Folketinget — Kirkeudvalget

Christiansborg, den 14. februar 2006

 

 

 

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

 

Temamøde om den kirkelige struktur og møde med Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer onsdag den 15. marts 2006

 

Som tidligere aftalt afholdes udvalgets temamøde onsdag den 15. marts 2006. Efter temamødet holdes møde med Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Programmet for dagen ser således ud:

 

Kl. 14.30-16.30   Temamøde, vær. 1-133

Kl. 17.00- 19.00 Møde med Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Vartov

Kl. 19.30              Middag, Vartov.

 

Efter aftale mellem udvalgets formand og næstformand er temaet for mødet:

 

Folkekirkens kommende struktur med særlig fokus på ledelse og organisation, herunder hvilke funktioner henholdsvis menighedsråd, præster og provstier skal varetage.

 

Der henvises især til:

-        "Forslag vedr. ændring af den kirkelige struktur" og "Budgetlægning for de kirkelige kasser" udarbejdet af arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur (KIU alm. del – bilag 20)

-        Pressemeddelelse, debatoplæg samt diverse notater fra arbejdsgruppen om ændring af den kirkelige struktur (KIU alm. del – bilag 25)

-        Rapport "kortlægning af nuværende opgavefordeling i folkekirken" (KIU alm. del – bilag 26).

 

Temamødet afvikles således:

-        Kirkeministeren har ordet (taletid højst 10 minutter).

-        En ordfører fra hvert parti fÃ¥r ordet til at forelægge partiets politik samt kommentere og stille eventuelle spørgsmÃ¥l til ministerens indlæg. Ordet gives i samme rækkefølge som i folketingsdebatter (taletid højst 5 minutter).

-        Kirkeministeren fÃ¥r ordet i 5 minutter til at svare.

-        Udvalgets medlemmer og stedfortrædere kan bede om ordet for korte bemærkninger. Ordet gives i den rækkefølge, man tilmelder sig (taletid højst 2 minutter).

-        Afhængig af antallet af korte bemærkninger fÃ¥r ministeren ordet til at svare af en eller flere gange, ligesom ministeren selv kan bede om ordet for en kort bemærkning.

-        Formanden afrunder mødet.

 

Mødet ledes af udvalgsformanden med bistand fra udvalgssekretæren, der har et stopur til rådighed til tidtagning.

 

Der reserveres pladser ved mødebordet til tilmeldte udvalgsmedlemmer og stedfortrædere, udvalgssekretæren, kirkeministeren, et par embedsmænd og en referent fra Folketingstidende. På de enkelte pladser anbringes bordryttere med navneskilte.

 

For pressen og offentligheden i øvrigt er der et begrænset antal pladser til rådighed. Der udsendes på forhånd en pressemeddelelse om temamødet.

 

Referat fra mødet udarbejdes på samme måde som referater fra møderne i Folketingssalen. Referatet omdeles til udvalget og offentliggøres efterfølgende.

 

På medfølgende blanket bedes I angive, om I deltager i temamødet, om I er jeres partis ordfører, og om I deltager i det efterfølgende møde og middag med Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Blanketten bedes afleveret til Lone Clausen, 3. Udvalgssekretariat senest onsdag den 1. marts 2006.

 

 

Med venlig hilsen

 

Anne Wallberg,

udvalgssekretær.

 


Kirkeudvalget                                                           3. Udvalgssekretariat

 

 

 

Temamøde om den kirkelige struktur  og møde med Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer onsdag den 15. marts 2006

 

 

 

 


Undertegnede ønsker at deltage i temamødet:                                ja                   nej

 

 

Ordfører:                                                                                             ja                   nej

 

 

Undertegnede deltager i mødet med Landsforeningen af

Menighedsrådsmedlemmer:                                                              ja                   nej

 

 

Undertegnede deltager i den efterfølgende middag

med Landsforeningen af Menighedsmedlemmer:    ja                   nej

 

 

 

 

 

 

 

                                                                _______________________________________

                                                                                                             Navn (blokbogstaver)

 

 

 

 

 

 

Blanketten bedes afleveret til Lone Clausen, 3. Udvalgssekretariat senest onsdag den 1. marts 2006.