forligsrapportering FOR 2005Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â
Afsættet for Aftalen af 10. juni 2004 om forsvarets ordning 2005 - 2009 var et internationalt trusselsbillede, der var ændret fra en konventionel til en væsentlig bredere, asymmetrisk trussel. Som konsekvens skal dansk forsvar derfor kunne løse såvel internationale opgaver som støtte med militære kapaciteter i det hjemlige beredskab.
Siden indgåelsen af forliget har trusselsbilledet og det afledte opgavekompleks ikke ændret sig grundlæggende, selv om der i relation til de internationale opgaver har været en stigende erkendelse af, at militære kapaciteter i højere grad indsættes til afhjælpning af humanitære og naturskabte katastrofer. Sådanne krisesituationer vurderes generelt at kunne håndteres af forsvarets kapaciteter.
På samme vis kan konstateres, at der har været øget brug af hjemmeværnet til støtte for totalforsvarspartnerne, hvilket vurderes at skyldes et mere intensiveret samarbejde mellem hjemmeværnet, de lokale politimyndigheder, forsvaret og redningsberedskabet. Dette samarbejde vurderes at have styrket det samlede totalforsvars effektivitet og medvirket til at øge samfundets robusthed i forhold til det nye trusselsbillede og de deraf afledte nye opgaver.
Forsvaret er således på vej mod en struktur, der sikrer mulighed for en mere robust opgaveløsning såvel internationalt som nationalt.
Status i den operative kapacitetsopbygning
Forsvaret har i 2005 haft udsendt kapaciteter svarende til cirka 1.150 soldater for en samlet merudgift på ca. 850 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med den målsatte trinvise opbygning mod en kapacitet svarende til cirka 2.000 soldater i 2009.
Det målsatte opbygningstrin for 2006 på en kapacitet svarende til cirka 1.200 soldater ventes ligeledes nået.
Den underliggende strukturelle omstilling af forsvaret forløber alt andet lige som planlagt, idet opstillingen af enkelte operative kapaciteter sidst i forligsperioden er skubbet ca. 6 måneder. Det drejer sig konkret om et operativt logistikdetachement i søværnet samt en mobil kontrol- og varslingsenhed i flyvevåbnet, hvilket dog ikke har konsekvenser for den overordnede kapacitetsopbygning.
Status i omstilling af ressourcefordelingen
Den igangsatte proces, hvor stabs- og støttefunktionerne reduceres fra ca. 60% støttestruktur og 40% operativ struktur til ca. 40% støttestruktur og ca. 60% operativstruktur, forløber planmæssigt.
Den realiserede fordeling af forsvarets ansatte i 2005 viste 55 % i den operative struktur og 45 % i støttestrukturen med en prognose for slutmålet, der viser 62 % i den operative struktur og 38 % i støttestrukturen.
Status i etableringen af de funktionelle tjenester
Grundlaget for rationaliseringer og effektiviseringer af stabs- og støttestrukturen til fordel for en styrkelse af de operative kapaciteter er oprettelsen af en række koncernfælles servicefællesskaber inden for blandt andet personel, materiel og etablissement. Denne proces er i 2005 forløbet som planlagt.
Udover den planmæssige oprettelse af Forsvarets Personeltjeneste 1. april 2005 er der i løbet af 2005 gennemført de forudsete aktiviteter som forudsætning for en planmæssig oprettelse af indledende elementer af Forsvarets Materieltjeneste, Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, Forsvarets Koncernfælles Informatiktjeneste, Forsvarets Regnskabstjeneste samt Forsvarets Mediecenter pr. 1. januar 2006.
Den fulde opbygning af disse servicefællesskaber med underlagte enheder vil pågå forligsperioden ud.
Endvidere er forsvarets økonomifunktion styrket, idet Drifts- og Økonomiafdelingen såvel som Planlægningsafdelingen i Forsvarskommandoen er tilført kompetencer i form af civilt uddannede økonomimedarbejdere. I overensstemmelse med forsvarsforliget sker dette for at skabe tidssvarende og forbedrede økonomiske kompetencer.
Forslag til justering af materielanskaffelsesplanen
Forsvaret har overvejet mulighederne for at gennemføre en samlet anskaffelse af maritime helikoptere. For nærværende er der til disponering i 2007 afsat ca. 1,5 mia. kr. til anskaffelse af nye maritime helikoptere til de nye skibe i forsvaret (patruljeskibe og fleksible støtteskibe) samt ca. 300 mio. kr. til opdatering af de nuværende Lynx helikoptere. Det betyder i givet fald, at den planlagte opdatering af søværnets Lynx helikoptere i indeværende periode opgives, hvilket kan gøres med acceptable operative konsekvenser, og at der i stedet stræbes efter én helikoptertype med deraf følgende driftsfordele, herunder driftsbesparelser, der kan dække det samlede fremtidige behov for helikoptere i søværnet.
Udvikling i NATO’s PCC-projekter forløber ikke som forudset, idet der ikke er den fremdrift i de enkelte projekter, som forventet. Det betyder, at behovet for disponering af de samlede ca. 725 mio. kr., der er afsat til projekterne på materielanskaffelsesplanen, er meget usikker.
På den baggrund er det besluttet, at planlægningsgrundlaget justeres således, at de afsatte ressourcer til helikopterprojekter og PCC-projekter samles i en pulje på ca. 2,5 mia. kr. Denne pulje planlægges anvendt til i prioriteret rækkefølge:
Status i den overordnede forligsøkonomi
Omstillingen af dansk forsvar fra det mobiliseringsorienterede til det kapacitetsbaserede er af historisk størrelse i såvel omfang som kompleksitet. Over hele perioden vil alle oprindelige myndigheder og enheder i forsvaret blive nedbygget og erstattet af nye myndigheder og enheder, der opbygges i stedet. En betydelig del af forsvarets personel – op mod 10.000 ansatte - og materiel vil blive flyttet geografisk som led i transformationen mod det nye forsvar.
Som naturlig konsekvens vil der i takt med, at implementeringen skrider frem, uundgåeligt opstå behov for at justere det oprindelige planlægningsgrundlag, når oprindelige forudsætninger enten ikke opfyldes eller ændres undervejs. Det er således aftalt, at uforudsete udgifter, som opstår i perioden, skal udlignes ved fornødne tilpasninger i strukturen, andre aktiviteter eller lignende. Dermed sikres, at budgetrammen overholdes.
Forsvaret kom ud af 2005 med et merforbrug på ca. 360 mio. kr. svarende til ca. to procent af budgettet. Heraf udgjorde en fremrykket betaling for leverance af nye redningshelikoptere dog ca. 330 mio. kr. Derudover kan der med udgangen af 2005 opgøres et behov for dels at inddække nogle uventede engangsomkostninger, dels at tage højde for nogle forventede driftsmæssige merudgifter over hele perioden svarende til ca. halvanden procent af det samlede budget.
De uforudsete engangsudgifter beløber sig til i alt ca. 755 mio. kr. over hele forligsperioden, og skyldes blandt andet minerydning på Skallingen, kystradarovervågningen, støjdæmpning ved forsvarets skydebaner og lovpligtige miljøtiltag samt domicilering af Forsvarets Materieltjeneste.
De forventede løbende driftsmæssige merudgifter beløber sig til ca. 200 mio. kr. årligt, og skyldes blandt andet justerede lønberegninger, udbetaling af særlige feriefridage samt faldende indtægter.
Karakteristisk for størstedelen af såvel engangsudgifterne som de løbende merudgifter er, at de på den ene eller anden måde relaterer sig til den usikkerhed i forligsøkonomien, der især må forventes at være fremtrædende i den indledende fase af den store omstilling som forsvaret er i gang med. Ved at foretage de nødvendige justeringer og ved at tage højde for disse merudgifter allerede nu er det vurderingen forsvarets struktur, opgaver og økonomi er i balance ved aftaleperiodens udløb i 2009.
Justering af forligsøkonomien
På den baggrund iværksættes dels en række tiltag til besparelser af driftsmæssig karakter i 2008 og 2009, dels et strukturelt tiltag. Justeringerne medfører, at de økonomiske rammer for forsvarsforliget overholdes samtidig med, at den overordnede målsætning og fremdrift for forsvarets omstilling fastholdes. Hertil kommer, at forligsøkonomien ved forligets udgang vil være i balance.
Følgende tiltag iværksættes:
Forsvaret udmønter et varigt driftsmæssigt effektiviseringsprovenu på ca. 200 mio. kr. årligt fra og med 2008.
De afsatte ressourcer på materielskitsen til opdateringen af Lynx, anskaffelsen af maritime helikoptere og PCC-projekter samles i en pulje på ca. 2,5 mia. kr. og anvendes som beskrevet oven for.
Samlet vurdering
Udviklingen i løbet af forligsaftalens første implementeringsår fordrer fortsat dynamisk forsvarsplanlægning, der til stadighed sikrer, at de rigtige redskaber fra alle tre værn er til stede i den bredt sammensatte værktøjskasse med militære kapaciteter, der dækker både internationale og nationale behov. Som konsekvens vil der løbende være behov for revurderinger og eventuelle justeringer, således at dansk forsvars kapaciteter forbliver relevante og kan honorere det politiske ambitionsniveau.
Sammenfattende vurderes den igangværende transformation af forsvarets struktur - samtidig med at pålagte nationale og internationale opgaver løses - at forløbe tilfredsstillende, idet der dog er behov for at justere i det planlagte grundlag for at sikre, at der er balance mellem ambitionsniveauet i indeværende forlig og den rådige økonomi.
Det ovenfor nævnte tiltag har været drøftet blandt partierne bag â€Aftale om forsvarets ordning 2004-2009†og der er enighed om at iværksætte disse, sÃ¥ledes at den overordnede mÃ¥lsætning nÃ¥s inden for den aftalte økonomiske ramme.