Der er dog også indført en overgangsordning for personer, der har ansøgt om indfødsret efter de gamle regler. Efter denne ordning, som er fastsat i de nye reglers § 3o og en notits af 15. december 2005 på Integrationsministeriets hjemmeside, kan ansøgere, som opfylder de hidtidige sprogkrav, og som inden udgangen af december 2005 har indgivet en ansøgning om indfødsret eller en anmodning om genoptagelse af en afslået ansøgning, få deres sag behandlet ”efter de gamle betingelser for danskkundskaber”.

De mener, at De opfylder disse betingelser for at blive omfattet af overgangsordningen, da De har ansøgt om indfødsret i 2002 og om genoptagelse i 2005. Integrationsministeriet har imidlertid afvist dette, senest i brev af 15. marts 2006, med følgende begrundelse:

”Under henvisning til, at ministeriet allerede har truffet afgørelse i Deres sag, har De ikke
nogen verserende ansøgning om dansk indfødsret. En fornyet behandling af Deres
ansøgning vil kræve, at De anmoder ministeriet om genoptagelse.
Tidspunktet for indgivelse af en ansøgning om genoptagelse vil være afgørende for,
hvilke retningslinier der finder anvendelse, jf. retningsliniernes § 30.
Såfremt De på et tidspunkt anmoder om genoptagelse af Deres ansøgning om indfødsret,
vil de nye retningslinier finde anvendelse.”

Herved synes ministeriet på den ene side at bortse fra Deres tidligere ansøgninger, men på den anden side synes ministeriet også at have taget ansøgningerne i betragtning, idet ministeriet (flere gange) har vejledt Dem om, at De først kan søge indfødsret 6 måneder før opholdskravets opfyldelse - og ikke vejledt Dem om, at der er en 18 måneders regel, som andre ansøgere oplyses om, se herved vejledningen på ministeriets hjemmeside om ”opholdskrav”:

”Bemærk, at det på grund af ministeriets sagsbehandlingstid, som i øjeblikket er ca. 18 måneder, er muligt at indgive en ansøgning om indfødsret, inden man opfylder opholdskravet. Man kan derfor søge om dansk indfødsret ca. 18 måneder, inden man opfylder opholdskravet. Opholdskravet skal være opfyldt på tidspunktet for Folketingets vedtagelse af lovforslaget”.

Hvis ministeriet bortser fra Deres tidligere ansøgninger, synes det på hjemmesiden anførte at skulle have medført, at De kunne søge om indfødsret omkring den 1. juli 2005. De blev imidlertid knap to måneder tidligere (i brev af

3. maj 2005) vejledt om, at ”De (først) 6 måneder inden det tidspunkt, hvor De opfylder opholdskravet, kan anmode om at få genoptaget behandlingen af Deres ansøgning”. Baggrunden for, at De skulle vente helt frem til den 1. juli 2006, medens andre ansøgere kunne søge allerede den 1. juli 2005, må antages at være Deres tidligere ansøgninger. Ordningen synes at være den, at alle ansøgere, der opfylder opholdskravet på et givet tidspunkt, f.eks. 1. januar 2007, skal have mulighed for at få indfødsret ved optagelse på det lovforslag, som derefter fremsættes i Folketinget, men ministeriet synes at kunne nøjes med en sagsbehandlingstid på 6 måneder i genoptagelsessager – i modsætning til 18 måneder i nye sager.

I brevet til instituttet har De påpeget, at der er andre end Dem, der opfylder opholdskravet den 1. januar 2007, og som har afleveret ansøgninger om indfødsret i efteråret 2005, før de nye regler trådte i kraft, og som vil kunne få deres ansøgninger behandlet efter de gamle regler. De føler, at der er uretfærdigt, ulogisk og urimeligt, at De bliver stillet dårligere, fordi De har ansøgt om indfødsret på et tidligere tidspunkt.

Denne klage over, at der sker en urimelig forskelsbehandling mellem ansøgere, som har søgt indfødsret inden udgangen af 2005, synes at have principiel karakter. Jeg har derfor oversendt Deres henvendelse herom til Integrationsministeriet som en anmodning fra Dem om, at ministeriet tager stilling dertil.

Spørgsmålet er, om ikke baggrunden for, at De så sent som i maj 2005 blev vejledt om, at De først kunne rette henvendelse til ministeriet 6 måneder forud for opholdskravets opfyldelse, dvs. først omkring 1. juli 2006, var, at oplysningerne fra Deres tidligere ansøgninger til den tid ville indgå i ministeriets viderebehandling af Deres sag, således at De - sammen med andre ansøgere, som også opfyldte opholdskravet den 1. januar 2007 - ville kunne få indfødsret ved optagelse på det lovforslag, som fremsættes i foråret 2007.

Spørgsmålet er endvidere, om ikke almindelige fortolkningsprincipper må føre til, at Deres indfødsretsansøgning skal behandles efter de gamle regler, jf. overgangsbestemmelsen i indfødsretsaftalens § 30, som må formodes at skulle beskytte alle de ansøgere, som før de nye reglers ikrafttræden har søgt indfødsret, og som har haft en berettiget forventning om senest i foråret 2007 at kunne få indfødsret efter de gamle regler.

Sammenfattende er det grundlæggende spørgsmål, om der er nogen objektiv og rimelig grund til at forskelsbehandle ansøgere, som har indgivet deres ansøgning om indfødsret inden udgangen af 2005, og som opfylder opholdskravet i foråret 2007. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det forhold, at ansøgningen ikke er ”verserende” ved udgangen af 2005, ikke synes at kunne begrunde en forskelsbehandling, når årsagen hertil alene er Integrationsministeriets besked til ansøgeren om, at sagen ikke kunne rejses i 2005, men først i 2006 – i hvert fald ikke, når ansøgeren (på trods heraf) i 2005 - både før og efter de nye reglers indførelse - har søgt om at få sin indfødsretssag behandlet.

Med venlig hilsen

Eva Ersbøll

Folketingets Indfødsretsudvalg har modtaget kopi af dette brev.