på programmet med et samlet beløb på ca. 215 mio. EUR. Der forventes støtte til opnåelse af politisk enighed på rådsmødet, hvorefter Kommissionen formelt vil fremlægge sit ændringsforslag, således at Europa-Parlamentet kan påbegynde sin anden læsning.

 

11. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Forslaget har været forelagt for Europaudvalget til orientering på mødet den 20. maj 2005 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur) den 23.-24. maj 2005 med forudgående oversendelse af notat af 12. maj 2005.

 

 

Ad 5. Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed

KOM (2005) 678

- Vedtagelse

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af UNESCO’s konvention om kulturel mangfoldighed som en opfølgning af vedtagelsen af konventionen i oktober 2005 i Paris. Konventionen vedrører bl.a. spørgsmål med fællesskabskompetence, og forslaget har til formål at gøre det muligt for Fællesskabet at ratificere konventionen. På mødet forventes forslaget at blive vedtaget.

 

2. Baggrund, formål og indhold

Som en opfølgning af vedtagelsen af UNESCO’s konvention om kulturel mangfoldighed[1] den 20. oktober 2005 i Paris har Kommissionen fremlagt forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af konventionen, for så vidt angår de spørgsmål i konventionen, hvor Fællesskabet har enten enekomptence eller delt kompetence med medlemsstaterne.

 

I forslaget beskrives proceduren for Fællesskabets indgåelse af konventionen, ligesom det fastlægges, at Kommissionen skal repræsentere Fællesskabet i de organer, der nedsættes som led i gennemførelsen af konventionen.

 

Som tre bilag til forslaget findes den vedtagne konventionstekst, en beskrivelse af fordelingen af kompetencer mellem Fællesskabet og dets medlemsstater og en erklæring, hvorefter Fællesskabet uanset evt. ændringer i kompetencefordelingen mellem Fællesskabet og dets medlemsstater vil overholde konventionens målsætninger.

 

3. Hjemmelsgrundlag

TEF artikel 133 (den fælles handelspolitik), artikel 151 (kultur), artikel 181 (internationalt samarbejde og aftaler), artikel 181 a (samarbejdsaktioner med tredjelande) efter procedure for indgåelse af aftaler med internationale organisationer i artikel 300, stk. 2, 1. afsnit, 2. sætning og artikel 300, stk. 3, 1. afsnit; dvs. ved enstemmighed i Rådet og høring af Europa-Parlamentet.

 

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, eftersom konventionen både berører Fællesskabets og medlemsstaternes kompetenceområder. Det er således nødvendigt, at begge parter i fællesskab ratificerer konventionen. Regeringen er enig i denne vurdering.

 

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er hørt, men har endnu ikke afgivet udtalelse.

 

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ingen konsekvenser.

 

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne og samfundsøkonomien

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

 

8. Høring

Høring er ikke relevant, da der er tale om en praktisk gennemførelse af en tidligere vedtaget retsakt.

 

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan gå ind for forslaget, fordi det er en naturlig opfølgning af bemyndigelsen af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at deltage i forhandlingerne om konventionen.

 

10. Forhandlingssituationen

Alle medlemslande forventes at tilslutte sig det foreliggende forslag.

 

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget, men forslaget til rådsbeslutning om bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at deltage i forhandlingerne om konventionen har været forelagt udvalget til orientering på mødet den 12. november 2004 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur) den 15.-16. november 2004 med forudgående fremsendelse af notat af 4. november 2004.

 

Ad 6. Styrkelse af de kreative industrier i Europa: Et bidrag til vækst og beskæftigelse

8638/06

- Formandskabskonklusioner/udveksling af synspunkter

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Det østrigske formandskab ønsker på rådsmødet at fremlægge formandskabskonklusioner fra EU-ekspertseminaret ”Content for Competitiveness – Strengthening European Creative Industries in the light of the i2010 Strategy”, som formandskabet afholdt den 2. – 3. marts 2006 i Wien. På seminaret blev kulturelt indhold behandlet ud fra en tværfaglig vinkel (IKT og medier, kultur, konkurrence, indre marked, beskæftigelse og regionalpolitik) med henblik på at sætte fokus på indholds- og kreative industriers betydning for økonomien og Europas kulturelle mangfoldighed. Formandskabets hovedkonklusioner er, at indholds- og kreative industrier har betydeligt potentiale for skabelse af vækst og beskæftigelse, og at dette potentiale bedst kan udnyttes via en sammenhængende tilgang til disse industrier. Til brug for udveksling af synspunkter på rådsmødet er der stillet to spørgsmål til delegationerne: 1) prioriteringer for indholds- og kreative industrier og 2) sikring af dialog blandt alle interessenter på europæisk plan.      

 

2. Baggrund, formål og indhold

Formandskabskonklusionerne omhandler EU-ekspertseminaret ”Content for Competitiveness – Strengthening European Creative Industries in the light of the i2010 Strategy”, som formandskabet afholdt den 2. – 3. marts 2006 i Wien. Formålet med seminaret var at sætte fokus på indholds- og kreative industriers betydning for økonomien og Europas kulturelle mangfoldighed. Med henblik herpå blev kulturelt indhold behandlet ud fra en tværfaglig vinkel. Nærmere bestemt ud fra områderne: IKT og medier, kultur, konkurrence, indre marked (herunder især ophavsret), beskæftigelse og regionalpolitik. Seminarets hovedkonklusioner er, at indholds- og kreative industrier har betydeligt potentiale for skabelse af vækst og beskæftigelse, og at dette potentiale bedst kan udnyttes via en sammenhængende tilgang til disse industrier.

 

Initiativet skal ses i lyset af i2010-strategien vedr. et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse samt Rådets arbejdsplan vedr. kultur (2005-2006), hvor et af emnerne er gennemførelse af en undersøgelse af kreative industriers og kultursektorens bidrag til opfyldelse af Lissabon-målene. Seminaret står endvidere i forlængelse af det østrigske og finske formandskabs generelle program, herunder at fremme Lissabon-dagsordenen i Det Europæiske Råd og i relevante rådsformationer. Formandskabet har i den forbindelse fremlagt to spørgsmål med henblik på udveksling af synspunkter på rådsmødet: 1) I lyset af det øgede samspil mellem kulturelle, audiovisuelle og IKT-sektorer, hvilke prioriteringer for indholds- og kreative industrier er relevante med henblik på at opdatere Rådets arbejdsplan vedr. kultur og gennemføre i2010-initiativet? 2) I lyset af det øgede samspil mellem kulturelle, audiovisuelle og IKT-sektorer og af disse sektorers betydning for vækst og beskæftigelse i Europa, hvordan kan den igangværende dialog mellem alle interessenter blive fremmet på europæisk plan?

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, da der er tale om formandskabskonklusioner fra et ekspertmøde.

 

5. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

7. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne og samfundøkonomien

Formandskabskonklusionerne har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

 

8. Høring

Høring er ikke relevant, da der er tale om formandskabskonklusioner.

 

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er positiv over for det østrigske formandskabs bestræbelser på at have sat en opfølgning af i2020-strategien, Rådets arbejdsplan vedr. kultur (2005-2006) og det generelle formandskabsprogram for 2006 på dagsordenen.

 

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at hilse det østrigske formandskabsinitiativ velkomment.

 

11. Indstilling

Det indstilles, at Danmark udtrykker tilfredshed med, at det østrigske formandskab har taget initiativ til et seminar som opfølgning af i2010-strategien, Rådets arbejdsplan vedr. kultur (2005-2006) og det generelle formandskabs program.

 

Sagen skønnes at burde forelægges Folketingets Europaudvalg med henblik på orientering.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

   

 

Ad 7: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om gennemførelse af et støtteprogram til fordel for den europæiske audiovisuelle sektor (MEDIA 2007)

KOM (2004) 470

- Politisk enighed

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv/fed.

 

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til et støtteprogram på det audiovisuelle område, ”Media 2007” for perioden 2007-2013. Det nye program skal afløse de gældende programmer ”Media Plus” og ”Media Uddannelse”, der udløber med udgangen af 2006. Programmet omfatter udvikling, uddannelse, distribution og markedsføring, dvs. indsatser før og efter produktionsfasen. Det af Kommissionen oprindeligt foreslåede samlede budget for programmets syvårige periode er 1.055 mio. EUR. Der forventes først en endelig ramme for budgettet i løbet af maj/juni 2006. Men med baggrund i resultatet af trilogforhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007-2013 har Kommissionen foreslået en konkret udmøntning på programmet med et samlet beløb på ca. 671 mio. EUR. Der forventes opnået politisk enighed på rådsmødet, hvorefter Kommissionen formelt vil fremlægge sit ændringsforslag, således at Europa-Parlamentet kan påbegynde sin anden læsning.

 

2. Baggrund

Kommissionens forslag til et nyt støtteprogram på det audiovisuelle område, ”Media 2007”, skal gælde for perioden 2007-2013. Det nye program skal afløse de gældende programmer, ”Media Plus” og ” Media Uddannelse”, der udløber med udgangen af 2006.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er TEF artikel 157 (industri) og 150 (erhvervsuddannelse). Vedtagelse i Rådet sker med kvalificeret flertal og i fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet.

 

4. Nærhedsprincippet

Ifølge Kommissionens forslag er det i overensstemmelse med nærhedsprincippet, fordi fællesskabsindsatserne komplementerer de nationale indsatser, som hovedsageligt omfatter selve produktionsfasen. Regeringen er enig heri.

 

5. Formål og indhold

Forslagets hovedformål svarer til de gældende programmers formål, nemlig at fremme udbredelsen i Europa og internationalt af av-produktioner fra medlemslandene og at fremme den europæiske av-industris konkurrencesituation.

 

Som i de gældende programmer er indsatsområderne fortsat ”førproduktionsfasen” (støtte til uddannelse og udvikling) og ”efterproduktionsfasen” (støtte til distribution og markedsføring). Støtte til selve produktionen er fortsat et nationalt/regionalt anliggende. I forhold til tidligere opprioriteres dog videreuddannelse, digitalisering, særlige indsatser for mindre og de nye medlemslande, formidling og netværk. 

 

Den oprindeligt foreslåede samlede budgetramme for programmets syvårige periode er 1.055 mio. EUR. Der forventes først en endelig ramme for budgettet i løbet af maj/juni 2006. Men med baggrund i resultatet af trilogforhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007-2013 har Kommissionen foreslået en konkret udmøntning på programmet med et samlet beløb på ca. 671 mio. EUR (svarende til ca. 5 mia. kr.).

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF artikel 251 høres. Parlamentet afsluttede 1. læsning den 25. oktober 2005. Ingen af Parlamentets forslag indeholder væsentlige substansændringer. I den efterfølgende dialog mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen er Parlamentets ændringsforslag i vidt omfang indføjet i det foreliggende forslag.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget indebærer ingen lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget indebærer ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark ud over Danmarks bidrag til EU-budgettet på ca. 2% (svarende til ca. 100 mio. kr. afhængigt af det endelige budget). Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

9. Høring

Forslaget har været sendt i høring hos Filminstituttet, Producentforeningen, DR, TV 2, Media Desk Denmark, Danske Filminstruktører og en repræsentant for distributørerne. Parterne har endvidere været indkaldt til møder undervejs i forhandlingerne. Der er overordnet set tilfredshed med forslaget. Branchen ser dog gerne et højere budget end det foreslåede, ligesom man ønsker en afbureaukratisering af programmet. Der er endvidere ønske om at programmet lægger mere vægt på kvaliteten af de støttede projekter og på de endelige produkters gennemslagskraft hos publikum. Det er fortsat branchens ønske, at programmet finder den rette balance mellem støtte til udvikling og uddannelse på den ene side og til distribution på den anden side, således at der fokuseres på højnelse af kvaliteten af den europæiske av-industri. Producentforeningen lægger vægt på, at MEDIA-programmets formål bl.a. er at støtte og udvikle uafhængige producenters forhold. Endelig kan det nævnes, at Filminstituttet har peget på vigtigheden af at fremme en digital infrastruktur i en åben og international standard til distribution af film til biografer.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Den danske deltagelse i og nytte af de hidtidige programmer har været betragtelig – blandt de 3-5 mest aktive og begunstigede lande, specielt til distribution af dansk film. Hertil kommer, at forslaget lægger op til mere enkle og brugervenlige ansøgnings- og behandlingsprocedurer.

Regeringen kan derfor støtte forslaget til et nyt program.

 

11. Forhandlingssituationen

Der forventes først en endelig ramme for budgettet i løbet af maj/juni 2006. Men med baggrund i resultatet af trilogforhandlingerne om de finansielle perspektiver 2007-2013 har Kommissionen foreslået en konkret udmøntning på programmet med et samlet beløb på ca. 671 mio. EUR. Der forventes støtte til opnåelse af politisk enighed på rådsmødet, hvorefter Kommissionen formelt vil fremlægge sit ændringsforslag, således at Europa-Parlamentet kan påbegynde sin anden læsning.

 

12. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Forslaget har senest været forelagt for Europaudvalget den 11. november 2005 forud for Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur) den 14.-15. november 2005 med henblik på forhandlingsoplæg med forudgående fremsendelse af notat af 2. november 2005.

 

ad 8. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og on-line-informationstjenester

KOM (2004) 341

- Politisk enighed

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

 

1. Resumé

Henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed er en opfølgning på en lignende henstilling fra 1998. Opfølgningen skønnes nødvendig på grund af den teknologiske udvikling, som bl.a. gør det muligt at spærre visse typer af indhold og markere andre typer, som er særlig interessante for børn.

 

Henstillingen beskæftiger sig med alt audiovisuelt indhold, både det, der leveres gennem tv, og det, der hentes via Internettet og som traditionelt ikke er reguleret.

 

Formålet er at hindre, at mindreårige får adgang til tv-programmer og online-tjenester, f.eks. på Internettet, som er skadeligt for dem. Et yderligere formål er at hindre diskriminerende ytringer som f.eks. racisme og diskrimination mod kvinder. Der opfordres også til positive initiativer, så som uddannelse af forældre og lærere i, hvordan de forskellige former for medier virker, så de bedre kan rådgive mindreårige.

 

Desuden har henstillingen et særligt bilag om retten til genmæle, som ønskes udbredt til nyhedsmateriale udsendt online. Genmæleretten foreslås således alene at gælde i forhold til redigerede oplysninger, dvs. materiale, der ligner traditionelle medier.

 

2. Baggrund

Kommissionens forslag (KOM (2004) 341 endelig) er en opfølgning på Rådets henstilling om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed fra 1998 (98/560/EF af 24. september 1998).

 

3. Hjemmelsgrundlag

Forslagets hjemmel er TEF artikel 157 (industri). Henstillingen kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen med Parlamentet i artikel 251.

 

4. Nærhedsprincippet

Der er tale om opfølgning på en allerede vedtaget retsakt.

 

5. Formål og indhold

I forslaget tilskynder Kommissionen til samarbejde og erfaringsudveksling mellem (selv)regulerende organer, der beskæftiger sig med evaluering eller klassificering af audiovisuelt indhold, for at gøre alle brugere, især forældre og undervisere, i stand til at vurdere indholdet af audiovisuelle tjenester og online-tjenester.

 

Forslaget indeholder derudover en opfordring til medlemslandene om at tilskynde sektoren for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester til at undgå og bekæmpe forskelsbehandling på grund af køn, race, etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Endelig foreslås det, at berigtigelsesretten eller tilsvarende foranstaltninger bør finde anvendelse på elektroniske medier, incl. online medier. Et bilag indeholder vejledende retningslinjer for berigtigelsesretten eller tilsvarende foranstaltninger over for online medier.

 

I det foreliggende kompromisforslag er der føjet yderligere to bilag til indeholdende eksempler på mulige initiativer vedrørende medialiteracy samt mulige initiativer, som kan tages af branchen og de berørte parter, til fordel for mindreårige. 

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF artikel 251 høres. Parlamentet vedtog sin første læsning den 7. september 2005. Ingen af Parlamentets forslag indeholder væsentlige substansændringer. I den efterfølgende dialog mellem Parlamentet, Rådet og Kommissionen er Parlamentets ændringsforslag i vidt omfang indgået i det foreliggende forslag enten helt, delvist eller i substans.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget indebærer ingen lovmæssige konsekvenser for Danmark.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Forslaget indebærer ingen statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

9. Høring

Forslaget har været sendt i bred høring. DR og TV 2/Danmark A/S erklærer sig enige i, at beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed er væsentlige emner i informationssamfundet. De to institutioner mener, at en sådan beskyttelse bedst varetages ved hjælp af selvregulering og på basis af frivillig udveksling af god praksis mellem de berørte brancher og parter. De finder desuden, at principperne for berigtigelsesretten bør udformes, så de er i overensstemmelse med principperne i den danske medieansvarslov.

 

Medierådet for Børn og Unge hilser forslaget velkommen og peger på en række samarbejdsprojekter i EU-regi, som rådet deltager i. Rådet henviser bl.a. til et mærkningssystem, der er udviklet for computerspil, men udtrykker dog tvivl om, hvorvidt dette system umiddelbart kan overføres til tv-tjenester.

 

Forbrugerombudsmanden er af den opfattelse, at en henstilling på området ikke yder tilstrækkelig beskyttelse, men at der på grund af mediekonvergensen skal en egentlig EU-lovgivning til.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter det foreliggende forslag, da det viderefører bestræbelserne på at beskytte mindreåriges interesser i mediesamfundet, og da det fokuserer på beskyttelsen af den menneskelige værdighed.

 

11. Forhandlingssituationen

Det forventes, at alle medlemslande kan tilslutte sig forslaget.

 

12. Tidligere forelæggelse for Europaudvalget

Sagen har tidligere været forelagt Europaudvalget til orientering på mødet den 12. november 2004 forud for rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur) den 15.-16. november 2004 med forudgående udsendelse af notat af 4. november 2004.

 

Ad 9. Revision af direktivet om ”tv uden grænser”

KOM (2005) 646

-Fremskridtsrapport/udveksling af synspunkter

 

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om revision af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (tv uden grænser).

 

Revideret notat. Ændringer er markeret med kursiv.

 

1. Resumé

Kommissionens forslag vedrører revision af Rådets direktiv 89/552/EØF af 3. oktober 1989 om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed (”tv uden grænser”). Hovedformålet med forslaget er at sikre, at udbydere af nye on-demand audiovisuelle tjenester kan udnytte fordelene ved det indre marked på linje med traditionelle tv-virksomheder. Kommissionen vil derfor indføre en teknologineutral regulering. Kommissionen foreslår således – i tråd med Lissabon-processen, herunder forpligtelsen over for bl.a. bedre regulering, og i2010 strategien – som noget nyt, at det reviderede direktiv skal omfatte såvel traditionelt tv (lineære tjenester) som nye on-demand (ikke-lineære) audiovisuelle tjenester, om end med delvis forskellige regler.

 

Ifølge forslaget skal alle indholdstjenester – lineære såvel som ikke-lineære – følge nogle basisregler, gerne implementeret ved hjælp af co- eller selvregulering. Lineære tjenester skal derudover fortsat følge de eksisterende regler, dog i en forenklet udgave for så vidt angår reklameregler. Hovedårsagen til denne forskel er, at forbrugerne i højere grad selv vælger on-demand-tjenester, og at lineære tjenester har større samfundsindflydelse.

 

2. Baggrund

Ifølge art. 26 i det eksisterende direktiv skal Kommissionen hvert andet år forelægge en beretning om gennemførelsen af direktivet og eventuelt fremsætte yderligere forslag for at tilpasse det til udviklingen på tv-området, specielt på baggrund af den seneste teknologiske udvikling. Det har ikke tidligere givet anledning til ændringer i direktivet, bortset fra en mindre opdatering i 1997 (direktiv 97/36/EØF).

 

Forslaget er fremsat på baggrund af omfattende høringer og konferencer inden for de seneste år. 

 

3. Hjemmelsgrundlag

Med hjemmel i traktatens artikel 47(2) og 55 har Kommissionen den 13. december 2005 fremlagt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om revision af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed. Direktivet kan vedtages med kvalificeret flertal efter proceduren for fælles beslutningstagen med Parlamentet i artikel 251.

 

4. Nærhedsprincippet

I sit Explanatory Memorandum fremfører Kommissionen, at nærhedsprincippet er overholdt, da forslaget til ændringer har til formål at sikre lige konkurrencevilkår for ikke-lineære audiovisuelle tjenester i det indre marked. Dette formål kan ikke sikres af medlemsstaterne alene, da tjenesterne er grænseoverskridende.

 

Da formålet med forslaget vedrører realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

5. Formål og indhold

I sin begrundelse for forslaget anfører Kommissionen, at tv-markedet er ændret dramatisk gennem de seneste år, fordi forbrugerne i den digitale medieverden har fået mange flere muligheder for at modtage audiovisuelle tjenester. Samtidig konkurrerer traditionelle tv-stationer i stigende grad med nye tjenesteudbydere, som tilbyder det samme indhold, men som er underlagt en anden regulering. Det giver ulige konkurrence.

 

For at sikre, at udbydere af nye on-demand audiovisuelle tjenester kan udnytte fordelene ved det indre marked på linje med traditionelle tv-virksomheder, vil Kommissionen indføre en teknologineutral regulering. Derfor foreslår Kommissionen – i tråd med Lissabon-processen, herunder forpligtelsen over for bl.a. bedre regulering, og i2010 strategien – at det reviderede direktiv skal omfatte såvel traditionelt tv (lineære tjenester) som nye on-demand (ikke-lineære) audiovisuelle tjenester, om end med delvis forskellige regler.

 

Ifølge forslaget skal alle indholdstjenester – lineære såvel som ikke-lineære – følge nogle basisregler, gerne implementeret ved hjælp af co- eller selvregulering. Lineære tjenester skal derudover fortsat følge de eksisterende regler, dog i en forenklet udgave for så vidt angår reklameregler. Hovedårsagen til denne forskel er, at forbrugerne i højere grad selv vælger on-demand-tjenester, og at lineære tjenester har større samfundsindflydelse.

 

Væsentlige ændringer

Nedenfor følger en gennemgang af de vigtigste ændringsforslag. De drejer sig især om følgende:

• Udvidelse af direktivets rækkevidde fra alene at være traditionelt tv til ogsÃ¥ at omfatte on-demand tjenester
• der indføres en ret for tv-stationer til at fÃ¥ korte nyhedsklip fra transmission af vigtige begivenheder, som en tv-station i en anden medlemsstat har købt eneret til
• reglerne om indholdet af tv-reklamer skal ogsÃ¥ gælde for on-demand tjenester
• reglerne om tv-sponsorering skal ogsÃ¥ gælde for on-demand tjenester
• visse regler om beskyttelse i tv af mindreÃ¥rige og den menneskelige værdighed skal ogsÃ¥ gælde for on-demand tjenester
• som noget nyt tillades produktplacering som en form for sponsorering – det har hidtil været betragtet som skjult reklame
• reglerne for reklamer i tv forenkles og liberaliseres, sÃ¥ der bliver mulighed for flere afbrydelser i visse programmer, end der er i dag.

 

Definitioner

Formålet er primært at adskille traditionelt tv (lineære tjenester) fra on-demand tjenester (ikke-lineære tjenester), så der ikke opstår tvivl om, hvorvidt en audiovisuel tjenester skal følge basisreglerne eller de mere omfattende tv-regler.

 

Direktivets navn ændres til ”Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [nr. og dato] om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester).

 

I artikel 1, Definitioner, er der følgende væsentlige nyheder:

• ”fjernsynsvirksomhed” er en lineær audiovisuel medietjeneste, hvor udbyderen bestemmer tidspunktet for et programs udsendelse og sammensætter programfladen
• ”ikke-lineær tjeneste” er en audiovisuel medietjeneste, hvor brugeren bestemmer tidspunktet for udsendelsen af et bestemt program, som vælges ud fra et udvalg sammensat af udbyderen
• der indføres et nyt begreb, audiovisuel kommerciel kommunikation, som betegner alle former for kommercielle budskaber
• der er fortsat forbud mod skjult reklame, men produktplacering (som hidtil har været anset for skjult reklame) tillades. Det defineres som enhver form for audiovisuel kommerciel kommunikation, der inde i et program viser eller henviser til et produkt, en tjeneste eller logo hertil, normalt mod betaling.

 

Jurisdiktion

Der er ingen væsentlige ændringer i forhold til senderlandsprincippet. Det skal dog bemærkes, at der er tilføjet nye bestemmelser om muligheden for at gribe ind over for medietjenester, der sendes fra en anden medlemsstat. Bestemmelserne skønnes imidlertid ikke at ændre afgørende ved status quo.

 

I artikel 2 erstattes ”tv-spredningsforetagende” af ”medietjeneste udbyder”.

 

Desuden er der i stk. 4 byttet om på rækkefølgen mellem brugen af satellit-uplink og satellit-kapacitet ved fastlæggelsen af, hvilket land der har ansvaret for en medietjeneste fra et 3.land. Dette forslag har baggrund i franske erfaringer med en libanesisk antisemitisk satellit-tv-kanal, der blev udsendt via det franske satellitselskab Eutelsat til de europæiske lande. Derved blev det ifølge reglerne i direktivet et fransk ansvar at forhindre udsendelserne (idet racisme er forbudt i henhold til direktivet). Ved at bytte om på rækkefølgen kan det undgås, at Frankrig automatisk bliver ansvarlig for alle de kanaler, som udsendes via Eutelsat.

 

Herudover er der tilføjet fire nye stykker, som beskriver, under hvilke forhold medlemsstat A kan gribe ind over for en medietjeneste udbyder fra medlemsstat B, der retter sin virksomhed mod A. Det er en mulighed, hvis medietjeneste udbyderen uretmæssigt har valgt at flytte til B for at undgå de nationale regler i A.

 

Medlemsstater kan kun gribe ind over for sådanne medietjenester, hvis følgende vilkår er opfyldt:

·         Modtagerlandet beder afsenderlandet om at gribe ind

·         afsenderlandet griber ikke ind

·         modtagerlandet oplyser Kommissionen og afsenderlandet om, at det agter at gribe ind, og

·         Kommissionen beslutter, at modtagerlandets foranstaltninger er i overensstemmelse med EU-retten.

 

I artikel 2a, som fastlægger betingelser og procedurer i forbindelse med medlemsstaters mulighed for at hindre modtagelse af et udenlandsk tv-program, erstattes ”fjernsynsudsendelser” med ”medietjenester” i stk. 1. (Stk. 2 og 3 opererer imidlertid fortsat med tv-udsendelser – det er uklart, om der er tale om en fejl).

 

Opfordring til selvregulering

I artikel 3 (om medlemsstaters ret til at indføre mere restriktive regler for nationale medietjenester) indføres som noget nyt en opfordring til medlemsstaterne om at indføre selvreguleringssystemer. Sådanne systemer skal være bredt accepteret af de berørte parter, og de skal indeholde effektive håndhævelsesregler.

 

Korte nyhedsindslag

I artikel 3b indføres som noget nyt en ret for alle tv-stationer fra andre medlemsstater til at få korte nyhedsklip fra transmission af vigtige begivenheder, som en tv-station har købt eneret til. Sådanne korte nyhedsklip skal frit kunne vælges af tv-stationerne fra den transmitterende tv-stations signal. Som minimum skal kilden identificeres.

 

Basisregler

Artikel 3c – 3h er nye og udgør de basisregler, som alle audiovisuelle tjenester, lineære såvel som ikke-lineære, skal følge. Reglerne drejer sig om identifikation af tjenesteudbyder, om beskyttelse af mindreårige og af den menneskelige værdighed, om fremme af europæiske værker, om indhold og identifikation af reklame og lignende. Herunder indføres som noget nyt mulighed for produktplacering som en form for reklame.

 

3c (identifikation): Alle av-medietjeneste udbydere skal identificere sig med navn, geografisk adresse, e-mail adresse eller hjemmeside, og evt. hvilken kompetent myndighed udbyderen hører under.

 

3d (beskyttelse af mindreårige): Medlemsstaterne skal sikre, at audiovisuelle medietjenester under deres jurisdiktion ikke gøres tilgængelige på en sådan måde, at de i alvorlig grad kan skade mindreåriges fysiske, psykiske eller moralske udvikling, jf. art. 22.

3e (beskyttelse af den menneskelige værdighed): Medlemsstaterne skal sikre, at audiovisuelle medietjenester og audiovisuelle kommercielle kommunikationstjenester under deres jurisdiktion ikke på nogen måde tilskynder til had på grund af køn, race eller etnisk oprindelse, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

 

3f (”kvoter” mv. for europæiske værker):

·         Medlemsstaterne skal, nÃ¥r det er muligt og med passende midler, sørge for, at medietjenester under deres jurisdiktion fremmer produktion af og adgang til europæiske værker.

·         Medlemsstaterne skal sikre, at medietjeneste udbydere under deres jurisdiktion ikke sender spillefilm uden for de perioder, som er aftalt med rettighedshaverne.

·         Medlemsstaterne skal senest fjerde Ã¥r efter vedtagelsen af dette direktiv og derefter hvert tredje Ã¥r rapportere til Kommissionen, hvordan de har implementeret kvote-bestemmelsen.

·         Kommissionen skal, pÃ¥ basis af informationen fra medlemsstaterne, rapportere til Europa-Parlamentet og RÃ¥det.

 

3g (om reklamer og lign.):

Reglerne i denne artikel eksisterer tillige i det nuværende direktiv. Det nye er, at disse ”almindelige” regler udvides til at omfatte al audiovisuel kommerciel kommunikation. Med hensyn til reklamer for alkohol vil der efter forslaget fortsat gælde yderligere betingelser for reklamer udsendt i fjernsyn (i art. 15).

 

Medlemsstaterne skal sikre, at audiovisuel kommerciel kommunikation leveret af udbydere under deres jurisdiktion overholder følgende regler:

• Klar identifikation som kommerciel kommunikation. Skjult audiovisuel kommerciel kommunikation er forbudt.
• Der mÃ¥ ikke anvendes subliminale teknikker.
• Audiovisuel kommerciel kommunikation mÃ¥ ikke diskriminere pÃ¥ grund af race, køn eller nationalitet, krænke religiøs eller politisk overbevisning, tilskynde til adfærd, der kan være skadelig for sundheden, sikkerheden eller miljøet.
• Alle former for audiovisuel kommerciel kommunikation og teleshop for cigaretter og andre tobaksvarer er forbudt.
• Audiovisuel kommerciel kommunikation for alkoholholdige drikkevarer mÃ¥ ikke rettes til mindreÃ¥rige og mÃ¥ ikke opfordre til umÃ¥deholden indtagelse af alkohol.

• Audiovisuel kommerciel kommunikation mÃ¥ ikke skade mindreÃ¥rige moralsk eller fysisk. De mÃ¥ derfor ikke direkte tilskynde mindreÃ¥rige til at købe et produkt eller en service ved at udnytte deres uerfarenhed og godtroenhed eller opfordre direkte til at overtale forældre eller andre til at købe de varer m.v. der reklameres for, udnytte den særlige tillid mindreÃ¥rige har til forældre, lærere eller andre og mÃ¥ ikke uden grund vise mindreÃ¥rige i farlige situationer.

 

 

Artikel 3h (om sponsorering og produktplacering):

Det er flere nye elementer i denne bestemmelse. Dels udvides reglerne om sponsorering til også at omfatte produktplacering, dels udvides bestemmelsen til at omfatte alle audiovisuelle medietjenester i modsætning til tidligere, hvor den alene omfattede traditionelle fjernsynsprogrammer.

 

Audiovisuelle medietjenester, dvs. levende billeder som har til formål at informere, underholde eller uddanne generelt ved hjælp af elektroniske netværk, som er sponsorerede eller som indeholder produktplacering skal opfylde følgende betingelser:

• Programsætning og indhold af sÃ¥danne medietjenester mÃ¥ under ingen omstændigheder pÃ¥virkes pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at det influerer pÃ¥ tjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle selvstændighed.
• De mÃ¥ ikke direkte opfordre til køb eller leje af varer eller tjenester, navnlig mÃ¥ disse ikke fremhæves pÃ¥ særlig mÃ¥de.
• Seerne skal tydeligt informeres om, at der foreligger aftale om sponsorering eller produktplacering. Sponsorerede programmer skal klart identificeres som sÃ¥danne ved, at sponsorens navn, mærke (logo) og/eller andre symboler for sponsoren er angivet ved programmets begyndelse, udsendelse og/eller slutning. Programmer som indeholder produktplacering skal angive dette i begyndelsen af programmet med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ forvirring hos seerne.

 

Audiovisuelle medietjenester må ikke sponsoreres af virksomheder, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge cigaretter eller andre tobaksprodukter. Audiovisuelle medietjenester må endvidere ikke indeholde produktplacering af tobaksprodukter eller cigaretter eller i øvrigt indeholde produktplacering fra virksomheder, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge cigaretter eller andre tobaksprodukter.

 

Såfremt foretagender, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler og medicinsk behandling, sponsorerer medietjenester, må denne sponsorering kun fremme foretagendets navn eller image, men ikke bestemte lægemidler eller medicinske behandlinger, der er receptpligtige i den medlemsstat, under hvis jurisdiktion tjenesteudbyderen hører.

 

Nyheds- og aktualitetstjenester må ikke sponsoreres og må ikke indeholde produktplacering.

 

Audiovisuelle medietjenester for børn samt dokumentarprogrammer må ikke indeholde produktplacering.

 

Definition på europæiske programmer

Artikel 6 (definition på europæiske værker) forenkles, og som noget nyt indgår ko-produktioner produceret i henhold til aftaler mellem EU og 3.lande.

 

Forenkling og liberalisering af reklamereglerne

Som noget nyt foreslås det, at enkeltstående reklamespots tillades i sportsudsendelser. Herved lovliggøres en praksis, som gennem længere tid har været anvendt i f.eks. Italien. Desuden ændres reglerne om reklameafbrydelser af programmer, så det i højere grad end i dag er op til tv-stationen at placere afbrydelser.

 

Artikel 10 (om reklamer og teleshopping i fjernsyn):

Reklamer i fjernsyn og teleshopping skal kunne identificeres som sådanne og skal adskilles fra andre dele af programfladen ved hjælp af optiske og/eller akustiske midler. Enkeltstående reklame- og teleshoppingspots skal, bortset fra i sportsprogrammer, være en undtagelse.

 

Artikel 11 (reklameafbrydelser af programmer):

Reglerne om reklameafbrydelser af programmer foreslås betydeligt forenklet, og således at følgende regulering foreslås:

 

Medlemsstaterne skal sikre, at reklamer og teleshopping i forbindelse med fjernsynsprogrammer ikke krænker programmets integritet eller indehaverens rettigheder.

 

Film produceret for tv, spillefilm, børneprogrammer og nyhedsprogrammer kan blive afbrudt af reklamer/teleshopping en gang for hver periode på 35 minutter.

 

Gudstjenester (eller lign.) må ikke afbrydes med reklamer/teleshopping.

 

For alle andre programmer såsom serier, underholdningsprogrammer, talkshows og dokumentarprogrammer gælder ingen tidsmæssige krav med hensyn til afbrydelserne.

 

Det nuværende regelsæt indeholder betydeligt flere programsondringer og tidsintervaller, som skal forløbe mellem reklameafbrydelserne, herunder bl.a. at der som udgangspunkt skal forløbe 20 minutter mellem hver reklameafbrydelse for så vidt angår de programmer, der nu slet ikke foreslås omfattet af tidsintervaller.

 

Artikel 18 (reklamers omfang):

Reklamer og teleshopping i forbindelse med programmer mÃ¥ højst udgøre 20 % af en klokketime – dvs. 12 minutter pr. time.

 

Reglen om reklamers omfang gælder dog ikke meddelelser fra broadcasteren i tilknytning til dennes egne programmer og tilhørende produkter, som er direkte afledt fra programmerne, identifikation af sponsor og produkt placering.

 

Det nye i denne bestemmelse er, at en nuværende begrænsning på dagligt omfang udgår.

 

Artikel 20 (særregler for tjenester, der ikke er grænseoverskridende) er ændret, således at medlemsstaterne kan fastsætte andre reklameregler end dem, der nævnes i artikel 11 og 18, ikke alene for tv-kanaler, som ikke kan modtages i andre lande, men også for tv-kanaler med lave seertal.

 

Andet

Artikel 23a (Kontakt Komiteen) ændres, så også ikke-lineære tjenester omfattes.

 

Ny artikel 23b (regulerende myndigheder):

1. Medlemsstaterne skal garantere nationale regulerende myndigheders uafhængighed og sikre, at de udøver deres virksomhed på en upartisk og gennemsigtig måde.

2.  Nationale regulerende myndigheder skal forsyne hinanden og Kommissionen med den nødvendige information vedrørende anvendelsen af direktivets regler.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om direktivudkastet. Parlamentet forventes at udtale sig i midten af december 2006.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Tv-området er reguleret efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Ikke-lineære tjenester som defineret i forslaget er ikke særskilt reguleret i dansk ret. Det skal dog bemærkes, at der i lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005, er en – uudnyttet - hjemmel for videnskabsministeren til at fastsætte regler for indholdet af informations- og indholdstjenester i det omfang de pågældende tjenester indholdsmæssigt kan sidestilles med radio- eller tv-programmer.

 

Lov nr. 227 af 22. april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel (e-handelsloven), og lov nr. 1389 af 21. december 2005  om markedsføring (som træder i kraft 1. juli 2006) indeholder bestemmelser om identifikation af tjenesteudbyder, identifikation af kommerciel kommunikation (reklame), beskyttelse af mindreårige samt om hensyn til den menneskelige værdighed.

 

På denne baggrund skønnes forslagets konsekvenser for dansk ret at være begrænset, jf. i øvrigt pkt. 10.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien og erhvervslivet

Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

 

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Forslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

9. Høring

Forslaget har været sendt i en bred høring i branchen: BranchenForbrugerElektronik (BFE), Canal Digital Danmark A/S, CIAC Holding/dk4, Danmarks Lokal-TV Forening, Dansk Annoncørforening, Dansk Handel og Service, Dansk Journalistforbund, Dansk Reklame Film A/S, Danske Dagblades Forening (DDF), Danske Reklamebureauers Brancheforening (DRRB), Dansk IT, Dansk Student TV Forening, Den Kristne Producentkomité for Lokalradio og TV, Det Danske Filminstitut, DIF, DR, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske Antenneanlæg, Foreningen af Danske Internetmedier, Foreningen af kommercielle Lokalradio og tv-stationer, Foreningen for Dansk Internethandel, IT-Brancheforeningen, ITEK, Mesopotamia Broadcast A/S, Producenterne, Radio- og tv-nævnet, Ritzaus Bureau, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet, SAT-gruppen, SMID, TDC, TeamDanmark, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Telia/STOFA A/S, TV 2/Bornholm, TV 2/DANMARK, TV 2/FYN, TV 2/Lorry, TV 2/NORD, TV 2/Øst, TV 2/ØSTJYLLAND, TV 3, TV Midt-Vest, TV SYD, TvDanmark, Værkstedssammenslutningen. Der er modtaget svar fra de understregede. Der er desuden kommet svar fra Sonofon, Hi3G.

 

Direktivets rækkevidde (definitioner) (art. 1)

DR udtrykker tilfredshed med, at forslaget omfatter lineære og ikke-lineære tjenester, men ikke radio.

TV 2/DANMARK støtter forslaget om at udvide direktivets rækkevidde og støtter også, at lineære og ikke-lineære tjenester på visse områder bør reguleres forskelligt. Desuden ønsker TV 2/DANMARK, at det fremgår direkte af definitionen på reklame, at såkaldte egenreklamer ikke er omfattet.

DDF tilslutter sig det ønskelige i at undgå ulig konkurrence mellem massemedier, der har til formål at distribuere audiovisuelt indhold. DDF finder der derfor som udgangspunkt rimeligt, at audiovisuelle medietjenester, der har til hovedformål at distribuere audiovisuelt indhold på Internettet, og som derfor kan anses som direkte konkurrenter til de traditionelle tv-stationer, omfattes af de samme minimumsregler som traditionelle tv-stationer. DDF udtrykker endvidere tilfredshed med, at den elektroniske udgave af aviser ikke er omfattet af forslaget.

Dansk Journalistforbund finder det overordentlig relevant, at direktivet opdateres og udvides i forhold til den udvikling, der gør sig gældende for tv med mange flere elektroniske platforme.

Viasat er grundlæggende enig i, at der bør være et sæt regler, som alle medietjenester i EU skal underlægges, både lineære og ikke-lineære. Kun på den måde bliver reguleringen teknologineutral.

Producentforeningen tilslutter sig forslaget om udvide de basale principper i direktivet til at omfatte ikke-lineære audiovisuelle tjenester, da de er ved at blive vigtige distributionskanaler.

SLS ønsker, at tv-stationers såkaldte egenreklamer skal være omfattet af reglerne om reklamers omfang.

IT-Branchen finder, at udvidelsen er meget væsentlig og principiel, og tvivler på, at der er et reelt behov for udvidelsen af rækkevidden. De peger desuden på, at markedet for IP-tjenester ikke kan afgrænses til EU, og at specifikke regler derfor vil kunne virke hæmmende for de europæiske aktører på et globalt marked. ITB finder, at målet om en teknologineutral regulering skal nås gennem en deregulering af de traditionelle tv-tjenester. Herudover er ITB skeptisk over for at udstrække dele af den gældende medieregulering til lineære av-tjenester som f.eks. web-tv. Disse aktører opererer i et globalt marked, og en særlig europæisk regulering kan indebære, at disse aktører vælger at etablere sig uden for Europa.

ITEK finder, at e-handelsdirektivet udgør et godt grundlag for reguleringen af online-tjenester, og at der derfor ikke er behov for flere regler. ITEK accepterer, at definitionen af broadcasting skal ændres, så den inkluderer tjenester, der er helt identiske med traditionelle tv-tjenester, altså flow-tv, også når de leveres på en anden platform som f.eks. Internettet.

SBS TV finder, at yderligere regulering end den allerede gældende via e-handelsdirektivet af ikke-lineære tjenester vil kunne svække udviklingen af supplerende ikke-lineære tjenester hos udbyderne af traditionelle tv-programmer og dermed lede til en svækkelse af disse medievirksomheder generelt.

Sonofon mener, at det giver anledning til stærk bekymring, at de ikke-lineære audiovisuelle tjenester foreslås omfattet af direktivet. Sonofon finder, at der lægges op til at overføre en detaljeret regulering udviklet under helt andre tekniske og mediemæssige forhold til et dynamisk marked, og at effekten må forventes at blive en nedgearing i væksten på konvergensområdet.

Canal Digital finder, at teknologineutral lovgivning generelt er et positivt skridt, men at det ikke må blive et mål i sig selv – og at der på dette område allerede er et utal af regler.

Hi3G foreslår, at man helt undlader at regulere ikke-lineære tjenester og i øvrigt indfører nogle undtagelser i reglerne for lineære tjenester, så det f.eks. bliver muligt for mobile tjenester at vise enkeltstående reklameindslag også i andre programtyper end sportsprogrammer.  

 

Jurisdiktion (art. 2)

TV 2 finder, at tilføjelsen af stk. 7-10 i artikel 2 indebærer en væsentlig processuel lettelse i tilfælde af, at en medlemsstat ønsker at iværksætte foranstaltninger mod en broadcaster, som er etableret i en anden medlemsstat.

Radio- og tv-nævnet er som udgangspunkt enig i at bevare det gældende afsenderlandskriterium, men finder, at det ville være en forbedring, hvis sproget (herunder tekstning) i programmerne tillige indføjes som et af flere kriterier til afgørelse af, i hvilken medlemsstat en tv-station er hjemmehørende. Nævnet foreslår desuden, at det overvejes at indføre markedsandel som endnu et kriterium.

Samarbejdsforum for Danske Lytter- og seerorganisationer (SLS) ser gerne, at der indføres bedre muligheder for at gribe ind over for medietjenester, der sendes fra en anden medlemsstat, men mener ikke, at forslaget opfylder dette ønske.

Danske Dagblades Forening tilslutter sig, at det er oprindelseslandsprincippet, der gælder, bl.a. fordi det er nødvendigt for at sikre den frie udveksling af informationer og audiovisuelle programmer i det indre marked, og fordi det skaber den fornødne klarhed og retssikkerhed for de audiovisuelle medietjenester. 

Viasat finder, at senderlandsprincippet er grundlæggende for internationale medievirksomheders eksistens. Hvis tv-kanaler skulle reguleres efter et modtagerlandsprincip, ville de praktiske og juridiske vanskeligheder være af et meget betydeligt omfang, bl.a. fordi reglerne for tv-programmers indhold er meget forskellig fra land til land.

ITEK finer, at der fortsat bør reguleres efter senderlandsprincippet. ITEK ønsker en harmonisering af reguleringen i hele EU.

SBS TV støtter, at forslaget ikke ændrer principielt ved afsenderlandsprincippet, men finder, at de nye artikler 7-10 i artikel 2 er uklare og medfører risiko for, at modtagerlande på et løst grundlag vil blokere udsendelser fra andre lande. SBS TV anser det for betænkeligt at ændre den nuværende praksis med brug af domstolen ved afgørelse af, om der er sket omgåelse af senderlandsprincippet.

Canal Digital mener, at senderlandsprincippet bør bevares.

Forbrugerombudsmanden går ind for, at det er modtagerlandets regler, som gælder. Det er endnu vigtigere, nu hvor de forskellige teknikker i netsamfundet får indpas. Det vil gøre det enkelte lands beskyttelse af forbrugerne effektiv, idet landets egne regler ikke vil kunne blive omgået ved, at virksomhederne opsøger opsenderlande med lempeligere reklameregler (forumshopping).

 

Sam- og selvregulering (art. 3)

TV 2/DANMARK støtter muligheden for at indføre co- eller selvregulering og ønsker det præciseret i artikel 3, at ikke alene co-regulering, men også selvregulering er mulig.

Radio- og tv-nævnet tilslutter sig, at der sker en forenkling af reglerne og at der indføres co-regulering med branchen.

 

Korte nyhedsindslag (art. 3b)

TV 2/DANMARK er imod bestemmelsen, da den indebærer et indgreb i kontraktfriheden. Under alle omstændigheder bør formuleringen ændres, så den bliver subsidiær i forhold til nationale ordninger på området.

DDF finder, at eneretshaveren til begivenheder, der har offentlighedens interesse, skal give andre medier – og ikke kun tv-stationer i andre medlemsstater – ret til at sende korte nyhedsindslag.

Dansk Journalistforbund går ind for, at tv-stationer får ret til at få korte nyhedsklip fra transmission af vigtige begivenheder, som en tv-station i en anden medlemsstat har købt eneret til.

MTG finder, at forslaget om ret til korte nyhedsklip er til skade for rettighedshaverne, specielt på sportsområdet. Det samme gælder den eksisterende bestemmelse i art. 3a om udsendelse af vigtige (sports)begivenheder i landsdækkende, gratis tv.

Hvis art. 3b bevares, ønsker MTG at beskytte rettighedshaverne mest muligt, f.eks. ved at tilføje en regel om, at der skal gå to timer fra begivenhedens slutning, før andre end eneretshaveren kan sende nyhedsklip, eller en regel om, at der skal være en forudgående aftale mellem eneretshaveren og andre tv-stationer om retten til at sende korte nyhedsklip.

BFE er imod forslaget om retten til korte nyhedsklip, idet de er en vigtig indtægtskilde for både medietjenester og sportsindustrien.

ITEK kan ikke tilslutter sig forslaget om ret til korte nyhedsindslag.

SBS-TV vil ikke anbefale at indføre en ret til korte nyhedsindslag.

Canal Digital går ikke ind for at indføre en ret til korte nyhedsindslag.

 

Identifikation (art. 3c)

 

Beskyttelse af mindreårige (art. 3d) og beskyttelse af den menneskelige værdighed (racisme mv.) art. 3e)

SBS-TV går ind for, at den beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed som kendes for tv-udbydere, udvides til at omfatte on demand-tjenester.

 

Fremme af europæiske værker (art. 3f)

Dansk Journalistforbund afviser krav om kvoter af europæiske programmer og uafhængige produktioner.

MTG finder principielt, at kvoterne for europæiske programmer og uafhængige produktioner ikke bør gælde for kommercielle tjenester – ikke-lineære såvel som lineære. Hvis kvoterne skal bevares for lineære tjenester, bør der være noget lignende for ikke-lineære tjenester.

Producentforeningen ønsker, at også udbydere af ikke-lineære tjenester bør engagere sig i uafhængig produktion, og ikke kun i europæiske produktion.

 

Reklameregler (art. 3g)

TV 2/DANMARK ønsker, at forbudet mod diskriminering (art. 3g, c) skal omfatte de samme kategorier som er omfattet af beskyttelse af den menneskelige værdighed (art. 3e).

MTG finder, at der bør være ens regler om indhold af reklamer for lineære og ikke-lineære tjenester.

BFE finder liberaliseringerne fornuftige.

 

Sponsorering og produktplacering (art. 3h)

DR mener, at produktplacering skal defineres mere præcist.

TV 2/DANMARK finder det vigtigt, at markering af produktplacering differentieres i forhold til kravene til sponsorkreditering, så de to typer af kommerciel kommunikation ikke bliver forvekslet.

Radio- og tv-nævnet tilslutter sig reglerne om produktplacering. Det påpeger, at det bør være et nationalt anliggende at definere børneprogrammer, hvis de skal friholdes for produktplacering.

SLS er betænkelig ved  at tillade produktplacering, da det vil betyde en forøgelse af denne reklameform, som for forbrugerne er skjult reklame.

Dansk Journalistforbund går ikke ind for at tillade produktplacering.

MTG går ind for de foreslåede regler om produktplacering.

IT-Branchen går ind for, at der åbnes op for produktplacering.

BFE er tilfreds med de foreslåede regler om produktplacering.

SBS-TV er positiv over for produkt placering.

Canal Digital er positiv over for produktplacering.

Forbrugerombudsmanden er imod produktplacering, fordi det gør adskillelsen mellem programmer og reklame flydende, og det forringer forbrugerbeskyttelsen.

DRRB hilser det velkommen, at der indføres regler for produktplacering.

 

Reklamer i tv (art. 10)

MTG ønsker restriktionerne på isolerede reklamespots fjernet.

Hi3G finder, at reklamereglerne er uegnede til mobil modtagelse, fordi lineære mobile tjenester bruges på en anden måde end traditionelt tv – hele reklameblokke fylder for meget, og der ønskes i stedet ret til at benytte enkeltstående reklameindslag.

DRRB ønsker en definition på og regulering af tv-stationers egenreklame, som af seerne opleves som enhver anden form for reklame.

 

Reklameafbrydelser af tv-programmer (art. 11)

SLS er kritisk over for liberaliseringen af reglerne om reklameafbrydelse af programmerne.

MTG er generelt tilfreds med liberaliseringsforslagene, men ønsker dog 35 minutters-regelen for film mv. fjernet.

ITEK finder det unødvendigt at have en særregel for afbrydelser af film. 

SBS-TV finder det positivt, at reklamereglerne forenkles. Men de ønsker yderligere liberalisering mht. omfang og placering af reklamer.

DRRB går ind for de foreslåede liberaliserede regler.

 

Omfang af reklamer (art. 18)

TV 2/DANMARK foreslår, at det daglige omfang af reklamer bevares, og at det klokketimereguleringen ophæves – (hvilket er det modsatte af Kommissionens forslag). Alternativt foreslås, at kriterierne ændres fra 1 klokketime til 3 klokketimer, og at grænsen for omfanget hæves til 25 pct. Desuden foreslås, at man ved direkte sportstransmissioner kan overføre ”opsparet reklametid” fra en klokketime til den næste, således at den samlede reklametid ikke overstiger grænsen på 20 pct.

Radio- og tv-nævnet tilslutter sig forslaget om alene at bevare en begrænsning af reklame pr. klokketime.

DRRB tilslutter sig forslaget, men ønsker at tilføje en regel om egenreklamers omfang.

 

Andet

Pirateri

MTG, BFE, ITEK, Sonofon, Canal Digital gør opmærksom på, at pirateri er et stadig voksende problem, og de opfordrer til strengere regulering på europæisk plan.

Reklame mv.

Forbrugerombudsmanden finder, at der ikke bør være reklameblokke før og efter børne – og ungdomsprogrammer og –film. Mht. sponsorering mener forbrugerombudsmanden, at det ikke bør være tilladt at vise sponsorkreditering i løbet af programmet, at producenter og sælgere af tobak, alkohol og medicinalvarer ikke bør kunne optræde som sponsorer, at børneprogrammer og børnefilm ikke bør kunne sponsoreres. Forbrugerombudsmanden mener desuden, at der bør indføres begrænsning i reklamer rettet mod børn og unge for usunde føde- og drikkevarer. Endelig finder forbrugerombudsmanden, at reklamers indhold bør være reguleret af generelle og horisontale basis regler og således ikke ske i dette direktiv.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forholder sig åben over for at drøfte Kommissionens forslag om at inkludere ikke-lineære tjenester i det reviderede direktiv. Der bør arbejdes for, at kategoriseringen af de to typer af tjenester gøres så klar og utvetydig som muligt. På baggrund af en sådan kategorisering vil forholdet til gældende ret og forslagets konsekvenser kunne fastslås mere detaljeret.    

 

Vedrørende forslagene om regler for reklamer og lign. finder regeringen, at det principielt er en god ide at forenkle reglerne. De foreslåede liberaliseringer bør dog undersøges nærmere med henblik på at sikre, at de samtidig er i overensstemmelse med forbrugernes interesser.

 

11. Forhandlingssituationen

De indledende forhandlinger viser, at man er i en opklaringsfase. Der er derfor ikke noget klart billede af de enkelte landes holdning til forslaget eller væsentlige dele af det. Der er dog en generel åben indstilling til at udvide direktivets rækkevidde til at omfatte ikke-lineære audiovisuelle medietjenester.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke været forelagt Folketingets Europaudvalg, men udvalget har fået oversendt notat af 6. marts 2006.