”En ulv i fåreklæder”   –   nogle kommentarer til lovforslaget om ændring af økonomiloven Folkekirkens fællesfond er folkekirkens fælles centrale kasse , der primært finansieres gennem landskirkeskatten som pålægges den lokale ligning. Fællesfondens midle  r anvendes til udgiftsområder af fælles interesse for hele folkekirken. Fællesfonden har  i de senere år været at sammenligne med Danaidernes kar –  altså en bundløs kasse   –  og nu tages der så initiativ til at  redde den centrale økonomi   –  og tilsyneladende er den eneste mulighed en ændring af økonomiloven. Selv om man altid skal se positivt på nye tiltag  –  indtil det modsatte er bevist- så har jeg mine store betænkeligheder ved det lovforslag til ændring af økonomiloven, som kirkeministeriet for nylig har sendt til høring. I Landsforeningen af menighedsråds høringssvar har jeg i en mindretalsudtalelse udtrykt mine betænkeligheder ved lovforslaget. Efter flere års elendig administration og manglende budgetopfølgning af Fællesfondens, hvilket både Rigs   revisionens rapport og advokatundersøgelsen af kirkeministeriets forvaltning har peget på, så  ser man nu ikke anden udvej for at redde økonomien end ved  at ændre lov om folkekirkens økonomi, således at de lokale kirkelige kasser skal have ”regningen ” på    pensionsudgifter, revision, og forsikring mens administrationen og beslutningerne fortsat skal foregå centralt i kirkeministeriet. Med den hidtidige forvaltning af Fællesfonden kan jeg som menighedsrådsmedlem ikke have meget tillid til en central forvaltning af store dele af folkekirkens lokale udgifter. –  Det er nu engang sådan ” at den der bestiller musikken   –  også skal betale” –  det giver som regel det bedste økonomiske resultat. Det fremlægges som  decentralisering   –  men det er centralisering. Det forekommer mig at være  ”en ulv i fåreklæder”. - Lovforslaget indeholder mange ændringer   –  og der lokkes først og fremmest med at nu kan menighedsrådene ansætte præster -  vel at mærke overenskomstansatte præster og 3 års løn skal forud deponeres i stiftet   -  man skal jo passe på med ikke at vise menighedsrådene for stor tillid! Det har i mange år fra folkekirkens side været et stort ønske om flere  præstestillinger   og mange steder har menighedsrådet været nødt til at ansætte andre medarbejdere  for på de n måde at afhjælpe præstemanglen og  nu bliver  vi så i menighedsrådene beskyldt for at  personaleforbruget er alt for stort –  men det har  været en                                         

2 nødvendighed, når der ikke har været og ikke er politisk vilje til at afsætte flere penge på finansloven til  præstestillinger. Med lovforslagets ændringer vil  menighedsrådene få mulighed for selv at finansiere præstestillinger, men samtidig hedder det i bemærkningerne til lovforslaget, at den lokale kirkeskat må un der ingen omstændigheder må stige.   - Jeg har meget svært ved at se sammenhæng i noget af det. - Det kan kun være som ” en ulv i fåreklæder” Jeg så meget hellere at der på finansloven blev bevilget penge til flere præstestillinger, som der er et stort behov   for. Men så længe  regeringen fastholder skattestoppet, så har  man åbenbart fundet det nødvendigt  at lave dette noget tvivlsomme tiltag, som jeg tror kun kan finde anvendelse få steder. Lovforslaget indeholder også en ændring af udbetaling af gravsteds   kapitalerne til menighedsrådene, hvor der foreslås, at omlægge udbetalingen  efter annuitetsprincippet. Dette princip indebærer, at udbetalingen af gravstedskapitalen med tillæg af renter påbegyndes straks  efter at det er indbetalt til stiftet, således at kapitalen bliver udbetalt til kirkekassen løbende  i gravstedets fredningstid.  Denne omlægning skaber en øget likviditet hos menighedsrådene –  og hvorfor nu det? –  Jo, for de penge har kirkeministeriet tænkt sig at inddrive , fordi der i Fællesfondens kasse mangler 1.6 mia. til  allerede optjente tjenestemandspensioner! I bemærkningerne til lovforslaget hedder det, at der ikke er hensat midler i Fællesfonden til at dække denne pensionsforpligtelse og at de lokale kasser har haft et forbrug, som de ikke hidtil har betalt for.- Det forekommer mig at være en sandhed med modifikationer - menighedsrådene har  handlet efter gældende lovgivning, hvor pensionen blev ydet fra Fællesfonden, men der er jo sket det, at Fællesfonden  bare har ”glemt” at hensætte  peng e  til formålet og det skal menighedsrådene  nu tvinges til at finansiere via en omlægning af udbetalingen af gravstedskapitalerne. Gravstedskapitalerne  er indbetalinger fra  gravstedsejerne til vedligeholdelse af deres gravsteder og ikke til tjenestemandspensioner! – Det forekommer mig  meget betænkelig, at man således udhuler kirkens kapitaler for at stoppe et stort hul i fællesfondens driftsudgifter. På sigt vil kirkens kapitaler blive halveret og det vil forringe menighedsrådenes lånemuligheder i stif  tsmidlerne. Muligheden for optagelelse af disse lån i stiftsmidlerne har været til stor gavn især for de små landsogne i  økonomisk svage områder. Ligeledes har man i lovforslaget slettet den faste rentesats på 4%, hvilket kan give en ekstra knap at dreje på, hvis Fællesfonden skulle mangle penge!    -

3 Menighedsrådene får pålagt nogle lovpligtige økonomiske byrder uden at have reel indflydelse og det udelukkende på grund af rod i den centrale økonomi. For mig at se giver Lovforslaget i sin helhed  indtryk af at det drejer sig  mere om at redde likviditeten i Fællefonden ved  at flytte nogle økonomiske forpligtelser ud i menighedsrådene og ad den vej forbruge af kirkens kapitaler til driftsudgifter  end det drejer sig om  decentralisering og gennemsigtighed i forvaltningen , som det ellers så smukt hedder i bemærkningerne til lovforslaget   –  det er  ”En ulv i fåreklæder”. Hele” det kirkelige landskab” har gentagne gange  udtrykt ønske om et fælles udredningsudvalg til  nærmere undersøgelse og kortlægning af hele  folkekirkens økonomi og forvaltning, men dette har ikke vundet gehør hos ministeren. I stedet fremsættes der nu et lovforslag, der kun er udtryk for en lappeløsning og som pålægger menighedsrådene faste lovpligtige udgifter, som de ingen reel indfly delse har på. - Det kan kun medvirke til at der er bliver færre penge til  det lokale kirkelige liv.  - Lovforslaget foregiver et,  men er noget andet  - ”en ulv i fåreklæder”. Kirsten Luunbjerg Medlem af bestyrelsen i Landsforeningen af menighedsråd