Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
29 NOV 2005
a.
Forsvarsministeriet søger hermed Finansudvalgets tilslutning til at anvende ca.
166 mio. kr. til indledende anskaffelse af ABC-materiel (Atomar, Biologisk og Kemisk).
Udgiften, der fordeler sig over en række finansår, vil blive afholdt inden for rammerne af For-
svarskommandoens drifts- og anlægsbevilling.
I indeværende finansår påregnes der afholdt ca. 5 mio. kr., som afholdes inden for Forsvars-
kommandoens driftsbevilling.
b.
Projektet, der er indeholdt i den politiske Aftale af 10. juni 2004 om forsvarets
ordning 2005-2009, omfatter indledende anskaffelse af en værnsfælles deployerbar ABC-
kapacitet. I projektet indgår bl.a. ABC-føringskapacitet, ABC-centraler, pansrede ABC spore-
køretøjer, containerbaseret rensningsmateriel, materiel og udstyr til prøvetagning fra forure-
nede objekter, kollektivt beskyttelsesudstyr for udsendte enheder samt tilsikring af, at kapaci-
teten målrettes NATO operationer og et netværksbaseret operationsmiljø. Derudover indgår
udgifter til støtteudstyr, uddannelse og uddannelsesmateriel, dokumentation, tjenesterejser,
tests, konsulentydelser m.v.
Projektet tilgodeser det konstaterede behov for at styrke forsvarets kapacitet til ABC detekte-
ring, varsling, sporing, beskyttelse og rensning. Projektet tilsikrer, at ABC kapaciteten fleksi-
belt kan tilpasses til støtte for konkrete danske styrkebidrag eller udsendes som selvstændigt
bidrag i internationale operationer. Projektet tilsikrer endvidere, at der kan ydes støtte til det
nationale beredskab, ligesom anskaffelsen tilgodeser dele af de danske tilkendegivelser til
styrkelse af NATO kapaciteter i rammen af topmødet i Prag.
I bevillingsandragenet er indeholdt ca. 5 mio. kr. til bygge- og anlægsmæssige foranstaltninger
i form af garagering og undervisningslokaler m.v. Udgiften hertil afholdes på § 12.21.13. Nati-
onalt finansierede bygge- og anlægsarbejder.
Ved kontrahering med udenlandske leverandører af militært udstyr vil der blive stillet krav om
indgåelse af tilfredsstillende industrisamarbejdsaftaler med Økonomi- og Erhvervsministeriet.