Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 24. november 2005 Som bekendt har Danmark besluttet at støtte NATO’s nødhjælpsindsats i Pakistan efter jord- skælvet  med  udsendelse  af  transportkapaciteter,  som  er  tilmeldt  NATO’s  Response  Force (NRF). De danske transportkapaciteter omfatter to civilt chartrede transportskibe (ARK pro- jektet) og et Hercules transportfly 10 dages beredskab. Forsvarsministeriet indhentede i den forbindelse ved aktstykke nr. 14, af 14. oktober 2005, Finansudvalgets godkendelse af, at merudgifterne op til 35 mio. kr. til det danske NRF bidrag kan finansieres ved et overskud fra forsvarets ejendomssalg over § 35.11.27.10. Såfremt der ved udgangen af 2005 viser sig at være et mindreforbrug §35.11.26.10. (Reserve til merudgifter forbundet med forsvarets internationale operationer) kan hele eller dele af finansieringen ske herfra. Jeg kan orientere om, at NATO har udvidet indsatsen i Pakistan fra indledningsvist at vare i 30 dage til en periode tre måneder. Det betyder, at det danske transportfly eventuelt vil skulle fortsætte flyvningen af nødhjælp i yderligere 60 dage i det omfang, der måtte være behov her- for. Herudover har NATO anmodet Danmark om aktivering af et af de danske civilt chartrede transportskibe til transport af en ingeniørenhed fra Italien til Pakistan. Danmark har stillet et transportskib til rådighed for transport af ingeniørenheden som et nationalt bidrag til hjælpe- indsatsen. Endvidere bidrager Danmark med én flyveleder til en pakistansk lufthavn nær Isla- mabad i perioden 14. november til 16. december 2005 anmodning fra NATO. Merudgifterne forbundet med forlængelsen af transportflyet, udsendelsen af flyvelederen samt til det civilt chartrede transportskib, kan holdes inden for rammen af aktstykke nr. 14 af 14. oktober 2005. Med venlig hilsen Søren Gade /Trine Kristiansen