S: KIRKESKAT SKAL OPRETHOLDES / KAREN J. KLINT 24.2.06 Ved  et  temamøde  i  Høng  mandag  aften  tog  socialdemokraternes kirkeordfører Karen J. Klint en række kirketemaer op. Den lokale presse,  Kalundborg  Folkeblad,  var  ikke  tilstede,  men  refererede mødet  på  anden  hånd  gennem  en  mødedeltager.  Folkebladets udsendte  misvisende  sammendrag  til  Ritzau  var  bygget  herpå. Karen J. Klint bringer derfor denne berigtigelse: -  I  anledning  af  en  række  misforståelser  i  Kalundborg  Folkeblad  22.  februar  og viderebragt samme dag gennem Ritzaus Bureau har jeg fået en lang række reaktioner om    partiets    politik.    Derfor    skal    jeg    tydeligt    præcisere    følgende    fakta    om socialdemokraternes kirkepolitiske linje: Socialdemokraterne vil ikke af med kirkeskatten. Jeg ønsker blot at påpege, at kirkeskatten ikke opleves som det, den er – nemlig et kontingent, et medlemsbidrag -, når den opkræves over skatten. I Høng sagde jeg lige præcis, at vi er villige til at lade andre  trossamfund  få  deres  medlemsbidrag  opkrævet  på  samme  måde.  Til  gengæld kræver det, at det hidtidige skattefradrag ryger. Socialdemokraterne  vil  ikke  skille  kirke  og  stat  ad.  Vi  ønsker  derimod  en udvikling af folkekirkens decentrale selvstændighed inden for de nuværende rammer. Havde vi ikke dette samarbejde mellem stat og kirke, er det tvivlsomt, om vi ville have haft det stærke demokratiske element i form af menighedsrådene. Socialdemokraterne  vil  gerne  modernisere  lovgivningen  om  folkekirken på baggrund af grundlovens § 4. Samtidig vil det være ønskeligt at lave en lovgivning for andre godkendte og anerkendte trossamfund. Socialdemokraterne vil værne den demokratiske og rummelige folkekirke med adgang for alle med menighedsrådene som den centrale demokratiske faktor. Socialdemokraterne vil beholde funktionen ”kirkeminister”, men vi er åben over   for   en   anden  titel,   fordi   ministeren   i  praksis   er   minister   for  alle   forhold vedrørende de eksisterende trossamfund. Samtidig vil jeg godt slå en pæl gennem myten om, at staten betaler præsternes løn. Staten  bidrager  til  præstelønningene  som  kompensation  for,  at  staten  for  ca.  100  år siden inddrog præsternes jordstykker. Staten betaler p.t. kun ca. ti pct af folkekirkens samlede   driftsudgifter,   herunder   lønninger   til   præster,   provster   og   biskopper. Socialdemokraterne er dog parat til at se på, om løntilsku fremover skal ydes som bloktilskud. Det forudsætter dog, at folkekirken for at sikre størst mulig forkyndelsesfrihed får et økonomisk ansvarligt organ, siger Karen J. Klint. Karen J. Klint kan træffes på tlf. 33 37 40 28.