Folketingets Finansudvalg Christiansborg 25. oktober 2005 a. Forsvarsministeriet søger hermed Finansudvalgets tilslutning til at anvende ca. 112 mio. kr. til anskaffelse af marinehjemmeværnsfartøjer samt havmiljø- og redningsmateriel til hjemmeværnet. Udgiften, der fordeler sig over en række finansår, vil blive afholdt inden for rammerne af hjemmeværnets driftsbevilling. I indeværende finansår påregnes der afholdt ca. 11 mio. kr. b. Projektet, der er indeholdt i Aftale af 10. juni 2004 om forsvarets ordning 2005- 2009, omfatter anskaffelse af fem marinehjemmeværnsfartøjer til erstatning for hjemmevær- nets nedslidte og omkostningstunge fartøjer af MHV 90 Klassen. Projektet omfatter endvidere anskaffelse af havmiljø- og redningsmateriel samt gummibåde. Derudover indgår udgifter til dokumentation, projektledelse, tjenesterejser, uddannelse mv. Projektet tilgodeser konstaterede behov for at styrke marinehjemmeværnets kapacitet og be- redskab og vil forbedre hjemmeværnets evne til at gennemføre farvandsovervågning, efter- søgnings- og redningsoperationer samt havmiljøopgaver, herunder forureningsbekæmpelse. Projektet var oprindeligt planlagt disponeret i 2007, men fremskyndes til 2005 med henblik at nedslidte og omkostningstunge fartøjer af MHV 90 klassen kan udfases snarest muligt. Fremskyndelsen tilsikrer endvidere en hurtigere kapacitetsopbygning i relation til marine- hjemmeværnets havmiljø- og redningsopgaver. Af den indledende beskrivelse i anmærkningerne til § 12. Forsvarsministeriet i Finanslov for finansåret 2005 fremgår bl.a., at der med henblik opnåelse af økonomiske fordele kan kon- traheres samlet i anskaffelsens første år for større materielprojekter, der er planlagt dispo- neret over flere år. Under henvisning hertil og under hensyntagen til de samlede aftalte årlige betalinger kontraheres samlet for anskaffelse af marinehjemmeværnsfartøjer samt havmiljø- og redningsmateriel.
Side 2/3 Ved kontrahering med udenlandske leverandører af militært udstyr vil der blive stillet krav om indgåelse af tilfredsstillende industrisamarbejdsaftaler med Økonomi- og Erhvervsministeriet. Forsvarets Materielnævn er orienteret om projektet. Da projektets endelige udgiftsfordeling finansår først vil kunne fastlægges i forbindelse med de egentlige kontraktindgåelser, er de samlede udgifter foreløbig påregnet afviklet med føl- gende beløb: Finansåret 2005: …………………………………………………… ca. 11 mio. kr. Finansåret 2006: …………………………………………………… ca. 13 mio. kr. Finansåret 2007: …………………………………………………… ca. 21 mio. kr. Finansåret 2008: …………………………………………………… ca. 29 mio. kr. Finansåret 2009: …………………………………………………… ca. 29 mio. kr. Finansåret 2010: …………………………………………………… ca.  9 mio. kr. Der vil kunne forekomme afvigelser i dette betalingsforløb afhængig af kontraheringstidspunkt, fastsættelse af kutymemæssige forskudsbetalinger og endelig fastsættelse af produktions- og leveringsforløb mv. Den konkrete fordeling under- og standardkonti i 2005 kan specificeres således: 12.21.03. Hjemmeværnet (Driftsbev.). 10. Almindelig virksomhed. 15. Erhvervelse af materiel, netto … 11 mio. kr. c. Det er ved bevillinger af materielanskaffelser til værnene forudsat, at de foreslå- ede dispositioner først kan gennemføres efter særskilt forelæggelse for Finansudvalget. d. ………… e. Under henvisning til ovenstående anmodes om tilslutning til at anvende ca.  112 mio. kr. til anskaffelse af marinehjemmeværnsfartøjer samt havmiljø- og redningsmateriel til hjemmeværnet. Udgifterne afholdes inden for den finansloven anførte konto § 12.21.03. Hjemmeværnet (Driftsbev.). I finansåret 2005 påregnes afholdt ca. 11 mio. kr. f. Finansministeriets tilslutning foreligger. Med venlig hilsen Claus Hjorth Frederiksen fg. forsvarsminister /Christian Arildsen
Side 3/3