Høringsnotat – debatoplæg: Opgaver i sogn, provsti og stift

Høringssvarerne og høringsprocessen

Arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur, der er nedsat af kirkeministeren, offentliggjorde den 12. december 2005 et oplæg om ændring af den kirkelige struktur samt et oplæg om budgetlægning for de lokale kirkelige kasser. Den 3. januar 2006 offentliggjorde arbejdsgruppen et debatoplæg om opgaver i sogn, provsti og stift.

Strukturarbejdsgruppen afholdt i januar-februar 2006 i alt 11 debatmøder, et i hvert stift samt et på Bornholm. Til debatmøderne blev alle landets menighedsråd indbudt til at deltage.

I alt deltog ca. 2200 menighedsrådsmedlemmer i de 11 debatmøder.

Høringsfristen var den 1. april 2006.

Der er frem til den 20. april 2006 modtaget følgende høringssvar:

Hvem	Antal svar	Antal menighedsråd eller personer svaret er fra
Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd	7	7
Organisationer[1]	21	21
Provstiudvalg	65	65
Mr. i København	43	44
Mr. i Helsingør	57	59
Mr. i Roskilde	98	132
Mr. i Lolland-Falster	20	24
Mr. i Fyen	44	49
Mr. i Aalborg	35	46
Mr. i Viborg	56	71
Mr. i Ã…rhus	50	98
Mr. i Ribe	74	102
Mr. i Haderslev	41	42
Mr. i alt	518	667
Private	80	378
Svar i alt	691	1138

 

I dette notat beskrives høringssvarerne om debatoplægget.

Høringssvarene om debatoplægget har i meget stor udstrækning forholdt sig til de 15 spørgsmål, der er stillet i debatoplægget, og som var omdrejningspunktet for debatmøderne. Bearbejdningen af høringssvarerne er derfor opdelt på den måde, at hvert af de 15 spørgsmål behandles i et afsnit for sig.

Overordnet kan det siges, at langt hovedparten af besvarelserne giver udtryk for en generel positiv holdning til debatoplægget og de 15 stillede spørgsmål.

Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers høringssvar

Landsforeningen af Menighedsråd har ved brev af den 19. april 2006 fremsendt sine foreløbige kommentarer til debatoplægget. Landsforeningen finder, at debatoplægget indeholder mange gode forslag og ideer til ændring af den folkekirkelige struktur. I den forbindelse har Landsforeningen med stor tilfredshed noteret sig arbejdsgruppens præcisering af, at formålet med ændringer i organiseringen af opgaverne i folkekirkerne er at gøre kirken mere egnet til at varetage sin mission i det samfund, vi lever i i dag. I relation hertil har Landsforeningen noteret sig, at debatoplægget ikke beskæftiger sig med de opgaver, der nødvendigvis skal løses på landsplan – hér navnlig Kirkeministeriets opgaver. Landsforeningen, der repræsenterer det folkevalgte element, forventer at blive inddraget, når denne problemstilling tages op.

Endvidere forventer Landsforeningen, at der i forbindelse med den videre proces omkring debatoplæggets forslag vil blive foretaget en uddybende beskrivelse af disse, nærmere definitioner af anvendte begreber samt konsekvensanalyser – og forinden arbejdsgruppen udarbejder endelige forslag.

Landsforeningen opfordrer arbejdsgruppen til i det videre arbejde med forslagene at lade så mange muligheder som muligt stå åbne – ikke mindst i lyset af sognenes forskellighed. I den forbindelse peger Landsforeningen på, at det kunne være relevant, at arbejdsgruppen opregnede nogle prototyper på landets sogne.

Afslutningsvis nævner Landsforeningen, at bestyrelsen vil være meget opmærksom på de høringssvar, der kommer fra lægfolket/menighedsrådene. Landsforeningen understreger, at lægfolket i størst muligt omfang både bør inddrages i debatten og gives mulighed for indflydelse på de forskellige forslags endelige udformning.

Høringssvar vedr. sognet

1       Skal det være menighedsrÃ¥dets væsentligste opgave at varetage den overordnede ledelse af det kirkelige arbejde i sognet, sÃ¥vel for sÃ¥ vidt angÃ¥r rammerne som indholdet?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

5 har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Dansk Kirkemusikerforening, Danmarks Kirketjenerforening, Kirkeligt Samfund og Kirkefondet har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Provstiudvalg:

20 har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Menighedsråd:

318 har forholdt sig positivt til forslaget.

21 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man finder den nuværende ordning god, at menighedsrådet bør have fuldstændig frihed til at beslutte, hvordan de vil tilrettelægge deres arbejde, og at der skal gives plads og frihed til frivilligt arbejde.

Private:

19 har forholdt sig positivt til forslaget.

6 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at menighedsrådet bør have fuldstændig frihed til at beslutte, hvordan de vil tilrettelægge det kirkelige arbejde i sognet.

2       Skal menighedsrÃ¥det i forlængelse heraf kunne vælge at lade præsten varetage den daglige ledelse af kirkens medarbejdere under ansvar over for menighedsrÃ¥det?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

4 har forholdt sig positivt til forslaget.

1 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at der bør kunne skelnes mellem menighedsrådets og præstens ansvar, og at der kan være en øget risiko for konflikt.

Organisationer:

Den Danske Præsteforening, Kirkeligt Samfund og Kirkefondet er positive overfor forslaget.

Dansk Organist og Kantor Samfund (DOKS), Foreningen af Kirke- og Kirkegårdsansatte (FAKK), Foreningen af Sognemedhjælpere i Danmark, Dansk Kirkemusikerforening, Kordegneforeningen, Foreningen af Præliminære Organister (FPO), Danmarks Kirketjenerforening er imod forslaget. Foreningen af danske Kirkegårdsledere mener, at ansvaret for personale skal flyttes til et forvaltnings- og serviceorgan.

Provstiudvalg:

22 har forholdt sig positivt til forslaget.

5 har forholdt sig negativt.

Menighedsråd:

150 har forholdt sig positivt til forslaget. En stor del nævner vigtigheden af, at ordningen skal være frivillig for menighedsrådet.

251 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man ønsker den nuværende ordning bibeholdt, at man tror, det vil skabe flere problemer og konflikter, end det vil løse, hvis præsten bliver leder, at præsten ikke er uddannet til at lede og i stedet skal bruge sin tid på at forkynde. Mange ønsker kontaktpersonen styrket.

Private:

96 har forholdt sig positivt til forslaget.

21 har forholdt sig negativt.

3      Skal der arbejdes pÃ¥, at menighedsrÃ¥dets administrative opgaver aflastes gennem regelforenkling og styrket bistand fra provsti, stift og Landsforening af MenighedsrÃ¥d?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

5 har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Danmarks Provsteforening, Foreningen af danske Kirkegårdsledere, Dansk Kirkemusikerforening, Kordegneforeningen, Danmarks Kirketjenerforening, FDF, Samtaleforum Unge og Kirke (SUK) og Kirkefondet er positive.

FAKK er imod forslaget.

Provstiudvalg:

28 har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Menighedsråd:

295 har forholdt sig positivt til forslaget.

64 har forholdt sig negativt. Mange er dog generelt positivt indstillet overfor regelforenkling. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at kompetence og administration hører sammen, og det skal forblive i menighedsrådet samt, at mulighed for øget rådgivning til menighedsrådet skal kunne til- og fravælges af menighedsrådet. Mange udtrykker generelt modstand imod at skulle afgive kompetencer.

Private:

17 er positive, mens 7 er imod forslaget.

4       Skal menighedsrÃ¥dslovens § 37 præciseres, sÃ¥ det fremgÃ¥r, at præst og menighedsrÃ¥d forudsættes at samvirke om realisering af de konkrete mÃ¥lsætninger for det kirkelige liv i sognet, idet dog præstens forkyndelsesfrihed fastholdes?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

4 har forholdt sig positivt til forslaget.

1 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at menighedslovens § 37 er overflødig og giver flere konflikter, end den løser. Samvirke mellem præst og menighedsråd og præstens uafhængighed bør være en selvfølge og ikke en lovparagraf.

Organisationer:

Kirkeligt Samfund og Kirkefondet er positive overfor en præcisering.

Dansk Kirkemusikerforening er imod forslaget.

Provstiudvalg:

16 provstiudvalg er positive, mens 4 er imod forslaget.

Menighedsråd:

231 har forholdt sig positivt til forslaget.

80 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at det fungerer godt, som det er nu, at der ikke ses behov for præcisering, og at man ikke kan lovgive sig ud af disse forhold.

Private

10 støtter forslaget, mens 8 er imod.

5       Skal kirkefunktionærernes faggrænser opblødes? Skal der sigtes mod en fælles overenskomst, som omfatter alle (eller de fleste) grupper af kirkefunktionærer?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

5 har forholdt sig positivt til forslaget. Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Danmarks Provsteforening, Danmarks Kirketjenerforening, Kirkeligt Samfund, Samtaleforum Unge og Kirke og Kirkefondet støtter forslaget. Foreningen af Danske Kirkegårdsledere mener, at ansættelses- og arbejdsgiveransvaret skal flyttes til et forvaltnings- og serviceorgan.

DOKS, FAKK, Dansk Kirkemusikerforening, Kordegneforeningen og FPO er imod forslaget.

Provstiudvalg:

23 provstiudvalg støtter forslaget, mens 2 er imod.

Af de positive peger 11 på, at der bør indføres en fælles overenskomst, mens 13 udtrykkeligt nævner, at faggrænserne bør opblødes.

Menighedsråd:

273 har forholdt sig positivt til forslaget.

62 har forholdt sig negativt. Mange mener, at det ikke kan lade sig gøre på grund af modstand fra de faglige organisationer. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at de enkelte fagområders særkende skal bevares.

Private:

13 støtter forslaget, mens 8 er imod.

Høringssvar vedr. provstiet

6       Skal provstiet kunne være ramme om samarbejde mellem sognene? Skal samarbejde i givet fald kunne besluttes af provstiudvalget eller alene pÃ¥ et budgetsamrÃ¥d og skal det kunne besluttes ved kvalificeret flertal pÃ¥ for eksempel 2/3 af sognene? Skal samarbejdet kunne finansieres direkte af provstiets kasse?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

5 har forholdt sig positivt til forslaget. Af dem har 1 dog givet udtryk for, at ingen bør kunne tvinges til samarbejde, og at der ikke skal kunne ske finansiering af samarbejder via provstiudvalgets kasse.

Organisationer:

Danmarks Provsteforening, Dansk Kirkemusikerforening, Kirkeligt Samfund, Samtaleforum Unge og Kirke, FDF og Kirkefondet støtter forslaget.

DOKS er imod og henviser til, at samarbejde skal udspringe af lokale behov og vilje.

Provstiudvalg:

33 provstiudvalg støtter forslaget, mens 2 er imod.

Af de positive svar nævner 14, at provstiet bør være ramme om samarbejdet, 15 mener, at beslutningen skal kunne træffes med kvalificeret flertal på budgetsamrådet, mens 20 ønsker, at udgifterne skal kunne finansieres på provstiniveau.

Menighedsråd:

251 har forholdt sig positivt til forslaget. En del har dog ikke taget stilling til formen og finansieringen af samarbejdet, men blot givet udtryk for, at de gerne ser mere samarbejde mellem sognene.

73 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at menighedsrådet skal have fuldstændig frihed til at vælge, om de vil samarbejde, og at ønsker om samarbejde skal komme fra menighedsrådene og ikke fra provstiet.

Private:

21 støtter forslaget, mens 6 er imod.

 

7       Skal det være en opgave for provsten at inspirere til samarbejde mellem sognene? Skal provstens administrative opgaver lettes, sÃ¥dan at provsten fÃ¥r bedre tid til tilsyns- og økonomiopgaver?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

5 har forholdt sig positivt til forslaget. Det fremhæves blandt andet, at provsten lettes ved, at provstisekretærens administrative kompetencer styrkes. Desuden fremhæves det, at tilsyns- og præstedelen skal fylde mere i provstens stilling.

Organisationer:

Den Danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, FPO, Danmarks Kirketjenerforening og Kirkefondet støtter forslaget.

Dansk Kirkemusikerforening er imod forslaget om, at provsten skal være inspirator. Foreningen støtter, at provsten lettes for administrative byrder, så der bliver bedre tid til at være præst. Foreningen peger på, at der ikke skal ske en styrkelse af tilsynet.

Provstiudvalg:

31 provstiudvalg støtter forslaget, mens 2 er imod.

Menighedsråd:

249 har forholdt sig positivt til forslaget.

47 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at det skal være menighedsrådene, der kommer med ideer og initiativer samt, at man er godt tilfreds med forholdene, som de er nu.

Private:

12 støtter forslaget, mens 9 er imod.

8       Skal de bevillingsmæssige beslutninger i provstiet demokratiseres med større anvendelse af besluttende budgetsamrÃ¥d? Skal budgetsamrÃ¥det selv have kompetence til med kvalificeret flertal pÃ¥ 2/3 at indføre besluttende budgetsamrÃ¥d?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

4 har forholdt sig positivt til forslaget.

1 har forholdt sig negativt med den begrundelse, at budgetsamråd bidrager til at trække ansvaret væk fra menighedsrådene.

Organisationer:

Danmarks Provsteforening, Kirkeligt Samfund, Samtaleforum Unge og Kirke og Kirkefondet støtter forslaget.

Dansk Kirkemusikerforening er imod forslaget.

Provstiudvalg:

17 provstiudvalg støtter forslaget, mens 16 er imod.

Menighedsråd:

185 har forholdt sig positivt til forslaget.

89 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man ønsker menighedsrådenes vetoret bibeholdt, at man fortsat ønsker, at provstiudvalget skal styre økonomien samt, at der kan være risiko for fraktionsdannelser, opdeling i stærke og svage sogne.

Private:

9 støtter forslaget, mens 8 er imod.

9       Skal sognene kunne vælge at samarbejde om administrationen af kirkefunktionærer, sÃ¥ provstiet bliver ansættelsesomrÃ¥de for kirkefunktionærer med det enkelte sogn eller flere sogne som tjenestested? Skal personalenormeringen kunne overgÃ¥ til provstiet?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

5 har forholdt sig positivt til forslaget.

Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Danmarks Provsteforening, Sognemedhjælperforeningen, Danmarks Kirketjenerforening, Kirkelige Samfund, Samtaleforum Unge og Kirke, FDF og Kirkefondet støtter forslaget.

DOKS, FAKK, Dansk Kirkemusikerforening, Kordegneforeningen og FPO er imod forslaget.

Provstiudvalg:

31 provstiudvalg er for forslaget og 6 er imod.

Af de positive svar er der 18, der udtrykkeligt ønsker, at provstiet skal være ansættelsesområde, mens der kun er 5, der ønsker, at personalenormeringen skal flyttes til provstiet.

Menighedsråd:

207 har forholdt sig positivt til forslaget. Mange fremhæver vigtigheden af, at menighedsrådets valgfrihed fastholdes.

125 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man fortsat ønsker, at de ansatte er ansat af menighedsrådet, der også har fuld rådighed over den ansatte – hvem der ansættes, normering og arbejdssted samt, at det vil være et indgreb imod menighedsrådets selvbestemmelsesret.

 

Private:

88 støtter forslaget, mens 11 er imod.

10    Skal provstikontoret have en fast placering? Skal provsten i givet fald ansættes efter en ”domprovstemodel” eller en ”pendlerprovstemodel”?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

5 har forholdt sig positivt til forslaget. Af disse har 1 udtrykkeligt bakket op om fast placering af kontor. 4 har udtrykkeligt bakket op om pendlerprovstemodel.

1 har forholdt sig negativt, men anbefaler pendlerprovstemodel, hvis det skal være.

Organisationer:

Danmarks Provsteforening, Dansk Kirkemusikerforening, Danmarks Kirketjenerforening, Kirkeligt Samfund og Kirkefondet støtter forslaget.

De to kirkefunktionærorganisationer støtter, at provstikontoret skal have en fast placering, og at provsten skal ansættes efter en pendlerprovstemodel. Kirkeligt Samfund foretrækker også pendlerprovstemodellen, mens Danmarks Provsteforening ønsker en domprovstemodel.

Provstiudvalg:

37 provstiudvalg støtter forslaget, mens 3 er imod.

Af de positive provstiudvalg er der:

·        29, der ønsker en fast placering af provstikontoret

·        17, der ønsker, at provsten ansættes efter en pendlerprovstemodel, mens 9 foretrækker, at provsten ansættes efter en domprovstemodel. 1 provstiudvalg ønsker, at der bliver valgfrihed mellem de to modeller.

Menighedsråd:

248 har forholdt sig positivt til forslaget. Af disse har 56 udtrykkeligt bakket op om fast placering af kontor. 112 har udtrykkeligt bakket op om pendlerprovstemodel. 49 har udtrykkeligt bakket op om domprovsteprovstemodel. 6 ønsker valgfrihed mellem de to modeller.

40 er imod forslaget.

Private:

22 støtter forslaget, mens 2 er imod. Af de positive mener 15, at provstikontoret skal have en fast placering, 3 foretrækker en pendlerprovstemodel, 5 en domprovstemodel og 2 mener, at begge modeller skal være mulige.

Høringssvar vedr. stiftet

11    Skal stiftsøvrighedens nuværende opgaver vedrørende forvaltningen af stiftsmidlerne overgÃ¥ til stiftsudvalget vedr. økonomi (henholdsvis stiftsrÃ¥det i de stifter, hvor der er forsøg hermed)?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

5 har forholdt sig positivt til forslaget.

2 foreslår i stedet, at forvaltningen af stiftsmidlerne overgår til et landsdækkende organ eller til et professionelt økonomisk institut (bank eller lignende).

Organisationer:

Kirkefondet støtter forslaget, men peger på, at alle stiftsøvrighedens opgaver – bortset fra legalitetstilsynet – bør flyttes til stiftsudvalget/stiftsrådet.

Kirkeligt Samfund peger på, at der bør indføres obligatoriske stiftsråd med et flertal af lægfolk og en læg formand. Stiftsrådet skal vælges indirekte af stiftets menighedsråd, præster og provster og med biskoppen som født medlem. Kirkeligt Samfund foreslår, at stiftsrådet skal have det overordnede ansvar for stiftets økonomi med deraf følgende mulighed for at prioritere opgaverne. Stiftsrådet skal derfor have beslutningskompetence vedrørende forandringer i sogne- og pastoratsstrukturen samt med hensyn til antallet og fordelingen af præstestillinger i stiftet. Stiftsrådet skal endvidere have kompetence og økonomiske ressourcer til at udføre en inspirations- og ledelsesopgave i forhold til de nye udfordringer, folkekirken står overfor.

Foreningen af danske Kirkegårdsledere ønsker at ændre administrationen af gravstedskapitaler, sådan at betalingen indgår som indtægt for kirkegården det år, beløbet indbetales.

Provstiudvalg:

19 provstiudvalg støtter forslaget, mens 3 er imod.

Menighedsråd:

160 har forholdt sig positivt til forslaget.

19 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man ønsker stiftsøvrigheden som forvalter af stiftsmidlerne som hidtil, og at man ønsker at afvente resultatet af forsøgene med stiftsrådene.

Private:

6 støtter forslaget, mens 3 er imod.

 

12    Kan stiftsøvrighedens opgaver indskrænkes til forvaltningen af fællesfonden og det juridiske tilsyn med de lokale kirkelige myndigheder? Kan en ny stiftsøvrighed bestÃ¥ af biskoppen og en højere statslig embedsmand udpeget af ministeren efter drøftelse med biskoppen?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

6 har forholdt sig positivt til forslaget. Af dem har 1 dog svaret nej til delspørgsmål 2.

Organisationer:

Den Danske Præsteforening, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører støtter forslaget.

Præsteforeningen peger dog på, at kompetencen vedrørende tjenesteboliger, præsters lønforhold og godtgørelser også bør være en stiftsøvrighedsopgave. Foreningen af Statsforvaltningsdirektører mener, at opgaverne skal omfatte juridisk tilsyn, administration af fællesfonden, godkendelse vedrørende kirke og kirkegård, overordnet ledelse af stiftsadministrationen og deltagelse i landemodet. Hvis de formelle opgaver begrænses til disse fem områder, vil det være muligt for den enkelte direktør at indgå i stiftsøvrigheden i 2 stifter.

Kirkefondet støtter forslaget, men mener, at stiftsøvrighedens opgaver skal indskrænkes til legalitetstilsynet.

Kirkeligt Samfund er imod forslaget, jf. bemærkningerne ovenfor under spørgsmål 11.

Provstiudvalg:

17 har forholdt sig positivt til forslaget. Ingen har forholdt sig negativt.

Menighedsråd:

139 har forholdt sig positivt til forslaget.

20 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at stiftsøvrighedens opgaver skal bevares som hidtil. Enkelte nævner, at stiftsøvrigheden bør nedlægges.

Private:

5 støtter forslaget, mens 6 er imod.

13    Kan stiftsøvrighedens øvrige opgaver i hovedsagen overgÃ¥ til biskoppen?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

7 har forholdt sig positivt til forslaget. Af dem nævner 1, at opgaverne også kunne overgå til stiftsrådet.

Ingen har forholdt sig negativt.

 

Organisationer:

Foreningen af Statsforvaltningsdirektører støtter forslaget.

Kirkefondet mener, at biskoppen kun bør have få af stiftsøvrighedens nuværende opgaver. Kirkeligt Samfund er imod forslaget, jf. ovenfor under pkt. 11.

Provstiudvalg:

13 provstiudvalg støtter forslaget, mens 1 er imod.

Menighedsråd:

114 har forholdt sig positivt til forslaget.

8 har forholdt sig negativt. Det nævnes blandt andet, at biskoppen alene skal være en teologisk lederskikkelse. Flere fremhæver, at det i høj grad kommer an på hvad biskopperne selv mener.

Mange menighedsråd nævner, at de ikke føler sig i stand til at svare på spørgsmålet.

Private:

5 støtter forslaget, mens 1 er imod.

14    Skal stiftsudvalget vedrørende økonomi (henholdsvis stiftsrÃ¥det) have kompetence til at udskrive et bindende bidrag til stiftsfonden? Skal der i givet fald være en grænse for bidragets størrelse, for eksempel højst 1 procent af den lokale ligning i stiftet? Skal midlerne ogsÃ¥ kunne bruges til at forbedre rÃ¥dgivningen af menighedsrÃ¥d og provstiudvalg?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

7 har forholdt sig positivt til forslaget. Flere betoner vigtigheden af klart at få defineret hvad midlerne skal/kan bruges til.

Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Kirkefondet støtter forslaget, mens Foreningen af Danske Kirkegårdsledere mener, at udskrivningsretten skal være hos et forvaltnings- og serviceorgan.

Provstiudvalg:

19 provstiudvalg støtter forslaget, mens 10 er imod. 9 af de positive provstiudvalg peger på, at der skal være et maksimum for bidraget.

Menighedsråd:

132 har forholdt sig positivt til forslaget. Af dem ønsker en lille del, at %-satsen bliver mindre end 1%.

92 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at man ikke ønsker en ”ekstra skat” indført, at bidrag til stiftsfonden skal være frivilligt, og at man ønsker, at initiativer skal komme fra sognene.

Private:

8 støtter forslaget, mens 5 er imod.

15    Skal stiftsadministrationen i højere grad kunne rÃ¥dgive menighedsrÃ¥d og provstiudvalg om økonomiforvaltning og juridiske spørgsmÃ¥l, særligt vedrørende personaleadministration og byggesager?

Biskopper, stiftsøvrigheder og stiftsråd:

7 har forholdt sig positivt til forslaget. 1 nævner, at stiftsadministrationerne fortsat skal kunne behandle klagesager uden at blive inhabile.

Ingen har forholdt sig negativt.

Organisationer:

Kirkeligt Samfund og Kirkefondet støtter forslaget. Kirkefondet peger på, at fordelingen af rådgivning mellem provsti, stift og Landforeningen af Menighedsråd bør overvejes nøje.

Foreningen af Danske Kirkegårdsledere mener, at opgaven skal flyttes til et forvaltnings- og serviceorgan.

Provstiudvalg:

16 provstiudvalg støtter forslaget, mens 2 er imod.

Menighedsråd:

192 har forholdt sig positivt til forslaget.

43 har forholdt sig negativt. Som begrundelse for den negative holdning er blandt andet anført, at stiftsadministrationer ikke skal påføres yderligere opgaver, at der i stedet er behov for bedre koordinering mellem allerede eksisterende rådgivning (stift, provsti, Landsforeningen af Menighedsråd) samt fare for inhabilitetsproblemstillinger.

Private:

84 forholder sig positivt til forslaget.

Ingen forholder sig negativt.