Ved brev af 14. november 2005 fremsendte Indenrigs- og Sundhedsministeriet til
Kommunaludvalgets orientering ni bekendtgørelser til udmøntning af kommunalrefor-
men, heriblandt udkast til bekendtgørelse om budget - og regnskabsvæsen, revision
m.v. i forbindelse med oprettelse af regioner.
Ved en beklagelig fejl blev et forkert udkast til bekendtgørelse om budget - og regn-
skabsvæsen, revision m.v . i forbindelse med oprettelse af regioner fremsendt til udval-
get. Derfor fremsendes vedlagt i 5 eksemplarer til Kommunaludvalgets orientering et
revideret udkast til bekendtgørelse . Ændringen i forhold til det tidligere fremsendte u d-
kast af 14. november 2005 består i, at der er foretaget en tilpasning til indholdet af den
samtidigt fremsendte bekendtgørelse om regionernes budget - og regnskabsvæsen,
revision mv.
Forskellen mellem de to bekendtgørelser består i, at b ekendtgørelse om budget - og
regnskabsvæse n, revision m.v. i forbindelse med oprettelse af regioner er midlertidig
og regulerer forberedelsesudvalgets budget for 2006, regionernes årsbudget for 2007
og regnskabsaflæggelsen for 2006 for amtskommunerne, HS og HUR, mens bekend t-
gørelse om regionernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. er permanent og
finder anvendelse for regionernes årsregnskab for 2007 og årsbudgettet for 2008 og
fremefter. Tilpasningen indebærer bl.a., at den fastsatte frist for udarbejdelsen af bud-
gettet for 2007, som var anfø rt til den 15. september 2006 ændres til den 1. oktober
2006.
Udvalget anmodes om at se bort fra det tidligere fremsendte udkast til bekendtgøre lse.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen
/ Søren H. Thomsen
Dato:
21. november 2005
Kontor:
1.ø.kt.
J.nr.:
2005-2413-584
Sagsbeh.:
NFH
Folketingets Kommunaludvalg
. / .