Til Kulturministeriet                                                                  Økonomidirektøren

                                                                                             Direktionssekretariatet                                                                                                                   \jabk

                                                                                                                 

         7.2.2006

 

 

 

 

Status på Ørestadsprojektet - DR Byen - primo 2006

 

1.  Betingelserne for statsgarantien til lånene til DRs byggeri i Ørestaden

Ved Akt 251 14/6 99 godkendte Finansudvalget, at der blev udstedt en 30-årig statsgaranti på 2,3 mia. kr. til sikring af lån, som DR optager med henblik på finansiering af DR-byggeri i Ørestaden.

 

Ved Finansudvalgets godkendelse blev opstillet følgende betingelser for godkendelsen af statsgarantien:

 

• Flytningen af DR til Ørestaden mÃ¥ ikke isoleret betyde en stigning i licens eller anden offentlig finansiering af DR
• Flytningen mÃ¥ ikke gÃ¥ ud over programaktiviteterne i forhold til 1999-niveauet

 

Endvidere blev i aktstykket og i DRs bidrag til besvarelser af spørgsmål, stillet af Finansudvalget, oplyst følgende:

 

·         Byggeriet skønnes at koste ca. 3 mia. kr. (primo 99-priser)

·         Finansieringsomkostningerne skønnes til ca. 150 mill. kr. Ã¥rligt, der finansieres gennem direkte sammenflytningsbesparelser og rationaliseringer ved sammenlægning af service- og teknikfunktioner i et nyt ressourceomrÃ¥de.

 

Det fremgik af grundlaget for DRs beslutning om byggeriet i Ørestaden, at usikkerheden for anlægsbudgettet udgør + 15 %/ - 10 %, svarende til max. 3.500 mill. kr./min. 2.700 mill. kr.  (i 99-priser).

 

Ved brev af 21. oktober 1999 meddelte Kulturministeriet godkendelsen af statsgarantien og oplyste betingelserne for statsgarantien, herunder at DR løbende orienterer om byggeprojektets udvikling. DR har siden jævnligt fremsendt rapporteringer med status på opfyldelsen af betingelserne for statsgarantien, samt fremdriften i byggeriet. Den seneste rapportering blev fremsendt 8. december 2004.

 

Ved Akt 41 16/11 2005 godkendte Finansudvalget en forhøjelse på 360 mill. kr. af den statslige garanti til sikring af DRs lån, så garantien udgør i alt 2,66 mia. kr. (i 99-priser). Den forhøjede garanti skal sikre, at DR med de ændrede prognoser for byggeriet fortsat kan lånefinansiere byggeprojektet med statslig garanti.

 

I forbindelse med godkendelsen af Akt 41 16/11 2005 redegjorde DR for de besluttede justeringer og præciseringer af grænsedragningen mellem DRs byggeprojekt og øvrige aktiviteter. Resultatet af grænsedragningen, jf. Akt 41 16/11 2005 var en aflastning af anlægsrammen med 5 mill. kr. og en alt andet lige øget belastning af DRs driftsbudget med 145 mill. kr. i engangsomkostninger, i forhold til forudsætningerne i 1999, hvor projektet blev besluttet.  Aflastningen af anlægsrammen anvendes til finansiering af andre omkostninger i byggeriet.

 

DR har den 19.1.2006 orienteret Kulturministeriet om forlig indgået med entreprenøren på byggeriet af DR Byens koncerthussegment, MTH Højgaard. Forliget er indgået efter mere end et års uenighed om prisen for at opføre segment 4, som bl.a. huser koncertsalen med 1.800 pladser. Merudgifter som følge af aftalen med MTH Højgaard indgik ikke i Akt 41 16/11 2005, da udeståendet ikke var afklaret på tidspunktet for udarbejdelsen af aktstykket.

 

2.   DRs rapportering

Nærværende rapportering følger den skabelon, der er aftalt med Rigsrevisionen og Kulturministeriet.

 

Der rapporteres følgende oplysninger, jf. ovennævnte betingelser i aktstykket:

 

• Prisen pÃ¥ byggeriet
• Likviditetsvirkningen i DR af projektet frem til indflytningen i DR Byen
• En redegørelse for udviklingen i programaktiviteter i forhold til 1999

 

DR har i forbindelse med forliget med entreprenøren på koncertsalssegmentet foretaget en gennemgang af projektet og estimeret, at projektet kan gennemføres inden for en ramme på 3,37 mia. kr. i 1999-prisniveau. Det svarer til en udvidelse på 70 mill. kr. i forhold til den hidtidige anlægsramme.

 

Beløbet er sammensat af forventede samlede merudgifter i byggeriet på 125 mill. kr. og et ekstra provenu fra leasingen af den del af strømforsyningen, der vedrører nødstrøm m.v., i forhold til det, der blev lagt til grund ved Akt 41 16/11 2005. DR redegjorde for beslutningen om en leasingmodel for den del af strømforsyningen, der vedrører nødstrøm m.v. i forbindelse med Akt 41 16/11 2005, samt i sit bidrag til kulturministerens besvarelse af spm. 65, stillet i Kulturudvalget den 16. september 2005.

 

Merudgifterne på 125 mill. kr. er sammensat af udgifter som er et kontraktuelt tillæg til MT Højgaard for råhusentreprisen på Segment 4, manglende opfyldelse af oprindeligt fastsat sparemål for etableringen af Segment 4 , forventede udgifter i øvrigt på de øvrige entrepriser på Segment 4, som følge af den ændrede tidsplan for segmentet, samt merudgifter i den øvrige del af byggeriet. Det kontraktuelle tillæg til MT Højgaard vedrører betaling for vinteromkostninger, øgede mængder og kompleksitet af betonarbejder, øgede byggepladsomkostninger og konsekvenser af den reviderede tidsplan. De forventede merudgifter i de øvrige dele af Segment 4 vedrører øgede byggepladsomkostninger, konsekvenser af den reviderede tidsplan samt genbekræftelse af enhedspriser og mængder. De forventede merudgifter for de øvrige dele af byggeriet relaterer sig først og fremmest til forstærkningsprojektet vedrørende det fejlberegnede ”Bubbledeck” i Segment 2.  De samlede merudgifter fordeler sig med 115 mill. kr. vedr. Segment 4, samt 10 mill. kr. vedr. det øvrige byggeri.

 

Merudgifterne på 125 mill. kr. er DRs seneste prognose, baseret på den nu kendte risikovurdering af projektet. Vurderingen af de risici, der er forbundet med byggeriet kan ændre sig, i takt med at de kritiske dele af færdiggørelsen af byggeriet gennemføres. DR vil derfor i den resterende byggeperiode udarbejde kvartalsvise risikovurderinger af byggeriet, med henblik på hurtigt at kunne identificere væsentlige risikofaktorer.  

 

Merudgifterne påvirker ikke den i Akt 41 16/11 2005 anførte grænsedragning mellem drifts- og anlægsudgifter. Leasingomkostningerne vedr. den del af strømforsyningen, der vedrører nødstrøm m.v., belaster DRs driftsbudget, men er ikke en del af grænsedragningen, da etableringen af nødstrømsanlægget slet ikke indgik i grundlaget for beslutningen om byggeriet i 1999. Beslutningen om byggeriet var af overordnet karakter, så det har været nødvendigt at detaljere projektet og træffe beslutninger om grænseflader efterhånden som byggeriet er skredet frem. Beslutningen om nødstrømsanlæggets etablering og finansiering er en del af denne præcisering. 

 

Grænsedragningen, som anført i Akt 41 16/11 2005:

 

Indeholdt i byggeprojektets anlægsramme:

• køb af grund
• byggeudgifter, inkl. rÃ¥dgivning
• etablering af parkeringspladser pÃ¥ optionsareal
• drift af projektkontor

Udgifter, relateret til projektet, som afholdes af driftsmidler:

• køb af optionsareal
• omkostninger i forbindelse med salg af Tv-Byen og Radiohuset
• dele af inventar, som er nødvendigt for produktionen
• kontorinventar mv.
• dobbelt drift af Radiohuset, Tv-Byen og DR Byen frem til endelig ibrugtagning af DR Byen,
• kommunikationsaktiviteter og ”Visionarium”
• flytning

 

DR forventer at finansiere udvidelsen af anlægsrammen på 70 mill. kr. ved uden for statsgarantien at optage ekstra lån på 70 mill. kr. De årlige ekstra omkostninger til renter og afdrag forventes at udgøre i størrelsesordenen 5-6 mill. kr. årligt. Udbuddet af leasingydelserne af nødstrøm m.v. planlægges i øjeblikket, hvorfor det ikke er muligt at sætte beløb på omkostningerne. Der er efter DRs vurdering tale om beskedne ændringer i forhold til de oplyste forudsætninger for DRs langsigtede økonomi, som ledsagede Akt 41 16/11 2005. DR forventer ikke at finansiere merudgifterne gennem personale- eller programbesparelser.

 

DR forventer således at opretholde det nuværende niveau for programaktiviteterne, der er markant højere end i 1999.    

 

Antallet af udsendelsestimer på tv er steget fra 7.540 i 1999 til forventet 10.553 i 2005, svarende til en stigning på ca. 40 pct. I 2006 forventes i alt 10.723 tv-sendetimer. På radio er sendetimerne ligeledes øget siden 1999.  Foruden en vækst i sendetimer på de analoge landsdækkende kanaler, er der sket en vækst i radiosendetiden gennem de nye tilbud på de digitale kanaler, og væksten er fortsat gennem lancering af nye digitale radiokanaler i 2005. Udover de 4 landsdækkende FM-kanaler forventer DR at udbyde 15 DAB-kanaler og 25 web-kanaler i 2006. Derudover har DR siden 1999 styrket sine tilbud på internettet (www.dr.dk).

 

Betingelsen om de årlige finansieringsomkostninger på 150 mill. kr. (i 1999-priser)  knyttede sig til en forventning om en samlet lånefinansiering på 2,3 mia. kr. (i 1999-priser). Lånefinansieringen vil efter de seneste justeringer af byggerammen udgøre 2,73 mia. kr. (i 1999-priser). De samlede årlige finansieringsomkostninger anslås nu til 160 mill. kr. (i 1999-priser). Når væksten i finansieringsomkostningerne er lavere end væksten i låneoptagelsen skyldes det bl.a., at DR har valgt at udnytte de gunstige lånebetingelser på det finansielle marked.

 

3.  Større begivenheder i projektet i 2005

Siden DR i december 2004 afrapporterede på byggeriet af DR Byen har følgende større begivenheder præget udviklingen i byggeprojektet:

 

• Segment 1, der huser bl.a. publikumsstudier, redaktionelle omrÃ¥der, produktion og værksteder blev afleveret af entreprenørerne til DRs bygherreorganisation den 14. april 2005, hvorefter Teknologiprojektet startede med at installere produktionsteknologisk udstyr. Segmentet overgik til brugsdrift den 29. november 2005 med indflytningen af de første medarbejdere samtidig med at DRs driftsorganisation ogsÃ¥ overtog ansvaret for drift af og service i bygningen. Den første direkte Tv-produktion fra segmentet gennemføres den 3. februar 2006. Indflytningen i segmentet forventes endeligt afsluttet medio 2006.
• PÃ¥ Segment 2, der huser bl.a. nyhedsstudier, redaktionelle omrÃ¥der, arkiv og garager, blev der afholdt rejsegilde den 6. juni 2005. Der har i 2005 været stor fokus pÃ¥ at udbedre de fejlberegnede etagedæk, de sÃ¥kaldte ”Bubbledeck”. Dette har betydet, at segmentets udførelsestidsplan har mÃ¥ttet revideres og forlænges. Den oprindelig planlagte indflytningsperiode i sommeren 2006 er i konsekvens heraf udskudt til oktober/november 2006, til gengæld er indflytningen for Segment 3 rykket tidsmæssigt frem i forhold til oprindeligt planlagt. De økonomiske konsekvenser af ”Bubbledeck”-problemet er ikke opgjort endnu, men DR har afsat en reserve i Budget 2006 til eventuelle merudgifter i forbindelse med den forsinkede tidsplan. Selve den bygningsøkonomiske side af sagen er et forsikringsspørgsmÃ¥l, som ikke forventes afgjort foreløbigt. DR har tegnet en all-risk-forsikring.
• I Segment 3, der huser administration, teknologi, mødefaciliteter, medarbejderrestaurant samt Københavns Radio, blev der holdt rejsegilde den 21. september 2005. Segmentet overdrages successivt fra entreprenørerne i løbet af 1. kvartal 2006, begyndende med omrÃ¥det hvor DR København skal etableres. Indflytning pÃ¥begyndes maj 2006 og forventes afsluttet pr. 1. juli.
• I Segment 4 har der været stor fokus pÃ¥ den kontraktuelle styring herunder at afdække og bilægge de aftalemæssige uenigheder med segmentets entreprenør pÃ¥ rÃ¥huset, MT Højgaard. DR og MT Højgaard indgik den 2. juli 2005 en aftale om en revideret tidsplan for udførelsen, der implicerede at segmentets koncertsal kunne ibrugtages den 1. januar 2008. Denne aftale har efterfølgende ultimo 2005 dannet grundlag for en forligsskitse til et kontrakttillæg, hvor begge parter konfirmerer de økonomiske forudsætninger for færdiggørelse og ibrugtagning af segmentet, jf. ovenfor. Indflytning i segmentet forventes pÃ¥begyndt forÃ¥ret 2007, hvor musikredaktionerne flytter ind. Herefter følger orkestersal (studie 2) og rytmisk sal (studie 3) medio 2007. Koncertsalen forventes færdig ultimo 4. kvartal 2007 med officiel indvielse 19. januar 2008. 
• Den Indre Gades østlige del er kommet under tag og eskalatorer er installeret. Den endelige færdiggørelse af den vestlige del koordineres med facadearbejdet pÃ¥ Segment 4. Sammenbygningen af den vestlige og den østlige del planlægges medio 2006 i forbindelse med etablering af ”Broen”, der er den del af Den Indre Gade, som fører over Universitetskanalen.
• Terrænprojektet i fase I pÃ¥gÃ¥r og færdiggøres successivt i takt med segmenterne ibrugtages. SÃ¥ledes er der etableret adgangs- og parkeringsforhold øst for Segment 1 i forbindelse med ibrugtagningen den 29. november 2005.

 

4.  Status på DR Byen

 

4.1. Prisen på DR Byen

Budgetrammen for DR Byens byggeprojekt udgør 3,37 mia. kr. i 1999 prisniveau (indeks 153), jf. ovenfor.

 

Ud over budgetrammen er tilvejebragt ekstern finansiering via sponsormidler til koncertsalssegmentet - Segment 4 - på 72 mill. kr. og EU midler på 11 mill. kr. - begge angivet i løbende prisniveau. I prisniveau 1999 andrager disse beløb tilsammen 68 mio. kr. Det er aftalt med sponsorerne til koncertsalssegmentet, at de indsamlede midler anvendes til særlige forbedringer af segmentets arkitektur, inventar og indretning af koncertsalen. Der er tale om funktionelle og standardmæssige forbedringer i byggeriet, som ikke ville være mulige uden den eksterne finansiering.

 

Den samlede ramme for byggeprojektets omkostninger er således 3.438 mill. kr. (i 1999 prisniveau).

 

Tabel 1. Projektomkostninger i 1999 prisniveau

Byggeindex/mill. Kr.	1999-2004	2005	2006	2007	Total
Omkostninger	2.086	865	431	56	3.438
Sponsormidler og EU-finansiering	-3	-11	-18	-36	-68
Nettoomkostninger	2.083	854	413	20	3.370

Noter:

1) 2005 er skønnede udgifter, som kan ændres, når det endelige regnskab foreligger.

 

For tabel 1 og de følgende tabeller gælder, at regnskabet for 2005 endnu ikke er afsluttet. Udgiftsbeløbene for dette år vil derfor kunne ændre sig i forhold til de reviderede udgifter, der vil blive offentliggjort i årsregnskabet for 2005.

 

Tabel 2 viser budgettet for projektomkostningerne, i henholdsvis 1999 prisniveau og i et prisniveau, hvor de forventede omkostninger i 2006 og 2007 er omregnet til medio 2006 prisniveau, med anvendelse af reguleringsindekset for boligbyggeri. 

 

 

Tabel 2. Projektomkostninger i 1999 og 2006 prisniveau

Byggeindex/mill. Kr.	1999-2004	2005	2006	2007	Total
Primo 1999 = 153	2.086	865	431	56	3.438
Medio 2006 = 186,2	2.335	1.027	524	68	3.954

Noter:

1) Indeks anvendt er reguleringsindeks for boligbyggeri, 1987=100. Fra 2003 er anvendt byggeomkostningsindeks for boliger omregnet til niveauet for reguleringsindeks for boligbyggeri.

2) For de realiserede udgifter i perioden 1999-2005 er der anvendt løbende priser. Dvs. beløbet på 3.954 mio. kr. består af løbende priser i perioden 1999-2005 og 2006 priser i perioden 2006 og 2007.

3) Medio 2006 indeks er et prognosticeret indeks pr. 1/7-2006

 

Budgettet periodiseres i takt med, at projektet skrider frem, og der kan således komme forskydningerne i mellem årene inden for den samlede ramme på 3.438 mia. kr. (i 1999 prisniveau).

 

4.2. DR Byens påvirkning af DRs likviditet 1999-2007

Tabel 4 viser projektets årlige likviditetsvirkning, frem til færdiggørelsen af byggeriet.

 

Tabel 3. Projektets likviditetsvirkning 1999-2007

		årets priser	årets priser	årets priser	årets priser	årets priser	årets priser	årets   priser	2006-priser	2006-priser
Mill. Kr.		1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007	Total
Indtægter fra salg af bygninger				790							790
Mindreprovenu fra salg af bygninger								-32			-32
LÃ¥neoptagelse 1)+2)				784		700	1.010		527		3.021
Udgiftsafløb, Ørestadsbyggeriet		-268	-24	-70	-249	-643	-1.081	-1.027	-524	-68	-3.954
Fremmedfinansiering							4	13	22	44	83
Afvigelse		-268	-24	1.504	-249	57	- 67	-1.046	24	-24	 - 92

Noter:

1)      Provenuet fra det lÃ¥n, som blev optaget i 2001 er 784 mill. kr. mens Den Europæiske Investeringsbank har opgjort den officielle lÃ¥nesum til 796 mio. kr. Forskellen skyldes kursomregning.  I opgørelsen af lÃ¥n inden for statsgarantien anvendes den officielle lÃ¥nesum pÃ¥ 796 mill. kr.

2)      LÃ¥noptagelse incl. lÃ¥n pÃ¥ 70 mill. kr. (i 1999-priser) til finansiering af forøgelsen af byggesummen fra 3,3 mia. kr. til 3,37 mia. kr.

 

I forbindelse med de første planer for DR Byen, blev etablering af 600 parkerings-pladser indarbejdet i det økonomiske skøn over byggeriet. Da DR erhvervede grunden i Ørestaden, blev det aftalt med Ørestadsselskabet, at dette havde ansvaret for etableringen af parkeringspladser, der efterfølgende skulle stilles til rådighed for DR på markedsvilkår. I 2004 har DR imidlertid erhvervet den såkaldte ”optionsgrund”, der er et areal i tilknytning til hovedmatriklen, med henblik på etablering af egne parkeringspladser. Derved bliver parkeringsforholdene væsentligt billigere for DRs medarbejdere og gæster. Etableringen af de endelige parkeringspladser, som anslås til ca. 15 mill. kr., finansieres af anlægsrammen, jf. grænsedragningen i Akt 41 16/11 2005, mens købet af optionsgrunden til 71 mio. kr. finansieres af DRs driftsbudget.

 

DR påtog sig visse forpligtigelser i forbindelse med salget af Tv-Byen og Radiohuset i 2001. DR har derfor siden hensat og afholdt udgifter til bygningsvedligeholdelse, miljøforhold m.v. Der er tale om udgifter, som DR ville have afholdt under alle omstændigheder, altså også hvis DR fortsatte som ejere af Tv-Byen og Radiohuset. Hensættelserne er derfor finansieret af DRs driftsbudget. Der er i årsregnskabet for 2004 endnu afsat 82,7 mill. kr., primært vedr. reklamerede mangler vedr. Radiohuset, som endnu vil kunne forfalde. I 2005 er der udarbejdet en endelig byggeteknisk gennemgang sammen med Radiohusets ejere (PFA/Sjælsø-gruppen). De økonomiske konsekvenser af aftalen vil indgå i årsregnskabet for 2005.  Der forventes en nedskrivning af de hensatte reserver med ca. 40 mill. kr.

 

Salgssummen på 790 mill. kr. blev i februar 2005 i henhold til salgsbetingelserne reduceret med 32 mill. kr., idet køberen ikke opnåede fuld byggeret i lokalplanen. Der var mulighed for en reduktion op til 61,6 mill. kr. i henhold til salgsbetingelserne.

 

Endelig har DR garanteret en del af købers lejeindtægter, hvis køber ikke er i stand til at udleje Tv-Byen. Garantien udgør max. 75 pct. af huslejen og aftrappes i løbet af 5 år. Det må anses for usandsynligt, at den maksimale garanti kommer til udbetaling, da dette vil betyde, at samtlige bygninger i alle årene står helt tomme, altså at det ikke lykkes for køber at udleje nogen lokaler overhovedet i Tv-Byen i 5 år. DR har - af forsigtighedsgrunde - i sin økonomiske langtidsplan for årene 2006-2009 budgetteret med udgifter til huslejegarantien, svarende til 75 pct. af den maksimale garanti i 2007 faldende til 25 pct. i 2009.

 

4.3. Nøgletal for projektets fremdrift

I afsnit 3 er redegjort for de større begivenheder i projektet siden den forrige rapportering. I figur 4 nedenfor underbygges oplysningerne med en oversigt over de nuværende budgetter for hvert af de enkelte delsegmenter, som den samlede byggeopgave består af. Af figuren fremgår, hvor meget af de enkelte budgetter der ind til videre er disponeret.

 

Det bemærkes, at budgetterne for de enkelte segmenter og aktiviteter løbende justeres i takt med projektets fremdrift.

 

 

Som det bemærkes af figuren, er udgifterne til opførelsen af segment 1 nu disponeret fuldt ud. DR forventer at kunne aflægge byggeregnskab for dette segment i marts 2006, så det indgår i DRs samlede årsregnskab for 2005.

 

Fremdrift i byggeriet ultimo december 2005: Det samlede projekt er ca. 82 pct. færdigt.

 

Likviditetsforbruget ultimo december 2005 udgjorde ca. 2.937 mill. kr.  (primo 1999 pris-niveau) svarende til ca. 87 pct. af det samlede reviderede budget på 3,37 mia. kr.

 

Byggeriets 4 segmenter samt den indre gade udgør ca. 132.000 kvm. Figur 5 viser arealfordelingen på de 4 segmenter som den tager sig ud januar 2006, jf. den reviderede helhedsplan.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Flytteplan med tidspunkter for den fysiske flytning fra de københavnske arbejdspladser til DR Byen fremgår af nedenstående oversigt, med de foreløbige start- og sluttidspunkter for flytningen til de enkelte segmenter:

 

 

 

I forhold til DRs seneste rapport om byggeriet er der for så vidt angår Segment 1 og Segment 3 ingen væsentlige ændringer i hovedtidsplanen. Segment 4 ibrugtages i to tempi: første etape i foråret 2007 med overvejende kontorområder, mens selve koncertsalen færdiggøres i 2007 og tages i brug 1. januar 2008. Den officielle indvielse af DR Byen, inklusive koncertsalen, er fastsat til den 19. januar 2008.  

 

4.4. Teknologi- og digitaliseringsprojekterne

Hensigten med DR Byen er at etablere optimale forudsætninger for fremtidens multimedieproduktioner med nye produktions- og arbejdsformer baseret på digital teknologi og integration af radio, tv og online i nye multimediale organisationsformer.

 

Teknologiprojektet har til formål at etablere infrastrukturen og produktionsapparatet i DR Byen, og omfatter etablering af studieudstyr, master control&continuity, kommunikationsinfrastruktur og flytning af teknologi fra eksisterende faciliteter til DR Byen. De samlede teknologiudgifter i projektet skønnes til i alt 709 mill. kr. i perioden 2002-2006 (2002-priser).

 

Endvidere investerer DR forud for flytningen til DR Byen i overgangen fra analoge til digitale produktionsformer, således at hele DRs programproduktion stort set er moderniseret og digitaliseret ved indflytningen i DR Byen.

 

Digitaliseringen af produktionsapparat samt en stor del af de øvrige teknologiinvesteringer ville være gennemført - også hvis DR havde valgt at beholde sine produktioner i Tv-Byen og Radiohuset. Derfor har det fra begyndelsen af projektet været besluttet at finansiere teknologiprojektet inden for DRs almindelige økonomi. Teknologiudgifterne indgår derfor ikke i byggesummen på 3,37 mia. kr., men er medtaget i DRs rullende 4-årige investeringsplan.

 

5. DRs programaktiviteter

Den nye husleje i DR Byen (byggeriets finansieringsomkostninger) finansieres i DRs budget af sammenflytningsbesparelser og rationaliseringer i administration, service og teknik.

 

Tabel 5 viser, at DRs programaktiviteter har været markant stigende siden 1999. Stigningen viser sig såvel på TV som på Radio. 

 

Tabel 6. DRs programaktiviteter i alt og på udvalgte tv-formål

	1999	2000	2001	2002	2003	    2004	  2005 1)	Mål 2006
TVs sendetimer i alt	7.540	8.663	8.832	9.775	10.308	10.461	  10.553	10.723
TVs førstegangsudsendelser 2)	4.678	4.759	4.402	4.724	4.851	5.131	5.140	5.112
heraf dansk dramatik	133	145	155	136	157	119	138	144
heraf nyheder	561	638	773	1.138	1.215	1.439	1.650	1.565
heraf oplysning og kultur3)	1.101	918	930	864	915	980	                993 Â	1.110
Analoge radiosendetimer 4)+5)	51.520	59.098	69.666	55.913	58.768	54.462	54.245	54.104
Radiosendetimer, DAB 6)			30.096	40.272	55.224	75.880	110.638	101.440

1) Tallene for 2005 er foreløbige regnskabstal. Tallene kan i begrænset omfang forskyde sig i forbindelse med revisionen.

2) Tallene er inklusiv præsentation og service

3) Årsagen til det lave sendetidsniveau i 2002 for programkategorien ”Oplysning og kultur” skyldes, at journaliststrejken særligt påvirkede sendetimerne for denne kategori. Baggrunden for udsvinget i sendetimerne inden for "Oplysning og kultur" i perioden 1999-2006 er, at denne markante udvidelse af nyhedsudsendelser i tv, delvist er modsvaret af ændringer i sendetid for programmer i denne kategori. Niveauet for kategorien i 2006 vil formentlig dog være højere end i 1999.   

4) Note: Fra 2002 er anvendt en anden opgørelsesmetode for de analoge radiosendetimer. Nedgangen fra 2001 til 2002 i sendetiden på de analoge platforme er udelukkende regnskabsteknisk og dækker ikke over en reel formindskelse. Baggrunden er, at et stigende antal landssendinger på P4 kun tæller med i den nye lyttervendte opgørelsesmetode - i modsætning til tidligere hvor de blev optalt for hver regional sending.

5) Faldet i antallet af analoge radiosendetimer fra 2003 til 2004 skyldes ophørt af kortbølgetjenesterne. Faldet til 2005 skyldes at 2005 var et skudår. Faldet til 2006 skyldes færre hverdage (hvor de regionale kanaler sende rmindre).  

6) Foruden sendetimer på DAB, udbyder DR også en række web-kanaler. Sendetiden for disse indgår ikke i tabellen. Årsagen til faldet i DAB-sendetimer i 2006 er at der på sendenettet skabes plads til andre radiostationer.

 

Tabel 5 viser en markant udvidelse af DRs programaktiviteter på tv og radio siden 1999.

 

Udvidelsen i 2005 i de den digitale radiosendetid sker som følge af lanceringen af flere nye kanaler. 

 

Niveauet for DRs samlede tv-sendetimer har aldrig været så højt som i 2005, og dette niveau fastholdes i 2006. Bl.a. mængden af nyhedstimer er øget markant siden 1999, senest med udvidelser af sendetiden i 2005. DR har i de seneste år afsat flere penge til produktion af dansk tv-dramatik. Årsagen til faldet i sendetimer for dansk tv-dramatik i 2004 og 2005 i forhold til 2003 skyldes færre gamle danske spillefilm på DR1, og ikke en reduktion i DRs egenproducerede dramatik.

 

Foruden radio og tv, har DR også et bredt og dybt indholdsudbud på internettet (www.dr.dk). I 2005 blev tilgængeligheden til det store netudbud styrket, og der blev skabt bedre adgang til nye interaktive tv-tilbud, der bl.a. giver hurtigere og lettere adgang til mere nyhedsstof.

 

Tabel 6. DRs egenproducerede tv-sendetimer

	1999	2000	2001	          2002	2003	2004	 2005	 2006
Egenproducerede tv-timer (1. gangs)	2.701	2.805	2.619	2.770	2.832	3.050	3.125	3.260
Andel egenproducerede tv-timer (pct., 1. gangs)	58	59	59	59	58	61	61	64

Note: DR er fra 2003 omfattet af et krav om udlægning af programproduktion til eksterne producenter, hvilket kan påvirke sammenligningen mellem 1999 og 2006.

 

Tabel 6 viser, at andelen af DRs egenproducerede tv-sendetimer er konstant i 2004 og 2005, idet andelen dog er øget siden 1999. Den øgede andel i 2006 skyldes transmissionerne fra VM i fodbold.

 

For en uddybning af udviklingen i DRs programaktiviteter henvises til DRs årlige public service-redegørelser.  

 

6. Næste rapportering

DR rapporterer næste gang en væsentlig beslutning træffes i projektet, jf. kulturministerens brev af 21. oktober 1999. DR forventer at rapportere næste gang ultimo 2006, når ibrugtagningen af segment 1-3 er afsluttet.