Kulturudvalget/folketingsåret 2005 -06
Kulturudvalget holder normalt møde onsdag kl. 10.30 i værelse S-092 (stuen på
Christiansborg).
Udvalget bistås af:
Sekretariatschef Lis Grønnegård Rasmussen tlf. 33 37 55 03,email
[email protected] og
Overassistent Rikke Seerup Pedersen tlf. 33 37 55 33, email
[email protected]
Sekretariatet har kontor på 1. sal i L-bygningen (adgang via Provianthuset).
Kulturudvalget er et af Folketingets stående udvalg og har 17 medlemmer og 11 stedfortrædere.
Udvalget nedsættes ved begyndelsen af hver folketingssamling, jf. Folketingets forretningsorden §
7, stk. 1.
Sekretariatet rådgiver formanden og udvalgets medlemmer ved tilrettelæggelsen og gennemførelsen
af udvalgsarbejdet, herunder udarbejdelse af betænkninger og beretning er. Sekretariatet forbereder
sammen med formanden møder, konferen cer/høringer, besøg, rejser mv. Udvalgets medlemmer kan
få bistand til afklaring eller udarbejdelse af f.eks. udvalgsspørgsmål, samrådsspørgsmål, bidrag til
betænkninger og beretninger, ændring
sforslag eller til udarbejdelse af lov- eller beslutningsforslag.
Sagsområder
Kulturudvalgets sagsområde fremgår af et bilag til Folketingets forretningsorden. Det drejer sig om
sager vedrørende:
Kulturelle og kunstneriske anliggender, herunder biblioteker, museer, teatre, film, radio, fjernsyn,
bygningsfredning, kulturmiljø og fortidsminder m.v., idræt m.v., samt ophavsret.
Ressortministerium
Kulturministeriet er udvalgets politiske ressortministerium.
Kulturministeriet består dels af departementet , dels af en række styrelser: Biblioteksstyrelsen, Det
Kongelige Bibliotek, Kulturarvsstyrelsen, Kunststyrelsen, Nationalmuseet, Statens Arkiver og
Statens Museum for Kunst.
Procedurer m.v. i udvalget:
Samråd
Udvalget fastlagde tidligere på året proceduren for åbne samråd i udvalget. Det blev bl.a. aftalt, at et
ønske om at afholde et samråd for åbne døre som hovedregel vil blive imødekommet uden
forudgående behandling i udvalget. Der er således ikke noget krav om, at 3 medlemmer af udvalget
skal stå bag ønsket. Uanset denne beslutning har hovedparten af udvalgets samråd hidtil foreg ået for
lukkede døre. Åbne samråd optages på cd -rom, som efterfølgende kan lånes på Folketingets
bibliotek. Der udarbejdes som hovedregel ikke skriftligt referat af samrådet.