Resumé af høringssvar vedr. Finansiering sudvalgets
rapport om et nyt tilskuds- og udligningssystem
Finansieringsudvalgets rapport blev den 2. december 2005 sendt til høring
hos KL, ARF, Københavns og Frederiksberg Kommuner med frist den 16.
december 2005.
1. KL
KL udtrykker tilfredshed med, at Finansieringsudvalget har overvejet de
forslag, som KL tidligere har fremsat. Det drejer sig om fordeling af bloktil-
skuddet efter folketal, bedre udligning af udgiftsbehov i forhold til overfør s-
ler samt en statslig overtagelse af finansieringen af momsudligningen.
KL finder, at den kommunale skatteudskrivningsret er et bærende el ement i
lokaldemokratiet. KL kan derfor ikke støtte en indskrænkning af komm u-
nernes skattegrundlag. Endvidere finder KL, at følgende forhold ikke bør
indgå i den kommende reform:
Obligatorisk statsgaranti.
Ophævning af skattedelingen mellem kommunerne i forbi ndelse
med borgernes flytning.
KL støtter udvalgets overvejelser om forhøjelse af vægten af det sociale
udgiftsbehov.
KL nævner, at foreningen tidligere har foreslået en forhøjelse af den statsl i-
ge refusionssats for førtidspension og ledighedsydelse fra 35 til 50 pct. KL
finder fortsat, at det vil være den mest direkte måde at sikre større udli g-
ning af disse udgifter. Alternativt foreslår KL et højere udligningsniveau i
forhold til overførsler. Det er derfor KL´s opfattelse, at det bør sikres, at
vægten a f det sociale udgiftsbehov automatisk tilpasses de sociale udgif-
terne andel af de samlede kommunale udgifter.
KL finder det fornuftigt, at det amtslige skatteprovenu – bortset fra den del,
der går til sundhedsbidraget – overføres til kommunerne. KL kan i den for-
bindelse støtte den model for overførslen af skatter, der indgår i Finansi e-
ringsudvalgets modeller.
KL finder det vigtigt, at der primo 2006 skabes klarhed over kommunernes
fremtidige finansiering.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Dato:
19. december 2005
Kontor:
2.ø.kt.
J.nr.:
2005-2413-492
Sagsbeh.:
NMJ
Fil-navn:
fudv01/hør 1
2
Endelig bemærker KL, at KL ikke ønsker at tage s tilling til den konkrete
fordeling mellem kommunerne. Det drejer sig f.eks. om udligningsniveau og
indførelse af udligning af selskabsskat og pensionsafgifter.
2. Københavns Kommune
Københavns Kommune støtter Finansieringsudvalgets overvejelse r om en
forenkling af systemet gennem afskaffelse af en række særordninger og
gennem indførelse af et nettoudligningssystem.
Med hensyn til incitamenter til at skabe økonomisk vækst finder Købe n-
havns Kommune, at forslaget om udligning af selskabsskat og fuld udlig-
ning af indkomster over 400.000 kr. snarere forringer end styrker incitamen-
tet. Det samme gælder efter kommunens opfattelse overvejelserne om
sænkning eller afskaffelse af hovedstadsudligningen.
Københavns Kommune finder, at hovedstadsudligningen er med ti l at sikre,
at hovedstadsområdet kan fungere som et sammenhængende byområde
med et nogenlunde ensartet skatte- og serviceniveau. Hvis hovedstadsud-
ligningen svækkes, vil det medføre en forringelse af skat/serviceforholdet i
Københavns Kommune og dermed svæk ke kommunens tiltrækningskraft
for højtkvalificeret arbejdskraft.
Københavns Kommune finder, at en udligning af selskabsskat vil forringe
kommunernes incitament til at tiltrække virksomheder.
Københavns Kommune finder, at en fuld udligning af provenuet af indkom-
ster over 400.000 kr. vil forringe kommunernes incitament til at bistå og
udvikle vidensintensive arbejdspladser. Kommunen bemærker endvidere,
at det vil medføre et tab for alle kommuner i hovedstadsområdet. Forslaget
bør efter kommunens opfattel se endvidere ses i sammenhæng med de
regionale forskelle i levevilkår.
Med hensyn til boligstøtteudligningen i hovedstadsområdet bemærker K ø-
benhavns Kommune, at en afskaffelse af denne ordning vil forringe kom-
munernes incitament til at bygge almene boliger og ældreboliger. Kommu-
nen frygte endvidere, at en afskaffelse af boligstøtteudligningen vil medf ø-
re, at omfanget af byfornyelse vil falde drastisk.
Københavns Kommune støtter forhøjelsen af vægten af de sociale kriterier
i udligningen af udgiftsbehov, men kommunen finder, at det bør overvejes
at forhøje vægten yderligere.
Københavns Kommune finder ikke, at der bør indgå et tilgængelighedskr i-
terium i et nyt udligningssystem. Kommunen finder, at det nye kommuner
er større og mere robuste end de tidli gere kommuner, og at derfor ikke er
behov for et tilgængelighedskriterium til erstatning for grundtillægget.
3
Københavns Kommune er imod en forhøjelse af udligningsniveauet i
landsudligningen, som vil medføre overførsel af yderligere midler fra h o-
vedstadsområdet til resten af landet.
Københavns Kommune støtter den foreslåede ændring af indvandrerudli g-
ningen, som i højere grad tager højde for de faktiske udgifter.
Københavns Kommune er principielt modstander af indførelse af obligat o-
risk statsgaranti, som vil reducere de kommunale frihedsgrader betydeligt.
3. Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Kommune finder, at etableringen af større kommuner giver
mindre behov for udligning. Det betyder, at de betydelige beløb, der hidtil er
overført fra Frederiksberg Kommune og hovedstadsregionen til resten af
landet, bør nedsættes.
Kommunen finder, at regionale forskelle i omkostninger skal indarbejdes i
udligningen. Det gælder både forskelle i de kommunale omkostninger og
forskelle i borgernes rådighedsbeløb efter s kat, udligning og boligudgifter
mv. Kommunen finder, at det kan indarbejdes gennem en nedsættelse af
udligningsniveauet.
Kommunen finder, at finansieringssystemet skal understøtte incitamenterne
til at skabe økonomisk vækst. Kommunen finder derfor ikke, a t der bør in d-
føres en særlig høj udligning af skatteprovenuet af de høje indkomster.
Kommunen finder heller ikke, at der skal ske yderligere udligning af prove-
nuet af ejendomsværdiskat og aktieindkomster. En forhøjet udligning på
disse områder vil medføre en forøgelse af overførslerne fra hovedstadso m-
rådet til resten af landet.
4. Amtsrådsforeningen
Amtsrådsforeningen har ingen bemærkninger til Finansieringsudvalgets
modeller. Det er Amtsrådsforeningen holdning, at kommunerne i videst
muligt omfang bør s ikres muligheder for at medfinansiere sundhedsudgifter
og regionale udviklingsopgaver.
Det kommunale finansieringssystem bør ikke modvirke de incitamenter, der
har ligget til grund for beslutningerne om regionernes finansiering.