Folketinget — Kirkeudvalget Christiansborg, den 15. december 2005 Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Temamøde i Kirkeudvalget Der var på udvalgets møde den 14. december 2005 enighed om at holde et te- mamøde i foråret 2006 - samme dag som det sædvanlige møde med Landsfor- eningen af Menighedsrådsmedlemmer.   Det blev aftalt, at medlemmerne sender forslag til mulige temaer til Birthe Rønn Hornbech, Karen Klint og Anne Wallberg. Til brug for disse overvejelser kan jeg oplyse, at udvalget siden 1997, hvor ordningen med temamøder blev etable- ret, har drøftet følgende emner: Oktober 1997 : Folkekirkens strukturelle problemer Oktober 1998 : Folkekirkens civile opgaver November 1999 : Forholdet mellem stat og kirke med udgangspunkt i, hvordan den folkekirkelige ordning er beskrevet i grundloven, hvordan ordningen historisk har udviklet sig og regeringens eventuelle planer om ændringer. Januar 2001 : Fremtidens menighed, herunder menighedsrådets opgaver, sogneliv i by og på land, kirken som kulturel ramme for hele sognet og for alle i sognet. Februar 2002: Folkekirkens fremtid. Februar 2003: Hvilken beskyttelse giver grundlovens § 4 den danske folkekir- ke i forhold til lovgivningsmagten? Marts 2004 : Hvilke foranstaltninger og eventuelle omstruktureringer bør de forskellige rapporter, der er afgivet i forbindelse med de øko- nomiske problemer i Kirkeministeriets departement og i fælles- fonden, give anledning til? Hvilken betydning vil og kan de kommende ændringer få for forholdet mellem stat og kirke?
- 2 - Tidligere år har for temamødet været følgende: Ministeren har ordet (taletid højst 10 minutter). En ordfører fra hvert parti får ordet til at forelægge partiets politik samt kommentere og stille eventuelle spørgsmål til ministerens indlæg. Ordet gives i samme rækkefølge som i folketingsdebatter (taletid højst 5 minut- ter). Ministeren får ordet i 5 minutter til at svare. Udvalgets medlemmer og stedfortrædere kan bede om ordet for korte be- mærkninger. Ordet gives i den rækkefølge, man tilmelder sig (taletid højst 2 minutter). Afhængig af antallet af korte bemærkninger får ministeren ordet til at sva- re af en eller flere gange, ligesom ministeren selv kan bede om ordet for en kort bemærkning. Formanden afrunder mødet. Mødet ledes af udvalgsformanden med bistand fra udvalgssekretæren, der har et stopur til rådighed til tidtagning. Mødets varighed Der reserveres pladser ved mødebordet stedfortrædere, udvalgssekretæren, kirkeministeren, et par embedsmænd og en referent fra Folketingstidende. På de enkelte pladser anbringes bordryttere med navneskilte. For pressen og offentligheden i øvrigt er der et begrænset antal pladser til rå- dighed. Der udsendes på forhånd en pressemeddelelse om temamødet. Referat fra mødet udarbejdes på samme måde som referater fra møderne i Fol- ketingssalen. Referatet omdeles til udvalget og offentliggøres efterfølgende. Med venlig hilsen Anne Wallberg, sekretariatschef.