Europaudvalget 2005-06, Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06, Forsvarsudvalget 2005-06, Udenrigsudvalget 2005-06
2690+2691 Almindelige Anl. Bilag 1, UPN Alm.del Bilag 16, FOU Alm.del Bilag 37, URU Alm.del Bilag 55
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
10. november 2005
Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 18. november 2005
– dagsordenspunkt rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 21.-22. november 2005 – vedlægges Udenrigsministeriets
notat om de punkter, der forventes optaget på dagsordenen.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0002.png
2
UDENRIGSMINISTERIET
Nordgruppen
EUK, j.nr. 400.A.5-0-0
Den 10. november 2005
Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser), herunder
møde mellem forsvarsministre den 21.-22. november 2005
Samlenotat
1.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005
(side 3)
(side 4)
(side 9)
(side 11)
(side 15)
(side 16)
(side 17)
(side 19)
(side 22)
(side 23)
(side 24)
(side 25)
(side 27)
(side 29)
(side 32)
(side 34)
(side 36)
- Udkast til kommenteret dagsorden
2. Flerårige finansielle rammer 2007-2013
3. Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)
4. Opfølgning på EU's handlingsplan vedrørende jordskælv og tsunamier
i det Indiske Ocean
5. Det vestlige Balkan/Bosnien
6. Mellemøsten
7. Irak
8. Iran
9. Euromed Topmøde
10. EU/Canada Topmøde
11. EU/Ukraine Topmøde
12. Migration og eksterne anliggender - rådskonklusioner
13. Afrika Strategi
14. EU’s nye udviklingspolitik
15. Orienteringsdebatten om effektiviteten af EU’s udviklingsbistand
16. Aid for Trade
17. WTO/DDA
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
18. AVS/EU økonomiske partnerskabsaftaler
19. Årsberetning 2005 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande i
2004
20. EU position til Ministerkonference i Den Nordlige Dimension den 21.
november
2005
21. Kommissionens anbefaling af den 21. oktober 2005 til Rådet om at
bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med Bosnien-
Hercegovina om en stabiliserings- og associeringsaftale
22. Eventuelt
(side 38)
(side 40)
(side 42)
(side 43)
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0004.png
4
1.
Forberedelse af Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005
- Udkast til kommenteret dagsorden
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet ventes at præsentere en kommenteret dagsorden for mødet i Det
Europæiske Råd den 15.-16. december 2005. Et første udkast ventes modtaget i
forbindelse med Coreper II’s drøftelse heraf den 11. november. Hovedemnet ventes at blive
de finansielle perspektiver for 2007-13.
2. Baggrund
Mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005 er et ordinært
møde. I henhold til gældende praksis forbereder Rådet (almindelige
anliggender og eksterne relationer) Det Europæiske Råds møder.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formandskabet forventes i forbindelse med møde i Coreper II den 11.
november at præsentere et første udkast til kommenteret dagsorden for Det
Europæiske Råd den 15.-16. december.
Hovedemnet for topmødet forventes at blive de finansielle perspektiver for
2007-2013 (jf. separat samlenotat herom). Følgende andre emner vil
sandsynligvis blive taget op: REACH, bedre regulering, nationale
reformprogrammer (Lissabon-strategien), anti-terror og ulovlig indvandring.
Dertil kommer aktuelle emner under eksterne relationer.
6. Udtalelser
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0005.png
5
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen ventes ikke sendt i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen ventes at tage formandskabets orientering om den kommenteret
dagsorden til efterretning.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
2.
Flerårige finansielle rammer 2007-2013
KOM(2004) 101 final, KOM(2004) 487 final og KOM(2004)498 final.
Nyt notat.
1. Resumé
På sidste rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7. november 2005
genstartede det britiske formandskab forhandlinger om de fremtidige finansielle rammer for
2007-2013 efter, at det luxembourgske formandskabs forhandlingsudspil ikke kunne samle
fuld tilslutning på DER i juni. Indtil nu har det britiske formandskab kun fremlagt et ikke
særlig konkret diskussionsoplæg som baggrund for de videre drøftelser. Kommissionens formand,
José Manuel Barroso, fremlagde endvidere i oktober en række idéer til de videre forhandlinger.
På rådsmødet den 21.-22. november 2005 forventes en drøftelse af justeringer på udgiftssiden
samt en eventuel revisionsklausul som indspil til et senere konkret kompromisforslag fra
formandskabet.
2. Baggrund
Flerårige finansielle rammer - også kaldet finansielle perspektiver - er EU’s
flerårige budgetlofter for en række hovedudgiftsområder over en årrække. De
startede med Delors I og II-pakkerne for hhv. 1988-1992 og 1994-1999, og
de nuværende lofter fra Berlin-aftalen gælder for 2000-2006. Der er tale om
et styringsinstrument, der kombinerer planlægningssikkerhed med
budgetdisciplin og politikreformer. Eksistensen af flerårige budgetforlig har
desuden bidraget til at effektivisere forhandlingerne om EU's årlige budgetter
mellem Rådet og Parlamentet. De finansielle perspektiver vedtages som en
samlet pakke med enighed i DER. Efterfølgende forhandles med Europa-
Parlamentet om de nødvendige indrømmelser for dets accept heraf.
Kommissionen udsendte en meddelelse af 10. februar 2004, som siden er blevet
fulgt op af en uddybende meddelelse i juli samt et konkret forslag til ny
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
interinstitutionel aftale om de finansielle perspektiver. Endvidere vedtog
Kommissionen den 14. juli og 29. september sidste år samt 6. april i år en række
forslag til retsakter vedrørende nye flerårige finansielle perspektiver for 2007-
2013, der supplerer og uddyber indholdet af forslaget. Disse retsakter
færdigforhandles, efter at de overordnede udgiftsrammer er aftalt.
Sagen har været drøftet regelmæssigt på rådsmøderne (almindelige anliggender og
eksterne forbindelser), der er ansvarlig for dagsorden 2007-processen, og i Rådet
(økonomi- og finansministre), som har en særlig interesse for sagen.
Det lykkedes ikke det luxembourgske formandskab at opnå en aftale på topmødet
den 16/17. juni trods en stor indsats. Det britiske formandskab har i første
omgang gennemført bilaterale møder med alle medlemslande på
embedsmandsniveau. På baggrund heraf blev egentlige forhandlinger genstartet
med drøftelse i Rådet den 7. november på baggrund af endnu ikke særlig
konkrete diskussionsoplæg fra formandskabet.
Forud for rådsmødet den 21. november forventes formandskabet at fremlægge
mere konkrete diskussionsoplæg vedrørende udgiftssiden samt en
revisionsklausul, som ministrene får lejlighed til at afgive bemærkninger til som
bidrag til et kommende konkret formandskabskompromisudspil.
I de videre forhandlinger indgår endvidere 5 nye forslag fra Kommissionens
formand, José Manuel Barroso, som udbygning af det kompromisudkast, som lå
på bordet i juni: Øremærkning af strukturfonde- og landdistriktsmidler til
Lissabon-målsætningerne, især konkurrencefremme herunder forskning;
oprettelse af en globaliseringsfond, som skal kompensere for udefra kommende
chok; konsolidering af igangværende landbrugsreformer via øget modulation; plan
for modernisering af EU-budgettet via en revisionsklausul; styrkelse af den
demokratiske kontrol og sammenhængen i den eksterne politik herunder
indlemmelse af Den Europæiske Udviklingsfond i EU-budgettet.
3. Hjemmelsgrundlag
Flerårige finansielle rammer fastlægges gennem en politisk inter-institutionel aftale
mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Den nuværende inter-
institutionelle aftale vedrører EU’s budgetrammer for årene 2000-2006.
Fastlæggelse af EU’s egne indtægter har hjemmel i traktatens art. 269.
4. Nærhedsprincippet
Da der er tale om et forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på
EU-niveau, og det er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
5. Formål og indhold
Kommissionens forslag tog udgangspunkt i tre grundpiller:
EU skal skabe flere og bedre job gennem større og bæredygtig vækst.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0007.png
7
EU skal sikre borgerne et område præget af frihed, retfærdighed og
sikkerhed.
EU skal have en stærk global rolle, der afspejler Europas politiske og
økonomiske tyngde.
Den samlede udgiftsramme i Kommissionens forslag svarede til 1,24 pct. af BNI i
forpligtelsesbevillinger
1
og 1,13 i betalingsbevillinger i gennemsnit for perioden
(ved anvendelse af de seneste BNI-prognoser). Det svarer til en årlig realvækst i
perioden 2006-2013 på hhv. ca. 4 pct. i forpligtelsesbevillinger og ca. 3 pct. i
betalinger.
Udgangspunktet for de videre drøftelser er de fremskridt, som er gjort i
forhandlingerne indtil nu. Det luxembourgske formandskab fremlagde et
kompromisudkast i juni, som ikke vandt fuld tilslutning
2
. Kompromisudkastet
anfører et samlet gennemsnitligt udgiftsloft for perioden på 1,06 pct. af BNI i
forpligtelsesbevillinger og 1,00 pct. af BNI i betalinger. I bilag 1 ses tabel over det
foreliggende kompromisforslag sammenholdt med Kommissionens forslag.
Det er de faktiske udgifter, der er bestemmende for EU-landenes bidrag til det
fælles budget. Disse ligger traditionelt betydeligt under udgiftslofterne. Alle
udgiftslofter ligger desuden traditionelt betydeligt under det samlede årlige loft på
1,24 pct. af BNI for betalinger, som EU maksimalt kan opkræve i finansiering
(egne indtægter). Dette loft har derfor historisk ikke haft praktisk relevans for
fastlæggelsen af EU’s udgifter og skatteopkrævningen til finansiering heraf.
Ifølge kompromisforslaget vil de største enkelte udgiftsområder fortsat være den
fælles landbrugspolitik og samhørighed (strukturfonde mv.), om end den fælles
landbrugspolitiks andel vil være faldende, særligt som andel af BNI. Udgifterne til
den fælles landbrugspolitik (søjle I) forventes således at falde fra 0,41 pct. af BNI
i 2006 til 0,33 pct. af BNI i 2013. Samhørighedspolitikken foreslås at stige med ca.
18 pct. fra 2006-2013, hvilket som andel af BNI udgør ca. 0,40 pct. i 2006 og 0,39
pct. i 2013
3
. De foreslåede finansielle rammer fremgår mere detaljeret af bilag 1,
idet der for nærmere beskrivelse henvises til aktuelt notat forud for mødet i Rådet
for generelle anliggender den 22. november 2004.
På indtægtssiden indeholder kompromisudkastet en fastholdelse af de nuværende
egne indtægter i form af traditionelle egne indtægter fra told- og landbrugsafgifter,
momsbidrag samt bidrag som andel af medlemslandenes BNI, idet der dog sker
en justering af momsbidraget af teknisk karakter. BNI-bidraget udgør ca. ¾ af de
samlede indtægter. Den eksisterende UK-rabat foreslås fastfrosset på niveauet før
Forpligtelser vil sige de tilsagn om bevillinger, EU kan afgive et givet budgetår, mens
betalingsbevillinger vil sige de konkrete udbetalinger, EU kan foretage et givet budgetår.
2
Det foreliggende kompromisudkast blev fremlagt af det luxembourgske formandskab umiddelbart
før Det Europæiske Råds møde den 16-17. juni. På selve Det Europæiske Råd blev endnu et
kompromisudkast fremlagt, men trukket tilbage, da det ikke kunne opnå fuld støtte.
3
Der er i denne beregning taget højde for den del af samhørighedspolitikken, som vedrører
landdistriktsstøtte og fiskeri, som ikke konteres under den nye udgiftskategori 1b.
1
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
8
EU's udvidelse i 2004. Hertil kommer, at kompromisudkastet halverer det tyske,
svenske og nederlandske momsbidrag, og Sverige og Nederlandene tildeles en
forhøjelse af den procentsats for traditionelle egne indtægter, som landene kan
beholde som dækning for omkostninger ved opkrævning heraf på EU's vegne (fra
25 til 35 pct.).
6. Udtalelser
De finansielle rammer skal aftales ved en interinstitutionel aftale mellem Europa-
Parlamentet, Kommissionen og Rådet. Der foreligger således ikke udtalelse fra
Europa-Parlamentet.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Flerårige finansielle rammer udgør lofterne for EU’s udgifter og udgør sammen
med reglerne for EU’s finansiering rammerne for Danmarks årlige bidrag til EU.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Det årlige danske EU-bidrag er stærkt afhængig af indholdet af det endelige
kompromis samt hvordan den faktiske årlige budgettering og implementering af
budgettet bliver.
Tages udgangspunkt i det seneste kompromisforslag fra det luxembourgske
formandskab samt, at der budgetteres med samme margen inden for de
finansielle perspektiver som i dag, hvilket er den mest realistiske antagelse, vil det
betyde en stigning i det danske EU-bidrag i størrelsesordenen 0,7 mia. kr. årligt i
gennemsnit i forhold til 2006 (2004-priser). Såfremt udgiftsrammen udnyttes fuldt
ud ville merudgiften være yderligere omkring 1 mia. kr. højere i gennemsnit pr. år.
Danmarks bidrag som andel af BNI vil falde lidt over perioden - også under
antagelse af fuld udnyttelse af rammen.
Danmarks EU-bidrag i 2006 vil med Kommissionens budgetforslag være 16 mia.
kr
. i 2004-priser.
9. Høring
De enkelte programmer vil i nødvendigt omfang blive sendt i høring af de
ressortansvarlige ministerier. Kommissionens generelle meddelelse af 10. februar
2004 har været i ekstern høring med følgende svar:
Landbrugsrådet finder overordnet set det fremlagte forslag fornuftigt set i lyset af
de udfordringer og opgaver, det udvidede EU står overfor. For landbruget skal
reformen af den fælles landbrugspolitik understøttes, og den aftalte ramme under
det danske formandskab i 2002 skal respekteres. Det anføres, at aftalen om 1 pct.
årlig nominel stigning for den fælles landbrugspolitik betyder reelt fald i
udgifterne til den traditionelle markedspolitik, dels fordi stigningstakten overgås
af inflationen, og dels fordi der sker et fradrag i landbrugspolitikken via
modulation (overførsel til landdistriktspolitikken), og endelig skal budgetrammen
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
også kunne rumme kommende reformer. Angående landdistriktspolitikken ser
man positivt på, at indsatsen samles i en fælles fond under forudsætning af
bevarelse af aktiviteterne som i dag (jf. Rfo 1257/99).
LO bemærker, at opfølgningen på Lissabon målsætningerne har vist, at mange
lande ligger langt bag målsætningerne, og hvis målsætningen om, at have den
stærkeste vidensøkonomi i 2010 skal opfyldes, er der behov for en kraftig indsats
inden for investeringer, arbejdsmarked, forskning og udvikling. Der er behov for
en samordnet økonomisk indsats for at skabe flere job i EU; her tænkes specielt
på udbygning af infrastrukturen i de Central- og Østeuropæiske lande samt øget
erhvervsfrekvens via større indsats på ligestillingsområdet. Strukturfondsmidlerne
skal i større omfang allokeres til de nye medlemslande, og der skal samtidig ske en
reduktion af tildelingen til de øvrige medlemslande, herunder de sydeuropæiske.
Det er vigtigt at fastholde fokus på kompetenceudvikling som en målsætning, da
udviklingen af arbejdskraftens menneskelige ressourcer er afgørende for den
industrielle udvikling i de nye medlemslande og dermed også for at undgå, at billig
arbejdskraft vil være disse landenes eneste konkurrenceparameter.
DA finder det positivt, at Kommissionen har taget udgangspunkt i Lissabon-
målsætningen, som er central for den danske og europæiske konkurrenceevne.
Midlerne til den Europæiske Socialfund under strukturfondene skal i højere grad
bevilges i henhold til Lissabon-strategien og henstillingerne i den Europæiske
beskæftigelsesstrategi. Udgifterne til fonden bør dæmpes samtidig med, at
hovedparten af midlerne anvendes i de nye medlemslande under hensyntagen til
absorptionsevnen. Fokus bør være beskæftigelse og uddannelse. Endvidere
understreges behovet for social dialog.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støttes formandskabets plan om at indgå en rammeaftale på Det
Europæiske Råds møde i december 2005 under behørig hensyntagen til danske
interesser.
Set i lyset af forhandlingssituationen er der fastsat følgende danske
hovedprioriteter:
Opprioritering af forskning og uddannelse inden for udgiftsområdet for
vækst og beskæftigelse (udgiftskategori 1a) med henblik på fordobling.
Mindske rabatordninger mest muligt.
Krav om budgetdisciplin primært via reduktion af stigningen i midlerne til
strukturfondene i retning af fastholdelse af 2006-udgiftsniveau med fokus
på de mindst velstående områder samt en mindre stigning i
landdistriktsstøtten.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det luxembourgske formandskabs forsøg på at nå en aftale i juni måned lykkedes
ikke. Det er nu op til det britiske formandskab at føre sagen videre. UK havde
selv en stor andel i sammenbruddet i juni. Der har været en første reel drøftelse i
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
10
det generelle råd den 7. november, som ikke viste væsentlige ændringer i
positionerne.
En væsentlig interesse samler sig hos de lande, som skal modtage betydelige
strukturfondsbeløb, om hurtigt at få aftalen i hus. Dette gælder især de nye
medlemslande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketinget Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.
november 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0011.png
11
Bilag 1. Sammenfattende tabel vedrørende kompromisforslag af 15. juni til de finansielle
perspektiver for 2007-2013 (forpligtelsesbevillinger)
Mia. euro, 2004-priser
1. Konkurrenceevne for
vækst og beskæftigelse
1
Kommissionens forslag
1b. Strukturfonde mv.
Kommissionens forslag
2. Forvaltning af
naturressourcer
2
Kommissionens forslag
3a. Retlige og indre anlig.
Kommissionens forslag
3
3b. Borgerskab
3
Kommissionens forslag
3
EU som global partner
5
Kommissionens forslag
5. Administration
Kommissionens forslag
Kompensationer
I alt
Andel af BNI
6
Kommissionen i alt
4
2006
7,7
7,7
2007
8,2
10,8
2008
8,8
13,0
2009
9,5
15,2
2010
10,2
17,4
2011
10,9
19,6
2012
11,7
21,8
2013
12,6
24,0
I alt
Årlig vækst
2007-13
72,0
121,7
7,4%
17,7%
38,6
38,6
42,4
46,2
42,9
47,4
43,0
48,5
43,8
48,9
44,1
49,3
44,9
50,2
45,5
51,1
306,5
341,6
2,4%
4,1%
55,5
55,5
0,5
0,5
0,5
0,5
9,0
9,0
6,3
6,3
1,0
119,0
119,0
54,5
56,8
0,6
0,6
0,6
0,6
6,3
7,4
6,7
7,1
0,4
119,7
131,0
54,5
57,5
0,7
0,8
0,6
0,7
6,6
11,0
6,8
7,5
0,2
121,0
139,0
54,4
57,6
0,8
1,0
0,6
0,8
6,8
11,7
7,0
7,9
0,2
122,3
143,8
53,9
57,4
0,9
1,2
0,6
0,9
7,1
12,7
7,2
8,3
53,6
57,2
1,1
1,4
0,7
1,0
7,4
13,4
7,4
8,6
53,5
57,1
1,2
1,5
0,7
1,1
7,7
14,0
7,5
9,0
53,4
57,1
1,4
1,7
0,7
1,2
8,1
14,5
7,7
9,3
377,8
400,7
6,6
8,3
4,4
6,4
50,0
84,7
50,3
57,7
0,8
-0,6%
0,4%
15,0%
18,5%
4,3%
13,0%
-1,6%
7,0%
2,9%
5,7%
123,7
147,6
125,1
151,3
127,2
155,6
129,4
159,8
868,4
1,04%
1.028,0
1,2%
4,3%
1,11% 1,08% 1,07% 1,05% 1,04% 1,03% 1,02% 1,02%
Andel af BNI
1,11% 1,18% 1,22% 1,24% 1,24% 1,24% 1,25% 1,25%
1,24%
1) Udgiftskategori 1a indeholder størstedelen af det der i dag rubriceres under ”EU's interne
politikker”, dvs. forskning, transeuropæiske net, uddannelse mv.
2) Udgiftskategori 2 inkluderer landbrugsudgifter, landdistriktsstøtte, fiskeri samt miljø.
3) Kategori 3 blev oprindeligt foreslået som én samlet kategori af Kommissionen.
4) Kommissionens samlede tal inkluderer indbudgettering af solidaritetsfonden (udgiftskategori 3).
For at sikre sammenligneligheden i forhold til kompromisforslaget er solidaritetsfonden ikke
medregnet under kategori 3, men udelukkende i totalen.
5) Kommissionens foreslåede ramme for udgiftskategori 4 stiger markant fra 2008, hvor Den
Europæiske Udviklingsfond foreslås indbudgetteret. Dette sker ikke i kompromisforslaget. Det
umiddelbare fald i bevillingsrammerne skyldes alene bortfald af udgifter til førtiltrædelsesstøtte.
6) Pga. opjusterede BNI-tal er der ikke fuld overensstemmelse mellem kompromisforslaget angivne
samlede udgiftsramme på 1,06 pct. af BNI i forpligtelsesbevillinger og de konkrete beløb i forslaget.
3.
Europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik (ESDP)
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat
1. Resumé
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
Der forventes en drøftelse af status for udviklingen af ESDP, herunder de civile og militære
kapaciteter til krisehåndtering. Det militære behovskatalog for 2005 ventes vedtaget,
ligesom der ventes enighed om retningslinjer for øget koordination mellem civile og militære
midler og EU-koncept for ESDP-støtte til sikkerhedssektorreform. Endelig vil der i
marginen af mødet blive afholdt Styrelsesrådsmøde for Det Europæiske Forsvarsagentur,
som Danmark – grundet forsvarsforbeholdet – ikke deltager i.
2. Baggrund
En overordnet målsætning for EU’s Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP)
er, at EU skal sikres evnen til at udføre krisestyringsopgaver. Udviklingen af
ESDP’en er de seneste år skredet hastigt fremad, og EU har påtaget sig en
større rolle i forbindelse med international krisestyring. Operationer
igangsættes, nye initiativer vedtages, og der ses en stigende interesse for at
styrke samarbejdet og hermed sikre et kapabelt og aktivt EU på den
internationale scene.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På rådsmødet kan der ventes en gennemgang af udviklingen af de civile og
militære krisestyringskapaciteter, som EU har til rådighed. Det militære
behovskatalog kan ventes vedtaget. I rammen af de overordnede politiske
mål i Den Europæiske Sikkerhedsstrategi og Headline Goal 2010 har der
været arbejdet med udarbejdelsen af dette militære behovskatalog, som
gennem en række scenarier og strategiske planlægningshypoteser fastsætter,
hvilke opgaver EU skal kunne løse, samt hvilke kapaciteter opgavernes
løsning forudsætter.
EU kampgrupperne, som forventes at være fuldt operative fra 2007, vil
ligeledes blive behandlet. Her vil fokus først og fremmest være på status for
udviklingen. Generelt er der stor opbakning til kampgruppekonceptet, som
vil give EU en hurtigere reaktionsevne med henblik på krisestyring og
konflikthåndtering.
Der forventes vedtaget retningslinjer for øget koordination mellem civile og
militære midler og de forskellige aktører inden for EU’s krisestyring. Behovet
for øget samspil mellem sikkerhed og udvikling blev betonet i EU’s
Sikkerhedsstrategi fra 2003. Det anføres, at netop evnen til at kombinere
civile og militære midler giver EU merværdi. Det er forventningen, at
retningslinjerne for samtænkning i ESDP-regi hurtigt vil blive søgt anvendt
på konkrete indsatser. Konceptet vil også være en prioritet for kommende
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
EU-formandskaber. Der forventes endvidere enighed om et EU koncept for
ESDP støtte til sikkerhedssektorreform.
Endelig ventes der under rådsmødet en drøftelse af status for EU's militære
operation i Bosnien-Herzegovina (EUFOR/Althea). Der har netop været
gennemført en 1-års gennemgang af operationen, hvor der ikke lægges op til
ændringer i operationens sammensætning på nuværende tidspunkt. Fokus
for diskussionen forventes bl.a. at blive på, hvordan EUFOR - i samspil med
andre EU-tiltag - kan spille en større rolle i bekæmpelsen af organiseret
kriminalitet. På grund af forsvarsforbeholdet deltager DK ikke i denne
operation, hvorfor Danmark ikke aktivt vil deltage under denne del af mødet.
I marginen af mødet vil der blive afholdt møde i Styrelsesrådet for Det
Europæiske Forsvarsagentur. Forsvarsagenturet ventes bl.a. at få en central
placering i forbindelse med kapacitetssamarbejdet i EU regi og dermed også
bestræbelserne på i øget omfang at etablere et europæisk marked for
forsvarsmateriel, således at de nødvendige midler til ESDP’en udvikles.
Agenturet er endvidere tiltænkt en rolle omkring fremme af forskning og
teknologi. Styrelsesrådet består af de øvrige 24 EU-medlemslande
forsvarsministre. Danmark deltager på grund af forsvarsforbeholdet ikke i
Forsvarsagenturets arbejde.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
På grund af det danske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i
foranstaltninger, der har indvirkning på forsvarsområdet.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Emnet har ikke været i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
På grund af det danske forsvarsforbehold deltager Danmark ikke i
foranstaltninger, der har indvirkning på forsvarsområdet. Overordnet støtter
regeringen imidlertid udviklingen af ESDP.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der vurderes at være bred opbakning blandt medlemslandene til den
fortsatte udvikling af ESDP.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0014.png
14
12. tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
senest forud for rådsmøde (almindelige og eksterne anliggender) den 13.-14.
juni 2005
4. Opfølgning på EU's handlingsplan vedrørende jordskælv og tsunamier i
det Indiske Ocean
13744/05
Nyt notat.
1. Resumé
I Rådet ventes en drøftelse af opfølgning på EU's handlingsplan vedrørende jordskælv og
tsunamier i det Indiske Ocean. Handlingsplanen vil blive drøftet af udenrigsministrene den
21. november 2005, hvor fokus vil være på de konsulære, civilbeskyttelses- samt militære
aspekter. Den 22. november 2005 vil udviklingsministrene drøfte status for opfyldelse af
medlemslandenes bistandstilsagn. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Rådet vedtog den 31. januar 2005 en handlingsplan og rådskonklusioner for
opfølgning på flodbølgekatastrofen i Asien. På rådsmødet den 25.-26. april
2005 blev status for iværksættelse af handlingsplanen vurderet, og det blev
besluttet regelmæssigt at foretage en evaluering af handlingsplanens
gennemførelse. I forbindelse med rådsmødet den 23.-24. maj 2005
præsenterede formandskabet følgelig en statusrapport, der beskrev hvilke
tiltag, som var taget i opfølgning på handlingsplanen. I et bilag til rapporten
var en oversigt over, hvad medlemslandene og Kommissionen havde
bidraget med i humanitær- og genopbygningsbistand. Som en del af
formandskabets rapport indgik to meddelelser fra Kommissionen med
angivelse af, hvorledes man kan styrke EU's reaktionskapacitet samt
civilbeskyttelse. Endelig fremlagde Den Høje Repræsentant en rapport med
fokus på brug af militære kapaciteter i katastrofesituationer.
Der ventes fremlagt en detaljeret status over de enkelte medlemslandes
tilsagn og udbetaling af humanitær- og genopbygningsbistand.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På rådsmødet vil formandskabet fremlægge en opfølgningsrapport over, hvor
langt man er nået i gennemførelsen af handlingsplanen. Dette indebærer bl.a.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0015.png
15
en samlet status for udbetaling af medlemslandenes og kommissionens
humanitær- og genopbygningsbistand. Desuden vil opfølgningsrapporten se
på en styrkelse af det konsulære krisesamarbejde, EU's reaktionskapacitet
samt civilbeskyttelse ved katastrofer.
Vedrørende humanitær- og genopbygningsbistanden forventes det, at
formandskabet vil benytte rådsmødet til i detaljer at gennemgå, hvert enkelt
medlemslands og Kommissionens opfyldelse af de tilsagn, der blev givet
umiddelbart i forlængelse af katastrofen, samt at Kommissionen fremlægger
en opdateret status over medlemslandenes samlede udbetalinger for 2005 og
forventede bidrag for 2006 og 2007. For så vidt angår den humanitære
bistand, er der løbende indrapporteret udbetalinger gennem Kommissionens
humanitære rapporteringsmekanisme.
Det noteres, at samarbejdet mellem EU og ASEAN er blevet intensiveret
siden flodbølgekatastrofen. Forhandlingerne om partnerskabs- og
samarbejdsaftaler med Singapore og Thailand er godt i gang, mens
forhandlinger med Indonesien skal til at begynde. Derudover har EU i
samarbejde med en række ASEAN-lande udsendt en civil
overvågningsmission til Aceh med henblik på at overvåge den fredsaftale,
som er indgået mellem den indonesiske regering og separatistbevægelsen Frit
Aceh (GAM).
Inden for det konsulære krisesamarbejde gør rapporten status for
opfølgningen. En vellykket fælles konsulær øvelse er gennemført, der er
indhentet erfaringer med informationsudveksling ved brug af
telekonferencer, og en brochure til borgerne om, hvilken konsulær bistand
man kan forvente fra EU-ambassaderne, er under udarbejdelse. Et møde har
været afholdt med henblik på at koordinere den konsulære indsats, hvis en
influenzapandemi skulle opstå. Der arbejdes videre med spørgsmålet om
samarbejde ved udsendelse af udrykningshold i krisesituationer, og der pågår
drøftelser om styrkelse af den retsmedicinske kapacitet, anvendelse af militær
transportkapacitet og evt. samkøring af databaser.
I forhold til gennemførelsen af tiltagene til styrkelse af Unionens
reaktionskapacitet noteres det, at der er foretaget en række tiltag for at styrke
koordinationen og informationsudvekslingen mellem Rådssekretariatet og
Kommissionen. På rådsmødet den 18.-19. juli 2005 understregede Rådet
netop vigtigheden af FN’s overordnede koordinerende rolle i forhold til
civilbeskyttelse i tredje lande. Der er samtidig gjort tiltag med henblik på at
styrke koordinationen mellem Rådssekretariatet og FN og især i forhold til
OCHA (FN’s humanitære kontor). Derudover peges der på, at der skal
udarbejdes yderlige forslag for at styrke evnen til at yde humanitær bistand og
civilbeskyttelse, herunder bl.a. vedrørende transport.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0016.png
16
Inden for civilbeskyttelse henvises der bl.a. til rådskonklusionerne fra 18. juli
2005 om at styrke de europæiske kapaciteter inden for civilbeskyttelse. Bl.a.
fremhæves arbejdet med at udvikle EU-civilbeskyttelsesmoduler for at øge
Unionens hurtige reaktionsevne i katastrofer, hvilket er baseret på et dansk
forslag. Ligeledes peges der på forhandlingerne om forslaget til forordning
om oprettelse af et instrument for beredskab og hurtig indsats i
katastrofesituationer, der vil skabe mulighed for finansiering af visse
støtteberettigede tiltag inden for civilbeskyttelse, samt forhandlingerne om
Kommissionens kommende forslag til videreudvikling af
fællesskabsordningen vedrørende civilbeskyttelse, som bl.a. vil erstatte det
fælles handlingsprogram fra 1999. Det noteres ligeledes, at
civilbeskyttelseselementet under den civile krisestyring i søjle 2 også udgør et
relevant instrument til indsatser ved fremtidige katastrofer i områder præget
af konflikt.
Forebyggelse af konsekvenser af naturkatastrofer blev også fremhævet i
rådskonklusioner fra 18. juli 2005. Der refereres her til nødvendigheden af at
styrke indsatsen for etableringen af globale varslingssystemer over for
naturkatastrofer og i særlig grad i det Indiske Ocean, Middelhavet og
Atlanterhavet. Arbejdet her er undervejs inden for rammerne af FN-
systemet. Det Europæiske Miljøagentur vil i sit 2004-2008 arbejdsprogram se
det som en af sine prioriteter at vurdere klimaforandring og ændringer samt
vurdere de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af naturkatastrofer.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter en yderligere styrkelse af EU's reaktionskapacitet ved
katastrofer i og uden for EU. I den forbindelse finder regeringen, at der er
behov for, at EU-samarbejdet og samlede indspil ved fremtidige katastrofer
inden for en FN-ramme styrkes.
I relation til den
humanitære- og genopbygningsbistanden
arbejder regeringen for, at
formandskabet og Kommissionen aktivt gør en indsats for at fastholde
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
17
medlemslandene på deres afgivne bistandstilsagn. Fra dansk side lægges der
afgørende vægt på, at medlemsstaterne og Kommissionen leverer på de
finansielle tilsagn, der blev givet umiddelbart i ugerne efter katastrofen.
Fra dansk side hilses de konkrete fremskridt inden for det
konsulære
krisesamarbejde
velkommen, særligt afholdelse af fælles øvelser samt
informationsudveksling, og det fortsatte arbejde med at styrke samarbejdet
støttes.
Det er afgørende, at der arbejdes på at styrke det humanitære system til
endnu bedre at koordinere og reagere hurtigt ved akutte katastrofesituationer.
Her er det især vigtigt at støtte FN’s overordnede koordinerende rolle i
akutte katastrofesituationer i tredje lande.
I forhold til
civilbeskyttelse
kan regeringen generelt støtte formandskabets
rapport, herunder at der arbejdes videre med at udvikle transportkapaciteten,
der er af stor betydning for en hurtig indsats ved katastrofer, samt at man
videreudvikler civilbeskyttelsesmodulerne.
Danmark vil arbejde for fortsatte aktive tiltag, der bidrager til minimeringen
af konsekvenser af naturkatastrofer.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger generelt opbakning blandt EU-landene om behovet for en
styrkelse af EU’s hurtige reaktionsevne ved katastrofer i og uden for Europa.
Medlemslandene forventes at kunne tilslutte sig formandskabets rapport
samt støtte rådskonklusionerne.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
senest forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 23.-24. maj 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0018.png
18
5.
Det vestlige Balkan/Bosnien
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes vedtaget rådskonklusioner vedrørende Bosnien-Hercegovina, som forventes at
omfatte markering af 10-året for Dayton-fredsaftalens indgåelse, justering af mandatet for
EU's Særlige Repræsentant i Bosnien-Hercegovina samt evaluering af EUFOR. Desuden
ventes vedtaget forhandlingsmandat til Kommissionen vedrørende stabiliserings- og
associeringsaftale for Bosnien-Hercegovina.
2. Baggrund
Dayton-fredsaftalen for Bosnien-Hercegovina blev indgået den 21. november
1995 i Ohio og underskrevet i Paris den 14. december 1995. Med vedtagelsen
af en politireform i Bosnien-Hercegovina er alle krav stillet fra EU's side for
at kunne iværksætte forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale
med Bosnien-Hercegovina blevet opfyldt. På rådsmødet ventes vedtagelse af
forhandlingsdirektiv vedrørende en stabiliserings- og associeringsaftale med
Bosnien-Hercegovina. Iværksættelse af forhandlinger om denne aftale falder
således sammen med 10-året for Dayton-fredsaftalens indgåelse.
Rådskonklusioner for Det vestlige Balkan ventes at fokusere på Bosnien-
Hercegovina og indeholde referencer til 10-års jubilæet for Dayton-
fredsaftalen, vedtagelse af forhandlingsdirektiv for en stabiliserings- og
associeringsaftale med Bosnien-Hercegovina, justering af mandatet for EU's
Særlige Repræsentant i Bosnien-Hercegovina vedrørende øget ansvar i
forhold til koordinering af EU's indsatser mod organiseret kriminalitet, samt
evaluering af EU's militær indsats (EUFOR).
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der ventes vedtaget rådskonklusioner vedrørende Bosnien-Hercegovina,
som forventes at omfatte markering af 10-året for Dayton-fredsaftalens
indgåelse, justering af mandatet for EU's Særlige Repræsentant i Bosnien-
Hercegovina samt evaluering af EUFOR. Desuden ventes vedtaget
forhandlingsmandat til Kommissionen vedrørende stabiliserings- og
associeringsaftale for Bosnien-Hercegovina.
6. Udtalelser
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0019.png
19
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfunds-økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige holdning
Fra dansk side støttes iværksættelsen af forhandlinger om en stabiliserings-
og associeringsaftale med Bosnien-Hercegovina.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generel enighed om synspunkter svarende til de danske.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om udviklingen i Bosnien-Hercegovina i forhold til
iværksættelse af forhandlinger om en stabiliserings- og associeringsaftale har
tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.
november 2005.
6.
Mellemøsten
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation vedrørende mellemøstfredsprocessen. Det
kan ikke udelukkes, at rådet vil vedtage en fælles aktion om en EU-
grænseovervågningsmission for Gazas grænser.
2. Baggrund
Efter Israels rømning af Gaza og dele af den nordlige Vestbred i september
2005 er den regionale dagsorden domineret af behovet for at styrke det
Palæstinensiske Selvstyres kapacitet og muligheder for at udøve sin
myndighed effektivt. Et af de væsentlige spørgsmål er adgangsforholdene ind
og ud af Gaza-striben. Parterne har i den forbindelse udtrykt ønske om
tilstedeværelsen af en troværdig og uvildig tredje part. EU erklærede sig på
rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
20
november 2005 rede til i princippet at yde bistand til administrationen af
Gazas grænser såfremt parterne var enige herom. Fra palæstinensisk side
arbejdes intensivt på en genåbning af Rafah-grænsen mellem Gaza og
Egypten snarest muligt.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Der ventes en drøftelse samt muligvis vedtagelse af konklusioner vedrørende
den aktuelle situation i forbindelse med fredsprocessen.
Det kan ikke udelukkes, at Rådet derudover vil vedtage en fælles aktion om
en EU-grænseovervågningsmission for Gazas grænser, herunder Rafah-
grænsen mellem Gaza og Egypten forudsat alle parters enighed herom. Som
sagen foreligger oplyst synes der at kunne blive tale om en ny ESDP-mission,
der eventuelt vil omfatte indsatsområder af såvel råds- som
Kommissionskompetence.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Ikke relevant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte konkrete skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå
palæstinenserne og israelerne med at fremme dialog og gensidig tillid,
herunder en EU-grænseovervågningsmission for Gazas grænser. Det er
regeringens intention at bidrage til gennemførelsen af en EU-
grænseovervågningsmission, idet et muligt bidrag må afhænge af den
nærmere udformning af en sådan EU-indsats.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0021.png
21
De øvrige EU-lande ventes at støtte vedtagelsen af en fælles aktion om en
EU-grænseovervågningsmission samt i øvrigt at dele vurderingen af
situationen og ønsket om en aktiv indsats fra EU’s side i den videre proces.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den
7. november 2005.
7.
Irak
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Det forventes, at formandskabet vil drøfte rådskonklusionerne om Irak fra rådsmødet den
7. november 2005. Drøftelsen ventes at omhandle, hvordan EU's samarbejde med Irak
kan styrkes og at tage udgangspunkt i den politiske dialog mellem EU og Irak den 23.-
24. oktober 2005.
2. Baggrund
Som opfølgning på undertegnelsen af erklæringen om politisk dialog mellem
EU og Irak i margin af UNGA den 21. september 2005 blev der afholdt
politisk dialogmøde mellem EU og Irak den 23.-24. oktober 2005 i Bagdad.
Mødet var åbent og konstruktivt med drøftelse om Iraks politiske proces, om
hvordan EU fremover kan hjælpe Iraks transition og genopbygning samt om
EU’s udvikling, herunder om åbning for forhandlinger om EU-udvidelse til
Iraks nabo Tyrkiet. På den baggrund blev der uden drøftelse vedtaget
rådskonklusioner om EU og Iraks fortsatte samarbejde på rådsmødet den 7.
november 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med den politiske dialog mellem EU og Irak den 23.-24. oktober
2005 i Irak var at igangsætte den politiske proces mellem EU og Irak,
herunder at sende et politisk signal om EU's fortsatte støtte til den politiske
proces i Irak. Flere svære spørgsmål blev rejst, bl.a. hvordan sunnierne bliver
inddraget yderligere i den politiske proces i Irak, korruption og håndhævelse
af lovgivningen og overholdelse af menneskerettighederne i Irak. Det
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
22
kommende østrigske EU-formandskab forventes at følge op på EU/Irak-
dialogen ved et møde i EU i 2006.
På rådsmødet den 21.-22. november 2005 forventes der substansdrøftelser af
rådskonklusionerne fra rådsmødet den 7. november 2005. Af konklusionerne
fremgår det bl.a., at Rådet opfordrer alle irakere til at deltage i det irakiske
parlamentsvalg i december. Rådet understreger EU’s stærke modstand mod
anvendelsen af dødsstraf i Irak og udtrykker bekymring over
menneskerettighedssituationen i Irak, specielt i forhold til de irakiske
sikkerhedsstyrker. Rådet tilskynder den irakiske regering til at adressere
beskyldningerne om brud på menneskerettighederne og tilbyder EU’s
assistance til dette. Endvidere noterer rådet sig de irakiske myndigheders
ønske om, at ESDP-missionen (EU JUSTLEX) forlænges og understreger
EU’s fortsatte støtte til genopbygning i Irak.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Fra dansk side støtter man generelt et styrket EU engagement i Irak og i
særdeleshed et mere synligt EU inde i selve Irak. Man støtter derfor den
politiske dialog for et styrket samarbejde mellem EU og Irak.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger bred enighed om behovet for et stærkere EU engagement i
Irak. Der er imidlertid forskellige opfattelser af, hvor hurtigt dette kan finde
sted.
Skillelinien går især med England og bl.a. Danmark og Sverige på den fløj,
der ønsker et stort engagement og en hurtig og synlig tilstedeværelse i Irak,
og Frankrig på en mere tøvende fløj, hvor sikkerhedsproblemerne fremhæves
som en bremsende faktor.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0023.png
23
Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den
7. november 2005.
8.
Iran
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte EU’s generelle politik overfor Iran, herunder den politiske
situation, menneskerettighedssituationen samt Irans atomprogram. Rådet forventes også at
bekræfte den fortsatte støtte til EU3’s bestræbelser i atom-sagen. Rådet forudses at vedtage
konklusioner.
2. Baggrund
Rådet besluttede den 3. oktober 2005 at iværksætte en vurdering af status for
EU’s relationer til Iran. På rådsmødet den 7. november 2005 genfremsatte
Rådet opfordringen til Iran om at efterleve alle elementer i IAEA’s
Styrelsesråds resolution fra den 24. september d.å. Behandlingen af Iran på
Rådsmødet den 21.-22. november 2005 sker i forlængelse af disse to
forudgående rådsmøder.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) besluttede den 3.
oktober 2005 at iværksætte en vurdering af status for EU’s relationer til Iran.
Emnet blev også drøftet på det seneste rådsmøde den 7. november 2005.
EU iværksatte i 1998 en såkaldt omfattende dialog med Iran vedrørende bl.a.
terrorisme, menneskerettigheder, den mellemøstlige fredsproces, ikke-
spredning, narkotikabekæmpelse, handel og investeringer samt energi og
transport. Der har ikke været afholdt møder i dialogen siden december 2003.
Menneskerettighedssituationen i Iran er i de seneste måneder forværret.
Kampagne imod journalister, intellektuelle og andre kritikere af regimet,
herunder fængslingen af forsvarsadvokaten for en række
menneskerettighedsaktivister, Hr. Soltani. Mindreårige idømmes dødsstraf til
trods for, at Iran har undertegnet internationale konventioner imod idøm-
melse af og eksekvering af dødsdomme over mindreårige. Generelt er
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
24
situationen for ikke-anerkendte religiøse minoriteter og for de etniske
minoriteter fortsat dårlig.
Iran har også anlagt en mere konfrontatorisk linie over for Israel.
Rådet besluttede på sit møde den 11.-12. oktober 2004, at Trioen (Frankrig,
Tyskland og UK, nu bistået af Den Høje Repræsentant Solana) skulle forsøge
at undgå yderligere konfrontation med Iran ved at tilbyde en pakke med både
krav og incitamenter. Den 15. november 2004 i Paris blev Trioen og Iran
enige om en foreløbig aftale. Ifølge denne suspenderede Iran enhver
uranberigelsesaktivitet og genbekræftede, at man ikke ønskede at udvikle eller
erhverve atomvåben. Iran forpligtede sig endvidere til at fremkomme med
”objektive garantier” for atomprogrammets entydigt civile karakter. Til
gengæld tilbød EU at begynde forhandlinger om en EU-Iran handels- og
samarbejdsaftale, ligesom EU lovede at støtte Irans optagelse i WTO.
EU-forslagspakken til forhandlingerne blev fremlagt den 5. august 2005 i
Teheran. Iran afviste pakken få dage senere og genstartede herefter sine
uranberigelsesaktiviteter. Den 11. august 2005 vedtog IAEA’s Styrelsesråd en
resolution, som udtrykte alvorlig bekymring over Irans genoptagelse af disse
aktiviteter. Styrelsesrådet anmodede endvidere IAEA’s generaldirektør om at
fremkomme med en rapport om status for Irans efterlevelse af landets ikke-
spredningsforpligtelser. Den 2. september 2005 forelå rapporten, der
konkluderer, at Iran ikke har gjort tilstrækkeligt for at tilvejebringe den
nødvendige transparens omkring det iranske atomprogram. På grundlag af
rapporten blev sagen behandlet på mødet i IAEA’s Styrelsesråd den 19.-24.
september 2005 i Wien. Her vedtog Styrelsesrådet et forslag, som var
udarbejdet af Trioen. Resolutionen fastslår, at Iran ikke har efterlevet sine
forpligtelser i henhold til ”Safeguards”-aftalen med IAEA. IAEA er
forpligtiget til at rapportere sådanne brud til FN’s Sikkerhedsråd.
Resolutionen understreger endvidere, at Irans hemmeligholdelse af
atomaktiviteter og utilstrækkelige samarbejde med IAEA falder inden for
Sikkerhedsrådets kompetence. Tidspunkt og indhold af en rapportering vil
blive besluttet senere. Resolutionen indeholder desuden en ny opfordring til
Iran om bl.a. fuldt samarbejde med IAEA samt re-suspension af landets
berigelsesaktiviteter. Herudover opfordres Iran til at vende tilbage til
forhandlingerne med Trioen. Iran har efterfølgende kritiseret resolutionen i
skarpe vendinger.
Trioen har meddelt, at den ikke længere ser grundlag for at fortsætte
forhandlingerne med Iran på grundlag af Paris-aftalen. Fra EU’s side har man
dog ikke endeligt afvist muligheden for at genoptage forhandlingerne. Rådet
har den 7. november 2005 gentaget, at en betingelse er fuld iransk
genetablering af berigelsessuspensionen, hvilket vil gøre det muligt at
genoptage EU-Iran forhandlingerne inden det næste IAEA
Styrelsesrådsmøde den 24. november 2005. Ellers er det hensigten at
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
25
rapportere sagen til FN’s Sikkerhedsråd. Trioen har tidligere understreget, at
en drøftelse af Irans atomprogram i Sikkerhedsrådet ikke er ensbetydende
med en opgivelse af de diplomatiske bestræbelser. En behandling af sagen i
Sikkerhedsrådet vil tværtimod kunne styrke muligheden for at finde en
diplomatisk løsning.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen har ikke konsekvenser for dansk lovgivning.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark støtter, at de diplomatiske kanaler holdes åbne i forhold til Iran,
samtidig med at man forbereder sig på eventuelle konfrontationer med Iran
på enkeltområder (atom-spørgsmålet). EU’s omfattende dialog med Iran,
som påbegyndtes i 1998, er fortsat EU’s hovedinstrument for dialog med
Iran, herunder er det et instrument for EU til at fremkomme med sine
bekymringer bl.a. på menneskerettighedsområdet.
Danmark finder det vigtigt, at EU giver Iran en mulighed for at vende tilbage
til forhandlingssporet. Betingelsen for en genoptagelse af forhandlingerne må
fortsat være en retablering af suspensionen af uranberigelsesaktiviteterne. I
modsat fald må sagen atter rejses i IAEA og forelægges Sikkerhedsrådet.
EU’s målsætning må fortsat være en fuldstændig og verificerbar iransk
efterlevelse af IAEA’s resolutioner og påbud, herunder garanti for det iranske
atomprograms udelukkende civile karakter.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes bred opbakning til, at EU’s omfattende dialog med Iran
forsøges reaktiveret, herunder på menneskerettighedsområdet. Der er bred
opbakning i EU til Trioens vurdering af, at der ikke er grundlag for at
genoptage forhandlingerne med Iran på grundlag af Paris-aftalen. Samtidig er
der enighed om, at EU bør genoptage forhandlingerne, såfremt Iran
genetablerer berigelsessuspensionen fuldt ud.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0026.png
26
Spørgsmålet om EU’s politik overfor Iran og Irans atomprogram har senest
været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 7. november 2005.
9.
Euromed Topmøde
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at drøfte udkast til sluterklæring, femårigt arbejdsprogram og Code of
Conduct on Countering Terrorism, som er de tre dokumenter, der ventes vedtaget på
EuroMed-topmødet for stats- og regeringschefer den 27.-28. november 2005 i Barcelona.
2. Baggrund
Formandskabet har ikke oplyst nærmere om, hvad man ønsker at drøfte. Det
forventes imidlertid, at rådet skal godkende udkast til sluterklæring, femårigt
arbejdsprogram og Code of Conduct on Countering Terrorism, som er de tre
dokumenter, der ventes vedtaget på EuroMed-topmødet for stats- og
regeringschefer den 27.-28. november 2005 i Barcelona.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
Formålet er at give en orientering om status for udarbejdelsen af tre
dokumenter, som ventes vedtaget på EuroMed-topmødet for stats- og
regeringschefer den 27.-28. november 2005 i Barcelona.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0027.png
27
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter EuroMed-samarbejdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der ventes generel støtte i Rådet til det fremlagte forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
10. EU/Canada Topmøde
KOM-dokument foreligger ikke
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet vil blive informeret om forberedelserne til EU-Canada topmøde i troika-format
(video-konference) den 24. november. Der foreligger endnu ingen dagsorden. Der forberedes
bl.a. udkast til erklæringer vedr. Afrika, økonomiske forbindelser og handel,
klimaforandringer og krisestyring.
2. Baggrund
Topmødet er et led i den løbende EU-Canada dialog. Formandskabet lægger
op til en orientering om forberedelsen af mødet.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med EU-Canada topmødet er at gøre status for dialogen og
samarbejdet på forskellige områder, herunder arbejdet med handels- og
investeringsfremmeaftalen. Der forberedes bl.a. fælles erklæringsudkast om
Afrika, økonomiske relationer og handel, klimaforandringer og krisestyring.
Der foreligger endnu ikke konsoliderede erklæringstekster. Der er kun afgivet
indledende bemærkninger af overordnet generel karakter
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0028.png
28
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
De konsolidere erklæringstekster forventes sendt i høring i det omfang det er
relevant når de foreligger.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter den tætte dialog og samarbejdet mellem EU og Canada
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel tilslutning i EU-kredsen til dialogen og samarbejdet med
Canada.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
11. EU/Ukraine Topmøde
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet vil forberede EU’s holdninger til EU-Ukraine topmødet den 1. december.
Topmødet har som hovedformål at gøre status over gennemførelsen af EU-Ukraine
handlingsplanen.
2. Baggrund
På baggrund af den positive demokratiske udvikling i Ukraine vedtog EU’s
udenrigsministre den 21. februar 2005 en række konklusioner, som udtrykte
EU’s støtte til den demokratiske og reformorienterede kurs i Ukraine. Under
EU’s naboskabspolitik er der udarbejdet en EU-Ukraine handlingsplan, som
har fastsat retningslinier og prioriteter for styrkelsen af samarbejdet mellem
EU og Ukraine og for reformer i Ukraine. Opgaven er nu at gennemføre
handlingsplanen.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0029.png
29
5. Formål og indhold
Formålet med EU-Ukraine topmødet er at gøre status for fremskridt i
forhold til gennemførelsen af EU-Ukraine handlingsplanen og synliggøre det
tættere samarbejde mellem EU og Ukraine. I forbindelse med topmødet vil
EU og Ukraine udsende en fælles erklæring.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter udviklingen af et tættere samarbejde med Ukraine og
anser EU’s naboskabspolitik og herunder EU-Ukraine handlingsplanen som
et vigtigt instrument til at støtte Ukraine i den videre politiske og
økonomiske reformproces.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er generel tilslutning i EU-kredsen til det øgede samarbejde med Ukraine
indenfor rammerne af naboskabspolitikken og EU-Ukraine handlingsplanen.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
12. Migration og eksterne anliggender - rådskonklusioner
13975/05
Nyt notat.
1. Resumé
Det forventes, at formandskabet på rådsmødet vil fremlægge rådskonklusioner, der
udstikker politisk rettesnor for migrationsspørgsmål i forhold til eksterne relationer.
Forventning om særlig fokus på styrkelse af samarbejdet med Afrika.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
2. Baggrund
På Gymnich (uformelle udenrigsministermøde) den 2. september 2005 blev
migrationsspørgsmål taget op efter, at Malta (stærkt støttet af Italien) havde
bedt om at få emnet på dagsorden. Malta gav på mødet udtryk for, at
migrationsspørgsmål kunne kædes sammen med betingelser i forhold til
udviklingsbistanden, dog humanitær bistand undtaget. Især differentieringen
mellem reelle asylansøgere og illegale immigranter blev fremhævet på mødet
som et område, der burde belyses nærmere. Det britiske formandskab
fremførte ligeledes vigtigheden af, at udenrigsministrene fik lejlighed til at
berøre emnet nærmere. Formandskabet anerkendte bl.a. udfordringen i at få
tredjelande til at underskrive og implementere tilbagetagelsesaftaler, ofte
fordi myndighederne i tredjelande ser muligheder i, at dets statsborgere
gennem indkomster i udlandet sender remitter tilbage til oprindelseslandet.
Udenrigsministrene blev på Gymnich enige om at vende tilbage til
migrationsspørgsmålene ved rådsmøde i slutningen af november. Der er
siden udarbejdet rådskonklusioner, der forventes diskuteret og godkendt på
rådsmødet den 21.-22. november 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Rådskonklusioner om migration og eksterne relationer dækker et bredt
spektrum, herunder migration og udvikling, såvel som referencer til videre
dialog og praktisk samarbejde med især Afrika. Konklusionerne lægger vægt
på vigtigheden af en balanceret tilgang til migrationsspørgsmål. Herunder, at
migration er til gavn for såvel tredje-lande, EU som migranterne selv
samtidig med, at der arbejdes for en styrket koordinationsindsats overfor
illegal migration.
Diskussionerne på rådsmødet giver udenrigsministrene en reel mulighed for
at belyse og især udstikke politisk rettesnor for migrationsspørgsmål i forhold
til eksterne relationer. De seneste begivenheder i Spaniens enklaver, Cueta og
Melilla viser i al tydelighed, at migrationsspørgsmål ikke kan ses i en isoleret
form.
Afrika
På et mere generelt niveau lægger konklusionerne særlig vægt på at styrke
sammenhængen mellem Unionens indre og eksterne anliggender på
migrationsområdet. På det uformelle rådsmøde for retlige og indre
anliggender i september 2005, drøftedes vigtigheden af at Rådet (almindelige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0031.png
31
anliggender og eksterne forbindelser) driver samarbejdet med især Afrika
fremad indenfor migrationsområdet.
Konklusionerne skal desuden ses i en bredere sammenhæng i forhold til
Rådets arbejde. EU godkender i december i år på Det Europæiske Råd en ny
Afrika-strategi. Elementer af denne strategi vil også blive diskuteret på
rådsmødet i november, hvorfor det er vigtigt at se på sammenhængen
mellem netop den nye Afrika-strategi og migrationsspørgsmål.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusionerne forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige
konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Rådskonklusionerne forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for
statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Rådskonklusionerne skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Danmark kan som udgangspunkt støtte indholdet af konklusionerne og
lægger særlig vægt på:
sammentænkningen af migration og eksterne relationer, herunder
udviklingspolitikken
indsatser, der har til hensigt at fremme beskyttelse af flygtninge og disses
adgang til varige løsninger i flygtningenes nærområder bør prioriteres
at migration- og udviklingsspørgsmål bør være en integreret del af
partnerskabet med lande i nærområderne
at Afrika bør særligt prioriteres, og at en dialog med Afrika om migration
bør styrkes.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger bred enighed om behovet for styrket samarbejdet på
migrationsområdet i forhold til tredjelande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
13. EU-Afrika strategi
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
32
KOM (2005) 489 final.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet ventes at have en drøftelse af og vedtage konklusioner om indholdet af den EU-
Afrika strategi, som skal vedtages på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december
2005.
2. Baggrund
Der har i 2005 været sat stor fokus på udviklingsproblemerne i Afrika med
bl.a. Tony Blairs Afrika Kommission og FN-topmødet med status over
årtusinde målene. Det står således nu klart, at der skal en helt ekstraordinær
indsats til, hvis Afrika skal løftes ud af fattigdommen. Også i EU-regi har der
været opmærksomhed om Afrika. EU’s medlemslande besluttede i juni 2005
at fordoble bistanden mellem 2004 og 2010 og allokere halvdelen af
stigningen til Afrika. Samtidig blev det besluttet, at formandskabet,
Kommissionen, rådssekretariatet og medlemslandene i samarbejde skal
udarbejdes en EU-strategi for Afrika. Planen er, at strategien skal godkendes
på mødet i Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005 under britisk
formandskab. Fra dansk side har man arbejdet for og hilst velkommen, at
EU nu udarbejder en samlet strategi for relationerne til Afrika.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
På rådsmødet skal vedtages konklusioner, som redegør for de centrale emner
i relation til en samlet Afrika-strategi. Konklusionerne skal bl.a. ses i
sammenhæng med en af Kommissionen formuleret Afrika-strategi fra
oktober 2005. Konklusionerne forventes at understrege vigtigheden af en
bredt baseret strategi, som forholder sig til både udvikling, sikkerhed og
menneskerettigheder, gør brug af alle EU’s forskellige instrumenter, bidrager
til at hjælpe Afrika med at nå 2015 Målene samt arbejder på at øge afrikansk
ejerskab og ansvar for udviklingsprocessen. Der fokuseres endvidere på
samarbejdet med Den afrikanske Union, NEPAD og sub-regionale
institutioner.
I konklusionerne forventes vigtigheden af indsatser inden for en lang række
områder fremhævet. Elementer forventes at være i god tråd med danske
mærkesager i relation til Afrika, som formuleret i den danske Afrika-strategi
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0033.png
33
af august 2004 (Afrika – udvikling og sikkerhed, Regeringens prioriteter for
Danmarks samarbejde med Afrika 2005 – 2009); Fred og sikkerhed; god
regeringsførelse og menneskerettigheder; fremme af økonomisk vækst,
regional integration og handel; miljø; menneskelige ressourcer (kvinder og
børn; uddannelse og sundhed) og migration. Der lægges vægt på at gøre EU’s
indsats i Afrika mere transparent og koordineret i overensstemmelse med
anbefalingerne fra EU’s arbejdsgruppe om harmonisering og Paris-
erklæringen af 2. marts 2005.
Konklusionerne vil frem til rådsmødet blive drøftet i en række fora, bl.a. den
9. november 2005 i EU’s Afrika-arbejdsgruppe på kontorchefsniveau.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet forventes den 17. november 2005 at vedtage en rapport
om EU’s Afrika-strategi.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen vil under drøftelserne i rådet arbejde for rådskonklusioner, som
lægger op til en bredt baseret og operativ EU-Afrika strategi, som reflekterer
danske mærkesager på området.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der foreligger enighed om behovet for en samlet strategi for Afrika, og der
synes at være enighed om de væsentlige prioriteringer, som beskrevet i
baggrunds-afsnittet. Der er en række udestående spørgsmål i relation til
bistandsprincipper, som forventes at blive afklaret i forbindelse med
drøftelserne under den parallelle proces med at udvikle en ny EU
udviklingspolitik..
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
14. EU’s nye udviklingspolitik.
KOM (2005) 311 endelig.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
34
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes at drøfte ny tekst for Fællesskabets udviklingspolitik (Fælleserklæringen).
Teksten forventes at være i to dele – en EU del med generelle målsætninger og principper
for al EU’s udviklingsbistand og en Kommissions del med retningslinier for
fællesskabsbistanden.
2. Baggrund
På rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. maj
2005 drøftede Rådet principperne for revisionen af Fælleserklæringen fra
2000. Der blev opnået enighed om, at der i den reviderede Fælleserklæring
skal indarbejdes nye udviklinger siden 2000, herunder FN’s 2015 målsætning
og resultaterne fra FN’s topmøder og konferencer. Fælleserklæringen skal
fokusere på partnerskaber med modtagerlandene og EU’s bistand skal ydes
til at hjælpe modtagerlandene med at gennemføre deres egne strategier for
fattigdomsbekæmpelse.
Kommissionen foreslog på rådsmødet den 24. maj 2005 en Fælleserklæring i
to dele. En del med generelle målsætninger, principper og værdier for
europæisk udviklingsbistand gældende for alle EU-medlemslande og
Kommissionen. En anden del med specifikke retningslinier for den del af
bistanden, der administreres af Kommissionen - fællesskabsbistanden. De
fleste EU- medlemslande gav opbakning til en sådan opdeling af
Fælleserklæringen, men det blev også understreget, at Fælleserklæringen først
og fremmest skal give retningslinier for fællesskabsbistanden. Kommissionen
foreslog, at den reviderede erklæring godkendes i fællesskab mellem Rådet,
Kommissionen og Europaparlamentet. Der var ingen indsigelser mod dette
forslag.
Kommissionen kom med et udkast til en ny Fælleserklæring i juli måned.
Forslaget lagde vægt på, hvad EU-medlemslandene skulle gøre med deres
bistand og havde i et bilag en meget generel angivelse af prioriteringer for
Kommissionens forvaltning af fællesskabsbistanden. Efter drøftelser i Rådets
udviklingsarbejdsgruppe og høringer i Europaparlamentet, har
formandskabet fremlagt forslag til en mere balanceret tekst, med fælles
overordnede principper på EU-niveau og med vægten på mere detaljerede
retningslinier for fællesskabsbistanden.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
35
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
Formandskabets udkast til den reviderede Fælleserklæring består af to dele.
En EU del, der opsummerer EU’s (Kommissionens og medlemslandenes)
fælles målsætninger, værdier og principper for EU’s bidrag til at bekæmpe
fattigdom i verden. Samt en Kommissions del med retningslinier for
fællesskabsbistanden.
Udkastet til EU delen understreger EU’s fokus på fattigdomsbekæmpelse,
bæredygtig udvikling og opfyldelse af 2015 målene. Den understreger, at EU
i samarbejdet med tredjelande fremmer værdierne: Respekt for
menneskerettigheder, frihed, demokrati, lighed, retsstatsprincipper, solidaritet
og retfærdighed. De fælles principper, der ligger til grund for hvordan EU
yder sit bidrag til fattigdomsbekæmpelse omfatter fokus på partnerskaber og
modtagerlandenes ejerskab, på politisk dialog, og på forbedring af hjælpen til
fejlslagne stater. Der er i EU enighed om at yde mere og bedre
udviklingsbistand, dels gennem en forøgelse af de finansielle ressourcer til
udviklingsbistanden og dels gennem en forbedring af bistandseffektiviteten.
Udkastet til Kommissionsdelen fastholder og bygger videre på mange af de
positive elementer fra 2000 Fælleserklæringen, herunder
fattigdomsorienteringen, tværgående hensyn, fokus på lokalt ejerskab og
fattigdomsstrategier, koordination, samt decentralisering af
bistandsadministrationen til Kommissionens delegationer i modtagerlandene.
Der lægges vægt på, at Kommissionen skal blive bedre til at kvalitetssikre
bistandsarbejdet og til at måle resultater af bistanden.
Det foreslås, at Kommissionen fortsat skal koncentrere sin indsats på et
begrænset antal sektorer, uden at den dog skal miste muligheden for at være
fleksibel. Der er endnu ikke opnået enighed om hvorledes koncentrationen
skal opnås.
Kommissionen har foreslået, at lægge særlig vægt på sektorer som handel,
regional integration, transport og infrastruktur herunder vand og energi,
miljø og bæredygtig forvaltning af naturressourcer, landbrug og
fødevaresikkerhed. Kommissionen vil også fortsat yde støtte til områder som
demokrati, god regeringsførelse, menneskerettigheder og social
sammenhæng, konfliktforebyggelse og støtte til sårbare stater samt til blandt
andet sundhed og uddannelse.
6. Udtalelser
Europaparlamentets rapport fra udviklingsudvalget er fortsat i udkast og skal
til afstemning den 17. november 2005. Den foreløbige rapport er generelt
positivt indstillet overfor en opdatering i to afsnit (EU del og Kommissions
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
36
del) af fælleserklæringen fra november 2000. Den foreløbige rapport lægger
bl.a. vægt på 2015 udviklingsmålene, fattigdomsorientering, partnerlandets
ejerskab, bistandseffektivitet herunder fastlæggelse af arbejdsdeling inden for
EU, ligestilling, HIV/AIDS, miljø og bæredygtig udvikling samt kohærens i
EU’s politikker. Rapporten beklager, at der ikke foreligger en evaluering af
effektiviteten af den eksisterende politik og at der ikke er en klar forbindelse
til instrumenterne under de fremtidige finansielle perspektiver.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på, at bedre harmonisering og koordination foretages
med udgangspunkt i modtagerlandenes egne strategier for
fattigdomsreduktion og under ledelse af modtagerlandene. Det ønske, der
findes hos dele af Kommissionen og blandt nogle medlemslande om bedre
harmonisering og koordination af EU-landenes udviklingsbistand via øget
central styring af medlemslandenes udviklingsbistand kan regeringen ikke
acceptere.
Fælleserklæringen skal respektere den delte kompetence på
udviklingsbistanden, herunder at Kommissionens udviklingspolitik skal være
komplementær til medlemslandenes udviklingspolitikker – og ikke omvendt
– jf. EU Traktaten TEF art. 177.
Fælleserklæringen fra november 2000 bør være udgangspunktet for en
opdatering af Fællesskabets udviklingspolitik, således at fattigdomsorientering
fortsat er den centrale målsætning, og at de tværgående emner god
regeringsførelse, demokrati, menneskerettigheder, børn, ligestilling og miljø
fortsat er gældende. Regeringen støtter indarbejdelse af 2015 målene som en
del af den centrale målsætning. Endvidere prioritering af seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder og indsatser overfor HIV/AIDS.
Regeringen giver tilslutning til en forøget indsats for at styrke
sammenhængen mellem EU’s udviklingspolitikker og andre EU politikker,
der kan påvirke udviklingssamarbejdet.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0037.png
37
Der er i nogen grad enighed om, at den reviderede Fælleserklæring skal tage
udgangspunkt i de mange positive elementer fra den eksisterende
Fælleserklæring og at FN’s 2015 mål skal indgå med stor vægt i EU’s
målsætninger for udviklingsbistanden. Vedr. fattigdomsorientering ønsker
flere nye medlemslande at åbne i højere grad for støtte til deres naboregion
på bekostning af fokus på de mindst udviklede lande.
Nogle lande vil fastholde de seks nuværende fokusområder for
Kommissionens bistand og har i den sammenhæng overvejelser om en
centralt fastlagt arbejdsdeling. Andre lande, herunder Danmark, lægger vægt
på, at fokus skal fastlægges ved et begrænset sektorvalg på landeniveau, og at
koordination og arbejdsdeling foregår på grundlag af partnerlandets
fattigdomsstrategier.
Der er størst uenighed om tilgangen til bedre koordination og harmonisering.
Nogle lande støtter Kommissionens linie om mere harmonisering- og
koordination via en øget europæisk baseret centralistisk styring af
medlemslandenes udviklingsbistand. Andre lande, herunder Danmark, støtter
en harmoniserings og koordinationstilgang, der er baseret i modtagerlandets
behov, under modtagerlandets lederskab og med deltagelse af alle de
donorer, der er tilstede i det pågældende modtagerland, ikke kun EU-
medlemslande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
De overordnede principper for revisionen af Fælleserklæringen har været
forelagt Folketingets Europaudvalg senest forud for rådsmødet (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) den 24. maj 2005.
15. Orienteringsdebatten om effektiviteten af EU’s udviklingsbistand
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes med udgangspunkt i oplæg fra det britiske formandskab at gennemføre en
orienteringsdebat om hvordan effektiviteten af EU’s udviklingsbistand øges. Der ventes
vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Senest i november 2004 blev der i Rådet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) afholdt en orienteringsdebat om effektiviteten af EU’s
optræden udadtil generelt. Debatten blev afholdt med deltagelse af både
udenrigs- og udviklingsministre.
I november i år forventes orienteringsdebatten alene at omhandle
udviklingsspørgsmål. Orienteringsdebatten forventes at blive en debat om,
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
38
hvordan effektiviteten af EU’s udviklingsbistand forøges. Debatten forventes
derfor, i modsætning til tidligere år, at finde sted i udviklingssegmentet af
rådsmødet.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
Rådet ventes at drøfte:
Hvordan EU med henblik på at øge effektiviteten af
udviklingsbistanden kan tage konkrete skridt til at sikre bedre
harmonisering med modtagerlandenes strategier, institutioner og
procedurer.
Hvordan EU ved hjælp af allokeringskriterier kan sikre en mere
effektiv allokering af ressourcer til modtagerlandene.
Hvordan EU ved at fortsætte reformerne af Kommissionens
bistandsadministration kan sikre en mere effektiv administration af
fællesskabsbistanden, og
Hvordan EU f.eks. ved hjælp af et bedre samspil mellem lån og
udviklingsbistand til mellemindkomstlandene kan sikre, at EU’s
udviklingsbistand til mellemindkomstlande får større effekt på
fattigdomsbekæmpelse, demokrati, uddannelse osv.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0039.png
39
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Udvælgelsen af effektiviteten af EU’s udviklingsbistand som emne for dette
års orienteringsdebat bifaldes fra regeringens side. Det forventes, at debatten
vil udstikke politiske signaler for det kommende års arbejde med at øge
effektiviteten af udviklingsbistanden.
Det forventes, at Kommissionen i samarbejde med det kommende østrigske
formandskab i foråret 2006 vil udarbejde en handlingsplan for EU-
koordinationen af udviklingsbistanden. Det er vigtigt at understrege, at bedre
harmonisering og koordination skal foretages med udgangspunkt i
modtagerlandenes egne strategier for fattigdomsreduktion og under ledelse af
modtagerlandene. Bedre harmonisering og koordination og dermed bedre
effektivitet skal ikke søges gennem en øget central styring af bistanden.
Regeringen finder, at Paris Deklarationen fra marts 2005 og anbefalingerne
fra Ad hoc arbejdsgruppens rapport om harmonisering, der blev godkendt af
Rådet 23. november 2004, skal være retningsvisende for EU’s fremtidige
konkrete initiativer for øget harmonisering og koordination.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Nogle EU-medlemslande ønsker sammen med Kommissionen at øge
harmoniseringen og koordinationen af EU’s udviklingsbistand ved hjælp af
en øget centralistisk og europæisk baseret styring af bistanden. Andre EU-
medlemslande, herunder Danmark, støtter en harmoniserings- og
koordinationstilgang, der er baseret i modtagerlandets behov, under
modtagerlandets lederskab og med deltagelse af alle de donorer, der er
tilstede i det pågældende modtagerland, ikke kun EU-medlemslande.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Gennemførelsen af orienteringsdebatterne har dog været forelagt
Folketingets Europaudvalg senest forud for rådsmødet (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november 2004.
16. Aid for Trade
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
Formandskabet vil fremlægge et diskussionspapir om handelsrelateret udviklingsbistand,
der skal udgøre grundlaget for drøftelsen på mødet. Der forventes Rådskonklusioner.
2. Baggrund
På det uformelle udviklingsministermøde i Leeds den 24. – 25. oktober 2005
foreslog Udviklingskommissær Louis Michel, at der udarbejdes en
redegørelse for den omfattende handelsrelaterede bistand, som
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
40
Kommissionen og medlemslandene allerede yder. Redegørelsen skal også
omhandle den fremtidige handelsrelaterede bistand, som EU vil yde til støtte
for de fattigste udviklingslandenes muligheder for at drage nytte af et
udviklingsvenligt resultat af en WTO-aftale (Doha-runden).
Redegørelsen skal indgå som en del af EUs indspil i WTO-forhandlingerne
og som led i forberedelse af WTOs Ministermøde i Hongkong den 13.-18.
december 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
Som en del af EUs forberedelser af WTO Ministermødet i Hongkong den
13. – 18. december 2005 forventes formandskabet at fremlægge et
diskussionspapir, der blandt andet lægger op til et kollektivt EU-tilsagn om
øget handelsrelaterede bistand. Såfremt dette kan få opbakning fra
medlemslandene, vil papiret i revideret form kunne bruges offensivt af EU til
at styrke EU's troværdighed i Doha-forhandlingerne og vise, at EU er parat
til at støtte de fattigste udviklingslandes integration i verdensøkonomien.
Kommissionen alene yder gennemsnitligt på årsbasis EUR 800 mio i
handelsrelateret bistand, og Kommissionsformand Barosso lovede på G.8-
topmødet i Glenagles at hæve dette til EUR 1 mia. om året. Dertil kommer
en betydelig bistand fra medlemslandene. Udviklingsministrene lagde på
mødet i Leeds afgørende vægt på, at tilsagnene om handelsrelateret bistand
ikke må blive en lappeløsning på et dårligt Doha-resultat. Bistanden skal
derimod understøtte de fattigste udviklingslandes muligheder for at udnytte
nye liberaliseringer som følge af en WTO-aftale.
EU og medlemslandene har i perioden 2001-2003 ydet USD 3.417 mio. i
handelsrelateret bistand, svarende til over 50 pct. af den pågældende bistand
på verdensplan.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0041.png
41
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring på nuværende tidspunkt.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger stor vægt på at støtte de fattigste udviklingslandes
integration i verdensøkonomien, sådan at de bliver bedre i stand til at udnytte
globaliseringens positive kræfter.
Regeringen lægger samtidig vægt på, at Kommissionens handelsrelaterede
udviklingsbistand også kan kanaliseres gennem multilaterale initiativer som fx
Den integrerede Ramme (IF), WTO’s globale trustfond, ITC (Det
Internationale Handelscenter) og AITIC (Agency for International Trade
Information and Cooperation).
Regeringen finder, at handelsrelateret bistand ikke må anvendes som
kompensation for et dårligt Doha-resultat, der ikke er til udviklingslandenes
fordel. Handelsrelateret udviklingsbistand skal derimod understøtte de
fattigste udviklingslandes omstillingsprocesser og dermed forbedre
mulighederne for at udnytte de nye liberaliseringer, der vil følge af en WTO-
aftale.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Andre landes holdninger er endnu ikke kendte.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
17. WTO/DDA
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé.
WTO er på dagsordenen for at drøfte status i forhandlingerne frem mod WTO-
ministermødet i Hongkong 13.-18. december 2005.
Det kan ikke på nuværende tidspunkt helt udelukkes, at der kort forinden afholdelsen af
Rådsmødet fremlægges forslag til rådskonklusioner, hvori Kommissionens
forhandlingsbeføjelser søges udvidet. Det er dog vurderingen, at Kommissionen i stedet frem
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
42
til og under Hongkong ministermødet vil søge at anvende den videst mulige fortolkning af
det nuværende forhandlingsmandat.
2. Baggrund.
Ministermødet i Hongkong finder sted som led i den aktuelle Runde, der
blev igangsat i Doha (Qatar) i 2001.
3. Hjemmelsgrundlag.
Overvejelser om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet.
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold.
Kommissionen ventes at give en statusorientering om forhandlingerne siden
sidste rådsmøde den 7. november, hvor spørgsmålet også blev behandlet.
Det må igen forventes at Frankrig – med støtte fra en lang række
hovedsagligt sydeuropæiske lande - fører an i en kritisk dialog med
Kommissionen om den førte forhandlingslinie på især landbrugsområdet.
Frankrig har siden EU´s tilbud i sommeren 2004 om udfasning af
eksportsubsidier – under forudsætning af at USA m.fl. udfasede tilsvarende
eksportstøtteordninger – været stadig mere utilfreds med Kommissionens
forhandlingslinie. Frankrig finder, at Kommissionen har solgt ud af EU´s
forhandlingskort uden at få noget til gengæld samt optrådt uden tilstrækkelig
transparens i forhold til EU´s medlemslande. På det ekstraordinære
rådsmøde den 18. oktober 2005 var der en vis støtte til de franske
synspunkter fra især sydeuropæiske lande. I forlængelse heraf blev WTO-
forhandlingerne på fransk foranledning også drøftet på GAERC den 7.
november m.h.v. til behov for at drøfte Kommissionens linie i forhold til
mandatet.
WTO´s generaldirektør Pascal Lamy har tilkendegivet, at han forventer at
kunne fremlægge et første udkast til Hongkong-erklæring medio november.
Hvis udkastet fremlægges før Rådsmødet, ventes drøftelserne på
udenrigsministermødet bl.a. at tage udgangspunkt i dette.
WTO-drøftelserne frem til Lamys erklæringsudkast forventes at give en
væsentlig retningspil for mulighederne for fremdrift i Doha-forhandlingerne i
forbindelse med ministerkonferencen i Hongkong.
Siden WTO-rammeaftalen fra juli 2004 har Danmarks og EU’s bestræbelser
sigtet på at bringe forhandlingerne videre frem mod Hongkong-mødet. I
første række har det drejet sig om forhandlingerne i Genève, hvor EU i flere
omgange er gået i spidsen med udspil og fremme af aktivitet i de respektive
forhandlingsregi. EU's aktive og drivende rolle har været understøttet af
konkrete tiltag med blandt andet vedtagelse af EU's Generelle
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
43
Præferencesystem overfor udviklingslandene og forslag til sukkerreform i
EU. Hermed fastholdes EU's linie i Runden, hvor EU særlig sigter på at
tilgodese de fattigste udviklingslande, som EU har foreslået ikke vil skulle
påtage sig nye forpligtelser i Doha-runden.
Dertil kommer en lang række bilaterale konsultationer med WTO-partnere,
som EU's handelskommissær har gennemført. Også fra regeringens side har
der ved en række lejligheder været gennemført bilaterale samtaler om WTO-
forhandlingerne, ligesom det af Danmark foranledigede Nordiske Afrika
Initiativ med afholdelse af ministerkonference tidligere i år med 19 afrikanske
lande har været et væsentligt dialog-tiltag overfor udviklingslandene med sigte
på at bygge bro mellem rige og fattige lande i forhandlingerne.
Senest har EU for at fremme resultater i Runden den 28. oktober fremlagt et
nyt substantielt forhandlingsudspil. Udspillet omfatter bl.a. øget
markedsadgang inden for landbrug, som er det mest følsomme
forhandlingsområde for EU, og er en klar forbedring i forhold til tidligere
tilbud. Udspillet har været afgørende for sikringen af den fortsatte runde, selv
om modtagelsen hos de andre forhandlingspartnere som forventet har været
noget lunken. Positivt er det imidlertid, at ingen har afvist tilbuddet. WTO’s
generalsekretær, Lamy, har endvidere udtalt, at EU’s tilbud er seriøst, og at
det giver basis for, at man nu går videre med forhandlingerne om
handelsliberalisering også for industriprodukter og serviceydelser – netop det
EU ønskede at opnå med sit tilbud på landbrugsområdet.
Det samlede forhandlingsbillede synes således fortsat blandet. På den ene
side er tiden ved at løbe ud, idet der inden Hongkong må skabes fremskridt
på mange politisk vanskelige og teknisk komplicerede emner, hvis det skal
blive muligt for ministrene at træffe beslutninger og skabe konsensus blandt
WTO´s 148 medlemmer om rammerne for de videre forhandlinger i Runden.
På den anden side er det positivt, at forhandlingerne er på vej ind i en mere
konkret fase, idet EU, USA og de større udviklingslande har fremlagt nye
forslag, som skaber mulighed for drøftelse af konkrete tal i stedet for
overordnede principper.
Kommissionen vil således i den kommende tid deltage i en lang række
ministermøder med forskellige forhandlingspartnere og grupperinger.
Opgaven her for kommissærerne vil være - fortsat - at arbejde for accept af
EU’s tilbud og position samt at understrege nødvendigheden af
substansforhandlinger også på andre områder end landbrug, særligt
industritold og tjenesteydelser.
Det forventes, at WTO´s generaldirektør Lamy på den baggrund vil
fremlægge et udkast til forhandlingstekst for ministermødet i Hongkong
medio/ultimo november. Kommissionen arbejder på, at udkastet til
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0044.png
44
forhandlingstekst bliver så detaljeret og på alle områder substantielt som
muligt.
6. Udtalelser.
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor.
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet.
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring.
Organisationer og NGOer har løbende drøftelser indenfor rammerne af
Beach Club-samarbejdet.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning.
For Danmark er det væsentligt, at EU fortsat påtager sig ansvar og spiller en
ledende rolle i at drive forhandlingerne fremad, herunder med særlig sigte på
at tilgodese de fattigste landes interesser og fremme disses integration i den
økonomiske udviklingsproces.
I relation til eventuelle rådskonklusioner bør den danske grundholdning –
med forbehold for det konkrete indhold – være positiv.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger.
Frankrig forudses som på tidligere rådsmøder at anlægge en kritisk linie, som
ventes at samle en vis støtte blandt især sydeuropæiske lande.
12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg.
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering
senest forud for rådsmøderne (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 12.-13. og 29. juli, 10.-11. oktober 2004 og 7. november
2005.
18. AVS/EU økonomiske partnerskabsaftaler
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
På baggrund af et arbejdspapir fra tre generaldirektorater i Kommissionen forventes Rådet
at drøfte de igangværende forhandlinger mellem EU og regionale sammenslutninger af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
45
udviklingslande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene) om regionale
økonomiske partnerskabsaftaler. Der ventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Forholdet mellem AVS-landene (udviklingslandene i Afrika, Vestindien og
Stillehavet) og EU er reguleret i Cotonou-aftalen, der omfatter både bistand
og handel. For at styrke AVS-landenes integration i verdensøkonomien
forhandles der pt. på basis af Cotonou-aftalen om indgåelse af økonomiske
partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og regionale grupper af AVS-lande.
EU forhandler om EPA’er med 6 regionale grupperinger af AVS-lande: 1)
Centralafrika (landene i CEMAC: Communauté Economique et Monétaire
de l’Afrique Central: Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad,
Republikken Congo, Ækvatorialguinea, Gabon plus Sao Tome og Principe).
2) Vestafrika (landene i ECOWAS, Economic Community of West African
States: Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Guinea Bissau, Mali, Niger,
Senegal, Togo, Kapverdiske øer, Gambia, Ghana, Guinea, Liberia, Nigeria,
Sierra Leone plus Mauritanien). 3) Østlige og Sydlige Afrika (landene i ESA,
Eastern and Southern Africa: Burundi, Comoerne, Djibouti, Den
Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Etiopien, Kenya, Madagascar,
Malawi, Mauritius, Rwanda, Seychellerne, Sudan, Uganda, Zambia og
Zimbabwe). 4) Visse lande i det Sydlige Afrika i SADC område ( Southern
Africa Development Community: Angola, Botswana, Lesotho, Mozambique,
Namibia, Swaziland og Tanzania – Sydafrika er observatør). 5) Karibien
(landene i Cariforum: Antigua og Barbuda, Bahama-øerne, Barbados, Belize,
Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti, Jamaica,
St.Kitts og Nevis, Sanit Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam og
Trinidad og Tobago). 6) AVS-landene i Stillehavsregionen: Cook-øerne, Fiji,
Kiribati, Marshall-øerne, Mikronesien, Nauru, Niue, Palau, Papua New
Guinea, Samoa, Salomonøerne, Tonga, Tuvalu og Vanuatu. Aftalerne skal
efter Cotonou-aftalen træde i kraft senest ved udgangen af 2007.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant. Efter art. 36 stk. 1 i
Cotonou-aftalen er AVS-landene og EU enige om at indgå nye WTO-
forenelige handelsordninger til gradvis at fjerne hindringerne i deres
samhandel og udvide samarbejdet på alle handelsrelevante områder. I art. 37 i
aftalen er det fastsat, at økonomiske partnerskabsaftaler skal forhandles i en
periode, der udløber senest den 31. december 2007.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
På mødet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 23.-
24. maj 2005 anmodede Rådet Kommissionen om at udarbejde en
statusrapport om EPA-forhandlingerne. En sådan rapport kan være af
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0046.png
46
betydning for medlemslandenes muligheder for at følge EPA-
forhandlingerne og bl.a. dermed bidrage til, at udviklingslandenes interesser
bliver varetaget i tilstrækkelig grad.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke sendes i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen lægger vægt på fremlæggelse af Kommissionens rapport med
henblik på at bidrage til udformningen af det fremtidige AVS/EU
samarbejde på handelsområdet og til AVS-landenes yderligere integration i
verdenshandelen på lige vilkår.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Rapporten fra Kommissionens generaldirektorater er netop fremlagt. Der
synes imidlertid at være generel støtte til, at de økonomiske
partnerskabsaftaler vil kunne skabe bedre rammebetingelser for regional
integration og større samhandel i de enkelte regioner samt til, at de skal føre
til øget markedsadgang for AVS-landenes produkter på EU’s marked. Alle
medlemslande synes at lægge vægt på, at der ikke er tale om frihandelsaftaler i
traditionel forstand - men om udviklingsinstrumenter til fremme af regional
handel og økonomisk vækst.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Men
spørgsmålet om EU’s position under forhandlingerne med AVS-landene om
økonomiske partnerskabsaftaler har tidligere været forelagt Folketingets
Europaudvalg til orientering senest forud for rådsmødet (udenrigsministre)
den 13. maj 2002.
19. Årsberetning 2005 om EU’s udviklingspolitik og bistand til tredjelande i
2004
KOM (2005) 292 endelig samt anneks til årsberetningen SEC (2005) 892.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
47
Nyt notat.
1. Resumé
Rådet forventes som A-punkt at godkende Europakommissionens årsberetning 2005 om
fællesskabsbistanden for 2004. Der forventes vedtaget rådskonklusioner.
2. Baggrund
Kommissionens årsberetning 2005 om fællesskabsbistanden i 2004 blev
fremlagt af Kommissionen i juli måned 2005.
3. Hjemmelsgrundlag
Der er ikke redegjort for hjemmelsgrundlaget i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
4. Nærhedsprincippet
Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der
ikke er tale om stillingtagen til konkrete lovgivningsforslag.
5. Formål og indhold
Kommissionens årsberetning om Fællesskabets udviklingspolitik og
gennemførelsen af den eksterne bistand i 2004 gør status for de strategiske
mål og opfølgningen på disse samt på fremskridtene i reformprocessen.
Rapporten indeholder endvidere en beskrivelse af Fællesskabets geografiske
og tematiske aktiviteter. I forhold til tidligere årsberetninger er der i år et
større fokus på resultater af bistanden – ikke mindst i forhold til at opnå
2015 målene for udvikling.
Rådet forventes i forbindelse med drøftelserne bl.a. at udtrykke tilfredshed
med den øgede fokus på resultaterne af bistanden. Der forventes
opfordringer til Kommissionen om at fortsætte fokus på resultater samt på
øget effektivisering af bistanden, herunder på at fortsætte
reformbestræbelserne af fællesskabsbistanden.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0048.png
48
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen hilser årsberetningen velkommen. Der er gjort store fremskridt
med monitorering og evaluering af fællesskabsbistanden og det er glædeligt,
at der er et øget fokus på fællesskabsbistandens resultater – ikke mindst i
forhold til opfyldelsen af 2015 målene om fattigdomsbekæmpelse, sundhed,
uddannelse, adgang til vand, ligestilling osv.
Andelen af fællesskabsbistanden til de fattigste lande er faldet fra 44,5 pct. i
2003 til 43,7 pct. i 2004. Andelen til de fattigste lande er generelt for lav, og
Kommissionen bør opfordres til at implementere beslutningen fra
Rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 24. maj
2005, om øget fokus på de fattigste, herunder især Afrika.
Fra regeringens side lægges der særlig vægt på effektiviteten af
udviklingsbistanden og på gennemførelsen af anbefalingerne fra Paris
konferencen i marts 2005 om effektivisering af udviklingsbistanden,
herunder øget harmonisering og koordination under ledelse af
modtagerlandet og med udgangspunkt i modtagerlandets strategier for
fattigdomsreduktion.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der er bred enighed om, at årsberetningen er forbedret i år i forhold til
tidligere år. Der er også bred enighed om at opfordre Kommissionen til at
fortsætte med at forbedre målingen af bistandens resultater generelt og på
opfyldningen af 2015 målene især.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Fremlæggelse af Kommissions tidligere årsberetninger har dog været forelagt
Folketingets Europaudvalg til orientering seneste forud for rådsmødet
(almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 22.-23. november
2004.
20.EU position til Ministerkonference i Den Nordlige Dimension den 21.
november 2005
KOM-dokument foreligger ikke.
Nyt notat.
1. Resumé
I tilslutning til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) afholdes
ministerkonference om Den nordlige Dimension med partnerlandene ( Island, Norge og
Rusland) og observatører, herunder internationale organisationer, internationale finansielle
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
49
institutioner samt USA og Canada. Rådet forventes uden debat at vedtage en fælles
holdning til dette møde.
2. Baggrund
Den Nordlige Dimension (ND) er en ramme om prioriteter og koordinering
af samarbejdet i det nordlige Europa. Rusland, Norge og Island er EU’s
partnere i dette samarbejde. Hovedemnet for Ministerkonferencen den 21.
november 2005 bliver fastlæggelse af retningslinier for det fremtidige
samarbejde efter udløbet af den nuværende (anden) handlingsplan med
udgangen af 2006.
3. Hjemmelsgrundlag
Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.
5. Formål og indhold
Formålet med Ministerkonferencen er at drøfte fremtiden for Den Nordlige
Dimension (ND).
Til afløsning for ND’s første handlingsplan fra 1999 vedtog EU i oktober
2003 en handlingsplan for perioden 2004-2006. Under indtryk af udviklingen
siden lanceringen af ND i 1999 (EU-udvidelsen, ”de fire fælles rum” i
EU/Ruslandssamarbejdet og EU’s naboskabspolitik) er der bred enighed
om, at der nu er behov for en grundlæggende tilpasning af ND-politikken
med virkning fra 2007, og at vejen frem ikke er endnu en handlingsplan.
Kommissionen har derfor fremlagt forslag til retningslinier for udarbejdelsen
af en politisk erklæring og et politisk rammedokument, indeholdende de
grundlæggende målsætninger for politikken, som skal gælde for en længere,
ikke nærmere defineret periode. Erklæring og rammedokument, der skal
forhandles mellem EU og partnerlandene Rusland, Island og Norge, forudses
vedtaget under finsk EU-formandskab i efteråret 2006.
Det følger af de foreslåede retningslinier, at ND i første række skal anvendes
til at fremme gennemførelsen af ”de fire fælles rum” i
EU/Ruslandssamarbejdet på det regionale niveau i Nord, d.v.s. i det
nordvestlige Rusland, med fuld deltagelse af Norge og Island. Det foreslås, at
den Nordlige Dimensions samarbejdsområder re-fokuseres i retning af de
emner, der indgår i ”de fire fælles rum”, idet man dog opretholder de
samarbejdsområder, der er af speciel relevans for den arktiske region,
herunder samarbejdet vedrørende det sårbare miljø, spørgsmål af særlig
interesse for oprindelige folk, sundhed og velfærd. De eksisterende
partnerskaber om miljø og sundhed fortsætter. Man nævner tillige
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
218440_0050.png
50
muligheden af, at der etableres partnerskaber på nye områder i det omfang,
der måtte være tilstrækkelig tilslutning til forslag herom.
Ifølge forslaget vil ND- politikken fortsat være uden egen budgetlinie, idet
det nye Europæiske Naboskabs- og Partnerskab Instrument (ENPI)
forudsættes at være den væsentligste EU-finansieringskilde fra 2007.
Kommissionens forslag ventes vedtaget af Ministerkonferencen.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Sagen skal ikke i høring.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringens støtter Kommissionens forslag.
11. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes at være enighed om Kommissionens forslag.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
21. Kommissionens anbefaling af den 21. oktober 2005 til Rådet om
at bemyndige Kommissionen til at indlede forhandlinger med
Bosnien-Hercegovina om en stabiliserings- og associeringsaftale
SEC (2005) 1349 final af den 21.10.2005
Nyt notat.
1. Resumé
Der ventes vedtaget et forhandlingsdirektiv for en stabiliserings- og associeringsaftale med
Bosnien-Hercegovina. Formålet med aftalen er at støtte den socioøkonomiske udvikling,
styrke demokratiet, retsstatsprincipper og den politiske stabilitet i Bosnien-Hercegovina.
Aftalen vil være et led i landets tilnærmelse til EU.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
51
2. Baggrund
Kommissionen har stillet forslag til Rådets beslutning om at bemyndige
Kommissionen til at indlede forhandlinger med Bosnien-Hercegovina om en
stabiliserings- og associeringsaftale.
Mandatet bygger på lignende aftaler indgået med den tidligere jugoslaviske
republik Makedonien og Kroatien, og under forhandling med Albanien samt
Statsunionen Serbien og Montenegro.
Bosnien-Hercegovina har siden år 2000 været omfattet af Stabiliserings- og
Associeringsprocessen for det vestlige Balkan og som sådan haft fordel af en
række handels- og bistandsmæssige instrumenter. For Bosnien-Hercegovina
vil indgåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale være et yderligere led i
tilnærmelsen til EU. Bosnien-Hercegovina er, som de øvrige lande på Det
vestlige Balkan, potentiel kandidat til EU-medlemskab.
Indgåelsen af en stabiliserings- og associeringsaftale er forbundet med
opfyldelsen af en række politiske og økonomiske kriterier. At
Kommissionens forslag stilles nu skyldes, at Bosnien-Hercegovina med
vedtagelse af en reform af politistrukturen i landet har opfyldt alle de krav,
som EU har stillet for at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og
associeringsaftale. Disse krav blev identificeret i et studie af landets parathed
til at forhandle en stabiliserings- og associeringsaftale, som Kommissionen
præsenterede i november 2003. Fortsat samarbejde med
Krigsforbryderdomstolen vedrørende det tidligere Jugoslavien vil være en
forudsætning for aftalens indgåelse og gennemførelse.
3. Hjemmelsgrundlag
Stabiliserings- og associeringsaftaler er hjemlet i Traktatens artikel 310 jf. art.
300(2) og 300(3) samt Euratom art. 101. Rådets afgørelse træffes ved
enstemmighed.
4. Nærhedsprincippet
Overvejelser om nærhedsprincippet skønnes ikke at være relevante
5. Formål og indhold
Formålet med en stabiliserings- og associeringsaftale med Bosnien-
Hercegovina er at støtte den socioøkonomiske udvikling, styrke demokratiet,
retsstatsprincipper og den politiske stabilitet i landet. Aftalen vil være et led i
Bosnien-Hercegovinas tilnærmelse til EU.
Udkastet til forhandlingsdirektiv for Bosnien-Hercegovina er tilpasset den
specifikke situation i landet, men bygger på forhandlingsdirektiverne allerede
vedtaget for de øvrige Vestbalkan-lande og særligt på forhandlingsdirektivet
for Statsunionen Serbien og Montenegro vedtaget på rådsmødet (almindelige
anliggender og eksterne forbindelser) den 3. oktober 2005.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
52
Fremme af de økonomiske og handelsmæssige forbindelser er centralt for
aftalen. Denne forudses at inkorporere eksisterende autonome
handelsindrømmelser givet Bosnien-Hercegovina, og progressivt liberalisere
samhandelen med det mål at skabe et frihandelsområde efter en
overgangsperiode, i overensstemmelse med WTO’s regler. Aftalen vil videre
omfatte bestemmelser om arbejdskraftens bevægelighed, etablering,
tjenesteydelser og kapitalbevægelser. Den vil indeholde bestemmelser om
progressiv tilnærmelse af Bosnien-Hercegovinas lovgivning til EU's regelsæt.
Derudover vil aftalen også indeholder bestemmelser om samarbejde inden
for retlige og indre anliggender samt politisk dialog Gennemførelsen af
aftalen vil blive understøttet af EU's bistand til Bosnien-Hercegovina under
associerings- og stabiliseringsprocessen for Det vestlige Balkan.
6. Udtalelser
Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse.
7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslaget berører ikke dansk ret.
8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien,
miljøet eller beskyttelsesniveauet
Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne,
samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.
9. Høring
Forslaget har været i høring hos relevante myndigheder.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at der åbnes forhandlinger om en stabiliserings- og
associeringsaftale med Bosnien-Hercegovina og forholder sig generelt positiv
til Kommissionens forslag. Den vil lægge vægt på, at Bosnien-Hercegovina
fortsætter samarbejdet med Jugoslavien-tribunalet.
11. Generelle forventning til andre landes holdning
Medlemslandene har på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne
forbindelser) den 7. november 2005 givet tilslutning til, at der åbnes
forhandlinger med Bosnien-Hercegovina.
12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.